At skifte til B.93 er min bedste beslutning.
Den udvalgte til 93’eren denne gang, er et kendt ansigt på Østerbro, især hvis man engang har købt musik på Østerbrogade. Ugens profil var en succesfuld og dygtig ejer af pladeshoppen “Casablanca”. Det drejer sig om Tim Kenneth Østerberg, som er født 23. marts 1959. Det var et populært sted at købe sin musik dengang, blandt andet fordi Tim var (og er) en vidende, begavet og humoristisk fyr, som har gode relationer til andre mennesker.
Tim kom til B.93 som ungdomsspiller, og er samme årgang som Ole Ringheim, Hans Drachmann og Flemming Woody Lauenborg, der jo alle har været portrætteret som 93’eren.
Han fik sin debut på førsteholdet som 25-årig i slutningen af foråret 1984 i udekampen mod Randers Freja, en kamp i 2. division der endte uden mål. På det hold kan vi for eksempel nævne andre der har været i 93’eren”, nemlig Jean Jensen, Jan Jacobsen, Tom Jensen, Ole Petersen og Ole Rojas. Tim startede på bænken, men den daværende træner Erik Dennung satte ham på banen, og lod ham endda starte inde i næste kamp. Det var mod Svendborg. hvor B.93 vandt 2-0 hjemme. Der spillede Tim hele kampen som venstre back, men med den kamp sluttede Tims divisionskarriere, som burde have kastet flere kampe af sig.
Tim spillede 40 kampe på 2. holdet i perioden 1982/84, og i 1984 var han med til at vinde DS. Det var dengang B.93 havde alle sine hold i de bedste rækker. Han var også med på alt det sociale, som B.93 var fuld af dengang.
Grunden til jeg var i B.93
Min far var medlem af Bk. Frem og der skulle jeg så også spille, selvom vi boede på Østerbro. I sommeren 1971 var B.93 med i en turnering på Frem’s anlæg, hvor min far kom i snak med lederen fra B.93, nemlig Leif Holm. Det endte med at jeg blev overtalt til at komme over og spille i B.93.
Det viste sig at skiftet til B.93 blev min bedste beslutning. Der startede jeg på et 5. hold, som havde Henrik Juul (1. holdets målmand) som træner, men jeg kom hurtigt op i rækkerne.
Da jeg er venstrebenet, havde jeg altid spillet venstre wing i Bk. Frem, men det blev der hurtigt lavet om på efter et par uger, da jeg brændte den ene store chance efter den anden. Jeg røg ned som sweeper og der blev jeg så resten af min tid som ungdomsspiller. Som senior blev jeg sat ud på venstre back, havde et par 1. holds kampe, men det blev til en del 2. holds kampe.
Jeg måtte desværre tidligt stoppe på det niveau, da jeg var plaget af fiberspringninger hele tiden. Spillede så på det lukkede 7. hold i nogle år, inden det blev tid til old boys, hvor jeg til sidst blev målmand og holdleder. Da jeg ikke kunne løbe uden at få en fiber, stoppede mit spil.
Jeg mødte så min nuværende kone Marianne, som boede i Veksø. Flyttede til Veksø med have og træsko. Hvad gør man ikke som nyforelsket og så kom fodbolden pludselig i anden række.
Det jeg holder mest af ved B.93
Det gyldne kammeratskab, og især sammenholdet på det gamle anlæg bag Østerbro Stadion, er jeg helt sikker på ikke fandtes magen til i nogen andre klubber. Hos de Gyldne kan man tydeligt se det. Der skal jeg med igen fredag 8. september, og glæder mig.
Min største oplevelse i B.93 regi
Kan ikke lige nævne en bestemt, for mig har det bare været en stor oplevelse fra starten af.
Alle de venner man har fået igennem alle de år. Det er bare GULD værd.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Har gået på Rosenvang Skolen, som nu er nedlagt som folkeskole, sammen med min lillesøster Tina
2 … Claus Vandborg var skyld i at jeg i 1984 købte pladeforretningen Casablanca, som så også blev min levevej
3 … Bor i dag i Jyllinge, hvor jeg bor med mit livs kærlighed Marianne
4 … Arbejder i dag i firmaet “Bibmedia”, som leverer alt til bibliotekerne
5 … Jeg står for afdelingen af musik, film og spil indkøb, så musikken har jeg ikke sluppet.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Marianne Skjødt Østerberg.
