Denne omgang i “Vinklen” har presse- og kommunikationschef Claus Vandborg taget en snak med Andreas Motzfeldt Jensen.
Efter nytår påbegynder Andreas sit 15. år i B.93. Han har været breddespiller og trappede ned – efter at have endt på klubbens U-17 divisionshold – for i stedet at blive assistenttræner på årgang 99. Han har taget træneruddannelsen UEFA B-licens.
Kan du forklare forskellen på elite og breddefodbold?
– Begrebet “elite” anvendes uophørligt inden for sportens verden. Men hvad mener vi egentlig, når vi kalder et fodboldhold ’elite’? Den hårde (og ofte overraskende) virkelighed er, at enkeltpersoner eller det niveau, der forekommer i praksis ved sport på eliteniveau, ikke er ’elite’ som standard. Prædikatet “elite” skal fortjenes.
– At spille på B.93 Elite handler om at skabe et fundament for at dygtiggøre sig. Adfærden, der læres, skaber særlige kompetencer, som i udstrakt grad omhandler vedholdenhed og viljen til at udfordre sig selv.
– B.93 Elite er altså et fællesskab, der bygger på en “forventningsafstemning” mellem spiller/forældre og klub. Vi forventer at spiller/forældre vil fodbold ekstra meget og derfor prioriterer træning og kamp før alt andet. Til gengæld forventes der, at klubben leverer et udviklingsmiljø, hvor træningen gør dem spilleglade og dygtigere.
Hvad er status for B.93 – holder klubben trit med udviklingen?
– Børnefodbold er for tiden i en rivende udvikling. Klubberne landet over investerer flere og flere ressourcer især i U10-U13 segmentet, men også længere ned. På trods af de mange investeringer, er der ganske få klubber der tør skille sig ud og gå sin egen vej. Jeg ser et kæmpe potentiale i markedet, hvor B.93 kan stadfæste sig selv, som alternativet til A-licens klubberne i Storkøbenhavn. Den position er aldrig blevet taget af nogen klub. Udviklingen sker dog i en rivende hastighed og det er blot om at stå på mens chancen stadig byder sig.
– Vi er nødt til at turde at gøre tingene anderledes. Vi må kigge på virkeligheden og indse, at vi ikke har de samme ressourcer som A-licens klubberne og vil nok aldrig få det. Derfor risikerer vi at blive en light version af dem, hvis vi forsøger at skabe den samme form for talentudvikling. Vi er tvunget til at foretage os en drastisk ændring i den måde vi tænker talentudvikling på, ellers forbliver vi ikke konkurrencedygtige.
Hvordan kan vi konkurrere med de bedste klubber på ungdomsniveau?
– Vil vi fortsat konkurrere med de bedste klubber på ungdomsniveau og samtidig bevare håbet om 1. Division eller sågar Superliga for 1.senior, skal vi, med de midler og ressourcer vi har til rådighed, finde et koncept som vi kan blive de bedste til at mestre. Det vil aldrig være muligt, hvis vi tænker og gør tingene på samme måde, som de ressource stærke klubber.
Hvad kan vi tilbyde i B.93, som gør man skal vælge vores klub?
– I B.93 tror vi ikke på tidlig selektering eller specialisering, da vi finder det svært at udpege, hvilke spillere der kan udvikle sig til et topniveau. Vi tror ikke på det, at pege en 10-årig dreng ud og bilde ham ind, at han har særlige forudsætninger. Derfor kører vi på U10-U12, som én af de eneste klubber i landet, med to 8-mandstrupper.
– Vi tror på at ved, at bevare fokus på hele miljøet: kulturen, de menneskelige aspekter, uddannelse og træning, kan vi med et langsigtet perspektiv skabe et miljø, der belønner dem der dedikerer sig til miljøet gennem prioritering og hårdt arbejde, hvor potentialet for at nå topniveauet tillægges dem, der vil yde en ekstraordinær indsats – ikke de udvalgte få. Deraf mantraet: ”Hårdt arbejde slår talent”.
Hvordan vinkler I det i B.93 Elite U10-U12?
– Vi kan skabe et stærkt sammenhold på de enkelte hold bygget på spilleglæde og lysten til at blive bedre. Vi kan skabe et miljø, hvor tryghed og tillid for alvor understøtter den proces orienteret udvikling samt det, at turde eksperimentere og begå fejl. Vi kan skabe en træning og et miljø, der fokuserer på at se og analysere muligheder, som i sidste ende skaber kreative beslutningstagere.
Du er ved at lave en strategi for U 10 – U 12 spillere – kan du forklare lidt om det?
– I mit arbejde ser jeg en masse fodboldkampe. Utallige fodboldspillere med tilhørende spændende træner og ikke mindst forældre adfærd. Forældres adfærd har en signifikant indflydelse på, hvor mange børn der nyder spillet … og om de i sidste ende fortsætter med at spille.
– Den triste realitet er, at flertallet af unge atleter, herunder unge fodboldspillere, forlader deres sportsgren, når de er 14 år gamle. En undersøgelse fra National Alliance of Sports fortæller os, at over 70% af de unge atleter forlader deres sportsgren i den alder. Hvorfor? Det har intet at gøre med spillet. Det er sandsynligvis ikke konkurrencen eller den krævende indsats. I stedet er det børnenes største fans, deres forældre (og nogle gange deres trænere), der tager det sjove ud af ligningen og gør fodboldoplevelsen for kompliceret og for presset til, at barnet kan nyde den.
– Løsningen er dog simpel. Vi skal lade de unge drenge spille selv. Det er spillerne, der har ansvaret for at tage de rette beslutninger på banen. På grund af den store grad af uforudsigelighed, der finder sted i fodbold, er det uhyrlig vigtigt, at de unge drenge udvikler spilforståelse og evnen til at kommunikere med hinanden.
– Modsat sportsgrene som basketball, baseball og amerikansk fodbold, så er fodbold et spil dirigeret af spillerne selv. Det er altså ikke træneren der beslutter, hvor hen den enkelte spiller skal løbe hen. Dog ser jeg alt for mange trænere og forældre, der forsøger, at ”remote kontrollere” deres spillere fra sidelinjen – især som reaktion på fejl. Ved at give spillerne løsningerne til de problemer, de står over for i spillet, gør træneren og forældre det samtidig til deres problem. Problemer på banen skal være holdets problemer, og spillerne skal lære at finde løsninger på egen hånd. I hvor høj grad hjælper en træner spillerne med at finde én korrekt løsning, når der er adskillige?
– Med strategien for U10-U12 kommer jeg med mit bud for hvordan vi kan finde et koncept i vores talentudvikling, som vi kan blive de bedste til at mestre i København og stadfæste os selv som alternativet til A-licens klubberne. Karakteristikkerne ved fodbold gør, at træneren er bedre stillet ved, at inddrage spillerne i form af spørgsmål. Dette tvinger dem til at reflektere over situationer i spillet og selv komme på mulige løsninger, hvilket lærer dem at træffe beslutninger. Ved at fokusere på at skabe kreative beslutningstagere i det oven over beskrevet træningsmiljø kan vi ramme et hul i markedet, der vil gøre os unikke.
Tak til Andreas for et af de mest spændende interviews jeg har lavet i B.93.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.
Flere B.93 interview
