At blive partner eller sponsor for Fodboldafdelingen i B.93 er enkelt og giver både din virksomhed og vores klub værdi.
Vi søger samarbejdspartnere, der deler vores værdier og vil bidrage til fællesskabet, vores medlemmer og lokalsamfundet.
Vi prioriterer derfor virksomheder, der arbejder aktivt med:
- Bæredygtighed og grøn omtanke
- Samfundsansvar
- Sundhed og trivsel
- Lokal forankring
- Et tydeligt værdimatch med B.93: Kærlighed, enkelhed og udfordrende indsats.
For at værne om vores fællesskab og vores unge, indgår vi ikke partnerskaber med virksomheder inden for tobak, fastfood, energidrikke, alkohol, våben eller betting.
Sådan bliver du partner
Send en mail til vores Leder af Fodboldafdelingen, hvori du kort fortæller nærmere om din virksomhed og din interesse for at blive partner. Hvis der er gensidig interesse, finder vi det rette niveau af partnerskab og udarbejder en enkel aftale.
Hovedpartnere har typisk aftaler på minimum fire år, mens øvrige partnerskaber løber minimum to år, og altid med mulighed for forlængelse.
Partner- og sponsorprogram
Vores program er bygget op i fire niveauer, der giver forskellige grader af involvering og eksponering:
- Hovedpartnere
- De Kærlige
- De Udfordrende
- De Enkle
Fem fine formål med at støtte B.93
- En velkendt og troværdig samarbejdspartner, du kan bruge i din kommunikation internt og eksternt.
- Professionel ledelse og energiske frivillige, som er 100 % dedikerede på banen.
- Omkring 1.800 medlemmer i et kærligt og mangfoldigt fodboldfællesskab.
- Københavns flotteste fodboldanlæg med moderne rammer og masser af aktivitet året rundt.
- En klub for alle, uanset alder, niveau og ambition.
Foto: Claus Lunde.

