Vælg en side

Det bedste ved B.93 er sammenholdet og kammeratskabet.

Ugens profil er Ole Rojas, der er født 31. oktober 1956 og spillede 130 kampe for B.93 (med fem mål til følge) fra 1978 til 85.

Han arbejder som Project Manager hos Airland Logistics (Spedition & Shipping). Rojas fik comeback i B.93 efter et udenlands ophold og er kommet med på +60 holdet, “når de mangler en krykhusar på venstre fløj.”

Han er kæreste med Janne, far til tre voksne børn og bedstefar til seks piger, “så en ny Rojas på mændenes 1. hold kommer nok ikke til at ske i min tid”, udtaler han pragmatisk.

Ole Rojas debuterede på B.93’s divisionshold i Frederikshavn (B.93 vandt 2-0) i slutningen af 1978-sæsonen, som var første år med betalt fodbold. Ugens profil var ikke kontraktspiller, men sejren gav ham 1.200 kroner i bonus (som han måske brugte på det daværende B.93 stamsted Sankt Jacobs Bodega. Ole Rojas var en teknisk spiller, hvilket han beviste, da han som 17-årig erhvervede sig DBU’s teknikmærke i guld – som en af flere B.93’ere gjorde dengang. Ole Rojas er for øvrigt en fabelagtig sangskriver, og burde have satset på musikken som levevej.

Grunden til jeg er i B.93
På trods af en afstikker til Kastrup så er 93 min klub og vil altid være det. Det er her jeg trådte mine barnesko og foldede mig ud på det gamle anlæg både på græs og grus, hvor jeg har glædet mig til hver eneste træning og kamp, både som ungdoms og senior spiller.

Hvor mange gode venskaber er blevet knyttet og der altid har været en hel speciel ånd, som jeg er glad for at være en del af igen. Ude er godt, men hjemme er bedst. Jeg er super glad for at være tilbage.

Det jeg holder mest af ved B.93
Det bedste ved B.93 er det gode sammenhold og kammeratskabet, og så glæder jeg mig over det flotte arbejde, der er gjort af dem som har lagt mange kræfter i at få det nye anlæg op af stå. Det lugter lidt af P. H. Lings Allé igen.

Min største oplevelse i B.93 regi
Uden tvivl vor tur til Syd-Yemen med 1. holdet. Fantastisk oplevelse hvor turen gik via Jeddah, en overnatning i Djibouti og modtagelse af Sportsministeren og hans følge i Aden lufthavn og dernæst bus til stadion, som lå midt i ørkenen hvor vi også boede.

Vi trænede kl. halv syv om morgenen, hvor temperaturen var nogenlunde til at holde ud. Lidt senere havde den sneget sig op over 40 grader. Vi spillede to kampe mod deres landshold. Jeg mener begge endte uafgjort. Tror aldrig jeg har oplevet en dommer, der var så partisk til fordel for hjemmeholdet.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Havde et kort ophold i 1981 på seks måneder hos Berchem i Belgien, hvor træneren var en vis Hasaert som året før havde trænet Lokeren med Preben Elkjær
2 … Har udgivet en CD med Claus Vandborg. Den er udsolgt, også på iTunes og Spotify
3 … Jeg kan ikke jodle
4 … Har haft Kurt Nielsen (Wimbledon finalist) som træner i tennis
5 … Jeg er vild med flæskesvær.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Janne Gantzel-Boysen Schmidt.