Søndag 17. maj spillede U14 Piger pokalfinale på Birkerød Stadion mod Farum Boldklub.
Efter en særdeles flot sæson med stærke resultater, blandt andet til Mallorca International Football Cup, blev KB besejret i pokalsemifinalen på Svanemølleanlægget i slutningen af april.
Søndag 10. maj spillede U14 pigerne så en spændende kamp i turneringen, som optakt til pokalfinalen, hvor de mødte BSF og søgte en revanche for semifinalen på Mallorca.
Med afbud fra målvogteren var pigerne nødt til at dele keepertjansen imellem sig. Berfin tog første halvleg og Lea tog anden halvleg. Trods den uvante plads holdt de buret rent og Lea reddede endda et straffespark. Pigerne spillede en stærk kamp og vandt 4-0 på mål af Ingrid, Claudia, Viola og Sofie.
U14 Piger ligger aktuelt nummer 3 i rækken med samme antal point med KB på 2. pladsen og en kamp I hånden.
I pokalfinalen gjorde holdet det fornemt mod de dygtige Farum-piger, som også fører turneringen. Den nyudnævnte leder af Pigeakademiet, Morten Skou-Christensen, fortæller her om kampen.
Leder af Pigeakademiet Morten Skou-Christensen udtaler
– Fra kampens start bringer vi energi, vilje og mod på at spille fodbold.
– Vi kommer tidligt foran med 1-0, men kort tid efter udlignes der til 1-1. Der går ikke længe herefter, før vi desværre indkasserer et rødt kort, og det kommer til at sætte sit tydelige præg på kampens forløb.
– Vi var oppe mod en dygtig modstander, som i forvejen kan være svære at håndtere 11 mod 11, men trods undertallet viste vores piger en imponerende ansvarsfølelse og et stærkt sammenhold, hvor alle bidrog til at løfte præstationen.
– I slutfasen lykkedes det os endda at opnå et spilovertag, hvilket vidner om at vi har at gøre med en gruppe spillere, som både har kvalitet og en stærk mental styrke.
– Igen i dag bringer vi det udtryk som B.93 gerne vil kendetegnes ved, med modighed, vilje og høj energi, og alt i alt leverer vi en indsats som man kun kan være stolt af, hvor arbejdsindsats og holdånd stod som de helt store overskrifter.
– Resultatet blev dog aldrig helt tæt, og Farum vandt fortjent med 5-2.
Vi er alle i klubben stolte af jer og glæder os til at følge jeres videre færd i B.93.
Fotos før og under kampen
Holdfoto inden kampen.
Bagerste række fra venstre: Isabella Gyldenbrand, Sofie Ingemann Andersen, Berfin Silan Celik, Luna Bøge Lyndgaard, Elida Hjerrild Murgia, Lea Binderup Korshin, Ingrid Kallerup Jepsen, Victoria Kristensen og Safiya Hassan.
Forreste række fra venstre: Viola Frank-Ottosen, Kamma My Meden Bjerregaard, Mille Marie Karpf Voigt, Claudia Borén og Smilla Berling.
Foto: Tobias Kongsvang.
Der blev kæmpet for alle bolde i kampen.
Foto: Tobias Kongsvang.
Jubel efter en B.93-scoring.
Foto: Tobias Kongsvang.

Jubelscene.
Foto: Tobias Kongsvang.
Flere fotos på B.93’s Facebook-side
Vi har samlet endnu flere fine fotos fra kampen her på facebook.com/b1893.
Foto: Tobias Kongsvang.
