Som nyt medlem af B. 93 bliver du automatisk en del af det fællesskab. Foreningslivet er noget helt særligt, da du får oplevelser og venner, samtidig med at du dyrker din sportsgren. Som nyt medlem af B. 93 er der en masse ting af forholde sig til, så for at du klædes godt på, har vi samlet de vigtigste informationer her.
Fodboldtræning
Prioriter at komme til tiden, og meget gerne før. Ved afbud eller forsinkelse giv din træner besked hurtigst muligt. Inden selve fodboldtræningen er det en god idé at have indtaget mad og drikke, så energiniveauet og koncentrationen er i orden. Til selve træningen er det en god idé at have en drikkedunk med vand med, da der løbende holdes drikkepauser. Der findes ingen dumme spørgsmål, så hvis der opstår spørgsmål før, under eller efter træningen, kontakt endelig træneren.
Forud for hver halvsæson fordeles træningstiderne mellem holdene i klubben. Det er altid muligt at holde sig opdateret i dette Google Sheet, som opdateres forud hver halvsæson.
Kampe og stævner
Prioriter at komme til tiden, og meget gerne før. Ved afbud eller forsinkelse giv din træner besked hurtigst muligt. Inden kampe og stævner er det en god idé at have indtaget mad og drikke, så energiniveauet og koncentrationen er i orden. Hvis dit hold ikke selv har medbragte drikkedunke og snacks, er det en god idé at have dette med, så energiniveauet og koncentrationen kan opretholdes over kampe og stævner.
Ligesom I spillere kan sætte forventninger til os om at garantere fodboldtræning i et trygt, pædagogisk og udviklende miljø med plads til alle, stiller vi også forventninger til jer:
- Møder til tiden, og meget gerne før.
- Prioriterer og deltager i trænings- og kampaktiviteter med glæde og engagement.
- Taler pænt til trænere, medspillere, modspillere samt dommere.
Via denne FAQ har vi desuden samlet svar på nogle af de mest gængse spørgsmål, du kan tænkes at have som ny i B.93.
Foto: Claus Lunde.

