Vælg en side

Nostalgifest 24. april 2019

Nostalgifest for tidligere førsteholdsspillere i B.93

Fredag den 24. april 2018 blev der for ottende gang afholdt en fest i klubben for udvalgte tidligere førsteholdsspillere.

Denne Nostalgifest VIII var efter samme koncept som i 2012, 13, 14, 15, 16, 17 og 18, løbende ankomst 16:00 – 18:00, herefter treretters menu i restaurationen. Festudvalget var det samme som de syv første år, nemlig Jens Kolding, Finn ’Ludo’ Jensen, Torben Klarskov og Palle ’Banks’ Jørgensen. Udvalget, kaldet UK (for Udtagelseskomiteen), inviterede 129 personer. Prisen var uændret 300 kroner.

Tilmeldingerne var ikke på samme niveau som de tidligere år. På dagen var der kun 64 tilmeldinger, og der kom yderligere afbud fra fire i sidste øjeblik, nemlig Peter Tysker, Ivar Blegvad, Freddie Birtø og Palle Mogensen. UK havde inviteret det nye lukkede Heisterberg, der består af 20 tidligere 1. holdsspillere. Heisterberg-holdet meldte kollektivt afbud. De skulle spille turneringskamp både torsdag og lørdag. Der var også afbud fra Christian Winther, så der er ingen videooptagelser. Torben Klarskov erstattede Christian som fotograf.

Af de 60 deltagere har 26 deltaget alle otte gange, nemlig Arvid Christensen, Bent Jørgensen, Claus Mortensen, Claus Vandborg, Erling Bøje, Finn Ilsø, Finn Ludo Jensen, Finn Jacobsen, Flemming Mathiesen, Hans Drachmann, Jan Kreibke, Jean Jensen, Jens Kolding, Jørgen Ritnagel, Kaj Boll Christensen, Kurt Sejerø Nielsen, Kurt Olsen, Lars Dalsborg, Leif Rønnow, Ole Flemming Hansen, Ole Rojas, Per Jürgensen. Søren Rasmussen, Torben Klarskov, Torben Rasmussen og Palle ’Banks’.

Siden sidste år var Leif Kronholm, Ole Jensen, Flemming Nielsen og Henrik Lindholm døde. De to sidstnævnte havde været med alle gangene. Klubbens æresmedlem Henrik Lindholm (80 år) var blevet bisat dagen før. Der var efter bisættelsen arrangement i klubben hvor Hans Drachmann og Henriks tidligere kollega, bankdirektør Jacob Brogaard holdt mindetaler. Brogaard fortalte om engang han havde inviteret til middag, hvor Henrik i god tid før ringede og forklarede værten om hvilken vin han foretrak og den skulle trækkes op seks timer før. Ud på aftenen var der ikke mere vin på bordet. Brogaard sagde til Henrik, at han havde flere flasker, men de var ikke opbevaret efter hans ønsker, hvortil Henrik sagde ’Det er sgu’ da lige meget’.

Der var kun en debutant blandt gæsterne, nemlig Kurt Mortensen, der var vendt tilbage til klubben efter 45 år i Provinsen. Lille-Kurt havde været en stor gevinst, både på banen – og udenfor.

18. september 2019 / Palle “Banks” Jørgensen

Billeder fra festen

Her kommer fotos fra festen inden længe, webred.

Portrætter af deltagerne

Her finder du portrætter af de 60 deltagere til festen.