Klik billedet
Spillerprofiler (M-O) Udskriv E-mail

Untitled document


Her finder du en profil på samtlige spillere på 1. holdet i B.93 gennem tiderne. 
Spillerprofilerne nedenfor har efternavne, der starter med M, N eller O.


Madsen, Aksel

Aksel Madsen, f. 13-11-1883 (København), angriber, 1 kamp/0 mål (1901).

Det blev kun til en enkelt kamp til Aksel Madsen.

Det skete i sæsonen 1901/02, hvor B.93 sluttede på 2. pladsen efter Frem.

Aksel skulle konkurrere med et angreb bestående af Johannes Gandil, Fredericio Sørensen, Axel Andersen Byrval, Harald Oemig og Henry Rambusch.

Og det var en for stor opgave for Aksel.

Aksel Madsen døde den 1. juli 1952 (Østerbro). Han blev 68 år.

23. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Claus_Madsen_Wigen_300pxMadsen, Claus

Claus Peter Madsen (nu: Wigen), f. 03-06-1960 (Rønne), angriber, 3 kampe/0 mål (1984).

Claus Madsen kom til klubben som 23-årig i 1983. Han var en arbejdsom angriber. 

Claus fik sin debut på førsteholdet den 9. september 1984 i hjemmekampen mod B1901 på Østerbro Stadion. Kamp nummer 22 i 2. division.

Holdet var: Jean Jensen – Ole Rojas, Jan Jacobsen, Ole Petersen, Steen Jakobsen – Carsten Friis, Lars Vang Jensen, Keld Kristensen – Klaus Jensen, Per Jensen og Søren Petersen. På bænken: Per Holm og Claus Madsen.

Kampen blev vundet 3-0, målscorer Klaus Jensen (2) og Lars Vang Jensen (1). Det blev til endnu to kampe som indskifter for Madsen; hjemme mod Roskilde (3-0) og ude mod Silkeborg (0-1). Herefter var det retur til 2. holdet. Og i øvrigt rykkede B.93 op (tilbage) i 1. division.

Claus Madsen spillede 48 kampe/7 mål på 2. holdet i perioden 1983/86. Og så mener vi, at han spillede en enkelt kamp mere ni år senere i 1995, men den er ’på missen’.

Claus var med til at vinde DS i såvel 1984 som 1985. Begge år var han med på holdet ud fra flest kampe, og begge år var træneren Allan Steen.

I 1984: Steen Lauridsen – Bent Due, Lars Højberg, Michael Dahl, Tim Østerberg – John Iversen, Johnny Hansen, Per Holm – Claus Madsen, Jens Nørager og Claus Vandborg.

I 1985: Jean Jensen – Bent Due, Lars Højberg, Steen Larsen, Lars Arnskov – Kent Klausen, Michael Olesen, Claus Jensen – Claus Madsen, Per Jensen og Lars Mortensen.

Claus Madsen, som nu hedder Claus Wigen, kan følges på mastersholdet. Han løber stadig meget.

29. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




madsen_einer

Madsen, Einar

Einar Madsen, f. 11-11-1891 (København), altmuligmand, 59 kampe/2 mål (1910/17).

Einar Madsen fik en lidt broget karriere. Han debuterede i efteråret 1910 i en pokalkamp mod Velo (3-0), og det var som målmand. Da B.93 en måned senere spillede pokalfinale mod KB (2-0), spillede Einar venstre wing.

Udover pokaltitlen vandt Einar også KBU-mesterskabet i 1915. Med 10 kampe og 19 point var B.93 seks point foran KB.

Holdet bestod for det meste af: Hans Julius Rützebeck – Carl Olsen, Harald Hansen – Einar Madsen, Christian Hansen, Helge Scharff – Victor Klein, Michael Rohde, Carl Schultz, Anthon Olsen og Christian Grøthan.

I sine 59 kampe blev Einar benyttet som: målmand (9 kampe), højre back (2 kampe), venstre back (1 kamp), højre half (12 kampe), venstre half (25 kampe) og venstre wig (10 kampe).

Einar Madsen døde den 10. marts 1964 (København). Han blev 72 år.

4. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


profil_john_madsenMadsen, John

Niels John Madsen, f. 29-09-1947 (Skagen), angriber, 3 kampe/0 mål (1968).

John Madsen kom til klubben som senior. Han huskes som en dynamisk offensiv spiller, men vi bader os ikke ligefrem i oplysninger om John og hans karriere. 

John debuterede fire dage efter klubben var fyldt 75 år. Det var i kampen på Østerbro Stadion mod Skovbakken i 2. division. Det var kamp nummer otte. Sæsonens første syv kampe havde givet nogle meget varierende resultater: Silkeborg (0-2), B1901 (1-6), Randers F. (2-4), Ikast (4-1), Næstved (5-2), B1903 (2-5) og Slagelse (2-2).

Holdet mod Skovbakken: Bent Jørgensen – Hans Paulander, Tom Andersen – Erling Bøje, Bernhard Deneke, Leif Kronholm – Arvid Christensen, John Madsen, Erik Rønnow, Flemming Nielsen og Jan Wenencke. Træner: Bengt Annemann.

Kampen sluttede 1-1. Efter Ole Larsen, hvis ex-kone Marianne er gift med den tidligere håndboldlandsholdsspilleren Ole Sandhøj, havde scoret for udeholdet udlignede Flemming Nielsen.

Om John Madsens debut kunne Politiken (Ole Kramme) meddele, at han havde brændt et par store chancer, men at han kunne blive en værdifuld spiller for B.93. ’Han gik død i anden halvleg, fik krampe, men det skal nok komme’.   

Der var blevet nogle ledige pladser, idet to af spillerne, John Christensen og Mogens Frederiksen havde fået karantæne i forårets sidste fire kampe. Under indflydelse af lidt for mange bajere (druk er roden til alt ondt, red.), havde de generet bestyrelsesmedlemmet Børge Christensen på klubbens anlæg ved Stadionbygningen, i øvrigt medens der var pokalfinale i Idrætsparken (Randers F. – Vejle 3-2).  Politiken og Ekstrabladet (Flemming og Vagn Nielsen) mente, at episoden krævede nogle store overskrifter. Efter en skideballe hos formanden Knud Rasmussen blev karantænen ophævet. 

John var også med i de to næste kampe, ude mod Vanløse (1-1) og endnu en kamp på Østerbro Stadion mod Brønshøj (1-3). 

Og så var den karriere i B.93 slut, næsten før den var startet. Det skyldtes, at John, der arbejde i ØK, blev udstationeret i Hong Kong. Det blev starten på en flot erhvervskarriere som bl.a. direktør for Carlsberg Brewery i Malaysia. Han blev i 1996 slået til ridder af Dannebrog, og i 2005 slået til ridder af Dannebrog af første rang. John er en stor bidragsyder til Borneo's Børnehjælp. Da han blev gift med Marianne (2000) donerede han bryllupsgaverne på ialt 35.000 ringgit (kurs 150) til hjælpefonden. John bor stadig i Malaysia. 

22. marts 2013 / Palle ”Banks” Jørgensen


madsen_kimMadsen, Kim

Kim Viktor Madsen, f. 23-04-1985 (Greve), midtbanespiller, 33 kampe/0 mål (2004/05). 

Kim Madsen var med på juniorholdet der vandt J-DM i 2001. Træner for holdet var Niels Frederiksen, som aktuelt er superligatræner i Esbjerg (tidligere Lyngby). 

Den talentfulde trup var: Målmænd: Sebastian Vestergaard og Troels Gadegaard. Forsvar: Jeppe Hestehave, Jannik Sano, Jonas Schumacher, Michael Jakobsen, Niklas Svendsen, Kenneth Bjergsted og Jonas Troest. Midtbane: Jeppe Brandrup, Patrick Vest, Kim Madsen, Kristian Markussen, Benjamin Jakobsen, Jesper Kristensen, Rihan Aslani, Anders Hedegaard og Thomas Hansen. Angreb: Bajram Fetai, Martin Bernburg og Sezer Canbaz.  

Som det fremgår af navnene var der mange der har fået en fin karriere med Michael Jakobsen, Jonas Troest, Bajram Fetai og Martin Bernburg i spidsen.

Kim Madsen var en hårdtarbejdende midtbanespiller på 182 cm. Han debuterede som 19-årig på førsteholdet, i kampen den 31. maj 2004, som var hjemmekampen mod B1913.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Michael Jensen, Sladan Peric, Jimmy Müller, Jonas Schumacher – Christian Brøndum, Ole Puggaard, Tim Ilsø – Glenn Marcher, Nicolas Drost og Anders Nygaard. På bænken: Michael Jørgensen, Kim Madsen og Peter Nymann Mikkelsen (ikke benyttet). Træner: Peter Nielsen.

Det blev en storsejr på hele 8-0 (3-0). Målscorer: Nicolas Drost (3), Glenn Marcher (2), Tim Ilsø (2) og Jonas Schumacher (1). Kim Madsen kom på banen i 2. halvleg. Kim Madsen spillede to kampe i debutsæsonen. Han spillede 24 kampe i sæsonen 2004/05, hvor B.93 rykkede ud af 1. division. I efteråret 2005 spillede han sine sidste syv kampe på førsteholdet.

Kim Madsen skiftede i 2006 til naboerne på Lyngbyvej, altså B1903. Her otte år efter spiller han fortsat på 3'ernes Danmarksseriehold. På grund af overbygningen med KB (til FCK), kan hverken KB eller B1903 rykke op i danmarksturneringen. 

25. december 2013 / Palle ”Banks” Jørgensen


 

Madsen_Michael

Madsen, Michael

Michael Pauludan Madsen, f. 21-03-1972 (RH, København), forsvarsspiller, 83 kampe/4 mål (1993/96).

Ungdom: Lundtofte. Senior: Lundtofte (1990/91), Ølstykke (1992/93), B.93 (1993/96) og Ølstykke (1997/03 – i alt 164 kampe/6 mål).

Michael Madsen var det man kan kalde en solid defensiv spiller, der enten blev benyttet i de bagerste rækker eller som defensiv midtbanespiller. Han var en holdspiller, der ikke slog større brød op end man kunne købe hos bageren.

Michael kom til B.93 umiddelbart efter klubben var fyldt 100 år (det var i 1993, red.).

Med i hånden havde han vennen, målmanden Jan Hoffmann, der også havde spillet i Ølstykke. De var blevet hentet af den tidligere træner i Ølstykke, Erling Bøje.

Begge debuterede i pokalkampen mod Kastrup (4-1) på Østerbro Stadion. Holdet var: Jan Hoffmann – Jan Carlsen (3 mål), Henrik Fricke, Leif Funcke Nielsen – Dan Lübbers, Thomas Raaschou, Mads Øland, Peter Bo Hansen – Cliff Hansen og Peter Eriksen. På bænken: Jan Jacobsen (1 mål) og Michael Madsen. Træner: Erling Bøje.

Bortset fra 16 kamp på 2. holdet var Michael Madsen, ikke at forveksle med hans navnebror fra AB og Bari, fast mand i hans 3½ år i klubben.

Herefter vendte han tilbage til Ølstykke, hvor stoppede som 31-årig med 164 kampe på cv’et.

Michael Madsen var med til at vinde 2. division/vest i 1992 (Ølstykke), 2. division/øst i 1993 (B.93) og 1. division i 1994 (B.93).

29. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Madsen_NielsMadsen, Niels

Niels Madsen, f. 01-09-1979 (Nørre Alslev), forsvarsspiller, 58 kampe/1 mål (2001/02).

Ungdom: B1921 og NFA (Nykøbing Falster Alliancen). Senior: NFA (1998/99), Næstved (1999 – 7 kampe/0 mål) og B.93 (2001/02). 

Niels kom til B.93 som 20-årig i starten af 2001. Niels var en defensiv venstrebenet spiller, som blev benyttet som venstre back. Han var hurtig og stærk i defensiv.

Niels debuterede i starten af foråret, hjemmekamp på Østerbro Stadion mod Farum. En kamp i 1. division, runde nummer 18. Niels afløste karantæneramte Morten Karlsen, der efterfølgende blev rykket frem på hans naturlige plads på midtbanen.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Kristoffer Aagaard, Thomas Høy, Per Krøldrup, Niels Madsen – Troels Jensen, Thomas Axel Madsen, Newroz Dogan – David Rasmussen, Mirko Selak og Ulrik Drost. På bænken: Martin Lübecker (målmandsreserve), Flemming Frandsen, Ulrik Basso Larsen og Rajko Lekic. Træner: Jesper Pedersen.

Det blev til en sejr på 2-1 over Farum, der nu havde Christian Andersen som træner, efter han havde været træner for B.93 i første halvdel af turneringen. David Rasmussen spillede en superkamp, og scorede begge mål. Kort tid efter blev David hentet til Farum. Og Niels fik en fin debut, og var med i sæsonens sidste 14 kampe. B.93 sluttede på en 6. plads, 13-15 point fra begge streger.

Sæsonen 2001/02 (1. division) blev en gyser. De fire sidste kampe i 1. halvdel blev tabt stor mod: Køge (1-5), Kolding (0-5), B1913 (0-3) og Skive (1-5). I næstsidste runde mødte B.93 på udebane Farum, der allerede var sikret oprykning sammen med Køge. Noget overraskende vandt B.93 kampen 1-0. Kampens eneste mål blev scoret sikkert på straffespark af Niels Madsen, som derved scorede sit eneste mål. Hvorfor Niels skulle sparke er en uløst gåde. Man kunne have forstået hvis B.93 hade ført 8-0. 

Sejren betød, at Skive havde 15 point og var ude. Kolding havde 24 point, B.93 og Brønshøj var begge over stregen med 27 point. Nu magede det sig således, at B.93 hjemme skulle møde Brønshøj. Nu behøver man ikke være noget matematisk geni for at regne ud, at begge klubber kunne undgå nedrykning med uafgjort.

Det eneste overraskende ved kampen var, at den sluttede 1-1 og ikke 0-0. Midt i 2. halvleg kom Simon A. Pedersen til at score til 1-0. Brønshøj udlignede til 1-1 i det 77. minut, og så var der dømt stillingskrig. Bolden var ikke ude af spil de sidste 13 minutter.

I sæsonen 2002/03 var Niels med i de første fem kampe. Derved havde han spillet sine første 51 kampe i træk, og alle som indestarter. Han var skadet mod Brønshøj (som denne gang sluttede 0-0), og spillede herefter sine sidste syv kampe i træk. Den sidste kamp var hjemme mod FC Aarhus (2-3), hvor han udgik med en skade. Denne skade gjorde, at Niels ikke kom til at spille mere.

Efter skaden har Niels Madsen været ungdomstræner i B.93. Aktuelt er han cheftræner for U19-holdet og samtidig en del af klubbens talentudvikling.

13. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


Madsen_PeterMadsen, Peter

Peter Voetmann Madsen, f. 09-11-1962 (England), midtbanespiller, 63 kampe/5 mål (1993/95).

Senior: Lyngby, Helsingør (1987/93 – 160 kampe/17 mål) og B.93 (1993/95). Peter Madsen var en spinkel, hårdtarbejdende midtbanespiller med en fin teknik. Han kunne løbe solen sort. Peter kom til klubben fra Helsingør, hvor han havde spillet seks sæsoner.

Peter Madsen debuterede i en voksen alder som 30-årig i udekampen mod Vanløse. En kamp i 2. division/øst.

Holdet var: Jan Hoffmann – Jan Carlsen, Henrik Fricke, Dan Lübbers, Leif Funcke Nielsen – Thomas Raaschou, Mark Mladenovic, Mads Øland, Peter Bo Hansen – Flemming Jørgensen og Peter Eriksen. På bænken: Peter Madsen og Cliff Hansen (ikke ind). Træner: Erling Bøje.

Det blev til en solid sejr på 3-0. Målscorer: Flemming Jørgensen, Jan Carlsen og Peter Eriksen. Og Peter Madsen kom ind i 2. halvleg. Han var med i den rene efterårssæsons sidste 15 kampe. B.93 vandt turneringen i overlegen stil med 18-14-3-1 og en målscorer på 40-11. Derved rykkede klubben op i 1. division.

Forårsturneringen 1994 i 1. division blev også vundet, denne gang med 14-9-5-0 og en målscore på 37-13. Selvom rækken blev vundet, betød det kun at B.93 blev i 1. division (nummer 1-4 blev, nummer 5-8 rykkede ud).

Efterårsturneringen 1994 i 1. division gav en 5. plads (ud af 10 hold). Denne noget ringere placering betød til gengæld, at B.93 rykkede op i den såkaldte Kvalifikationsliga (til superligaen), dog kun med fire bonuspoint (ud af otte mulige). B.93 blev nummer otte og sidst den eneste gang klubben var i Kvalifikationsligaen. De fire bedste rykkede op, og det var Herfølge, Vejle, Viborg og Ikast.

Disse meget komplicerede turneringsformer eksisterede i perioden 1991/95.

Peter Madsen eksisterede også kun i B.93 til udgangen af 1995. Han lagde støvlerne på hylden, idet hans arbejde hos Semco medførte en del rejseaktiviteter.

Peter Madsen bor i Gentofte.

6. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Madsen_ThomasMadsen, Thomas

Thomas Madsen, f. 17-03-1971 (Nakskov), forsvarsspiller, 131 kampe/0 mål (1994/00). Spillede 13 J-landskampe/0 mål (1986/87), alle kampene for Nakskov.

Ungdom: Nakskov, B1921 og Brøndby. Senior: Nakskov (1989), Brøndby (1989/90 – 1 kamp/0 mål), Helsingør (1991/93 – 66 kampe/2 mål), Nakskov (1993), B.93 (1994/95), Nakskov (1995/96 - i alt ca. 70 kampe) og B.93 (1997/00).

En lille spinkel, teknisk god spiller, forudseende, venstrebenet.  Thomas var anfører de to sidste år af karrieren. Han overtog anførerbindet i superligaen efter Kenneth Christiansen (nu: Heiner-Møller), var solgt til AGF (foråret 1999).

Thomas er den markspiller i B.93-historien, der har spillet flest kampe (131) uden at score. Thomas ramte dog indersiden af stolpen med et drøn i hjemmekampen mod Vejle (0-2) i superligaen (1998/99). Det var på målet ned mod Svømmehallen.

Vi har undersøgt årsagen til de manglende scoringer. Forklaringen kommer fra hans far John: ”Thomas blev – efter min mening – ødelagt i Brøndby i de år, hvor Morten Olsen var træner. Al hans selvtillid blev pillet af ham. Tidligere havde han turde skyde, drible og også score mål”.

Thomas arbejdede i Spillerforeningen (1997/99). Han underviste senere i idræt og samfundsfag på Stenløse Gymnasium. Thomas var fysisk træner i 2004 for B.93’s talentgruppe.

Thomas var med, da Nakskov meget overraskende vandt DBU’s talentturnering i 1989. Hans far John Madsen, årgang 1944, spillede en U19-landskamp for Nakskov (1962). Thomas lillebror, Niels Madsen, spillede også for Nakskov.

15. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




Madsen_Thomas_AMadsen, Thomas Axel

Thomas Axel Madsen, f. 05-01-1978 (Husum), forsvarsspiller, 72 kampe/6 mål (1997/01).

Thomas Axel Madsen var ungdomsspiller i B.93. Han var en rigtig god forsvarsspiller, høj (186 cm.), hurtig, stærk i hovedspillet og nærkampstærk. Thomas havde den rigtige indstilling, og var en rigtig holdspiller.

Thomas fik sin debut på førsteholdet som 19-årig i udekampen mod Herning den 12. oktober 1997. Det var turneringskamp nummer 12 i sæsonen 1997/98 i 1. division.

Holdet var: Mikkel Grønlykke – Morten Karlsen, Morten Rutkjær, Asaf Fazal, Jonny Laursen – Ketil Clorius, Jan Christoffersen, Kim Rømer – Kenneth Christiansen, Thomas Høy og Christian Kronholm. På bænken: Michael Szymanski, Thomas Axel Madsen og Carsten Jørgensen (ikke ind). Træner: Johnny Petersen.

Kampen i Herning blev vundet med 2-0, og det skulle senere vise sig at være en særdeles vigtig sejr. Turneringen sluttede: 1. Viborg (67 point), 2. B.93 (67 point) og 3. Herning (65 point). Derved rykkede B.93 op i Superligaen.

Thomas Axel Madsen spillede 15 kampe i Superligaen. Han blev etableret forsvarsspiller i den sidste tredjedel af superligasæsonen, hvor hans sidemand var Thomas Madsen. Navneligheden gav mange statistikkere problemer med at få de korrekte kampantal, gule kort m.v.

Sin bedste sæson havde Thomas Axel i 2000/01-sæsonen i 1. division, hvor han spillede 25 kampe/3 mål. B.93 sluttede på 6. plads med stor luft til begge stregerne, 15 point efter Vejle og 13 point foran Fremad A.

Thomas Axel spillede sine sidste kampe for B.93 i efteråret 2001. Thomas Axel spillede senere i bl.a. Ølstykke og Svogerslev, indtil en knæskade satte stopper for karrieren. Vi skal have mere styr på tiden efter B.93.

11. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




madsen_thomas_mollerMadsen, Thomas Møller

Thomas Møller Madsen, f. 29-02-1984 (Rødovre), midtbanespiller, 5 kampe/0 mål (2006).

Thomas Møller Madsen havde tidligere spillet i superligaen for FC Nordsjælland. Han til B.93 i foråret 2006. Thomas var en lille tætbygget midtbanespiller, der gik til vaflerne. 

Thomas debuterede på førsteholdet som 22-årig. Det skete i hjemmekampen mod Stenløse, den 13. april 2006. Kamp nummer 16 i sæsonen 2005/06 som foregik i 2. division/øst. 

Holdet var: Nicolas Nielsen – Mikkel Petersen, Jimmy Müller, Anders Bjerring Qvist, Aske Krohn – Danny Mirabel, Dragan Bakovic, Troels Jensen – Peter Fensholm, Ronny B. Petersen og Henrik Lyngsø Olsen. På bænken: Andreas Schaarup (målmand), Ibrahim El-Khatib, Kasper Larsen og Thomas Møller Madsen. Træner: Michael Schäfer.

Det blev til en sejr på 3-2, og derved var B.93 kommet godt i gang med de kun 12 kampe (i alt 26 kampe) i foråret. 

Efter et rigtig skidt efterår 2005, havde klubben valgt, at erstatte træneren Ole Mørk med Michael Schäfer. Den nye træner og sportschefen Erling Bøje, havde samtidig foretaget en alvorlig sanering af truppen. Det var især gamle kendinge som Troels Jensen, Dragan Bakovic, Peter Fensholm, Ronny B. Petersen og Jimmy Müller, som duoen havde fået til at vende tilbage til B.93.

Det blev en udpræget succes, idet de 12 kampe indbragte 20 point. De første 14 kampe havde kun indbragt ni point. Derved sluttede B.93 på en fin 8. plads, ni point over stregen. Og faren for at smutte i Danmarksserien var annulleret.

Thomas Møller Madsen spillede kun fem kampe, de to som indestarter. 

Thomas spillede også i Ølstykke og Avarta.  

17. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



madsen_tonniMadsen, Tonny

Tonny Madsen, f. 21-09-1957 (København), angriber, 92 kampe/34 mål (1980/82).

Tonny Madsen kom som 22-årig til klubben fra Ballerup, som var hans barndomsklub. Årets før Tonny kom til B.93, havde han været med i amatørlandsholdets trup, som skulle forsøge, at kvalificere sig til OL 1980.

Tonny Madsen var en lille hurtig angriber, der var uhyre målfarlig. Han blev en stor gevinst for B.93. Allerede i sin første sæson, som foregik i landets bedste række, viste han sin store værdi. Efter sæsonen 1980 blev Tonny kåret til ’Årets fund i 1. division’.

Tonny debuterede som 22-årig i 1980-sæsonens første kamp, på Østerbro Stadion mod AaB (2-0).

Holdet var: Jean Jensen – Kim Hansen (debut), Ole Petersen, Peter Hertz, Jens Stovgaard – Find Juhl Jensen, Jan Højland, Jørn Siverts (debut), Johnny Petersen – Lars Hansen og Henrik Thomsen. På bænken: Tonny Madsen og Jens Peter Schytte (ikke ind). Træner: Erik Dennung.

Tonny var på bænken i de to første kampe i 1980. Resten af sæsonen var han på banen fra start. Det blev til 32 kampe/19 mål (heraf 1 mål i pokalen). Hovedparten af målene blev scoret i efteråret, hvor Tonny nød godt af, at Jens Kolding var vendt tilbage til B.93 fra hollandske Roda. I næstsidste runde vandt B.93 ude over Frem 7-1, og Tonny scorede tre mål. I den sidste kamp mod Esbjerg (4-0) lykkedes det derimod ikke Tonny at score – trods mange forsøg - og derved blev baronen Hans Åbech topscorer i 1. division. 

Tonny kunne ikke i 1981 leve op til de mange mål året før. Det blev til 32 kampe/7 mål. Til gengæld scorede Tonny i 1982 en række vigtige mål. I pokalfinalen mod B.1903 (2-2 i ordinær tid og 1-1 i forlængelsen) scorede Tonny to mål. Mod Dynamo Dresden scorede han i udekampen (2-3). Og i returkampen mod Dynamo Dresden scorede han det afgørende mål til 2-1. Billedet af en jublende Tonny Madsen var på forsiden af Ekstrabladet og på forsiden af Divisionsforeningens årbog.

Det var også i 1982, at Tonny i løbet af efteråret mistede sin faste plads som indestarter, og måtte starte ude i 12 kampe.

Det var formentlig årsagen til, at Tonny i 1983 skiftede til Hvidovre (6 kampe/0 mål), som også lå i 1. division. Det blev ingen succes.

Senere kom Tonny Madsen til Roskilde, hvor han var træner for divisionsholdet.

Tonny, der arbejder hos KMD, er veteranspiller i barndomsklubben Ballerup. Ringen er sluttet.

28. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Ny_Profilfoto_Mangler_300x300px

Maibom, Carl

Carl Emil Maibom, f. 23-01-1891 (Odense), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (1913).

Carl Maibom spillede sin eneste kamp i slutningen af sæsonen 1912/13, hvor B.93 skulle møde AB på deres baner på Nørre Allé. Der var afbud fra det normale backpar, Oluf Kinck Petersen og Harald Hansen. Det gav debut til Kurt Kruse og Carl Maibom.

B.93’s hold: Hans Julius Rützebeck – Einar Madsen, Carl Maibom (debut) – Michael Rohde, Emil Jørgensen, Knud Kruse (debut) – Victor Klein, Alf Olsen, Axel Thufason, Anthon Olsen og Poul Andersen.

Kampen der havde samlet 4000 tilskuere blev en livlig affære. Ved pausen førte AB med 3-2, de kom foran 5-2 (70. minut), men så scorede B.93 tre mål på ni minutter. Kampen sluttede således 5-5. Dette resultat har B.93 opnået tre gange i historien, alle gangene mod AB (1906, 1907 og nu i 1913).

Carl Maibom døde den 13. august 1986 (Hjørring). Han blev 95 år.

5.august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen





malmqvist_viggo

Malmquist, Viggo

Viggo Anders Frederik Malmquist, f. 05-01-1892 (København), angriber, 28 kampe/5 mål (1910/12).

Viggo kom på 1. holdet i 1910 og var samme år med til at vinde KBU’s første pokalturnering. Viggo spillede venstre innerwing. Blev siden rykket ned i halfbackkæden, hvor han spillede til sin død i 1913, kun 21 år gammel.

Han var med til OL i 1912 i Stockholm, hvor Danmark tabte OL-finalen mod Storbritannien (2-4). Første kamp var mod Norge (7-0), og semifinalen var mod Holland (4-1). Den store danske spiller var Anthon Olsen (B.93), der blev dansk topscorer med syv mål. Viggo blev ikke benyttet, og han opnåede aldrig at komme på landsholdet.

KBU-pokalfinalen i 1910 var mod KB (2-0). Kampen blev spillet på B.93’s baner, og blev overværet af 4000 tilskuere. Kampens første mål blev et af de mere berømte. Alf Olsen scorede, blev liggende, nåede at spørge om der blev mål inden han faldt besvimet om. Alf havde brækket benet, og blev ufortøvet kørt på hospitalet. Kort før tid scorede Harald Hansen på et straffespark, givet mod Kristian Middelboe.

Holdet: Holger Prytz – Oluf Kinck Petersen, Harald Hansen – Emil Jørgensen, Ove Palsby, Jacob Tannenberg – Victor Klein, Alf Olsen, Axel Thufason, Viggo Malmquist og Einar Madsen.

Viggo Malmquist døde den 18. juli 1913 (Østerbro). Han blev 21 år.

26. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen






mansary_ibrahimMansary, Ibrahim

Ibrahim Mansary, f. 31-10-1992 (Sierra Leone), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (2010).

Ibrahim Mansary kom til Danmark sammen med sine forældre fra Sierra Leone i år 2000. Ibrahim på otte år startede med at spille i frederiksbergklubben FA 2000 (Dalgas). Som lilleput skiftede han til B.93.

Ibrahim er en fysisk stærk spiller med en god teknik. Han spillede i midterforsvaret i alle ungdomsårene hos B.93, og blev betragtet som et af klubbens store talenter.

Efter at have siddet på bænken et par gange, fik Ibrahim sin debut på førsteholdet den 30. oktober 2010 som 17-årig, dagen før han fyldte 18 år! Dagens kamp i 2. division/øst foregik på Glostrup Stadion mod BGA (1-1). Først var de to glostrupklubber Glostrup IC og Glostrup IF32 blevet smeltet sammen til Glostrup, som senere lavede en overbygning med Albertslund til BGA.

Holdet var: Jakob Thomsen – Wissam Nielsen, Jesper Grønborg, Martin Heisterberg, Thomas Høegh – Mads Heisterberg, Dragan Bakovic, Mourad El Bariaki – Emil Dyre Nielsen, Geert Baunsgaard og Sadulla Elezi. På bænken: Nicolas Nielsen (målmandsreserve), Danny Mirabel, Jannik Zimling, Ibrahim Mansary og Heino Hansen (ikke benyttet). Træner: Jeppe Tengbjerg. 

Ibrahim Mansary kom på banen med nummer 13 på ryggen i det 85. minut i stedet for Dragan Bakovic. Han fik kun disse fem minutter på førsteholdet, og er derved den spiller med mindst spilletid på førsteholdet. I januar 2011 skiftede han overraskende til Brøndby, hvor han spillede på U19 i foråret.

Ibrahim spillede i foråret 2012 for Hvidovre (2 kamp/0 mål). I oktober måned 2012 skrev han en kortvarrig kontrakt for resten af året med engelske Cardiff. Via korte ophold i Kemi Kings/Finland og Real Avilës/Spanien kom han i januar 2015 tilbage til Danmark, da han skrev kontrakt med AB (2. division). 

16. februar 2016 / Palle ”Banks” Jørgensen



glenn_marcherMarcher, Glenn

Glenn Carlo Marcher, f. 22-06-1984 (København), angriber, 67 kampe/8 mål (2002/07). Spillede 2 U19-landskampe/0 mål (2002) for B.93.

Ungdom: B.93. Senior: B.93 (2002/04 – 42 kampe/7 mål), Frem (2004 – 6 kampe/0 mål), HIK (2005) og B.93 (2006/07 – 25 kampe/2 mål).

Glenn var en lille og hurtig højre kantspiller, der var meget driblestærk. Hans talent bragte ham på U19-landsholdet, sammen med bl.a. Anders Lindegaard, Jeppe Curth, Simon Poulsen og Bashkim Ziberi. 

Glenn debuterede på førsteholdet som 18-årig i den første kamp i sæsonen 2002/03, hvor det gjaldt en pokalkamp ude mod Næsby. 

Holdet var: Nicolas Nielsen – Morten Lykke (debut), Sladan Peric (debut), Jimmy Müller (debut), Niels Madsen – Bashkim Ziberi, Troels Jensen, Peter Rewers (debut) – René Tengstedt, Christian Brøndum og Rami Kais. På bænken: Theis F. Rasmussen (målmand), Dennis Bo Mortensen (debut), Carsten Trier Andersen (debut) og Glenn Marcher (debut). Træner: Jesper Pedersen.

Holdet med hele syv debutanter tabte pokalkampen på Fyn med 1-2. Glenn kom på banen i 2. halvleg, og scorede det enlige mål. 

Glenn bed sig hurtig fast på 1. holdet. Han blev udvist i årets sidste kamp 2002, i lokalbraget mod Skjold (1-1), hvor han scorede for senere at se rødt efter en spytteepisode. 

I sæsonen 2003/04 mistede han sin plads som indestarter. Glenn blev nærmest fast 12-mand. I efteråret blev han indskiftet i 10 ud af 15 kampe.

Han blev hentet til Frem af træneren Ebbe Skovdahl. Det blev ingen succes, så han skiftede videre til HIK, inden han i 2006 vendte tilbage til B.93 uden det blev den helt store succes. 

Glenn fik aldrig det ud af sit talent, som han burde. Indstillingen var ikke top professionel, og det var en skam.

13. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


 



anders_korningMathiesen, Anders Korning


Anders Korning Mathiesen, f. 28-03-1996 (New York, USA), angriber, 4 kampe/0 mål (2014/15).

Ungdom: Lyngby og B.93 (17-19 år).

Anders kom til B.93 i starten af 2014 fra Lyngby. Han spiller primært højre kant og spidsangriber, men kan også spille venstre kant og offensiv midt. Der er få spillere, der arbejder så hårdt som Anders. Og det er både til træning og kamp. Derudover har Anders en smittende vindermentalitet, der gør at medspillerne også leverer bedre til træning. Spidskompetencer: Giver sig altid 100%, tager ansvar, bidrager offensivt og defensivt, god taktisk forståelse, kampafgørende. Flotte ord fra hans U19-træner Michael Hjortkjær.



Anders fik sin debut på divisionsholdet som 18-årig. Det skete i årets sidste kamp, 15-11-2014, i hjemmekampen mod Holbæk (0-1). 


Holdet var: Ronni Raun – Markus Leding, Marco Holst, Martin Heisterberg – Anders Simonsen, Danny Mirabel, Simon Carstensen, Morten Levinsen – Bjørn Zabell, Olcay Senoglu og Omar Roshani. Indskiftet: Sebastian Czajkowski, Andreas Kaltoft og Anders Korning Mortensen. Ikke benyttet: Frederik Bruhn (målmand), Frederik Bülow, Mads Heidelbach og Sefa Ünsal.



Anders kom på banen i det 73. minut i stedet for Morten Levinsen. Derved har han spillet sine første 17 minutter på divisionsholdet.

I foråret 2015 spillede Anders på U19-holdet. Derudover blev det til tre indskiftningsopgaver på divisionsholdet.

22. juni 2015 / Palle ’Banks’ Jørgensen



 

mathiesen_flemmingMathiesen, Flemming

Flemming Robert Mathiesen, f. 28-06-1941 (Frederiksberg), midtbaneslider, 58 kampe/0 mål (1962/69).

Flemming Mathiesen har altid spillet i B.93. Som Poul Zølck sagde: ”93’er der er ikke noget man bliver – det er noget man er”. Flemming kan man med god samvittighed kalde en fighter. Og han har altid forstået at tackle igennem. Som senior spillede han altid fløjhalf, og det var altid This der var den defensive af de to. 

Han fik sin debut på 1. holdet den 25. august 1962 på Gentofte Stadion mod Skovshoved. Kamp 13 i 2. division. Flemming var med efter afbud fra Bjarne Eklund. Holdet var:

Bent Jørgensen – Leif Rønnow, Kurt ’Sejerø’ Nielsen – Flemming Mathiesen, Leif Petersen, Jørgen Jacobsen – Per Jürgensen, Svend Petersen, Arvid Christensen, Bernhard Deneke og Kurt Olsen.

Kampen blev vundet af Skovshoved 1-0, målscorer Bent Ib Jørgensen, bedre kendt som ’Solo’ (tidligere Fremad A. og Frem). Der var 1.500 tilskuere.

Der gik tre år før der igen var bud efter ’This’. Han nåede at få to kampe i 1. division, der var mod Frem (1-3) og mod B1913 i korte bukser i 40 graders frost (0-3). I sæsonerne 1966 og 1967 var han med i omkring halvdelen af kampene. I sæsonen 1968 var han med i 21 ud af de 23 kampe.

Flemming var med i pokalsemifinalen mod Randers Freja i 1967 i Idrætsparken. Hans direkte modstander var en halvskaldet gammel mand ved navn Leo Jensen (årgang 1934). Efter et kvarter stod der 0-3 på tavlen og ved halvleg var stillingen 2-4, og den gamle travhest Leo havde begået to mål. Det blev 3-4, 3-5 og til sidst 4-5 efter 90 underholdende – ikke for 93’erne – minutter. 

Flemming Mathiesen, udlært indenfor VVS-branchen, har spillet på samtlige klubbens forskellige hold. Han har været med hele vejen igennem i gammelmandsrækkerne. Nu spiller han på Grand Old Masters (+60), og der bliver stadig tacklet igennem. Han er utvivlsomt den i klubbens historie der har tacklet flest gange. Nogen gange rejser modstanderen sig op igen. 

Vi skal lige se på Flemmings sparketeknik. Det med diagonalskift til modsatte fløj står ikke på hans repertoire. Og der er en årsag til, at han aldrig er blevet sat til at sparke målspark (bolden skal ud af feltet, red.). Nogen målfarlig spiller kan man ikke ligefrem kalde Flemming, han holder sig på egen banehalvdel. 

Flemming stiller altid op, også hvis der skal laves noget håndværksmæssigt på anlægget. Han er far til Jydeholmen Bodega, som ejes af sønnen Jan. Flemming er gift med Ellen, som tackler igennem, når der er banko på programmet. Et besøg på Jydeholmen Bodega kan varmt anbefales.

20. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

 

mavola_yvesMavula, Yves

Yves Mavula, f. 20-05-1986 (Congo), forsvarsspiller, 3 kampe/0 mål (2005).

Yves Mavula var ungdomsspiller i B.93. Han fik sin debut som 19-årig på førsteholdet. Det var i den første kamp i sæsonen 2005/06, som var en udekamp mod Brøndby II. En kamp i 2. division/øst. B.93 havde ikke været helt nede i 2. division siden halvsæsonen i efteråret 1993. Det var et skræmmende dårligt hold, det var lykkedes træneren Ole Mørk at få stablet på benene. Et af de ringeste i historien. 

Holdet var: Nicolas Nielsen – Bjarke Vind, Kasper Larsen, Mike Linde Andersen (debut), Yves Mavula (debut) – Kim Madsen, Aske Krohn – Emil Dyre Nielsen, Amin El-Chaer (debut), Henrik Lyngsø Olsen og Anders Hadberg. På bænken: Esben Madsen (målmand), Ronnie Mirabel (debut), Vehbi Sariboga (debut) og Michael Szymanski. Træner: Ole Mørk.   

Det blev til et nederlag på 0-2 mod Brøndbys divisionsreserver, der var klart overlegne. 

Yves Mavula fra Congo var også med i næste kamp, dog på bænken fra starten. Det var en pokalkamp på udebane på Jens Jessens vej imod VLI (Landbohøjskolen) fra Københavnsserien. Det blev den forventede sejr, om end noget beskeden 2-0. 

Yves Mavula var indestarter i den første turneringskamp på hjemmebane, hvor modstanderen var Hvidovre. Det blev et klart nederlag på 0-3. Og efter tre kampe var Yves’ karriere på førsteholdet slut, nærmest før den var begyndt.

Forårets 14 kampe indbragte – ikke overraskende – kun ni point. Den nye træner Michael Schäfer skulle i forening med den nye sportschef Erling Bøje sammensætte en ny trup, der i foråret 2006 kunne få B.93 fri af den akutte nedrykningsfare til Danmarksserien. Det lykkedes, selvom det var uden Yves.

Yves Mavula spillede senere for Glostrup. Her slutter alle spor af Congoneseren. 

17. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


 

Selahattin_MecovskiMecovski, Selahattin

Selahattin Mecovski, f. 08-05-1985 (København), målmand, 1 kamp/0 mål (2004).

Målmanden Selahattin Mecovski kom til klubben fra Prespa i sommerpausen 2004. Optakten til sæsonen 2004/05 blev kaotisk, idet ejerne Preben Elkjær og Thomas Olsen kort før sæsonstarten meddelte, at de ville droppe ejerskabet. Kort inden havde forårets træner Peter Nielsen meddelt, at han stoppede. Derved var divisionsholdet uden træner, uden spillere og uden penge.

Det lykkedes klubben, at få Dan Lübbers og Danny Jung til at påtage sig jobbet som spillende trænere. De havde kun kort tid til, at få samlet en trup. Da målmanden Theis F. Rasmussen var gået til AB, havde man ikke noget umiddelbart alternativ til Nicolas Nielsen. Det blev løst med tilgangen af den danskfødte tyrk Selahattin.

Selahattin sad på bænken hele efteråret 2004. Det gjorde han også i kampen den 24. oktober 2004 imod Brønshøj på Østerbro Stadion. Kamp nummer 12 i 1. division.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Polat Bozkurt, Martin Lundby Jensen, Anders Bjerring Qvist, Jonas Schumacher – Kim Madsen, Ole Puggaard, Morten Kirk – Anders Hadberg, Danny Jung og Olcay Senoglu. På bænken: Selahattin Mecovski (målmand), Michael Jensen, Benjamin Swatas og Bjarke Vind (ej benyttet).

Kampen endte med et nederlag på 3-4 efter en underholdende kamp. For B.93 scorede Danny Jung (til 1-1), Anders Hadberg (til 2-3) og Olcay Senoglu (til 3-3). Ved stillingen 2-3 blev Nicolas Nielsen skadet, og så var det tid til at Selahattin kunne få sin debut. Han kom på banen i det 73. minut ved stillingen 2-3. Efter B.93 havde udlignet til 3-3, scorede kampens spiller Fatih Kirik sit tredje mål i det 90. minut. Surt for B.93 og for debutanten Selahattin. 

Selahattin spillede kun i efteråret 2004, så tog han retur til vennerne i Prespa. Vi skal have fingre i et profilbillede af målmanden. 

16. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


 

Meibom_SorenMeibom, Søren

Søren Christian Dalgaard Meibom, f. 26-02-1973 (Odense), midtbanespiller, 47 kampe/10 mål (1995/98). Spillede 4 J-landskampe/0 mål (1988/89) og 2 D-landskampe/0 mål (1987) for Odense KFUM (4) og B1913 (2).

Ungdom: Odense KFUM (5-15 år), B1913 (15-16 år) og OB (16-18 år). Senior: B1913 (1991/95 – 68 kampe) og B.93 (1995/98).

Søren var en lille alsidig midtbanespiller, teknisk god, løbestærk og med et hårdt præcist skud.

Han kom til B.93 i forbindelse med han skulle læse i København. Søren fik sin debut i pokalkampen hjemme mod Helsingør (2-4) i efteråret 1995.

Holdet var: Jan Hoffmann – Dan Lübbers, Henrik Fricke, Thomas Jensen, Mads Øland – Casper Bøje, Søren Meibom, Per Sefort, Morten Rutkjær – Riffi Haddaoui og Jesper Strandquist. På bænken: Michael Madsen, David Rasmussen og Lars Conradsen (ej benyttet). Træner: Johnny Petersen.

Søren Meibom stoppede som 26-årig for at færdiggøre sine studier som cand. scient. i fysik og astrofysik.

Han rejste til USA (1999), hvor han skulle studere astronomi og astrofysik ved University of Wisconsin. Søren skulle have styr på dobbeltstjerner i åbne stjernehobe i vor Galakse (ja, Mælkevejen). 

Sørens storebror Anders Meibom, der spillede 39 ung-landskampe/11 mål (for OB og B1909), er også bosat i USA, hvor han har uddannet sig indenfor meteoritter, kosmokemi og geokemi på University of Hawaii og Stanford University.

Begge brødrene er blevet i USA. Deres morbror Preben Hansen spillede for OB.

25. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


Ilir_Memeti_300pxMemeti, Ilir

Ilir Ucka Memeti, f. 30-06-1993 (Rødovre), midtbanespiller, 6 kampe/0 mål (2015).

Ungdom: B.93. Senior: B.93 (2012/13 - 2. holdet), Liria FK (2013/14), B.93 (2015) og Liria FK (2015>). Ilir var ungdomsspiller i B.93. Som senior kom han med i førsteholdstruppen. Da han ikke var i nærheden af 1. holdet valgte han i 2013 at skifte til den sjællandske serieklub Liria FK.

Ilir er en energisk midtbanespiller. Han har spillet to U21-landskampe for Albanien.

Hans skift til netop Liria var ikke tilfældigt. Klubben er startet med inspiration fra Kosovo og langt de fleste af spillerne er Kosovo-albaner. Træneren er den tidligere 93'er Bashkim Ziberi (110 kampe), som har tiltrukket spillere som Sadulla Elezi, Venhar Sabani og målmanden Valbon Idrizi, alle med en fortid i B.93. Og i øvigt rykkede holdet i foråret 2015 op i Sjællands-serien.

I januar 2015 vendte Ilir Memeti tilbage til B.93, hvor han igen kom med i førsteholdstruppen. Han var involveret i alle forårets 15 kampe. Det blev til en enkelt kamp som indestarter (0-4 mod Frem), fem gange blev han skiftet ind og hele ni gange sad han på bænken hele kampen.

Hans debutkamp var forårets kamp tre, udekampen mod førerholdet Helsingør, hvor B.93 stillede op således:

Frederik Bruhn - Mads Heidelbach, Marco Holst, Martin Heisterberg, Victor Johannessen, Jonas Lorentzen - Morten Levinsen, Danny Mirabel - Niclas Rønne, Olcay Senoglu og Nico Jørgensen. På bænken: Ilir Memeti, Oliver Drost og Bjørn Zabel (som alle blev skiftet ind). Ikke benyttet: Ronni Raun (målmand), Andreas Kaltoft, Nicolai Olsen og Simon Carstensen.

Det blev til et klart nederlag på 0-4 i debutkampen.

Ilir Memeti kom ikke i førsteholdstruppen til efteråret 2015 og skiftede derfor tilbage til Liria.

25. juni 2015 / Palle 'Banks' Jørgensen


michaelsen_hans_henning

Michaelsen, Hans Henning

Ole Hans Henning Ploug Michaelsen, f. 15-02-1919 (København), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (1940).

Det er hurtigt, at beskrive Ole Hans Henning Ploug Michaelsens karriere på førsteholdet.

Han debuterede, og spillede afskedskamp, mandag den 3. juni 1940 i hjemmekampen mod AGF, der blev spillet i Aarhus!

Holdet: Hans Pedersen – Hans Henning Michaelsen, Ernst Spiegelhauer – Arno Nielsen, Henry Nielsen, Aage Nørregaard – Helmut Nielsen, Arne Nielsen/Klimer, Erik Petersen, Poul O. Hansen og Børge Hartmann.

Hjemme/udekampen mod AGF blev vundet med 4-2 (Arne Nielsen 2, Erik Petersen 1 og Poul O. Hansen 1). Dagen før, om søndagen, havde B.93 spillet i Aalborg mod AaB (1-4).

Der var store vanskeligheder med rejse mellem landsdelene pga. Krigen. Derfor havde B.93 indvilget i, at fraskrive sig hjemmekampen mod AGF, og i stedet for spille den i Aarhus i forbindelse med udekampen mod AaB. Det var baggrunden for, at klubben for eneste gang spillede to kampe to dage i træk.

På turen måtte B.93 undvære Helmuth Søbirk, der skulle passe sin cykelforretning på Amager, og Kaj Hansen, der som statsansat tjenestemand, ikke måtte forlade Sjælland. Endvidere ønskede Poul L. Hansen ikke, at bede om fri fra arbejde.

Det var baggrunden for, at Michaelsen kom på førsteholdet i en hjemmekamp i Aarhus. Han var egentlig kun med til Jylland som reserve, men Knud Rasmussen blev skadet i kampen i Aalborg.

Og i øvrigt klarede AGF (12 point) sig fri af nedrykningen på bekostning af HIK (11 point). Kampen AGF-HIK blev vundet af AGF uden kamp, idet HIK ikke så sig i stand til at rejse til Jylland. HIK undgik dog efterfølgende nedrykning, idet hele turneringen blev lagt om pga. Krigen (såkaldte Krigsturnering med landsinddelte Kredse). Nå, det har ikke meget at gøre med Ole Hans Henning Ploug Michaelsen. 

Hans Henning Michaelsen døde den 16. marts 2011 (Køge). Han blev 92 år.

10. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


Mikkelsen_OrlaMikkelsen, Orla

Orla Mikkelsen, f. 04-09-1928 (Odder), angriber, 29 kampe/10 mål (1951/53).

Orla var en forward med krudt i støvlerne. Han kom til B.93 fra AGF i efteråret 1951. Skiftede i 1954 til Horsens.

Orla Mikkelsen debuterede i Idrætsparken mod Køge den 6. oktober 1951, altså netop fyldt 23 år. Det var en kamp i 1. division, som havde trukket 11.000 tilskuere. Holdet var:
Ove Bock – Svend ’Boston’ Nielsen, Knud Petersen – Hans Jørgen Jensen, Poul Andersen, Leif Rønnow – Helmut Nielsen, Henning Bjerregaard, Orla Mikkelsen, Eyvind Berger og Ole Mullerup.

Det blev et nederlag mod Køge (1-2), der de senere år havde begyndt at vise tænder i kampen om medaljer, og da også sluttede denne sæson med at vinde sølv, efter AB, foran B1909, OB, Skovshoved, B.93, Frem, B1903, Esbjerg og nedrykkeren AGF.

I efterårets sidste kamp spillede B.93 i Aarhus mod AGF, og det blev til en udesejr på 1-0. Kampen eneste mål blev scoret af – godt gættet – Orla Mikkelsen, der derved havde sin del af ansvaret for, at hans gamle klub rykkede ud.

Samme efterår vandt KBU-pokalsemifinalen med 3-1 over Frem. Orla blev dagens helt med to scoringer. I finalen, efterfølgende forår, mod KB blev det til et nederlag på 0-2. Til de to kampe tilsammen var der over 27.000 tilskuere.

Orla spillede sin kamp nummer 29 i træk, som også var mod KB, denne gang en turneringskamp i Idrætsparken med 18.000 tilskuere. Den første kamp i foråret sluttede med et nyt nederlag på 0-2. Orla spillede ikke kampen til ende, idet han pådrog sig en alvorlig knæskade.

Det blev hans sidste kamp for B.93. Orla skiftede til Horsens, hvor det blev til 150 kampe/71 mål (1954/60).

Orla Mikkelsen døde den 20. april 1987 (Horsens). Han blev 58 år.

14. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen





Mikkelsen_PeterMikkelsen, Peter


Peter Mikkelsen, f. 14-02-1873 (Ring), forsvarsspiller, 2 kampe/0 mål (1896/97).

Peter Mikkelsen er historisk, idet han deltog i klubbens første officielle turneringskamp, søndag den 12. april 1896. Kampen, der blev spillet på Blegdamsfælleden kl. 13:00, var mod KB, og endte med et nedelag på 0-2. Begge mål blev scoret af Vilhelm Schultzer.

Holdopstillingen: 1. Alfred Hauch – 2. August Lange, 3. Peter Mikkelsen – 4. V. Neuhausen, 5. Axel Andersen Byrval, 6. Lauritz Olsen – 7. Johannes Gandil, 8. Olaf Sørensen Windinge, 9. Jacob Staal, 10. Christian Knauer og 11. Christian Arnesen.

KBU-turneringen havde kun deltagelse af AB, KB og B.93. Frem deltog ikke i årets turnering pga. dårlige resultater i sidste sæson (4 kampe/0 point, målscore 4-22). Axel Andersen Byrval og Peter Mikkelsen var derfor skiftet midlertidigt til B.93.

Efter sæsonen vendte Peter Mikkelsen tilbage-til-Frem (og det er jo lige langt), idet Frem igen havde tilmeldt et hold. I sæsonen 1897/98 var der seks hold med. Slutstillingen blev: 1. KB (10 p.), 2. AB (8 p.), 3. B.93 (6 p.), 4. Frem (4 p.), 5. ØB (2 p.) og 6. CB (0 p.).

Peter Mikkelsen var med i historiens første internationale kamp. Danmark (DBU) spillede i Tyskland mod Hamburger-Altona-Fussball-Verband. Det blev en overraskende dansk sejr på 5-0. Fra B.93 deltog Johannes Gandil og Christian Knauer. Også Axel Andersen Byrval deltog, han var også gået tilbage-til-Frem.

22. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

 







Mikkelsen_Peter_NymannMikkelsen, Peter Nymann

Peter Nymann Mikkelsen, f. 22-08-1982 (Lynge), angriber, 44 kampe/1 mål (2003/04). Spillede 1 A-landskamp/0 mål (2010) for Esbjerg. Har også spillet fire kampe på det såkaldte ligalandshold (2007 + 10), som er uofficielle kampe.

Ungdom: Lillerød og Frederikshavn. Senior: Frederikshavn, B.93 (2003/04), SønderjyskE (2004/06), OB (2006/09), Esbjerg (2009/11), Djurgården/Sverige (juli 2011/2013) og FC Vestsjælland (2014>).

En lynhurtig spiller, 179 cm./70 kg. Peter Nymann blev benyttet som fast højre kant de 1½ år han spillede i B.93. Det var først senere i karrieren, at han kom længere tilbage på banen, bl.a. spillede han højre back for Esbjerg og på Ligalandsholdet.

Peter Nymann debuterede for B.93 som 20-årig den 22. marts 2003. Det var udekampen mod FC Aarhus (et navn Aarhus Fremad havde en periode). Kamp nummer 16 i 1. division. Efter efteråret lå B.93 som nummer 13, tre point over stregen.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Michael Jensen (debut), Sladan Peric, Jimmy Müller, Jonas Troest – Christian Brøndum, Troels Jensen, Ole Puggaard, Peter Rewers – Dennis Bo Mortensen og Peter Fensholm. På bænken: Theis F. Rasmussen (målmand), René Tengstedt, Bajram Fetai og Peter Nymann Mikkelsen (debut). Træner: Jesper Pedersen.

Det blev en fin start på 2. halvdel af sæsonen, idet B.93 vandt 2-0. Målscorer: Jimmy Müller og et selvmål af Jacob Fuglsang (tak). Peter spillede 12 kampe i foråret 2003, hvor B.93 endte på 12. pladsen (ud af 16 hold).

I sæsonen 2003/04 spillede Peter 32 kampe ud af 34 mulige. Han var indestarter i sæsonens første 30 kampe. Så røg han på bænken, uden at komme ind, i hjemmekampen mod B1913. Det kunne han ikke brokke sig over, for B.93 vandt kampen med hele 8-0. I sæsonens sidste tre kampe var Peter med i de to, og begge gange med start på bænken. B.93 sluttede som nummer 13, lige over stregen. 

Det lykkedes kun lynkineseren at score et mål i 44 kampe. Målet blev scoret mod Skjold i efteråret 2003, hvor han scorede til 2-0 efter ni minutter. Kampen sluttede 2-2. 

Da Peter Nymann debuterede for Esbjerg i hjemmekampen mod Brøndby IF, var der andre boller på suppen. Han scorede begge mål i sejren på 2-1. Da han debuterede for svenske Djurgården scorede han også, et enkelt mål i kampen mod Gais (2-2). Efter 2½ år i Djurgården skiftede Peter Nymann til FC Vestsjælland, der var halvt inde i klubbens første sæson i Superligaen.  

Så hans enlige mål i 44 kampe i 2. division/øst må siges at være langt under niveau.

19. december 2013 / Palle ”Banks” Jørgensen



aMirabel_DannyMirabel, Danny

Danny Malowanczyk Mirabel, f. 05-12-1987 (Frederiksberg), midtbanespiller, 191 kampe/21 mål (2004/15). Danny spillede 10 unglandskampe, fordelt med 3 kampe/0 mål på U20 og 7 kampe/0 mål på U19 i perioden 2005/06. 

Ungdom: B.93. Senior: B.93 (2004/06 – 39 kampe/4 mål), Lyngby (2006/07), Hvidovre (2008), Stenløse (2008/10), B.93 (2010/15) og Frem (2016/forår>)..

Danny Mirabel var ungdomsspiller i B.93. Han var en meget teknisk spiller, der havde en fornem sparketeknik. Et af klubbens største talenter siden Krigen (den anden). Danny manglede noget fysik i sit spil, der ofte var med hæl og tå.

Danny fik sin landsholdsdebut på U19 i 2005, hvor Danmark spillede 1-1 med Skotland i Glasgow. Med på holdet var bl.a. Anders Bjerring Qvist, Magnus Troest, Mike Jensen, Danilo Arrieta samt den danske målscorer Lasse Qvist.

Danny Mirabel fik sin debut som bare 16-årig i den første kamp i turneringen 2004/05, som foregik i 1. division. Efter Preben Elkjær og Thomas Olsen havde forladt skuden, var optakten til sæsonen kaotisk. Trænerduoen Danny Jung og Dan Lübbers havde været på overarbejde. Første modstander var Køge på udebane den 1. august 2004, og Køge var gigantfavoritter.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Polat Bozkurt, Dan Lübbers, Martin Lundby Jensen (debut), Michael Jensen – Christian Brøndum, Ole Puggaard, Morten Kirk – Peter Fensholm, Danny Jung og Olcay Senoglu (debut). På bænken: Selahattin Mecovski (målmand), Kim Madsen, Danny Mirabel (debut) og Anders Hadberg (debut).

Det blev en spændende og underholdende kamp, hvor det rekonstruerede 93-hold fik et meget overraskende point via resultatet 4-4 (2-0). Efter 12 minutter førte B.93 2-0 (Danny Jung og Olcay Senoglu). Det blev 3-1 (66. min. ved Olcay Senoglu) – og Køge fik udvist Janus Blond – det blev alligevel 3-2 og 3-3, men så blev det 4-3 (83. min. Christian Brøndum). Kort før tid udlignede Bo Henriksen (senere B.93) til 4-4. 

Danny Mirabel var kun 16 år, 7 måneder og 27 dage da han debuterede. Han var derved klubbens yngste debutant i nyere tid. Vi skal helt tilbage til 1936 for at finde en yngre debutant. Det var som bekendt Carl-Helge Larsen, der var 15 år og 8 måneder. Den yngste gennem tiderne er Harald Hansen med 15 år og 7 måneder (debut i 1899). Dannys rekord blev overgået af Andreas Kaltoft i november 2014, idet han var to måneder yngre.

Danny er derved nummer to på debutantlisten i nyere tid foran Rami Kais, Bashkim Ziberi, Michael Jakobsen, Mathias Zanka Jørgensen, der alle også var 16 år ved deres debut. 

Danny blev hentet til Lyngby i 2006. Han skiftede senere til Hvidovre, der senere lejede ham ud til Stenløse. Og endelig lykkedes det B.93 at få ham hjem i efteråret 2010. Da B.93 i 2011/12-sæsonen sluttede under stregen i 2. division, spillede Danny kun 18 kampe/2 mål.  

Nedrykningen betød en stor spillerafgang, men Danny valgte - ligesom Martin Heisterberg, Jakob Thomsen, Thomas Høegh og Emil Dyre Nielsen - at tage turen med ned i DS. Det viste sig, at være en rigtig god idé, idet han havde en flot sæson 2012/13, hvor han dirigerede midtbanen med sin sublime teknik, og derved havde en stor del af æren for en hurtig returbillet til divisionerne. Det blev til 29 kampe/6 mål og de magiske 100 kampe blev rundet. I comeback-sæsonen til 2. division 2013/14 var Danny fast midtbanedirigent, det blev til 30 kampe/3 mål og en lidt skuffende 10. plads. 

I sæsonen 2014/15 var Danny også fast mand på midtbanen. Som den eneste spillede han samtlige 33 kampe, og alle som indestarter. I efteråret 2015 spillede Danny påny alle kampene (16), og har derved spillet de sidste 57 kampe i træk, imponerende i disse tider. Med sine 191 kampe er Danny rykket op på en foreløbig plads som nummer 29 på alletiders liste over flest kampe.

Det blev ikke til kamp nummer 58 i træk, idet Danny - noget overraskende - valgte ikke at forlænge sin kontrakt i januar 2016. Han var herefter til prøvetræning i Helsingør. Da det ikke medførte kontrakt, valgte han så i stedet for valbyklubben Frem, hvor han i foråret spillede 13 kampe/1 mål.    

17. juni 2016 / Palle ”Banks” Jørgensen


 

mirabel_ronnieMirabel, Ronnie

Ronnie Mirabel, f. 31-08-1979 (København), angriber, 1 kamp/0 mål (2005).

Ronnie Mirabel fik en uventet debut i den første kamp i sæsonen 2005/06, som var en udekamp mod Brøndby II. Der var indløbet afbud kort før kampen, og så kom 25-årige Ronni med på bænken. En kamp i 2. division/øst.

B.93 havde ikke været helt nede i 2. division siden halvsæsonen i efteråret 1993. Det var et skræmmende ringe hold, det var lykkedes træneren Ole Mørk at stable på benene. Vel nok det dårligste i historien. 

Holdet var: Nicolas Nielsen – Bjarke Vind, Kasper Larsen, Mike Linde Andersen (debut), Yves Mavula (debut) – Kim Madsen, Aske Krohn – Emil Dyre Nielsen, Amin El-Chaer (debut), Henrik Lyngsø Olsen og Anders Hadberg. På bænken: Esben Madsen (målmand), Vehbi Sariboga (debut), Michael Szymanski og Ronnie Mirabel (debut). Træner: Ole Mørk.   

Det blev til et nederlag på 0-2. Brøndbys divisionsreserver var klart overlegne. Og Ronnie kom på banen i det 84. minut i stedet for Anders Hadberg.

Det blev kun til disse seks minutter plus dommerens tillægstid for Ronnie Mirabel, som er storebror til den otte år yngre Danny Mirabel.

Forårets 14 kampe indbragte – ikke overraskende – kun ni point. Kontrakten med Ole Mørk blev ikke forlænget. 

Den nye træner Michael Schäfer skulle i forening med den nye sportschef Erling Bøje sammensætte en ny trup, der i foråret 2006 kunne få B.93 fri af den akutte nedrykningsfare til Danmarksserien. Det lykkedes.

Ronnie Mirabel spillede senere i FB.

17. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


 

mittet_finn Mittet, Finn

Finn Mittet (f. Jørgensen), f. 24-09-1933 (København), forsvarer, 6 kampe/0 mål (1961). Spillede 2 A-landskampe/0 mål (1955) samt 2 B-landskampe (1955/56) og 3 U-landskampe/0 mål (1954/55). Alle kampene var for B1903.

Ungdom: FIX og Nyborg. Senior: Nyborg (1951/54), B1903 (1954/60) og B.93 (1961).

Finn debuterede som centerhalf på A-landsholdet i stedet for Christen Brøgger. Selvom det var en hjemmekamp, var det klart, at han ville få en travl eftermiddag.

Modstanderen var nemlig Ungarn, der på den tid med spillere som Sandor Kocsis, Nandor Hidegkuti, og ikke mindst ’’den galopperende major’’, 28-årige Ferenc Puskas, var verdens bedste landshold. Prognosen holdt stik, og Danmark tabte med 0-6 efter ren ungarsk opvisning. 

Finn spillede i sine helt unge dage i DAI-klubben Fix (sammen med bl.a. Bent Hansen, B1903). Han rejste som ung til færgebyen Nyborg.

I 1954 vendte han tilbage til København, og med i bagagen medbragte han den skæggede, farverige målmand Jørn Larsen. De blev begge etablerede 1. holdsspillere i B1903. Han skiftede overraskende til B.93 som 27-årig.

Finn Mittet var en solid centerhalf, der også kunne bruges på andre pladser i forsvaret. Han stoppede sin fodboldkarriere, da han blev lærer på Bråskovgård Ungdomshjem.

Han hed Finn Jørgensen indtil 1956, hvor han ændrede efternavnet til Mittet, som var hans mors ungpigenavn. 

Finn Mittet døde 21. august 2004 (Brønshøj). Han blev 70 år.

12. juli 2011 / Palle ’Banks’ Jørgensen




Mladenovics_MarkMladenovic, Mark

Mark Mladenovic, f. 13-03-1973 (København), midtbanespiller, 75 kampe/7 mål (1992/95)

Mark Mladenovic, der har jugoslaviske forældre, var ungdomsspiller i B.93. Mark var med da ynglingeholdet i 1990 opnåede DM-sølv. Finalen blev tabt til OB (1-2, 1-6), der havde Kim Brink som tæner. Med på 93-holdet var – udover Mark - spillere som Esben Seir, Dan Lübbers, Kasper Steenbach og Michael Nielsen, der alle kom på førsteholdet. Øvrige på holdet var Jorge Oslev, Daniel Posin, Jim Nielsen, Morten Møller, Mikkel Dyrting, Ditlev Ulriksen, Claus Jensen, Henrik ’Bulle’ Hansen, Dennis Glavas og Michael Mazzoni. Træner var Finn ’Ludo’ Jensen.

Mark var en teknisk spiller, der for det meste blev benyttet på midtbanen, hvor han arbejde hårdt for sagen. Mark spillede dog også en del kampe på førsteholdet som højre back, vel ikke lige en plads den offensiv orienterede jugoslav var født til. Mark var en positiv spiller, der altid var i super humør.

I starten af tiden som senior var Mark på et træningsophold i Røde Stjerne i Beograd. Når Danmark skulle spille mod Jugoslavien, var Mark flere gange (eller var det kun i et enkelt tilfælde)  i tv for at fortælle om jugoslavisk fodbold.

Mark debuterede som 19-årig i sæsonens første kamp i 1992, der var en udekamp i 2. division/øst mod Roskilde.

Holdet var: René Heitmann (debut) – Torben Rasmussen, Henrik Fricke (debut), Thomas Raaschou, Jan Jacobsen – Jan Carlsen (debut), Mads Øland (debut), Tom Sander – Michael Nielsen, Kim Hansen (debut) og Flemming Jørgensen. På bænken: Danny Jung og Mark Mladenovic (debut). Træner: Erling Bøje.

Trods seks debutanter vandt B.93 en sikker sejr på 4-0. Målscorer Flemming Jørgensen (2), Kim Hansen og Danny Jung i nævnte rækkefølge. I næste kamp mod Hvidovre (1-0) var Peter Bo Hansen også med, og derved var der seks spillere med en fortid i Frem (René, Henrik, Thomas, Flemming, Danny og Peter Bo).

Mark blev turneringsvinder i 1992 (foråret/2. division), 1992 (efteråret/2. division), 1993 (efteråret/2. division) og 1994 (foråret/1. division). Mark var dog ude med en skade, som varede fra midten afi efteråret 1993 til et stykke ind i foråret 1994.

Mark scorede syv mål i sine 75 kampe. Det mål han, og hans fanklub, husker bedst, er utvivlsomt målet på Østerbro Stadion mod AB (3-0) lørdag den 7. august 1993, klokken 16:27. Ved stillingen 1-0 sparkede han bolden i kassen fra 40 meters afstand bag AB-målmanden Thomas Larsen.

Mark spillede beskedne 9 kampe på 2. holdet i perioden 1992/95.

Mark Mladenovic skiftede i sommeren 1995 overraskende til Fremad Amager. I 2000 skiftede han til Ølstykke.

Sammen med sin holdkammerat i ungdomstiden Dennis Glavas er han en del af Roskilde Festivallen via den populære festivalrestaurant "One Night in Bangkok".

Marks comeback til klubben består i, at han i 2010 indgik i bestyrelsen for Ungdomsfonden i B.93.

6. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



mogensen_palle

Mogensen, Palle

Palle Kurt Molter Mogensen, f. 16-12-1932 (Præstø), angriber, 93 kampe/17 mål (1954/61).

Palle Mogensen var en talentfuld angriber, der kunne spille wing i begge sider. Han var teknisk og hurtig. Han brød sig ikke om, at spille over for nogle store møverback. Palle debuterede i udekampen mod B1913 i efteråret 1954. Ugen forinden havde B.93 vundet ude mod KFUM (2-0), i klubbens første kamp udenfor den bedste række. Som eneste ændring havde 21-årige Palle afløst 31-årige Helge Nitrup på venstre fløj.

Holdet: Kai Orla Jensen – Leif Rønnow, Knud Petersen – Flemming Nielsen, Bent Nielsen, Børge Christensen – Henry Salomonsen, Jørgen Jacobsen, Kaj-Ove Møller, Leif Bergqvist og Palle Mogensen.

Det blev til et skuffende nederlag 0-2. På Odense Stadion var samlet 10.000 tilskuere.

De næste fem år var Palle Mogensen fast på en af de to fløje, mest på venstre. Han spillede enkelte kampe som innerwing. Da B.93 i sidste kamp i sæsonen 1955/56 mødte Vejle i Idrætsparken spillede han innerwing. Kampen blev overværet af 27.000 tilskuere, der så Vejle vinde 2-1 og for første gang rykkede op i 1. division. Angrebet var: Henry Salomonsen, Palle Mogensen, Kaj-Ove Møller, Jørgen Jacobsen og Ole Mullerup.

Da B.93 i sidste runde i 1958 vandt 2-1 i Næstved og rykkede op i 1. division spillede Palle Mogensen på højre fløj. Angrebet var: Palle Mogensen, Henning Bjerregaard, Kurt Olsen (debut), Anders Yrfeldt og Ole Andersen.

Palle var en glimrende indendørsspiller. Han var flere gange med til at vinde Stævnets årlige indendørsturnering i KB-hallen med de største københavnske klubber.

Efter en pause på omkring 50 år gjorde Palle Mogensen, der bor i Køge, comeback i B.93. Palle var nemlig den 27. april 2012 deltager i det nye tiltag, en årlig nostalgifest for tidligere udvalgte førsteholdsspillere.

14. maj 2012 / Palle ”Banks” Jørgensen




mohamed_alanMohammed, Allan

Allan Mohammed, f. 15-03-1986 (Irak), midtbanespiller, 9 kampe/0 mål (2005/08).

Allan Mohammed var en lille energisk midtbanespiller, der efter sin ungdomstid i B.93 var en af støtterne på 2. holdet. Han fik sin debut på førsteholdet som 19-årig. Det skete i udekampen mod AB 70 den 21. september 2005. En kamp i 2. division/øst i sæsonen 2005/06.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Bjarke Vind, Kasper Larsen, Anders Bjerring Qvist, Aske Krohn – Danny Mirabel, Anders Hadberg, Ibrahim El-Faour, Henrik Lyngsø Olsen – Emil Dyre Nielsen og Stephan Traoré. På bænken: Esben Madsen (målmand), Polat Bozkurt, Ernest Krasniqi og Allan Mohammed. Træner: Ole Mørk.

Det blev til et nederlag på 0-1 ude på Amager. Derved var de første otte kampe sluttet: Brøndby II (0-2), Hvidovre (0-3), Stenløse (1-1), BSV (0-1), Avarta (1-2), Næstved (1-3), Værløse (0-0) og altså AB 70 (0-1).

Efter nedrykningen i sæsonen 2004/05 var det planen, at Ole Mørk skulle fortsætte i sæsonen 2005/06 med det formål, at få B.93 tilbage til 1. division. Nu pegede pilen direkte mod Danmarksserien. Ole Mørk blev afløst af Michael Schäfer efter første halvdel, og det lykkedes at redde livet med et næsten nyt hold i foråret 2006.

Allan Mohammed spillede 3 kampe/0 mål (2005/06), 2 kampe/0 mål (2007/08) og 4 kampe/0 mål (2008/09). To af kampene var med start på banen.

Allan Mohammed skiftede i 2009 til Værløse. 

17. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Montano, Leonel

Leonel Montano, f. 02-10-1999, forsvarsspiller, 2 kampe/0 mål (2017).

Leonel var udtaget til pokalkampen i Parken mod selveste FCK den 1. marts 2017.

 

Mortensen_ClausMortensen, Claus

Claus Mortensen, f. 03-06-1959 (Frederiksberg), forsvarsspiller, 146 kampe/13 mål (1982/90).

Claus Mortensen kom som 23-årig fra Helsinge i sommeren 1982. Overgangssummen bestod af et job i Danske Bank. Claus havde tidligere været et smut i KB, men vendte hurtig hjem til Helsinge. Claus var en høj og atletisk spiller, han var hurtig og stærk i hovedspillet. Han var en allround spiller, der kunne bruges i alle kæder. Han var temperamentsfuld; det kostede tre af de røde.

Da Claus kom til klubben stod man foran et utal antal kampe i Europa Cup’en for pokalvindere. Hans debutkamp var da også en pokalkamp, men den foregik på udebane mod Herning KFUM, som var første kamp i den nye pokalturnering 1992/83.

Holdet var: Bo Skovbjerg – Lars Dalsborg, Ole Petersen, Find Juhl Jensen, Kim Larsen – Keld Kristensen, Wlady Jatczak, Claus Mortensen – Lars Francker, Lars Hansen og Jens Kolding. På bænken: Tonny Madsen og Bjarne Pettersson. Træner: Erik Dennung.

De forsvarende mestre vandt en smal sejr på 1-0, da Lars Francker scorede et kvarter ind i den forlængede spilletid.

Claus var senere på året med til sensationelt at eliminere Dynamo Dresden (2-3, 2-0). B.93 tabte i næste runde til Waterschei fra Belgien (0-2, 1-4). B.93 sluttede den travle sæson (40 kampe) med en 12.plads i 1. division. Ud rykkede B1901, KB og B1909. 

Claus spillede 33 kampe/0 mål i 1982/83. Han var herefter to år i Birkerød af en eller anden mystisk årsag. I perioden 1986/90 spillede han yderligere 113 kampe/13 mål.

Claus Mortensen var normalt forsvarsspiller. Da sæsonen 1989 (3. division/øst) startede, rykkede træneren Arne Nielsen ham i front, klubben savnede angribere. Det skulle vise sig at være en rigtig god idé. I sidste kamp gjaldt det Holbæk på Østerbro Stadion, og kravet var en sejr for at bevare 1. pladsen foran Ølstykke. Kampen blev vundet 4-2 og Claus scorede til 1-0 (19. minut), 2-0 (27. minut), 3-1 (51. minut) og 4-1 (65. minut).

Claus spillede sin sidste sæson i 1990, hvor det gjaldt 2. division efter succesen mod Holbæk. Det var sidste år med kalenderturnering, idet superligaen blev indført i 1991. Claus spillede 17 kampe, de fleste i forsvaret, og han scorede ikke et eneste mål.

Claus er fortsat ansat i Danske Bank, hvor han har scoret en lederstilling. Han er gift med verdens bedste svigerdatter Ann ifølge hans far Bent Mortensen (1935/2013), der var fast mand på klubbens Super Grand Old Masters. Claus selv spillede en periode på veteranholdet, men måtte stoppe pga. af manglende tid. Hele Mortensen-koncernen bor i Helsinge, Danmark.

29. oktober 2013 / Palle ”Banks” Jørgensen


mortensen_dennis_bo

Mortensen, Dennis Bo

Dennis (Bo) Ferdinand Mortensen, f. 19-05-1981 (København), angriber, 40 kampe/18 mål (2002/09). Spillede 2 Y-landskampe/1 mål (1999) og 11 J-landskampe/1 mål (1997) – alle kampene for KB.

Ungdom: B.93 og KB. Senior: PSV Eindhoven/Holland (2000/02), B.93 (2002/03 – 26 kampe/14 mål), Skjold (2003/05), FC Nordsjælland (2005/06), Køge (2006), Valur/Island (2006/07), Lyngby (2009), B.93 (2009/10 – 14 kampe/4 mål) og Frem (2010>).

En centerforward med skud i støvlerne og nogle meget lange indkast. Han scorede nogle flotte mål. Han var meget svingende i sine præstationer. Hvis det ikke kørte for ham, kunne han falde helt ud af en kamp og virke uengageret. Da han vendte retur til PSV i 2003, efter lejeopholdet hos B.93 (2002/03), endte det med han blev fritstillet, idet den hollandske storklub, var i gang med at slanke truppen. I stedet skrev Dennis Bo en toårig kontrakt med Skjold.

Han debuterede for B.93 i første kamp i sæsonen 2002/03, en pokalkamp i Næsby (1-2). Fire dage senere spillede Dennis Bo sin første turneringskamp, 1. division, ude mod HIK (3-1), hvor han scorede to mål. Holdet var:

Nicolas Nielsen – Morten Lykke, Michael Jørgensen, Jimmy Müller, Niels Madsen – Bashkim Ziberi, Troels Jensen, Peter Rewers – Christian Brøndum, Rami Kais og Dennis Bo Mortensen. På bænken: Bo Lauritsen (målmand), Carsten Trier Andersen, Peter Fensholm og Thomas Pedersen. Træner: Jesper Pedersen.

Dennis Bo var væk fra B.93 i seks år. Han vendte tilbage i efteråret 2009, hvor han var anfører i sæsonens første kampe i 2. division/øst. Han sluttede efteråret med at være fast på bænken, og så mistede han lysten og stoppede.

Dennis Bo genoptog karrieren i sommeren 2010, hvor han blev hentet til hæderkronede Frem, der var blevet nedrykket til Københavnsserien efter klubbens anden konkurs (den første var i 1993). Frem vandt KS suverænt, og Dennis Bo var en flittig målscore. Historien gentog sig i sæsonen 2011/12. Frem vandt DS, og igen med Dennis Bo som en flittig målscorer. Den eneste forandring var, at nu hedder han Dennis Bo Felfel-Mortensen. 

24. juni 2012 / Palle ”Banks” Jørgensen

Ny_Profilfoto_Mangler_300x300px

Mortensen, Karl

Karl Mortensen, f. 23-08-1893, forsvarsspiller, 14 kampe/0 mål (1917/19).

Karl Mortensen fik sin debut i sidste kamp i sæsonen 1916/17. Det blev også kun til en kamp i sæsonen 1917/18. Først i foråret 1919 blev Karl fast mand som højre back, han spillede alle otte kamp.

Holdet i foråret 1919: Willy Hansen – Karl Mortensen, Georg Olsen – Christian Grøthan, Fritz Tarp, Helge Scharff – August Bøge, Michael Rohde, Poul Jensen, Anthon Olsen og Otto Palby.

KBU-turneringen blev vundet af AB foran B.93, KB, Frem, B1903, KFUM og ØB.

Vinterturneringen blev ledet af sergent Ebbesen (gymnastik) og Harald Bahnsen (boksning).

5. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen






mortensen_kurt

Mortensen, Kurt Birger

Kurt Birger Mortensen, f. 21-12-1951 (København), angriber, 1 kamp/0 mål (1969).

Kurt Mortensen var ungdomsspiller i klubben. Han var en lille angrebsspiller, der kompenserede for sin beskedne størrelse ved, at udføre et stort løbearbejde. 

Kurt debuterede på 1. holdet to måneder før han blev senior. I sidste runde i 3. division/øst skulle B.93 på Østerbro Stadion spille mod Taastrup. Den første sæson i den tredjebedste række, var ikke forløbet som forventet med en fjerdeplads. Så kampen var uden betydning.

Dennung gav plads til tre debutanter, de to ynglingespillere målmanden Henrik Juul (for Bent Jørgensen) og Kurt samt den noget ældre Per Torp Lauersen.

Holdet var: Henrik Juul – Hans Paulander, Tom Andersen, Per Torp Laursen, Vagn Lund – Erling Bøje, Bernhard Deneke – Per Jürgensen, Arvid Christensen, Erik Rønnow og Jørgen ’Luffe’ Petersen. På bænken: Kurt Mortensen.

Kurt Mortensen kom på banen i 2. halvleg, og spillede derved sin eneste kamp på 1. holdet. Han fik en debutsejr på 2-0, målscorer Bernhard Deneke og Per Jürgensen. 

Lille Kurt kom ikke senere sådan rigtig i nærheden af førsteholdet. Han spillede beskedne 10 kampe på 2. holdet i perioden 1970/72. Han har siden spillet i Ølstykke, nu om dage på superveteranholdet.

Kurts storebror, Jens Bjørn Mortensen, årgang 1945, var et stort talent som ungdomsspiller. Han var usædvanlig hurtig – både på banen og med at stoppe karrieren. Han var væk inden han blev ynglingespiller. Han opnåede, at komme på Skolelandsholdet, falsk varebetegnelse, idet det kun var for københavnske skoler. Jens Bjørn døde i december 2007, da han under en ferie i Thailand blev ramt af nyresvigt og lungebetændelse.

20. januar 2013 / Palle ”Banks” Jørgensen








mortensen_larsMortensen, Lars

Lars Ariel Mortensen, f. 13-05-1964 (København), angriber, 8 kampe/1 mål (1986).

Lars Mortensen har kun spillet i B.93, han havde simpelthen ikke andet valg. Det bestemte hans far, Ole Mortensen, bedre kendt som ’Ole Grønthandler’, der var en markant lederskikkelse i klubben, både som holdleder, bestyrelsesmedlem, næstformand og inspektør. 

Lars, også kaldet ’grønært’, spillede ungdomsfodbold hele vejen op i gennem de forskellige årgangsrækker (ellers havde han vel ikke fået nogen lommepenge, red.). Lars var en habil spiller med et godt skud, men der var nok ingen (bortset fra Ole og Jytte, red.), der havde spillet på, at han skulle komme på førsteholdet.

Sådan skulle det ikke gå. Lars debuterede i kamp 12 i sæsonen 1986 (2. division) den 27. juli. Turneringen var delt op med 11 kampe i foråret og 19 kampe i efteråret pga. VM i Mexico. Debutkampen foregik i Roskilde. Der var også debut til træneren Allan Steen, der havde afløst Lars Francker, der var blevet fyret i sommerpausen.

Holdet var: Bo Nielsen – Johnny W. Hansen, Jan Jacobsen, Ole Petersen, Leif Funcke Nielsen – Claus Mortensen, Per Jønsson, Jens Kolding, Lars Højberg – Claus Munkedal og Henrik Nielsen. På bænken: Poul Ø. Nielsen og Lars Mortensen. 

Det blev ikke nogen god start på efteråret, nederlag 0-3 bl.a. efter to mål af den tidligere 93’er Tonny Madsen. Lars kom på banen i 2. halvleg i stedet for Per Jønsson.

Lars spillede otte kampe i efteråret, en enkelt som indestarter (1-2 mod Dragør i pokalen). Han var med til at vinde 3-1 ude mod B1913. Han var også med i returkampen mod B1913 under en måned senere på Østerbro Stadion. Det var en kamp, som der stadig tales om, ikke så meget fordi Lars kom ind og scorede sit enlige mål på eliteplan, men pga. resultatet, som blev et ydmygende nederlag på 2-8 (1-4).

Lars spillede 52 kampe på 2. holdet i perioden 1984/89, fordelt med 3, 14, 16, 7, 8 og 4. Som DS-træner havde han navne som Allan Steen, Finn ’Ludo’ Jensen og Claus Vandborg.

Lars Ariel Mortensen kommer i klubben, når hans far Ole Ariel Grønthandler giver mad.

30. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


Mortensen_PalleMortensen, Palle

Palle John Mortensen, f. 08-05-1935 (Ballerup), angriber, 14 kampe/0 mål (1955/57).

Kom fra Ballerup til B.93 i sommeren 1955, og fik som 20-årig sin debut i kampe fire i sæsonen 1955/56 i 2. division, hvor modstanderen var B1913 på Østerbro Stadion. Palle erstattede en skadet Leif Bergqvist som centerforward.

Holdet var: Kurt Hansen – Leif Rønnow, Knud Petersen – Flemming Nielsen, Aage Christensen, Aksel Kørner – Palle Mogensen, Jørgen Jacobsen, Palle Mortensen, Børge Christensen og Ole Bang.

Palle Mortensen spillede en fin første halvleg. Han blev træt i anden halvleg, og måtte bæres fra banen med krampe fem minutter før tid. B.93 vandt kampen 2-1, begge mål scoret af Børge Christensen.

Palle Mortensen beholdt sin plads i resten af foråret, flest kampe som frontangriber, enkelte gange på en af de to fløje. Det blev til syv kampe og ingen mål.

Først i efteråret 1957 blev der igen brug for Palle, hvor han spillede syv kampe, nu enten som højre eller venstre wing. Og pudsigt nok, når Palle Mortensen spillede venstre wing, så spillede Palle Mogensen højre wing – og omvendt. Palle, altså Mortensen, scorede heller ikke i sin anden periode, så han endte med 14 kampe uden scoringer. Så man kan vel ikke betegne ham som en målfarlig angriber.

16. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen





 

mortensen_stenMortensen, Steen

Hans Bernhard Steen Mortensen, f. 05-05-1950 (Nykøbing F.), 7 kampe/0 mål (1973/75). 

Steen Mortensen kom nede fra B1901 i Nykøbing. Han var skiftet til Skovshoved i 1970, idet de to klubber havde meget til fælles pga. Kurt ’Nikkelaj’ Nielsen. Da B.93 i 1971 på Østerbro Stadion besejrede Skovshoved 5-4 (3. division) i en kamp med orkan, havde Steen Mortensen scoret tre gange for skovserne.

I 1973 skiftede han så til B.93. Steen var en lynhurtig angriber. Han var ikke så meget for forsvarsspillere, der tacklede igennem. 

Steen debuterede for B.93 den 23. april 1973 i udekampen mod Slagelse. Efter B.93 havde tabt de to første kampe som nyoprykker i 2. division, var Preben Kjærsgaard sat af til fordel for Steen. Holdet var: Henrik Juul – Leif Kronholm, Finn ’Ludo’ Jensen, Erling Bøje, Ejgil Roland Petersen – Jan Højland, Vagn Müller, Finn Ilsø – Jens Kolding, Steen Mortensen og Kell Sørensen. På bænken: Find Juhl Jensen. Træner: Knud Petersen. Med uafgjort 0-0 i Slagelse fik B.93 sit første point. Senere fulgte 22 mere af slagsen, og B.93 endte på en fjerdeplads.

Steen fik ikke nogen lang karriere på førsteholdet; det blev kun til syv kampe på tre år, heraf de tre på bænken. Han var dog med, da divisionsholdet var på Malta efter 1974-sæsonen. Et noget svækket 93-hold spillede på den frygtede cementbane i Slima (Gzira Stadium) mod Malta (2-5), og Steen scorede en enkelt gang. Dette blev markeret med, at der blev hejst en rød kugle op i en flagstang, som var maltesernes form for lystavle.

Steen spillede 38 kampe på 2. holdet i samme periode 1973/75, fordelt med 14 (1973), 18 (1974) og 6 (1975).

Steen vendte senere tilbage til B1901. Han var med, da 1’erne hjemme slog B.93 med 2-0 i en pokalkvartfinale for oldboys. Og han havde bevaret sin hurtighed.

26. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


Tarik_Mourhrib_Aug2016_300pxMourhrib, Tarik

Tarik Mourhrib, f. 29-09-1996 (København), angriber, 11 kampe/1 mål (2016). Forældrene er fra Marokko.

Ungdom: B.93 og Frem. Senior: AB (2014/15), AB Tårnby (2015/16) og B.93 (2016/efterår>).

Tarik havde en fortid som ungdomsspiller i B.93. Efter en sæson som senior i AB Tårnby kom han tilbage til B.93, og blev en del af førsteholdstruppen. Tarik er en driblestærk - og dribleglad - angriber med en god teknik og meget målsøgende.


Tarik debuterede i pokalkampen, hjemme mod netop hans gamle klub AB Tårnby. Holdet var: Lucas Chang-Andersen - Sean Christoffersen, Martin Heisterberg, Nicklas Granzow, Bjørn Zabell - Kristian Holm, Anton Peterlin, Tarik Mourhrib - Omar Roshani, Mohammad Ali og Nicolai Olsen. Indskiftere: Emmanuel Ogude, Mikkel Mouritz og Sebastian Czajkowski. Træner: Morten Rutkjær.

Det blev en sikker sejr til hjemmeholdet. Og debutanten Tarik scorede kort før tid til slutresultatet 3-1.

Tarik var i spil til alle efterårets 17 kampe, han var indestarter i 5 kampe, blev indskiftet i 6 kampe og kom ikke på banen i 6 kampe.

I pokalkampen på Østerbro Stadion mod superligaholdet Esbjerg (13.10.) stod det 0-0, da Tarik blev indskiftet i det 85. minut. Blot tre minutter efter spillede Tarik en genial bold i dybden til Emmanuel Ogude, der afdriblede målmanden og scorede kampens eneste mål. Derved var en pokalsensation en kendsgerning. Tre uger senere blev det en kendsgerning, at modstanderen i 4. runde var FCK, der i øvrigt har fire tidligere 93'ere i truppen, nemlig: Mathias 'Zanka' Jørgensen, Bashkim Kadrii, Jores Okore og Youssef Toutouh. Kampen spilles 1. marts 2017 i Parken (Østerbro Stadion er ikke klar så tidligt på året).

15. november 2016 / Palle 'Banks' Jørgensen





Mikkel_Mouritz_Aug2016_300pxMouritz, Mikkel

Mikkel Mouritz Jensen, f. 22-01-1997 (København), midtbane, 5 kampe/0 mål (2016).

Ungdom: B.93. Til divisionsholdets trup i efteråret 2016 blev tilknyttet tre talentfulde spillere fra egne rækker. Det var Jack Wander, Mads Walter og Mikkel Mouritz.

Mikkel er en boldsikker midtbanespiller, og i øvrigt lillebror til Nicklas Mouritsen (B.93, FC Nordsjælland og FC Roskilde).

Mikkel fik sin debut i pokalkampen på Østerbro Stadion mod AB Tårnby hvor holdet var: Lucas Chang-Andersen - Sean Christoffersen, Martin Heisterberg, Nicklas Granzow, Bjørn Zabell - Kristian Holm, Anton Peterlin, Tarik Mourhrib - Omar Roshani, Mohammad Ali og Nicolai Olsen. Indskifter: Emmanuel Ogude, Sebastian Czajkowski og Mikkel Mouritz.

Mikkel kom på banen midt i 2. halvleg, hvor han imponerede med sit fine overblik og sin gode teknik. Det blev til en sikker 3-1 sejr i hans debutkamp.

Mikkel var med i truppen i 15 af efterårets 17 kampe. Han kom på banen i 5 kampe som indskifter og blev ikke benyttet i 10 kampe. Han har således sn debut som indestarter til gode. Men det er kun et spørgsmål om tid. Næste kamp er pokalkampen mod FCK, 1. marts 2017.

15. november 2016 / Palle 'Banks' Jørgensen









jensen_nicklasMouritsen, Nicklas

Nicklas Mouritz Jensen (efternavn ændret til: Mouritsen, maj 2012), f. 15-03-1995 (København), forsvarer, 12 kampe/0 mål (2012).

Nicklas, der var ungdomsspiller i klubben, blev rykket op fra U17-holdet, da den nyindkøbte venstre back Jonas Lorentzen blev langtidsskadet. Efter nogle fornemme træningskampe blev Nicklas udtaget til forårets første kamp, ude mod Avarta, der ligesom B.93 befandt sig omkring nedrykningsstregen i 2. division. Nicklas, der lige var fyldt 17 år, fin en fin debut i Espelunden. Holdet var:

Jakob Thomsen - Valon Ljuti, Martin Heisterberg, Marco Holst (debut), Nicklas Jensen/Mouritsen (debut) - Thomas Høegh, Mourad El Bariaki, Danny Mirabel - Emil Dyre Nielsen, Bassel Jradi og Sadulla Elezi. Indskiftet: Mohamed Azaquoun og Wissam Nielsen. Ikke benyttet: Nico Jørgensen og Simon Bloch Jørgesen (målmand). Træner: Thomas Petersen.

Nicklas var med i de første syv kampe, herefter vekslede han med at være på bænken og indestarter. En lovende debutsæson for det kun 17-årige talent.

Nicklas Mouritz Mouritsen skiftede noget overrskende til FC Nordsjælland (U19) i sommeren 2012. Med sin nye klub var Nicklas med til at vinde DM for U19 i sæsonen 2012/13. Og han var også fast mand på U19-holdet i 2013/14. Det var med så stor succes, at han fra sæsonen 2014/15 er at finde i FCN's Superligatrup. Det blev til 17 kampe i superligaen, inden Nicklas skiftede til FC Roskilde (1. division) den 31. august 2016. 

Nicklas' lillebror Mikkel Mouritz (årgang 1997), kom med i B.93's divisionstrup i efteråret 2016.

31. august 2016 / Palle 'Banks' Jørgensen





Mtliga_patrick

Mtiliga, Patrick

Patrick Jan Mtiliga, f. 28-01-1981 (Valby), angriber, 13 kampe/0 mål (1999). Spillede 6 A-landskampe/0 mål, 9 U21-landskampe/1 mål, 8 U19-landskampe/3 mål og 20 U17-landskampe I perioden 1997/10 for B.93 (27 kampe), SC Exelsior (10), NAC Breda (1) og Malaga (4).

Ungdom: B.93. Senior: B.93 (1999), SC Excelsior/Holland (1999/03 – 139 ligakampe/28 mål), Feyenoord/Holland (2004/06 – 22 ligakampe/0 mål), NAC Breda (2006/09 – 80 ligakampe/2 mål), Malaga/Spanien (2009/11) og FC Nordsjælland (2011>).

Patrick, hvis far er fra Tanzania (moderen er pære dansk), er en mørklødet (170 cm/70 kg) og udpræget venstrebenet dribler, som på sine gode dage sætter grå hår i hovedet på selv de bedste forsvarsspillere. Han kom med som 18-årig på B.93’s superligahold, sæsonens bundprop, og det var en stor udfordring, som han dog løste fint.

Han debuterede ude mod Herfølge (0-0). Holdet var: Nicolas Nielsen – Azaf Fazal, Jonny Lauersen, Thomas Madsen, Flemming Frandsen – Morten karlsen, David Rasmussen, Lasse Sigdal – Riffi Haddaoui, Jeppe Tengbjerg og Patrick Mtiliga. Indskiftet: Kenneth Christiansen (nu: Heiner-Møller), Morten Rutkjær og Morten Jørgensen. Træner: Peter Grahn.

Han indgik, stadig som 18-årig, en fireårig kontrakt med Feyenoord, hvor han de første 3½ år spillede i talentudviklingsklubben Excelsior. Fra starten af foråret 2004 kom Patrick til sin ejermand Feyenoord, som vil benytte lejligheden til at se ham an og samtidig udfylde huller på holdet. Han debuterede som venstre back for Feyenoord ugen efter. Siden har han spillet venstre back. Efter tre sæsoner i NAC Breda skiftede han på en transferfri kontrakt til spanske Malaga.

Netop pladsen som venstre back gav ham debut på A-landsholdet i 2008 i DBU’s markering af 100 året for den første landskamp (19-10-1908). Morten Olsen ledte efter en venstre back. Det blev kun til denne ene landskamp mod Wales (0-1) i første omgang. Efter en god sæson i Malaga, blev Patrick udtaget til VM i Sydafrika, hvor han dog ikke fik spilletid. Patrick spillede 6 A-landskampe/0 mål (2008/12). Han satte sig selv af landsholdet, da han i VM-kvalifikationskampen ude mod Italien (1-3) kort før tid sagde til landstræner Morten Olsen, at han ikke ølte sig klar til at spille (uden at være skadet).

Efter to sæsoner i Spanien, hvor Cristiano Ronaldo, Real Madrid, brækkede næsen på ham i irritation, vendte Patrick hjem til Danmark som klubløs. Fritiden benyttede han til at købe hus i Søborg. Patrick er gift med Martin Jørgensens søster, og derved svoger til grevinde Alexandra, tidligere gift med Prins Joachim. Patrick har to børn, Nelson (opkaldt efter den sydafrikanske frihedskæmper) og Alpha (opkaldt efter en hollandsk ven). 

Efter at have gået arbejdsløs nogle måneder, skrev Patrick den 4. august (2011) en toårig kontrakt med superligaklubben FC Nordsjælland et lille stykke inde i sæsonen 2011/12. Efter 12 års fravær er Patrick tilbage i Superligaen. Og det har FCN ikke fortrudt.

28. juni 2014 / Palle ”Banks” Jørgensen







mullerup_ole

Mullerup, Ole

Ole Wittrock Mullerup, f. 26-06-1933 (København), angriber, 43 kampe/9 mål (1951/58).

Ole Mullerup var en udpræget venstre wing, teknisk spiller. Han spillede alle sine førsteholdskampe som venstre wing. Netop oprykket fra ynglingeholdet debuterede ’Mulle’ som 18-årig i den første kamp i sæsonen 1951/52. Det var en KBU-pokalkamp, hvor modstanderen var Fremad Valby (2-0) fra Københavnsserien. Kampen blev spillet på Trekanten (ved Vibenhus Runddel).

Holdet var: Ove Bock – Svend ’Boston’ Nielsen, Knud Petersen – Hans Jørgen Jensen, Poul Andersen, Leif Rønnow – Henry Salomonsen, Henning Bjerregaard, Eyvind Berger, Jens Bech Jessen og Ole Mullerup.

Kampen, der blev overværet af 3.000 tilskuere, sluttede med en beskeden sejr på 2-0, begge mål scoret af Eyvind Berger. Idrætsbladet roste debutanten for en fin teknisk indsats. Og i øvrigt debuterede Hans Jørgen Jensen og Jens Bech Jensen også.

I næste runde af pokalturneringen gjaldt det AB, der i Idrætsparken overraskende blev besejret med 2-1. Det var Ole Mullerup der scorede til 1-0 med et hårdt skud, og det var Ole Mullerup der scorede til 2-0 med et hårdt skud. Og således blev ’Mulle’ dagens mand. Ole var ikke med i semifinalen mod Frem (3-1) og finalen mod KB (0-2).

Mulle var til gengæld med i pokalfinalen den 13. december 1953, som var den sidste i KBU-historien. Modstanderen var AB, der var endnu større favorit end i pokalkampen i 1951. Holdet var: Kai Orla Jensen – Leif Rønnow, Vagn Helstad – Flemming Nielsen, Poul Andersen, Børge Christensen – Knud Petersen, Jørgen Jacobsen, Kaj-Ove Møller, Henry Salomonsen og Ole Mullerup.

Ligesom sidst vandt B.93 en overraskende sejr på 2-1. Eneste forskel var, at målscorerne denne gang var Kaj-Ove Møller og Jørgen Jacobsen. Finalen blev overværet af 10.200 tilskuere.

Tidligere på året havde Ole Mullerup været med i jubilæumskampen i Idrætsparken mod Juventus (1-2), hvor han dannede venstre angrebsside med fodboldprofessoren Knud Lundberg (AB), der sammen med målmanden Per Henriksen (Frem), var med som forstærkninger mod de stærke italienere med danskertrioen Karl Aage Hansen, John Hansen og Carl Aage Præst. Der var total udsolgt med 41.800 tilskuere.

Ole var kontorlærling i et forsikringsselskab. Han blev indmeldt i 1942 som niårig, og spillede hele sin ungdomstid i klubben, bl.a. sammen med Per Sørensen.

Ole Mullerup døde den 28. december 1982 (København). Han blev 49 år.

12. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




mundt_benny

Mundt, Benny

Benny Mundt, f. 01-11-1969 (København), forsvarsspiller, 14 kampe/2 mål (1996). Spillede 2 Y-landskampe/0 mål (1986) og 10 J-landskampe/0 mål (1985/86) – alle kampe for Hvidovre.

Ungdom: Hvidovre (10-16 år) og Brøndby (17-18 år). Senior: Brøndby (1988/90 – 0 kampe), Greve (1991), Hvidovre (1992-93), Ølstykke (1994-95), B.93 (1996), Hvidovre (1996/), Ølstykke (1997/98), Frem (1998 – 13 kampe/0 mål), Hvidovre (1999 – i alt 59 kampe/1 mål), Avarta (2000/01 – 69 kampe), Greve (2002/03) og Avedøre (2004/05).

Benny Mundt var en slidsom midtbanespiller, som også kan benyttes i den bageste forsvarskæde. Han fik et par enkelte Y-landskampe i 1986 på et hold med bl.a. Brian Laudrup, Jakob Kjeldbjerg, Jann Jensen, Ronnie Frederiksen og Søren Jakobsen, som alle kom til udenlandske klubber.

Han spillede i B.93 i foråret 1996 (1. division), hvor han afløste den pensionerede midterforsvarer, anføreren Henrik Fricke. Benny var med i sæsonens sidste kamp i Holstebro (1-0, Thomas Høy), hvorved B.93 reddede livet. Et nederlag havde betydet farvel-og-tak.

Benny har som senior skiftet klub 11 gange – han må have en vis rutine i at udfylde indmeldelsesblanketter. I 2007 blev han assistenttræner i Avarta (2. division/øst).

26. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen










Munkedal_ClausMunkedal, Claus

Claus Munkedal, f. 06-04-1962 (Virum), angriber, 24 kampe/7 mål (1986/87).

Senior: B.93 (1986/87). Kom til B.93 i starten af 1986, og det var ganske overraskende. Godt nok var Claus Munkedal kendt som en flittig målscorer, men det var i håndbold. Det var vennen Henrik Nielsen, der mente, at han godt kunne bruge Munkedal som angrebsmakker.

Claus Munkedal var en rigtig god type som angriber, pågående og skudstærk, således beskrev hjemvendte (fra Brøndby) Jens Kolding ham. Makkerskabet med Henrik Nielsen var især succesfuldt i hjemmekampen mod Frem 5-2, hvor Claus Munkedal scorede tre mål og Henrik Nielsen to mål. I løbet af foråret 1987 stoppede Munkedal med fodbolden som ikke kunne forenes med håndbolden.

Claus Munkedal spillede 134 A-landskampe/213 mål i håndbold (1982/92), hvor han repræsenterede hhv. Holte IF (97 kampe) og IFK Malmø (37 kampe). På klubholdet blev han skiftevis benyttet som playmaker, venstre back og stregspiller. På landsholdet mest på stregen. 

Han spillede for Holte IF (1983/90), IFK Malmø (1990/92) og Espergærde (efter landsholdstiden). Munkedal var med til tre slutrunder, nemlig i 1986 (A-VM, nummer 8), 1989 (B-VM, nummer 7) og 1992 (B-VM, nummer 5).

Claus Munkedal er ligesom Henrik Nielsen (Holte Vinlager) indenfor drikkebranchen, idet han er salgschef i Pernod-Ricard (vin-og spiritus). Tre andre 93’ere har også spillet på håndboldlandsholdet, nemlig Jørgen Petersen, Kai Orla Jensen og Knud Sørensen.   

13. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen










Muller_Jimmy

Müller, Jimmy

Jimmy Müller, f. 05-02-1977 (Glostrup), forsvarsspiller, 100 kampe/5 mål (2002/07).

Ungdom: Glostrup IC. Senior: Glostrup IC (1996/01), B.93 (2002/04 – 62 kampe/2 mål), Skjold (2004/05), Køge (2005/06), B.93 (2006/07 – 38 kampe/3 mål) og Glostrup (2007/08).

Jimmy var en særdeles solid midterforsvarer. Kropstærk, suveræn i hovedspillet, god til at placerer sig. Mindede en del om den tidligere forstopper Jonny Laursen (1997/99).

Efter en udflugt til Skjold og Køge vendte Jimmy tilbage til B.93 i foråret 2006, hvor B.93 lå til at rykke ud af 2. division/øst (til danmarksserien) efter et elendigt efterår 2005. Med Jimmy som anfører, Michael Schäfer som ny træner og Erling Bøje/Frank Nielsen som nye sportslig ledelse, lykkedes det med et fornemt forår, at slutte som nummer otte, og derved undgå en katastrofal nedrykning.

I sæsonen 2006/07 var Jimmy med i næsten alle kampene. Det var timet så heldigt, at han i sæsonens sidste kamp, hjemme mod Stenløs (4-0), spillede sin kamp nummer 100. B.93 sluttede som nummer seks (2. division/øst) og Jimmy sluttede i klubben. Han kunne ikke få det tidsmæssigt til at hænge sammen.

Et godt stykke inde i sæsonen 2007/08 blev han overtalt til, at give sin barndomsklubben Glostrup FK (Glostrup IC og Glostrup IF32 var fusioneret) et nap, holdet var i fare for at rykke ned i Danmarksserien. Med Jimmy som anfører lykkedes det ham endnu engang, at undgå en nedrykning.

Og i øvrigt er Jimmy Müller vendt tilbage til B.93, nu på oldboysholdet.

31. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



muller_vagnMüller, Vagn

Vagn Heinrich Michaelsen Müller, f. 01-08-1943 (Gram), forsvarsspiller, 32 kampe/0 mål (1971/73).

Vagn Müller kom til klubben fra Gråsten som 27-årig i foråret 1971. Var sartet karrieren i Gram. De fleste troede ikke engang, at snderjyden kunne komme på Helge Jensens (El Helgos) 1. hold (klubbens tredjehold, red.). De skulle tage gruelig fejl, for Vagn Müller viste sig som en meget værdifuld spiller på 1. holdet. Han kunne rydde op for alle stjernerne. Lidt i stil med Jens Jørn Bertelsens værdi for landsholdet i 80’erne.

Den sønderjyske jernmand debuterede på 1. holdet den 2. oktober 1971 ude mod Taastrup i 3. division/øst. Holdet var: Henrik Juul – Leif Kronholm, Erling Bøje, Finn ’Ludo’ Jensen, Hans Paulander – Bernhard Deneke, Finn Ilsø, Jan Højland – Jens Kolding, Bent Andersen og Kenn Hansen. På bænken: Vagn Müller. Træner: Erik Dennung. Kampen blev vundet 6-0.

I sæsonen 1972 var Vagn Müller med i 22 ud af året 28 kampe. Og de 20 kampe var vel og bemærke som indestarter. Holdet var det samme som i 1971, bortset fra, at 30-årige Svend Petersen havde gjort comeback. Han havde et væddemål om han kunne komme på 1. holdt igen – og det kunne han (14 kampe/13 mål). Vagn Müller blev kåret til årets spiller og modtog ’Beckers skål’.

Og i fjerde forsøg lykkedes det endeligt, at vinde 3. division og derved rykke op i 2. division. Det blev med overbevisende 22 kampe – 20 sejre – 1 uafgjort – 1 nederlag – målscore 73-16. Med 41 point ud af 44 mulige, havde B.93 opnået 93% af de opnåelige. Det er den højeste procent i DM-historien med en dobbeltturnering. 

Det blev kun til syv kampe for Vagn Müller i 1973. Truppen var blevet udvidet med Ejgil Roland Petersen, Find Juhl Jensen og Ole Petersen.

Vagn spillede 36 kampe på 2. holdet i perioden 1971/75. Og da han omsider scorede et mål, kunne han dagen efter læse i Politiken, at målet var scoret af Palle Jørgensen (de har nok haft en adremaplade liggende, red.).

Inden den populære militærmand, med de mange børn, drog videre til nye militæropgaver i det jyske, nåede han, at blive medejer af et jazzværthus inde i minefeltet sammen med John ’Chesmann’ Christensen. Han havde større succes i 1972.

Vagn Heinrich Michaelsen Müller bor i Stae ved 9310 Vodskov.

24. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



moller_ibMøller, Ib

Ib Møller spillede kun i B.93. Hans storebror Allan Møller var den første i klubben, der erhvervede teknikmærket i guld. Til gengæld kom Allan ikke på førsteholdet, han fik såmænd kun en enkelt kamp på 2. holdet (1971). Ib Møller var en lille meget hurtig spiller, som med en fin træfsikkerhed scorede mange mål. Han var ikke altid lige seriøs, derfor blev det til beskedne 14 kampe på det bedste hold. 

Ib Møller fik sin debut på førsteholdet som 19-årig. Det skete i udekampen mod B1903 den 12. august 1975. Kampen i 1. division blev spillet på Gentofte Stadion (1.400 tilskuere). Holdet var: Henrik Juul – Leif Kronholm, Erling Bøje, Finn ’Ludo’ Jensen, Ejgil Roland Petersen – Kenn Hansen, Ole Jensen, Jan Wennecke – Leo Christiansen, Bent Andersen og Kim Brockhattingen. På bænken: Ib Møller. 

Kampen blev tabt med 0-3. Ib Møller kom ind i 2. halvleg. Holdet led under savnet af Jens Kolding, der var blevet skadet i en pokalkamp mod Skovshoved (5-0). De fire kampe han ikke var med i endte 0-2 (IHF), 0-3 (B1901), 0-3 (B1903) og 0-0 (Vanløse). 

Ib Møller spillede yderligere 8 kampe/1976, 3 kampe/1977 og 2 kampe/1978.  Hans enlige mål faldt i 1977 mod B1909 (2-1).

Ib Møller spillede 57 kampe på 2. holdet i perioden 1975/82. Han var med på det lukkede 7. hold, der i 1977, samme år han havde spillet på 1. holdet, vandt række ved at vende 0-4 til 4-4 mod KB. Holdet var: Palle ’Banks’ Jørgensen – Finn Thomsen, Hans Christian Boserup, Bernhard Deneke, John Rasmussen (Bolmann) – Benny Karulf, Eddie Schønbeck – Ib Møller, Per Jürgensen, Poul Bjørnholt (2 mål) og Lasse Specht (Tarok). På bænken: John Madsen (2 mål).

Ib Møller døde den 15. marts 2009 (Albertslund). Han blev 53 år.

26. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



moller_kaj_ove

Møller, Kaj-Ove

Kaj-Ove Marinus Møller, f. 28-08-1926 (Grenå), angriber, 38 kampe/20 mål (1949/56).

Kaj-Ove Møller, der kom til klubben fra Horsens (1945/46 - 5 kampe/1 mål), var en lille meget pågående frontangriber, ja han var vel nærmere mere en meget pågående. Han var en terrier, som af samme årsag ofte var skadet.

Kaj-Ove debuterede som 22-årig mod AB (1-3) i en af de sidste kampe i 1949 i 1. division. Vi skulle nu helt hen til sæsonen 1953/54 før Kaj-Ove for alvor blev etableret 1. holdsspiller.

I sæsonen 1953/54 spillede han to historiske kampe, som sluttede med modsat fortegn.

Pokalfinalen den 13. december 1953, den sidste KBU-pokalfinale, mod storfavoritterne AB, starter vi med. Holdet var, vi kan det i hovedet: Kai Orla Jensen – Leif Rønnow, Vagn Helstad – Flemming Nielsen, Poul Andersen, Børge Christensen – Knud Petersen, Jørgen Jacobsen, Kaj-Ove Møller, Henry Salomonsen og Ole Mullerup.

Det blev en overraskende sejr til B.93 på 2-1 (10.200 tilskuere). Kaj-Ove Møller scorede til 1-0 (8. minut), Ove Bech Nielsen udlignede til 1-1 (18. minut), Jørgen Jacobsen scorede til 2-1 (20. minut) på oplæg af Kaj-Ove. KBU-pokalen var startet i 1910 (B.93-KB 2-0). I de 44 finaler vandt B.93 de 13, KB (8), B1903 (7), AB (6), Frem (6) og HIK, ØB, Fremad A. og Velo (1). Finalerne tiltrak altid mange tilskuere.

I samme sæson, 1953/54, havde B.93 et elendigt efterår med ni kampe og tre point. I foråret kom der andre boller på suppen. B1903 (1-1), OB (3-1), AGF (1-1), AB (1-0), Skovshoved (3-3), Frem (2-1), Esbjerg (4-1) og KB (1-2) – og Kaj-Ove havde scoret syv af de 16 mål. Sidste kamp var:

Nedrykningskampen den 14. maj 1954, ude mod Køge. Holdet var, vi kan det i søvne: Leif Sjøberg – Leif Rønnow, Knud Petersen – Flemming Nielsen, Poul Andersen, Børge Christensen – Henry Salomonsen, Henning Bjerregaard, Kaj-Ove Møller, Jørgen Jacobsen og Helge Nielsen/Nitrup.

Kampen sluttede 0-0 (13.000 tilskuere). Derved blev Køge provinsens første danske mestre og B.93 rykkede ud af den bedste række for første gang, selvom de havde været forårets hold.

Efter mange år fravær begyndte Kaj-Ove omkring år 2005, påny at komme i klubben. På opfordring fra hans mangeårige ven Leif Rønnow blev Kaj-Ove samtidig medlem af ’100 mands klubben’ (nu: BackOp).

Kaj-Ove Møller døde den 16. juli 2009 (Hillerød). Han blev 82 år.

12. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



moerch_boergeMørch, Børge

Børge Christian Mørch, f. 12-01-1908 (København), angriber, 11 kampe/6 mål (1927/31).

Børge Mørch var en indvandre. Han kom til B.93 efter at have spillet 22 kampe/8 mål (1925/27) for Frem. Samme år debuterede Børge for sin nye klub.

Børge debuterede for B.93 i slutningen af efteråret 1927 i KBU-turneringen, hvor modstanderen var KB i Idrætsparken. Holdet var:
Svend Jensen – Knud Andersen, Charles Jensen – Poul Zølck, Poul Jensen, Helge Scharff – Svend Petersen, Michael Rohde, Børge Mørch, Anthon Olsen og Georg Hansen.

B.93 vandt klassikeren med 3-1. Michael Rohde scorede alle tre mål.

Efter ni kampe for klubben rejste Børge Mørch til Frankrig, hvor han spillede for Stade Francais. Samme klub som hans klubkammerat Magnus Simonsen havde spillet for.

Børge Mørch vendte senere tilbage fra Frankrig, og det blev til yderligere to kampe for B.93 i foråret 1933. Senere rejste Børge Mørch tilbage til Frankrig for påny at vende hjem. Der må være gået noget galt for skræddermesteren, idet han blevet fundet hængt på adressen Vesterbrogade 101.

Børge Mørch døde den 5. maj 1950 (Vesterbro). Han blev 42 år.

7. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



maale_thomasMaale, Thomas

Thomas Ørdal Maale, f. 22-10-1974 (Gentofte), angriber, 37 kampe/6 mål (1998/99). Spillede 5Y-landskampe/1 mål (1992-93) for Lyngby.

Ungdom: Skovlunde (5/14 år), AB (14 år), Værløse (15 år) og Lyngby (16-18 år). Senior: Lyngby (1992/94 – 19 kampe/0 mål), Ølstykke (1994/98), B.93 (1998/99), Ølstykke (2000 – i alt 152 kampe/56 mål), Fremad Amager (2000/03 – 93 kampe/48 mål), Valur/Island (2003/efterår – 8 kampe/0 mål), Hvidovre (2004/forår – 14 kampe/4 mål), Kalundborg (2004/06 – 30 mål), Brønshøj (2006/07 – 44 kampe/15 mål) og Glostrup FK (2008).

En lille (173 cm/68 kg) pågående og hurtig angriber. Maale var meget mål(e)farlig. I sæsonen 2002/03 scorede han et utal af mål for Fremad A., der rykkede op i 2. div. Han søgte nye græsgange, som endte med at blive på Island. Maale vendte retur efter et halvt år. Næste udfordring var, at få Hvidovre fri af den akutte nedrykningsfare til Danmarksserien – det lykkedes ikke. Så tog Maale i stedet en tur til Kalundborg.

Da Thomas Maale skiftede til Glostrup FK i 2008, var det i første omgang som spillende assistenttræner under Frank Skytte. Året efter blev Thomas cheftræner for klubben der – efter fusion med Albertslund IF – nu hed BGA. Der var han frem til sommeren 2011, hvor han skiftede til Nordvest (Holbæk).

Thomas, med de mange klubskifter, er uddannet folkeskolelærer. Han arbejder som idrætslærer på Haslev Gymnasium.

20. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nedergaard_allan

Nedergaard, Allan

Allan Lykke Nedergaard, f. 12-04-1960 (Haslev), midtbanespiller, 42 kampe/2 mål (1985/86). Spillede 6 U21-landskampe/0 mål (1979/80) for Næstved.

Ungdom: Rønnede (6-14 år) og Næstved (15-18 år). Senior: Næstved (1978/84 – 232 kampe/21 mål), B.93 (1985-86), KB (1986/88 – ca. 50 kampe) og Brønshøj (1989 – 17 kampe/0 mål).

En teknisk god midtbanegeneral med en fornem sparketeknik. Allan fik en broget debut for B.93, der ’’tabte’’ 1-1 til AGF på Østerbro Stadion. Og det var sådan set Allans skyld, idet hans spillerlicens ikke var nået frem fra Næstved pga. poststrejke.

Allan havde tidligere prøvet at ’tabe’ 1-1. Da Næstved i 1980 spillede på Næstved Stadion mod KB, kunne hjemmeholdet sikre sig klubbens første DM-titel ved en sejr. Næstved førte 1-0 og var en spiller i overtal, indtil kampens sidste minut, hvor Hans Aabech udlignede på et hovedstød, til trods for bænken skreg ’pas på Aabech’. Derved var det KB, der blev mestre.

Allan Nedergaard ligger nummer 16 på listen over flest kampe for Næstved (opgjort 2009). I B.93 blev det kun til 1½ sæson, hele 1985 (nedrykning fra 1. division) og foråret 1986.

Allan har været i Danske Bank (Provinsbanken) siden 1984 med udstationering i London (4 år) og New York (3 år).

26. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen











Neuhausen_VNeuhausen, V.


V. Neuhausen, midtbanespiller, 16 kampe/0 mål (1896/00).

Neuhausen er historisk, idet han deltog i klubbens første officielle turneringskamp, søndag den 12. april 1896. Kampen, der blev spillet på Blegdamsfælleden kl. 13:00, var mod KB, og endte med et nedelag på 0-2. Begge mål blev scoret af Vilhelm Schultzer.

Holdopstillingen: 1. Alfred Hauch – 2. August Lange, 3. Peter Mikkelsen – 4. V. Neuhausen, 5. Axel Andersen Byrval, 6. Lauritz Olsen – 7. Johannes Gandil, 8. Olaf Sørensen Windinge, 9. Jacob Staal, 10. Christian Knauer og 11. Christian Arnesen.

KBU-turneringen havde kun deltagelse af AB, KB og B.93. Frem deltog ikke i årets turnering pga. dårlige resultater i sidste sæson (4 kampe/0 point, målscore 4-22). Axel Andersen Byrval og Peter Mikkelsen var derfor skiftet midlertidigt til B.93.

Ugen efter spillede B.93 mod AB, samme tid, samme sted. Kampen sluttede 3-3 efter forlænget spilletid. Efter B.93 havde ført 3-0, udlignede AB i sidste minut efter en grov fejl fra Alfred Hauch. Da man ikke opererede med uafgjort på den tid, skulle der spilles en helt ny kamp. B.93 besluttede, noget kritisabelt, ikke at medtælle kampe i klubbens statistikker.

V. Neuhausen var en høj, knoklet og senet spiller, hård men fair. Han havde et godt greb om spillet, god både i angreb og forsvar. I det hele taget en af holdets bedste spillere.

Neuhausen var løjtnant af Infanteriet. Han tog i 1900 som officer til det uroplagede Belgisk Kongo (senere Zaire) i Afrika. Han døde samme år. De nærmere omstændigheder kendes ikke.

22. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nivers_janNevers, Jan

Jan Schwarz Nevers, f. 27-06-1953 (København), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (1978).

Jan Nevers var en lille venstre back, der altid havde spillet i klubben. Han var det man kalder en rigtig god 2. holdsspiller. 

Han spillede sin eneste førsteholdskamp den 7. oktober 1978 på Østerbro Stadion mod Slagelse. En kamp i 1. division, som var navnet på den bedste række frem til 1991, hvor divisionen skiftede navn til Superligaen. Der var indført betalt fodbold i 1978, og samtidig hermed måtte der nu være to mand på bænken.

Holdet: Jean Jensen – Carsten Jørgensen, Ole Petersen, Peter Hertz, Kim Lyshøj – Find Juhl Jensen, Henrik Sørensen, Frank Rasmussen – Lars Hansen, Finn Ilsø og Frank Olsen. På bænken: Ole Jensen og Jan Nevers. Træner: John Sinding. 

Kampen sluttede 1-1, målscorer Henrik Sørensen, tilskuere 1.600. Med det ene point kunne Jan Nevers hente 600 kroner i bonus. Mon ikke han har købt blomster til ægtefællen Lone.

Jan Nevers spillede 31 kampe på 2. holdet i perioden 1973/78, fordelt med 10/1973, 6/1974 og 15/1975.

Jan Nevers havde betydning for B.93. Han var nemlig udviklingschef for KI (Københavns Idrætspark). Inden da havde han arbejdet sammen med Arvid Christensen på ’De gamles by’.

26. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




 




Ny_Profilfoto_Mangler_300x300px

Nielsen, Aksel

Aksel Nielsen, f. 28-01-1894, angriber, 2 kampe/0 mål (1917).

Aksel debuterede i turneringskampen den 21. oktober 1917 mod KB (2-4). Årsagen til hans debut var den, at Michael Rohde havde brækket benet i landskampen i Stockholm mod Sverige (2-1).

Holdet mod KB: Hans Julius Rützebeck - Richard Rasmussen, Georg Olsen – Christian Grøthan, Fritz Tarp, Helge Scharff – Victor Klein, Poul Jensen, Aksel Nielsen, Anthon Olsen og Otto Palby.

KB’s mål blev scoret af Vilhelm Wofhagen (2) og den tidligere 93’er Alf Olsen (2). For B.93 scorede Fritz Tarp også to mål, det ene på straffespark.

Ugen efter spillede Aksel på ny frontangriber. I pokalturneringens semifinale skulle B.93 møde B1903 i Idrætsparken. Der var udtaget samme hold, men Richard Rasmussen mødte ikke op. Forklaringen var, at han ikke havde fået noget kort! Han burde nok have tænkt sig noget bedre om.

Det lykkedes at få fat i Georg Larsen fra 2. holdet. Uheldene fortsatte, alle efter et kvarter måtte Georg Olsen udgå med en beskadiget skulder, så de sidste minutter var 11 mod 10. Og de 11 vandt sikkert 4-0. Det så 6000 tilskuere og dommeren Hagbard Vestergaard (AB), landets bedste.

5. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nielsen_arnoNielsen, Arno

Arno Kaj Nielsen, f. 15-10-1914 (Østerbro), 135 kampe/17 mål (1933/43). Spillede 2 A-landskampe/1 mål (1939). Han scorede i sin debutkamp mod Finland (8-1).

De fem Nielsen-brødre i aldersorden, øgenavne og kampantal: 1:Henry (f. 1913, Brormand/6 A-landskampe/0 mål, 137 kampe/81 mål for B.93). 2: Arno (f. 1914, Tju-hej, 2 A-landskampe/0 mål, 135 kampe/17 mål for B.93). 3: Helmut (f. 1919, Denger/2 U-landskampe/0 mål, 217 kampe/121 mål for B.93). 4: Bent (f. 1923, Bitter, 30 kampe/0 mål for B.93). 5: Svend (f. 1928/Boston, 13 A-landskampe/2 mål, 139 kampe/11 mål for B.93). I alt 21 A-landskampe/3 mål og 658 kampe/230 mål for B.93. Tre brødre på A-landsholdet er rekord.

Ungdom/senior: B.93. Arno var en relativ lille fløjhalf, som altid leverede en stor arbejdsindsats. De første par år spillede han højre wing, før han fik sin rigtige plads som højre half. Arno var den første i B.93, der opnåede at spille 100 klubkampe i træk (1937/43). Han opnåede 111 kampe i træk, og det er kun overgået af Keld Kristensen (119 kampe) og Ole Petersen (225 kampe). 

Arno opnåede at vinde DM i 1934, 39 og 42. 

Karrieren – og hans 111 kampe i træk - sluttede brat, da han i august 1943 (2. Verdenskrig), var nødt til at flygte til Sverige pga. jødiske familieforhold. I Sverige kom han med på det såkaldte Flygtninge-landshold sammen med bl.a. Eigil Nielsen (KB), Eyvind Berger (B.93) og Ralf Ginsborg (HIK).

Efter 10 år i Sverige vendte Arno tilbage til København i 1953. Herefter var var han ungdomstræner og sekundatræner i klubben.

I 1959 blev han træner for 1. holdet, der var vendt tilbage til 1. division. Trænerjobbet blev absolut ingen succes. De 22 kampe indbragte sølle seks point (to sejre og to uafgjorte). Målscoren var 27-62. Klubben havde givet ham en uriaspost, han var simpelthen for flink til at være divisionstræner.

Efter fiaskoen vendte Arno tilbage som ungdomstræner. Det var for 1. junior med bl.a. stortalentet Tom Søndergaard, Bent Olsen (Nobby Stiles), Jan Larsen (Tømrer), Peter Larsen – og på kassen Palle ’Banks’ Jørgensen.

Arno Nielsen døde den 23. december 1988 (Herlev). Han blev 74 år.

15. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

 

Axel_Nielsen_300px

Nielsen, Axel

Axel Nielsen, f. 1928, midtbanespiller, 24 kampe/0 mål (1949/50).

Axel Nielsen debuterede i den første kamp i foråret 1949, hvor modstanderen var KB, en udsat kamp fra efteråret. Han havde afløst Tommy Thomasen, der spillede højre half det meste af efteråret. Holdet var: Ove Bock – Bruno Axelsen, Per Brandtmar – Axel Nielsen, Poul Andersen, Arn Petersen – Helmut Nielsen, Jørgen Hammeken, Svend ’Boston’ Nielsen, Eyvind Berger og Kaj Larsen.

KB vandt kampen, der blevet overværet af hele 17.000 tilskuere, med 1-0. Derved havde B.93 efter ni kampe, og halvvejs, kun fire point, og var i overhængende nedrykningsfare.

Skyerne blev mørkere, da B.93 hjemme tabte bundkampen mod B1909 (0-1). En kamp der blev overværet af 23.000 tilskuere. Det lykkedes, at redde livet via en sejr på 2-1 over Frem i næstsidste runde.

Axel Nielsen var med på klubbens store to ugers tur til Spanien fra 20. december 1950. Klubben var på en tilsvarende tur omkring julen 1921. Til dette års tur var truppen: Ove Bock, Poul Andersen, Jørgen Hammeken, Henry Salomonsen, Henning Bjerregaard, Eyvind Berger, Helmut Nielsen, Helge Nielsen/Nitrup, Axel Nielsen, Arne Rasmussen, Knud Petersen, Aksel Kørne samt gæstespillerne Dan Ohland-Andersen (AB), James Rønvang (AB), Knud Lundberg (AB) og Kurt Hansen (B1903).

Truppen på 14 spillere blev reduceret med fire, nemlig Salomonsen, Bjerregaard, Berger og Helmut Nielsen som efter aftale rejste hjem før den sidste kamp. I stedet stødte målmanden Ove Jensen til, og det blev som markspiller.

Kampene var: 24.12.50: Athletico Bilbao-B.93 2-1 (Helmut Nielsen, 30.000 tilskuere). 25.12.50: Real Madrid-B.93 0-0 (50.000 tilskuere) og 01.01.51: Zagaragossa-B.93 5-2 (Dan Ohland, Ove Jensen på straffe, 20.000 tilskuere).

Derved fik Axel Nielsen 24 kampe – og en stor oplevelse.

10. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen






Nielsen, Benny

Benny Piilgaard Nielsen, f. 31-01-1939 (RH, København), venstre wing, 3 kampe/0 mål (1961).

Benny Nielsen debuterede den 1. oktober 1961 i Idrætsparken mod Randers Freja. En kamp i 2. division. Holdet var:

Bent Jørgensen – Leif Rønnow, Henry Jørgensen – Leif Petersen, Kurt Arnskov, Finn Pedersen – Jan Schubert, Svend Petersen, Arvid Christensen, Jørgen Jacobsen og Benny Nielsen. Træner: Halvor Larsen.

Kampen, der blev overværet af 2.900 tilskuere, blev heldigt vundet 2-1. Målscorer var Jan Schubert og Den Stive (Svend Petersen, red.).

Benny, også kaldet'Benny Badekar', var også med i de to efterfølgende kampe mod Brønshøj (1-2) og KFUM (3-2). Herefter blev han ofret, da man i sæsonens tre sidste kampe rykkede de to talentfulde ynglingespillere, Bernhard Deneke og Per Jürgensen (Mygger), op på 1. holdet. B.93 sluttede sæsonen på en syvendeplads – langt fra begge stregerne.

Vi havde store problemer med at finde Benny Nielsen (vi kendte ikke hans mellemnavn). Der skulle en tilfældighed til. På det udmærkede rygeværtshus Prætoria på Frederiksberg påstod en kunde hårdnakket, at Benny Piilgaard havde spillet for B.93. Vedkommende (KB'er) havde senere spillet sammen med (bl.a.) Benny Piilgaard, Svend Gehrs og Finn Kobberø på DR's stærke firmahold. Så var det bare at lægge to og to sammen og få sluppet sporhundene løs. Og iøvrigt spillede Benny gammelmandsfodbold i KB. 

Benny Piilgaard Nielsen døde den 23-08-2007 (Frederiksberg). Han blev 68 år.

12. december 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Nielsen3Nielsen, Bent

Bent Harry Nielsen, f. 29-12-1923 (Østerbro), forsvarsspiller, 30 kampe/0 mål (1948/54).

De fem Nielsen-brødre i aldersorden, øgenavne og kampantal: 1:Henry (f. 1913, Brormand/6 A-landskampe/0 mål, 137 kampe/81 mål for B.93). 2: Arno (f. 1914, Tju-hej, 2 A-landskampe/0 mål, 135 kampe/17 mål for B.93). 3: Helmut (f. 1919, Denger/2 U-landskampe/0 mål, 217 kampe/121 mål for B.93). 4: Bent (f. 1923, Bitter, 30 kampe/0 mål for B.93). 5: Svend (f. 1928/Boston, 13 A-landskampe/2 mål, 139 kampe/11 mål for B.93). I alt 21 A-landskampe/3 mål og 658 kampe/230 mål for B.93. Tre brødre på A-landsholdet er rekord.

Alle brødrene fik et langt liv: Henry (1913/84 – 71 år), Arno (1914/88 – 74 år), Helmut (1919/05 – 85 år), Bent (1923/03 – 79 år) og Svend (1928/05 – 76 år).

Ungdom/senior: B.93. Bent, der var den næstyngste af de fem brødre, var en stærk forsvarsspiller på 2. holdet. Han blev aldrig den store succes på 1. holdet. Og han var da også den eneste der ikke var i nærheden af A-landsholdet. Det var vist ikke derfor, han fik øgenavnet ”Bitter”.

Brødrene Nielsen boede i Lægeforeningens Boliger kaldet "Brumleby", der stødte op til B93's anlæg ved siden af Idrætsparken (hvor der i dag er P-pladser til Parken). Faderen var sømand og ofte bortrejst i længere perioder, og så klarede moderen børnene alene, samtidig med hun stod i bagerforretning. Udover de fem brødre var der også en søster. Rygterne siger, at det var faderen der gav børnene øgenavne, inspireret af hans tid på søen. Det kunne være forklaringen på, at Svend blev kaldt Boston. Forældrene var Johannes Aage Nielsen og Else Hjelma Ottilia Nielsen, f. Hoff.

Bent Nielsen døde den 10. juni 2003 (Østerbro). Han blev 79 år.

15. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




Bernhard_Meinert_NielsenNielsen, Bernhard

Bernhard Meinert Nielsen, f. 29-12-1888 (København), målmand, 5 kampe/0 mål (1911).

Bernhard Nielsen erstattede målmanden Holger Prytz, der var stoppet ved udgangen af 1910. Bernhards første kamp var på B.93’s baner mod fælledklubben ØB (1-3).

Kampen blev spillet søndag kl. 12:00. Dommer var KB-spilleren Nils Middelboe. Det var helt normalt, at aktive spillere også var dommere. Det gjaldt bl.a. 93’eren Harald Hansen, der var en respekteret dommer.

Bernhards debutkamp gav et sensationelt nederlag mod bundholdet ØB, der kun fik disse to point i de 10 kampe. I den første kamp tre måneder tidligere mellem de to hold havde B.93 vundet 14-2.

Bernhard var målmand i alle fem kampe i foråret, som bl.a. gav et nederlag på 2-8 mod det suveræne tophold KB, der vandt alle sæsonens 10 kampe med en så fornem målscore som 63-7.

KB vandt foran Frem, B.93, AB, B1903 og ØB. I den nye sæson blev Bernhards målmandstrøje overtaget af Carl Lottenburger.

Bernhard Nielsen, der var udlært skibsbygger, blev senere regnskabsfører i Marinen.

Bernhard Meinert Nielsen døde den 22. august 1941 (52 år). Han døde på Militærhospitalet i København.


24. august 2015 / Palle ”Banks” Jørgensen










Bjarne_Nielsen_300pxNielsen, Bjarne

Bjarne Blokkebak Nielsen, f. 06-09-1940 (Nørresundby), forsvarsspiller, 15 kampe/2 mål (1959/61).

Bjarne Nielsen, aldrig kaldet andet end ’Bokser’, var med på det stærke juniorhold, der vandt KBU-pokalfinalen ved at besejre Frem med 4-1 i Idrætsparken.

Uden en skadet anfører Erik Botofte var holdet: Henrik Nielsen – Helge Jensen, Otto Jacobsen – Bjarne Eklund, Erik Strand, Svend Gehrs – Jørgen Arthur Hansen, Bjarne Nielsen (Bokser), Kurt Olsen, Ivan Løvenskjold og Teddy Tange Petersen.

Som ungdomsspiller var Bokser angriber. Han var stor og stærk og sparkede hårdt. Han debuterede som 19-årig på 1. holdet som venstre innerwing i den sidste kamp i 1. division – sæsonen 1959 – i Idrætsparken mod Skovshovd.

Holdet var: Tommy Andersen – Leif Rønnow, Henry Jørgensen – Anders Yrfeldt, Poul Andersen, Børge Christensen – Kurt Olsen, Jørgen Jacobsen, Leif Petersen, Bjarne Nielsen og Ole Andersen. Træner: Arno Nielsen.

Det blev en fornem debut, efter fem minutters spil 1-0 ved Bokser, kampen sluttede 1-1, og derved sluttede B.93 sidst med sølle seks point i 22 kampe (to vundne, to uafgjorte). Sæsonen sluttede med en pokalkamp i Idrætsparken mod Kolding (4-2), som var Poul Andersens afskedskamp og Boksers kamp nummer to.

I foråret 1960 var Bokser med i 12 kampe. Han spillede enten højre back, venstre back eller venstre innerwing. Det blev til et enkelt mål mere, ude mod Ikast (2-1). Han spillede den første kamp i 1961-sæsonen (2-0 over Frem Sakskøbing), og så var det slut med den karriere.

Bokser, der ikke skånede sig selv, hverken på eller udenfor banen, døde allerede som 52-årig i EM-guldåret 1992. Samme år som hans holdkammerat fra ungdomstiden Erik Strand døde.

Bjarne Nielsen døde den 15. oktober 1992 (Østerbro). Han blev 52 år.

17. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Nielsen_Bo

Nielsen, Bo

Bo Nielsen, f. 14-06-1967 (København), målmand, 85 kampe/0 mål (1985/91). Spillede 21 Y-landskampe/0 mål (1983/85) og 13 J-landskampe/0 mål (1982/83) – alle kampene for B.93.

Ungdom: Sundby (6-12 år) og B.93 (12-18 år). Senior: B.93 (1985/86 – 35 kampe), Lyngby (1987 – 13 kampe), Roskilde (1988), B.93 (1989/91 – 50 kampe), Fremad Amager (1994/01 – 90 kampe) og Sundby (2002/05).

Bo Nielsen var en målmand med stor rækkevidde og springkraft. Lige fra han var helt ung, har han været uhyre ambitiøs og trænet med stor iver. Udbyttet kom da også i form af 34 ung-landskampe.

Bo debuterede på 1. holdet i efteråret 1985 ude mod B1903 (0-0), hvor han afløste Jean Jensen. Bo spillede herefter hele 1986-sæsonen, hvor han var med til at undgå nedrykning i sidste kamp, ude mod B1909 (3-1).

Bo vendte retur i 1989, hvor B.93 vandt 3. division/øst ved hjemme at besejre Holbæk 4-2 (fire mål af Claus Mortensen) i sidste kamp, og i øvrigt efter Bo ved stillingen 2-0 begik et tåbeligt straffespark (manden var jo på vej ud af feltet). Han må have set det straffe Bent Due begik i 1982 mod AGF (2-2).

Seniorkarrieren blev med en del pauser, idet Bo ofte var ude med knæproblemer. Der var altid mindst 1 tilskuer når Bo spillede, nemlig hans far.

Bo har haft job som regnskabsassistent, natportier og pakkepost (nuværende). Hans tre børn spiller alle fodbold – og det er jo en god ting. Bo spiller gammelmandsfodbold i din barndomsklub Sundby – ringen er sluttet.

26. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen





nilesen_boerge

Nielsen, Børge

Børge Nielsen, f. 10-04-1923 (København), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (1942).

Det er hurtigt, at beskrive Børge Nielsens karriere på førsteholdet. Den startede og sluttede Kristi Himmelfartsdag den 14. maj 1942.

Børge Nielsen erstattede centerhalfen Per Brandtmar, der måske ikke ønskede, at spille mod sine tidligere holdkammerater fra HIK. DM-turneringen, kaldet Krigsturneringen, var opdelt i tre indledende kredse, der var opdelt geografisk af hensyn til de besværlige rejsemuligheder.

Holdet mod HIK: Hans Pedersen – Poul L. Hansen, Ernst Spiegelhauer – Arno Nielsen, Børge Nielsen, Arne Sørensen – Olaf Baltzarsen, Poul O. Hansen, Helmut Nielsen, Jørgen Hammeken og Harald Lyngsaa.

Kampen sluttede uafgjort 2-2. Og det kunne B.93 være lige glade med, idet de var sikre på, at blive blandt de fire bedste i Kreds 3, og derved kvalificere sig til kvartfinalen om DM. Det betød intet om man blev nummer 1, 2, 3 eller 4. De fire der kvalificerede sig var: Frem, B.93, KB og AB, medens Fremad A., Køge, B1903 og HIK kunne tage på sommerferie.

Uden Børges hjælp vandt B.93 kvartfinalen over ØB (6-0), semifinalen over B1909 (4-0) og DM-finalen 3-2 over AB.

Det vides ikke om Børge Nielsen var inviteret med til guldfesten. I det hele taget vides der ikke ret meget om Børge.

Børge Nielsen døde den 15. december 2005 (Birkerød). Han blev 82 år.

10. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


Nielsen_Christian
Nielsen, Christian 'Krølle'

Christian Schultz Nielsen, f. 24-03-1985 (Aarhus), forsvarsspiller, 4 kampe/0 mål (2013).

Ungdom: Herfølge (8-18 år). Senior: Herfølge (2003/07 - 33 kampe/Superligaen), FC Nordsjælland (2007/08 - 20 kampe/Superligaen), Stenløse (2011), Fremad Amager (2012/forår - 13 kampe/1 mål) og B.93 (2013/efterår).

Christian med sine 188 cm./76 kg. fylder godt i midterforsvaret. Han fik ophævet sin kontrakt med FCN, idet han ønskede at komme ud og se den store verden, med lange ture til bl.a. Indien og Nepal.  

Han spillede forårssæsonen 2012 for Fremad Amager. Herefter rejste han ud i gen. Da han igen kom til Danmark i sommeren 2013 valgte han B.93, idet han kendte Mikkel Christoffersen, Mads Rønne, Olcay Senoglu og hjælpetræneren Rene Rasmussen fra hans korte tid i Fremad Amager.

Christian Nielsen, som kun er kendt som 'Krølle', debuterede den 14. august 2013 i pokalkampen mod Herlev, hvor holdet var:

Ronni Raun - Martin Heisterberg, Marco Holst, Thomas Høegh, Victor Johannessen - Philip Bank, Anders Simonsen, Olcay Senoglu - Nico Jørgensen, Mads Rønne og Emil Dyre Nielsen. På bænken: Christian 'Krølle' Nielsen, Rasmus Gehlsen og Thomas Raun.

Pokalkampen blev vundet 2-1. I næste runde gjaldt det Avedøre ude, og her var Krølle med fra start. Kampens enlige mål blev scoret på hovedstød(!) af Emil Dyre Nielsen. Krølle var ikke med i næste pokalrunde mod Svebølle (2-1), som betød at B.93 blev det seriehold der nåede længst, og derved vandt DBU-præmien på DKK 100.000,-.

Krølle spillede kun fire kampe i efteråret. Han havde ikke tid til at passe træningen. Han havde for mange skruer i vandet.

 

30. november 2013 / Palle 'Banks' Jørgensen

Nielsen_Claus_aargang1965Nielsen, Claus (årgang 1965)

Claus Nielsen, f. 16-08-1965 (København), forsvarsspiller, 29 kamp/1 mål (1996/97).

Claus Nielsen kom til klubben fra Ølstykke. Han havde tidligere spillet i Vanløse. Claus var en ret høj midtbanespiller, god teknik, ingen hurtigløber. 

Claus Nielsen debuterede som 30-årig for B.93. Han var med i den første kamp i anden halvdel af sæsonen 1995/96 (1. division), hvor modstanderen var Fremad Amager i Sundby Idrætspark. I vinterpausen var sket store ændringer i truppen, så mange at der var hele seks debutanter. Fra efteråret havde klubben mistet spillere som Peter Madsen, Henrik Fricke, Thomas Jensen, Mads Øland, Riffi Haddaoui og Morten B. Nielsen.

Holdet var: Jan Hoffmann – Kasper Hjulmand (debut), Dan Lübbers, Benny Mundt (debut), Ketil Clorius (debut) – Peter Bo Hansen, Claus Nielsen (debut), Søren Meibom, Michael Madsen – Henrik Pedersen (debut) og Mukremin Jasar. På bænken: David Rasmussen, Peter Hasselgren (debut) og René Rechtmann. Træner: Johnny Petersen.

Kampen mod Fremad A. blev tabt 0-2. Efter nederlaget var B.93 nu kun to point over stregen. Livet blev reddet i sæsonens sidste kamp i Holstebro, søndag den 16. juni 1996 – samme dag som Finn ’Ludo’ Jensen fyldte 50 år. Kampen blev vundet 1-0 på et mål af Thomas Høy efter 36 minutters spil. Et nederlag havde betydet nedrykning, uafgjort var kravet. Med sejren rykkede helt op på en 8. plads (16 hold).

Claus Nielsen var med i 12 kampe i efteråret. Han scorede i udekampen mod hans gamle klub Ølstykke (2-2). Til slutkampen i Holstebro var han på bænken uden at komme ind.

I den nye sæson 1996/97 var Claus med i 17 kampe. Her scorede han allerede i kamp to, ude mod Aarhus Fremad, men det var et rødt kort. Også Jan Christoffersen blev udvist. Og selvom Mukremin Jasar scorede tre mål, tabte B.93 kampen (3-4). I årets første kamp mod Haderslev (2-0), var Per Sefort og Peter Hasselgren blev udvist. I kamp tre mod Brønshøj (2-2) blev Dan Lübbers udvist – men så var det også slut med udvisninger resten af efteråret.

Claus Nielsen spillede 9 kampe på 2. holdet, fordelt med 1 kampe/1996 og 8 kampe/1997.

I sommeren 1997 skiftede Claus Nielsen til Hvidovre (1997 – 5 kampe/0 mål). Det formodes, at den nu 32-årige Claus herefter sluttede karrieren.

Claus Nielsen bor på Østerbro.

9. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


gubbeNielsen, Claus (årgang 1983)

Claus Grimstrup Nielsen, f. 20-01-1983 (Humlebæk), midtbanespiller, 14 kampe/1 mål (2006).

Claus Nielsen, der blev kaldt 'Gubbe', kom fra FCK, hvor han spillede på 2. holdet (KB/FCK II). Claus var midtbanespiller, let til bens, god tekniker. Ikke nogen fysisk stærk spiller.

Claus Nielsen debuterede som 23-årig på førsteholdet. Det skete i den første kamp i sæsonen 2006/07, hvor modstanderen var Greve på Østerbro Stadion. En kamp i 2. division/øst.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Morten Jørgensen, Mark Strøm (debut), Jimmy Müller, Thomas Høegh (debut) – Kristian Nielsen (debut), Martin Drescher (debut), Claus Nielsen (debut) – Glenn Marcher, Henrik Lyngsø Olsen og Peter Fensholm. På bænken: Goran Alikalfic (målmandsreserve), Kasper Larsen, Venhar Sabani (debut) og Mustafa Al-Saraj. Træner: Michael Schäfer. 

Det blev en storsejr på 6-1 (4-0) over Greve, målscorere Henrik Lyngsø Olsen (2), Kristian Nielsen (2), Glenn Marcher (1). Det stemmer på et mål. Det blev såmænd scoret af Claus Nielsen, der scorede kort før pausen.

Det blev et fint efterår for Claus, der ind i mellem var ude i to kampe. De 12 turneringskampe han deltog i sluttede således: Greve (6-1), LFA ude (3-2), Holbæk ude (0-4), KB/FCK hjemme (5-0), Glostrup hjemme (6-0), FC Roskilde ude (4-0), AB 70 hjemme (1-1), Skovlunde hjemme (0-0), Slagelse ude (2-2), Brønshøj hjemme (8-2), Stenløse ude (1-2) og Greve ude (2-2). 

Det var i september, at B.93 inden for otte dage (fra 2. til 10.) vandt 5-0 (KB/FCK), 6-0 (Glostrup) og FC Roskilde (4-0). Altså en målscore på 15-0 i tre kampe. Og Henrik Lyngsø Olsen scorede 9 (ni) mål, fordelt i rækkefølge to, fire og tre.

Til trods for disse fine resultater lå B.93 nede som nummer fire efter første halvdel, som blev Claus Nielsens både første og sidste halvdel. Han fik en kompliceret skade, som endte med han måtte slutte karrieren.

19. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


 

aNielsen_Emil_DyreNielsen, Emil Dyre

Emil Dyre Nielsen, f. 09-02-1984 (Frederiksberg), angriber, 217 kampe/59 mål (2004/14).

Ungdom: FB, KB og B.93 (15-18 år). Senior: Fremad A. (2003/04 – 9 kampe/2 mål), B.93 (2004/05 – 31 kampe/5 mål), HIK (2006/07), Lyngby (2007/08),B93 (2008/14) og Frem (2014/>).

Emil Dyre er en særdeles driblestærk kantspiller, primært i højre side. Han har virkelig drevet mange venstre backs til vanvid. Dyres speciale med, at komme til baglinjen har givet mange mål. En underholdende spiller, med et højt niveau. Kan have dage hvor intet lykkedes (det de kloge kalder et lavt bundniveau, red.). En del af Dyre-målene er kommet ved overraskende skud udenfor feltet.

Hvorfor B.93 ’tillod’ ham, at starte i Fremad Amager, som nyoprykket seniorspiller, er uforståeligt. Emil Dyre debuterede for B.93 som 20-årig. Det var udekampen den 28. august 2004 mod HIK (0-3). En kamp i 1. division.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Polat Bozkurt, Dan Lübbers, Martin L. Jensen, Jonas Schumacher – Emil Dyre Nielsen, Ole Puggaard, Morten Kirk – Peter Fensholm, Danny Jung og Olcay Senoglu. På bænken: Anders Hadberg og Kim Madsen. Trænere (spillende): Danny Jung og Dan Lübbers.

Sæsonen 2004/05 var kaotisk, ejerne Preben Elkjær og Thomas Olsen havde trukket stikket kort inden sæsonstarten. Danny Jung og Dan Lübbers indvilgede i at overtage træningen og finde spillere rundt omkring. Dyre fandt de ude på Amager. Det endte med en sikker nedrykning. 

Efter 1½ år skiftede Emil Dyre til HIK og året efter til Lyngby, hvor han spillede 9 superligakampe/0. Dyre kom retur til B.93 før sæsonen 2008/09, som sluttede med hans største skuffelse, nederlaget i playoff kampene mod Brabrand (0-0, 2-3).

Da Dyre vendte tilbage havde han 31 kampe/5 mål på kontoen. Tallene er nu udbygget med: 2008/09 (32 kampe/9 mål), 2009/10 (32 kampe/11 mål), 2010/11 (32 kampe/10 mål), 2011/12 (30 kampe/8 mål), 2012/13 (30 kampe/10 mål) og 2013/14 (30 kampe/6 mål). Bemærk de meget ensartede tal, både kamptal og til dels måltallene.

Da B.93 i foråret 2012, for første gang i klubbens historie, rykkede ud af DM-turneringen, valgte Emil Dyre at tage turen med ned. Det samme gjorde andre rutinerede krafter som anføreren Thomas Høegh, målmanden Jakob Thomsen, Martin Heisterberg og Danny Mirabel. De dannede ryggraden på det hold, der med en 1. plads i DS/Kreds 1 sikrede klubben en hurtig returbillet til DM-turneringen.

Noget overraskende skiftede Dyre i efteråret 2014 til Frem. Tilsyneladende var B.93 for lang tid om et udspil til den kommende sæson. Og derved havde man mistet en klublegende, en stor skam. I sæsonen 2014/15 var Dyre fast mand hos Frem, som blev nummer 2 i 2. division (B.93 blev nummer 7).  

Emil Dyre blev af Divisionsforeningen kåret til ’Årets profil 2010’ i 2. division/øst. Kåringen er baseret på spillernes stemmer. 

23. juni 2015 / Palle ”Banks” Jørgensen


nielsen_flemmingNielsen, Flemming

Flemming Gert Nielsen, f. 24-02-1934 (København), 113 kampe/22 mål (1952/68). Spillede 26 A-landskampe/4 mål (1954/60) fordelt med B.93 (10 kampe) og AB (16 kampe). Spillede også 1 B-landskamp/0 mål (1959) for AB, og 7 U-landskampe/3 mål (1953/56) og 2 Y-landskampe/2 mål (1951/52) for B.93. 

Ungdom B.93. Senior: B.93 (1952/57), AB (1958/61 - 70 kampe), Atalanta/Italien (1961/64 - 92 ligakampe/8 mål), FC Morton/Skotland (1964/66) og B93 (1967/68).

Flemming var en arbejdsom og temperamentsfuld fløjhalf, der havde en evne til at blande sig i alt. Han kunne slå nogle præcise lange afleveringer, og han var en farlig lang- og frisparksskytte, der kunne få bolden til at ”brække”. Flemming var én af de første, der kastede lange indkast - han kunne spænde kroppen som en flitsbue. Han var specialist i glidende tacklinger, medens det kneb med hovedspillet.

Flemming var med i den minderige OL-semifinale i Rom (1960) mod favoritten Ungarn (2-0). Ved stillingen 1-0 svigtede hans nerver, da han sparkede et straffespark ved siden af mål. Kort efter var det, at Henry From klarede et straffespark (tyggegummiet på stolpen).

Flemming var ungdomsspiller i hele sin tid i B.93, hvor han sammen med Jørgen Jacobsen, var stjernen på det stærke ynglingehold, der nåede helt til DM-finalen ude mod AGF (2-3). Som senior blev han straks fast mand på 1. holdet. Han var med i den berømte jubilæumskamp i 1953 mod Juventus (1-2) i en totalt udsolgt Idrætsparken (41.800 tilskuere). Samme år vandt han den sidste KBU-pokalfinale (2-1 over AB). Året efter var han med i kampen i Køge (0-0), der betød at B.93 for første gang rykkede ud af den bedste række.

Det var opsigtsvækkende, da Flemming Nielsen i slutningen af 1957 valgte, at skifte fra B.93 til naboklubben AB. Det skete efter uoverensstemmelser med holdkammerater og ledere. Med ham fulgte lillebroderen Vagn Nielsen, samt Svend Gehrs og Ole Kramme. Pudsigt nok blev alle senere sportsjournalister, Vagn, Kramme og Gehrs var ovenikøbet samtidig på Ekstrabladet.

Det var derfor en overraskelse, at Flemming valgte B.93, da han vendte hjem til Danmark efter fem år i udlandet. Da han gjorde comeback i 1967, var det 9 år, 7 md. og 2 dage siden hans sidste kamp. Og det er klubrekord - foran Ole Flemming Hansen. Flemming fik yderligere 24 kampe/6 mål i sin barndomsklub. Da han stoppede som 34-årig, foretog han på ny et skift til AB, som i mellemtiden var flyttet fra Nørre allé til Bagsværd. Denne gang var der ingen fotografer til stede, da han postede sin udmeldelse. Siden har han spillet et utal af gammelmandskampe, og sit temperament har han bibeholdt. 

Sportsjournalisten Flemming Nielsen blev en meget aktiv fodboldskribent, først på BT, herefter på Politiken og senere på BT igen. Han fik øgenavnene "Den Lange" og "Fyrværkeren". Flemming var medstifter af "Stjerneholdet", som gennem opvisnings- og showkampe har spillet mange penge ind til mindre klubber. Det startede med et indendørshold, hvor hovedkræfterne var skuespilleren Dirch Passer, indendørskongen Henry Salomonsen, målmanden Per Henriksen (Sorte Per) fra Frem og naturligvis Flemming Nielsen.

Ud over Harald Nielsen var Flemming den eneste, der blev professionel umiddelbart efter OL i Rom. Han blev solgt til Atalanta i Bergamo (215.000 kroner), hvor han havde stor succes, bl.a. da Atalanta blev pokalvinder i 1963 (3-1 over Torino). 

Flemming blev optaget i klubbens (B.93) 'Wall of Fame' i marts 2012.

16. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Nielsen_FrederikNielsen, Frederik

Frederik Nielsen, målmand, 4 kampe/0 mål (1896/97).

Klubbens første målmand Alfred Hauch (1895/96), der var styrmand, var rejst fra byen. Er var ingen oplagte emner til målmandsposten.

Det endte med, at valget faldt på Frederik Nielsen. Det var en nødløsning, for Frederik var bedre til cricket.

Frederik Nielsen debuterede mod AB (2-3). B.93-holdet var sammensat af spillere, man havde hentet fra næsten alle byens klubber, og næsten hver mand med sin særegne spillemåde. Der var spillere fra den gamle ØB, fra KB, fra Frem, fra Fri og endog fra AB.

Enkelte spillere, som f.eks. den vidunderlige hurtige højre wing Johannes Gandil, præsterede aldeles glimrende ting.

Når dette hold, der gemmer så mange store muligheder, lærer at indordne under det fælles hele, hvad netop er det væsentligste i Association-Fodbold, vil det sikkert blive det stærkeste hold i byen.

Efter sæsonen blev Frederik Nielsen afløst i målet af Carl Sørensen, og Frederik kunne igen koncentrere sig om cricketspillet.

22. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen





nielsen_frederik_wNielsen, Frederik W.

Frederik Willemoes Nielsen, f. 19-08-1969 (København), forsvarsspiller, 46 kampe/1 mål (1989/90). Spillede 1 U19-landskamp/0 mål (1986) for Brøndby.

Frederiks eneste landskamp foregik i Hadsund, den 19. oktober 1986, hvor modstanderen var Norge (2-3). Holdet var: Torben Glock (Aabenraa) – Torben Jacobsen (Horsens fS), Jakob Kjeldbjerg (Holstebro), Peer Kristensen (AaB) – Ronnie Frederiksen (Lyngby), Morten Juhl Petersen (AGF), Anders Meibom (B1909), Benny Mundt (Holstebro) – Søren Jakobsen (Brøndby), Jens Madsen (Holstebro) og Miklos Molnar (Hvidovre).

I anden halvleg fik Frederik W. Nielsen sin debut (for Torben Jacobsen). De tre øvrige der kom på banen var: Allan Jensen (Frederikshavn), Jesper Thygesen (Randers Freja) og Claus Thomsen (AGF).

Ungdom: B.93 (9/13 år), Brøndby (14/17 år) og B1903 (17/18 år). Senior: B1903 (1988 – 6 kampe/0 mål), B.93 (1989/90), HIK (1991/92 – 55 kampe/0 mål), Avarta (1993/95 – 55 kampe/2 mål), Fremad Valby (1996/97 – 25 kampe/0 mål) og B93 (1998/99 – 2. holdet). 

Frede, som han blev kaldt, spillede samtlige 29 kampe i sæsonen 1989, hvor B.93 vandt 3. division med 26-14-8-4 og målscore på 51-27. Førstepladsen blev sikret i sidste runde mod Holbæk 4-2 (fire mål af Claus Mortensen). Holdet var: Bo Nielsen – Thomas Olsen, Frederik W. Nielsen, René Johansson, Leif Funcke Nielsen – Chris Hansen, Wlady Jactzak, Claus Pedersen – Claus Mortensen, Henrik Pedersen og Frank Husum.

Stoppede som 30-årig efter et alvorligt benbrud. Inden da havde han konstateret efter julepausen, at han var blevet så fed, at han ikke kunne passe sine støvler. Frede var en defensiv spiller, en stor fighter og en udpræget holdspiller, der var i kronisk godt humør, og altid klar med en frisk bemærkning.

Frede har trænet B93’s damehold i to år. Han har arbejdet som smed og er nu VVS-dreng. Hans lillebror – en halv af slagsen - er Peter Svendsen (nu: Krøyer), bedre kendt som ”Tysker”.

16. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nielsen_helge

Nielsen, Helge

Helge Nielsen (fra 3/57: Nitrup), f. 05-02-1923 (København), angriber, 61 kampe/7 mål (1950/54). Spillede 1 U-landskamp/0 mål (1950) for B.93.

Ungdom: Frem. Senior: Frem (1942/48 – 12 kampe/0 mål) og B.93 (1949/54).

Helge Nielsen var en teknisk venstre wing. Han foretog som 26-årig et af datidens sjældne klubskifter. Helge forlod Frem pga. nogle uoverensstemmelser med nogle af sine holdkammerater.

Efter overstået karantæne (1949), debuterede Helge Nielsen i den første kamp i 1950 (sæsonen 1949/50). Det var en udekamp mod Esbjerg (1-2). Efter DM-mesterskabet i 1945/46 var B.93 i 46/47, 47/48 og 48/49 blevet nummer ni og næstsidst (kun en nedrykker). I Helges debutsæson 49/50 var der klar forbedring med en ottendeplads.

Helge Nielsen fik en god start i B.93, så god at han blev udtaget til U-landsholdet (reelt et B-landshold) i Idrætsparken (19.000 tilskuere) mod Sverige (2-2). Holdet: Jørgen Johansen (KB) – Knud Blak-Jensen (KB), Kurt Hansen (B1903) – Erik Hansen (KB), Bendt Jørgensen (Frem), Leif Tønnesen (Frem) – James Rønvang (AB, 2 mål), Carl Holm (B1903), Erik Berg (B1909), Kurt ’Nikkelaj’ Nielsen (Skovshoved) og Helge Nielsen (B.93).

I 1952 vandt B.93 i januar måned den årlige indendørsturnering i KB-Hallen. I december samme år vandt B.93 også den årlige five-a-side, der blev spillet i Idrætsparken. Deltagerholdene var de københavnske storklubber, typisk medlem af fodboldsammenslutningen ’Stævnet’. Udover Helge Nielsen deltog Henry Salomonsen, Leif Rønnow Petersen, Knud Petersen og Poul Andersen.

Helge Nielsen spillede sin sidste kamp i foråret 1954. Det var den berømte og famøse kamp i Køge (0-0), som betød at Køge blev provinsens første danmarksmestre, medens B.93 – modsat - røg ud af den bedste række for første gang.

Helge Nielsen skiftede efter karrierens afslutning navn til Helge Nitrup.

26. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Nielsen2Nielsen, Helmut

Helmut Nielsen, f. 20-11-1919 (Østerbro), angriber, 217 kampe/121 mål (1939/54). Spillede 2 U-landskampe/0 mål (1947).

De fem Nielsen-brødre i aldersorden, øgenavne og kampantal: 1:Henry (f. 1913, Brormand/6 A-landskampe/0 mål, 137 kampe/81 mål for B.93). 2: Arno (f. 1914, Tju-hej, 2 A-landskampe/0 mål, 135 kampe/17 mål for B.93). 3: Helmut (f. 1919, Denger/2 U-landskampe/0 mål, 217 kampe/121 mål for B.93). 4: Bent (f. 1923, Bitter, 30 kampe/0 mål for B.93). 5: Svend (f. 1928/Boston, 13 A-landskampe/2 mål, 139 kampe/11 mål for B.93). I alt 21 A-landskampe/3 mål og 658 kampe/230 mål for B.93. Tre brødre på A-landsholdet er rekord.

Ungdom/senior: B.93. Helmut, som for det meste kun blev kaldt ’Denger’, var en meget målfarlig angriber, og det var forunderligt, at netop han ikke kom på A-landsholdet.

Helmut scorede ni mål i sine første fire kampe på 1. holdet, bl.a. scorede han fire mål mod AGF (8-1).

I sæsonen 1943/44 scorede B.93 i alt 39 mål. Helmut scorede 23 af disse mål. Det svarer til 59% af sæsonens mål. Det er klubrekord. Helmut blev klubbens topscorer i 1942, 44, 45, 48 og 50.

Med sine 121 mål er han placeret som nummer fem på klubbens topscorerliste efter Anthon Olsen (268 mål), Michael Rohde (254 mål), Jens Kolding (141 mål) og Kaj Uldaler (131 mål).

Helmut var med til, at sikre klubben sine – foreløbig – to sidste DM’er, nemlig i 1942 (centerforward) og 1946 (venstre wing). Han var ude flere gange med skader, bl.a. med et alvorligt benbrud i 1951. Han blev flere gange overtalt til, at gøre comeback, sidste gang kort før han fyldte 35 år.

Helmut Nielsen døde den 14. november 2005 (Nørrebro). Han blev 85 år, og blev derved den ældste af de fem brødre.

15. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen





Profil_Mangler

Nielsen, Henrik (årgang 1960)

Henrik Villum Nielsen, f. 19-05-1960 (Fladsaa), midtbanespiller, 2 kampe/0 mål (1986).

Henrik Nielsen kom fra OB i sommerpausen 1986. Han havde spillet tre kampe på 2. holdet, da Allan Steen ’ringede’ efter ham. 

Henrik var med på bænken i Svendborg (1-1), men måtte nøjes med en gratis bustur. B.93 sluttede kampen med 10 mand, men måtte ikke indsætte Henrik, idet årsagen til undertallet skyldtes, at Johnny W. Hansen var blevet udvist.

Til gengæld blev Henrik udtaget som indestarter i kampen efter, hjemmekampen mod B1913. Det lignede en let opgave, idet den modsatte kamp var vundet af B.93 (3-1) fire uger tidligere. Nu skulle Henriks ’landsmænd’ have nogen bank på Østerbro Stadion. Træneren Allan Steen måtte tænke kreativt, idet han ikke kunne disponere over Johnny W. Hansen (karantæne), Claus Munkedal, Leif Funcke Nielsen, Jan Henriksen og Claus Mortensen. Dette gav en opstilling med et noget uprøvet forsvar med en småskadet Ole Petersen ’i spidsen’.

Holdet var: Bo Nielsen – Ivar Blegvad (debut), Lars Højberg, Ole Petersen, Steen Larsen – Jan Jacobsen, Per Jønsson, Henrik ’OB’ Nielsen (debut) – Jens Kolding, Torben Rasmussen og Henrik Nielsen. På bænken: Them Dandanel og Lars Mortensen.

Det blev ingen storsejr over B.1913, tværtimod må man sige. Den løbende scoring var: 0-1 (2. min.), 0-2 (5. min.), 0-3 (10. min.), 0-4 (15. min.), 1-4 (29. min., Jens Kolding, str.) – så er der pause – 1-5 (60. min.), 1-6 (64. min.), 2-6 (66. min., Lars Mortensen), 2-7 (79. min.) og 2-8 (86. min.). Katastrofe.

Henrik fik genvalg på midtbanen til næste kamp, som var en udekamp mod Hvidovre. Stillingen ved pausen var 5-0…… til Hvidovre, som også blev slutresultatet. Det var så Henriks to kampe. Hvor mærkeligt det end lyder, så klarede B.93 sig fri af nedrykningen (3-1 ude over B1909), som de overlod til Kolding, B1909, Skovbakken og Herning (nu en del af FCM).

Henrik ’OB’ spillede også fem kampe på 2. holdet samme efterår, det var mod: Brønshøj (2-2), Rønne (2-2), Hvidovre (1-2), B1903 (2-3) og Dragør (2-5).

Henrik spillede kun dette halve år i klubben. Og man kan godt forstå hvis han påstår, at han aldrig har spillet i B.93. Han bor i øvrigt på Østerbro, måske har han beskyttet adresse.

30. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


Nielsen_HenrikNielsen, Henrik (årgang 1965)

Henrik Hegelund Nielsen, f. 29-03-1965 (Virum), angriber, 74 kampe/34 mål (1985/94).

Ungdom: Birkerød. Senior: Birkerød, B.93 (1985/87), AEK Athen/Grækenland (1987/88 – 40 kampe/26 mål), Iraklis Thessaloniki/Grækenland (1989 – 14 kampe/1 mål), Fernerbahce/Tyrkiet (1989/90 – 32 kampe/19 mål), B1903 (1990 – 2 kampe/0 mål), Lille/Frankrig (1990/92 – 30 kampe/9 mål), Brøndby (1992 – 8 kampe/2 mål), Avarta (1993) og B93 (1994).

Henrik kom til klubben fra Birkerød som 19-årig. Hans kontrakt med B.93 bestod af en elevplads i Den Danske Bank (nu: Danske Bank), Holte afdeling. Det skulle hurtig vise sig, at hans ambitioner på fodboldbanen var større end at stemple checkhæfter i banken.

Henrik viste sig hurtigt, at være en særdeles giftig frontangriber. Han var relativ stor, skød godt og var stærk i hovedspillet. Sammen med Torben Rasmussen og Jens Kolding udgjorde han en målfarlig angrebsduo. I 1986 fik han overtalt sin gode ven, håndboldspilleren Claus Munkedal, til at finde fodboldstøvlerne frem. Det blev det ikke mindre offensivt af. Henrik var medvirkende årsag til, at B.93 i 1986 undgik nedrykning fra 2. division, da B.1909 i Vollsmose fik bank med 3-1 i en nervepirrende nedrykningskamp.

Henriks seniorkarriere blev ret omflakkende. I 1987 solgte B.93 ham til græske AEK Athen, og det gav klubben en transferindtægt på over kr. 100.000,-. Det var aldrig sket før, at klubben havde fået penge for spillersalg til udlandet. Den store blonde dansker havde stor succes i Grækenland og Tyrkiet. Han blev topscorer (1988) i den græske Alpha Ethniki med 21 mål (27 kampe) for AEK Athen. 

Han var lige hjemme og vende før han igen rejste til udlandet, denne gang til Frankrig. Blev købt af Brøndby, hvor det kun blev til otte kampe. Rundede Avarta før han kom retur til B.93 i efteråret 1994, og sluttede ringen. Det blev kun til 6 kampe/0 mål før en skade stoppede hans karriere som 29-årig.

Henriks lillebror Jan Nielsen opnåede tre kampe for B.93 (1988), men det var efter Henrik var rejst til Grækenland. Familien ejer Holte Vinlager. Henrik er en ivrig golfspiller. Udenfor banen har Henrik også været flittig scorende, ifølge ubekræftede rygter skulle han være far til fem piger.   

16. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nielsen_henryNielsen, Henry (årgang 1913)

Henry Georg Aage Nielsen, f. 17-04-1913 (København), forsvarsspiller, 137 kampe/81 mål (1931/40). Spillede 6 A-landskampe/0 mål (1933/37).

De fem Nielsen-brødre i aldersorden, øgenavne og kampantal: 1:Henry (f. 1913, Brormand/6 A-landskampe/0 mål, 137 kampe/81 mål for B.93). 2: Arno (f. 1914, Tju-hej, 2 A-landskampe/0 mål, 135 kampe/17 mål for B.93). 3: Helmut (f. 1919, Denger/2 U-landskampe/0 mål, 217 kampe/121 mål for B.93). 4: Bent (f. 1923, Bitter, 30 kampe/0 mål for B.93). 5: Svend (f. 1928/Boston, 13 A-landskampe/2 mål, 139 kampe/11 mål for B.93). I alt 21 A-landskampe/3 mål og 658 kampe/230 mål for B.93. Tre brødre på A-landsholdet er rekord.

Ungdom/senior: B.93. Henry, kaldet ’Brormand’, var den ældste af de fem berømte brødre. Henry var en stor og fysisk stærk spiller, som både headede og sparkede hårdt. Han spillede enten centerforward eller centerhalf - det vekslede noget.

Henry spillede frontangriber i sine to første landskampe, og centerhalf i de øvrige fire kampe, bl.a. i den famøse kamp i 1937 mod Tyskland. Danmark tabte 0-8, og det er det største nederlag gennem tiderne. Ikke underligt blev kampen besteget som ’katastrofen i Breslau’. Da tyskernes centerforward Otto Siffling scorede fem mål, var det naturligt, at Henry var én af de syv, der blev sat af til næste kamp.

Broderen Helmut Nielsen er den spiller i klubben der har rekorden med den højeste procent i forhold til sæsonens mål (23 mål ud af 39, svarende til 59%). Henry er til gengæld den 93’er, der har scoret flest mål i en sæson. I sæsonen 1933/34 scorede Henry ikke færre end 29 mål, og det var i bare 18 kampe.

Henry, der var porcelænsmaler på Den kongelige Porcelænsfabrik, vandt DM i 1934 og 35 (som centerforward) og i 1939 (som centerhalf). Han var let genkendelig, idet han havde et stort, viltert hår. I en kamp på 1. junior vandt B93 21-0 og Henry scorede 15 mål.

Henry Nielsen døde den 23. september 1984 (Østerbro). Han blev 71 år. Alle hans fire yngre brødre blev ældre, Arno (74 år), Svend (76 år), Bent (79 år) og Helmut (85 år).

15. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nielsen_janNielsen, Jan

Jan Hegelund Nielsen, f. 08-05-1968 (Virum), angriber, 3 kampe/0 mål (1988).

Jan Nielsen kom til klubben fra Lillerød før sæsonen 1988. Jan var en høj venstrebenet angriber, han var pågående og stærk i nærkampe. 

Jan Hegelund Nielsen var lillebror til den noget mere kendte Henrik Hegelund Nielsen (årgang 1965), der spillede 74 kampe/34 mål for B.93, og blev den første der skaffede klubben transferindtægter, da han blev solgt til græske AEK Athen (1987).  

Tilbage til Jan. Han debuterede på førsteholdet i slutningen af 1988, hvor det blev til tre kampe, alle med start på bænken. Han debuterede i udekampen mod Esbjerg, kamp nummer 23 i 2. division i sæsonen 1988. 

Holdet var: Jean Jensen – Carsten Jørgensen, Claus Mortensen, Ole Petersen, Leif Funcke Nielsen – Johnny W. Hansen, Thomas Olsen, Wlady Jatczak – Jens Kolding, Henrik Pedersen og Kenneth Bech. På bænken: Michael Dahl og Jan Nielsen.

Kampen sluttede 2-2 efter hjemmeholdet havde ført 2-0. Jan kom på banen i 2. halvleg. Han havde samme rolle i hjemmekampen, med Henrik på tilskuerpladsen, mod Kastrup (1-1) og hjemme mod Hvidovre (1-3).

Jan spillede 20 kampe på 2. hold, 10 i 1988 og 10 i 1989. På DS-holdets ’studietur’ til Prag viste Jan sine talenter indenfor bukseløb og i konkurrencen om hurtigst muligt at få knaldet en halv liter tjekkisk øl ned i sækken.

I efteråret 1989 skiftede han til Greve, hvor han fik en del kampe på 1. holdet (som indestarter).

Til trods for sin beskedne succes på førsteholdet er Jan et kendt ansigt på Østerbro. Han har i mange år været leder af Holte Vinlagers forretning på Østerbrogade 106. Den er værd, at aflægge et besøg, med eller uden autografbog. Jan (og Henrik, red.) er sønner af vinkæden Holte Vinlagers grundlægger Karlin Nielsen. Jan har tre børn, en tredje bror har to børn. Og Henrik har fem børn, som for øvrigt alle er piger. Der er således ingen ’Far til fire’. 
Jan Nielsen bor i Hørsholm. Han har en talentfuld søn (U17), som han sender over i B.93 når tiden er inde. Der er noget at leve op til.

2. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nielsen_jens_bjerreNielsen, Jens Bjerre

Jens Bjerre Nielsen, f. 27-03-1967 (Bredebro), forsvarsspiller, 13 kampe/0 mål (1994)

Jens Bjerre Nielsen havde en fortid i Aabenraa, Esbjerg og OB. Han var en stærk og kontant forsvarsspiller.

Jens Bjerre Nielsen debuterede på førsteholdet som 25-årig i hjemmekampen på Østerbro Stadion mod B1913. En kamp i 1. division.

Holdet var: Jan Hoffmann – Flemming Andersen (debut), Peter Bo Hansen, Leif Funcke Nielsen, Dan Lübbers – Thomas Raaschou, Peter Madsen, Michael Madsen – Per Lisdorf (debut), Flemming Jørgensen og Danny Jung. På bænken: Cliff Hansen og Jens Bjerre Nielsen (debut). Træner: Erling Bøje.

Det blev til en sejr over B1913 (3-1). Målscorer: Danny Jung (2) og Flemming Jørgensen (1). Og Jens Bjerre kom på banen i 2. halvleg.

Jens Bjerre spillede 12 kampe i foråret, heraf otte som inestarter. I efteråret blev det kun til en enkelt indskifteropgave.

I forårsturneringen 1994 vandt B.93 suverænt 1. division med 14-9-5-0 og målscore 37-13. Det udløste ikke nogen form for oprykning, kun retten til at forblive i 1. division i efteråret 1994. Her blev B.93 så nummer fem, og det udløste oprykning til den såkaldte Kvalifikationsliga (til superligaen), som blev afviklet i foråret 1995, men det var uden Jens Bjerre. Han stoppede i efteråret 1994.

Jens Bjerre Nielsen bor i Lyngby.

8. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Nielsen_JesperNielsen, Jesper

Jesper Nielsen, f. 16-11-1974 (Amager), målmand, 8 kampe/0 mål (1997). 

Målmanden Jesper Nielsen kom til klubben fra Dragør i sommeren 1997. Sammen med Mikkel Grønlykke, der var kommet retur fra Lyngby, skulle de løfte arven efter Jan Hoffmann, der var skiftet til AB og reservemålmanden Brian Jensen der skulle til Holland. 

Den første kamp i sæsonen 1997/98 var en udekamp mod Horsens i 1. division. Det blev 22-årige Jesper Nielsen, der blev den foretrukne målmand. 

Holdet var: Jesper Nielsen (debut) – Jonny Laursen, Thomas Madsen, Asaf Fazal, Thomas Raaschou – Søren Meibom, Peter Bo Hansen, Daniel Jensen – Kenneth Christiansen, Thomas Høy og Chistan Kinholm. På bænken: Morten Karlsen (debut), Kasper Thormod Nielsen (debut) og Kim Rømer. Træner: Johnny Petersen.

Det blev en fornem sejr på 3-0 over ’den gule fare’. Målscorer: Peter Bo Hansen, Søren Meibom og Thomas Høy. Og Jesper Nielsen fik en fin debut.

Jesper var også bagerste mand i de følgende seks kampe: hjemme mod Svendborg (4-2), ude mod Fremad Amager (3-6), hjemme mod Hvidovre (0-2), ude mod Næstved (1-2), pokalkamp ude mod Kastrup (8-7 efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence), hjemme mod Esbjerg (6-1) og ude mod Roskilde (3-0).

Herefter blev Jesper erstattet af Mikkel Grønlykke, der spillede de sidste otte kampe i efteråret.

Jesper Nielsen stod syv kampe på 2. holdet. Da Kim Toxværd kom fra AB i vinterpausen, var det samtidig afsked med Jesper Nielsen.

10. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nielsen_johnNielsen, John

Niels Johan Nielsen, f. 24-09-1878 (København), målmand, 30 kampe/0 mål (1898/02).

John Nielsen var en fortræffelig målmand. Han var den fødte målmand, men han lod sig også nøjes med sine medførte evner, thi han trænede så godt so aldrig. Hans force var en vis rent instinktmæssig placeringsevne.

Som cricketspiller regnedes han for en af de bedste, både ved gærdet og i marken. John Nielsen var takket være sin elskværdige optræden og sit uforlignelige humør overordentlig populær.

Han havde noget af det typiske københavnerhumør. Navnlig på klubbens udlandsrejser var han uvurderlig som oplivende element. I påsken 1903 i Haag underholdt han ikke alene sine holdkammerater, men også et stort selskab af hollænder. Til sidst var alle ved at forgå af grin.

John Nielsen var til det sidste en interesseret 93’er. På sit dødsleje måtte han pr. telefon holdes underrettet om slagets gang i pokalfinalen (4-3 over Frem). En pudsighed var det, at han egentlig hed Niels Johan, men desuagtet altid kaldte sig John.

John Nielsen døde den 5. december 1930 (Hellerup). Han blev 52 år.

22. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen






Nielsen_Kasper_ThormodNielsen, Kasper Thormod

Kasper Thormod Nielsen, f. 19-11-1971 (Næstved), midtbanespiller, 2 kampe/0 mål (1997). 75 kp. 2. hold til 99.

Kasper Thormod fik sin debut på 2. holdet i 1995, hvor han første år spillede 14 kampe. Efter et par år blev der så endelig brug for ham på førsteholdet. 

Kasper debuterede som 25-årig i den første kamp i sæsonen 1997/98. Det var en udekamp mod Horsens i 1. division.  

Holdet var: Jesper Nielsen (debut) – Jonny Laursen, Thomas Madsen, Asaf Fazal, Thomas Raaschou – Søren Meibom, Peter Bo Hansen, Daniel Jensen – Kenneth Christiansen, Thomas Høy og Chistan Kinholm. På bænken: Morten Karlsen (debut), Kasper Thormod Nielsen (debut) og Kim Rømer. Træner: Johnny Petersen.

Det blev en fornem sejr på 3-0 over ’den gule fare’. Målscorer: Peter Bo Hansen, Søren Meibom og Thomas Høy. De kun 567 tilskuere kunne se Kasper komme på banen i 2. halvleg. 

Kasper fik genvalg til næste kamp, hjemme mod Svendborg (4-2), igen på bænken, men denne gang uden at komme ind. Så den kamp tæller ingen steder. Som et kuriosum kan nævnes, at da begrebet 12-mand blev indført i 1966/67 (pokalturneringen) og 1967 (turneringen), besluttede Esbjerg, at hvis en spiller blev indskiftet indenfor de sidste fem minutter, talte det ikke i kampstatistikken. Den beslutning har vestjyderne dog for længst annulleret.

Kasper var også på bænken i årets tredje kamp, udebane mod Fremad Amager. Han blev indskiftet i den målrige affære, som endte med et nederlag på 3-6. Kasper sad også på bænken i sæsonens fjerde kamp, hjemme mod Hvidovre, men igen uden at blive benyttet. Det var så den førsteholdskarriere.  

Kasper Thormod spillede 75 kampe på 2. holdet i perioden 1995/99 fordelt således: 1995/14 kampe, 1996/10 kampe, 1997/17 kampe, 1998/21 kampe og 1999/13 kampe.

Herefter slutter alle fodboldspor efter Kasper, der bor på Amager.

10. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nielsen_kristianNielsen, Kristian

Kristian Nielsen, f. 05-09-1979 (København), angriber, 44 kampe/22 mål (2006/07).

Kristian Nielsen kom fra Herlev, hvor han havde haft Erling Bøje som træner. Kristian var en ret høj angrebsspiller, vi gætter på 195 cm. Han var af gode grunde hovedstødsstærk, og så var han også ganske glimrende med fødderne. Kristian ydede altid en stor arbejdsindsats, en rigtig holdspiller. Han scorede ikke på alle sine målchancer.

Kristian Nielsen debuterede som 26-årig på førsteholdet. Det skete i den første kamp i sæsonen 2006/07, hvor modstanderen var Greve på Østerbro Stadion. En kamp i 2. division/øst.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Morten Jørgensen, Mark Strøm (debut), Jimmy Müller, Thomas Høegh (debut) – Kristian Nielsen (debut), Martin Drescher (debut), Claus Nielsen (debut) – Glenn Marcher, Henrik Lyngsø Olsen og Peter Fensholm. På bænken: Goran Alikalfic (målmandsreserve), Kasper Larsen, Venhar Sabani (debut) og Mustafa Al-Saraj. Træner: Michael Schäfer. 

Det blev en storsejr på 6-1 over Greve. Og Kristian fik en forrygende debut med ikke mindre end tre mål (som den fjerde i klubbens historie). De øvrige mål blev scoret af Henrik Lyngsø Olsen (2), Claus Nielsen (1). 

Selvom sæsonen gav andre store sejre mod KB (5-0), Glostrup (6-0), Roskilde (4-0) og ikke mindst Brønshøj (8-2), sluttede B.93 nede på 6. pladsen. Det var en skuffelse. Kristian spillede i sæsonen 28 kampe/15 mål og det var ikke skuffende.

Udover sine mange mål forhøjede han også truppens civile påklædning, idet han altid mødte op ulastelig klædt i mørke jakkesæt. Han var nemlig finansmand i Arbejdernes Landsbank.

Kristian Nielsen var med i første halvdel af sæsonen 2007/08, hvor han spillede 16 kampe/6 mål.

Kristian Nielsen skiftede til HIK i foråret 2008, idet han godt ville prøve, at spille i 1. division. HIK rykkede ned, og Kristian rykkede til B1908. Efter en sæson flyttede han til Fyn, og herefter stod der spillende træner på visitkortet, først i Boldklubben Chang på Fyn, VLI på Frederiksberg og senest Vindinge ved Roskilde. 

Kristian, der er projektleder hos Select Sport i Glostrup, har også skiftet navn, så han nu hedder Kristian Bo Holm-Nielsen. Det skete i forbindelse med et giftermål i 2014, kvinderne får større og større magt.

8. april 2016 / Palle ”Banks” Jørgensen



 

Nielsen_Kurt_SejeroeNielsen, Kurt "Sejerø"

Kurt Nielsen, f. 31-05-1935 (Sejerø), forsvarsspiller, 30 kampe/0 mål (1962/63). 

Kurt Nielsen kom som 27-årig til klubben fra Sejerø, som ligger i Kattegat omkring Kalundborg. Han havde ikke tidligere spillet noget der lignede divisionsfodbold. Fra første dag hed han ikke andet end Kurt Sejerø.

Kurt Sejerø var en noget uortodoks spiller. Han havde tunge bevægelser. Alligevel fik han debut i den første kamp i efteråret i 1962-sæsonen, hvor det gjaldt B1901 i Vanløse Idrætspark.

Holdet var: Bent Jørgensen – Leif Rønnow, Kurt ’Sejerø’ Nielsen – Bjarne Eklund, Leif Petersen, Jørgen Jacobsen – Per Jürgensen, Svend Petersen, Arvid Christensen, Bernhard Deneke og Kurt Olsen.

Det blev en debutsejr til Sejerø, idet B.93 vandt den underholdende kamp med 3-2. Det var Arvid Christensen der stjal de store overskrifter, efter en fremragende indsats. BT kaldte ham ’cyklonen’. 

Om debutanten skrev avisen. "Kurt Nielsen, der med sin langsomhed i begyndelsen, var helt rundt på gulvet overfor 1901’s fikse Jørgen Nielsen, men spillede sig vældig op og var en værdifuld mand med sikre tacklinger og fremstød og et godt overblik". 

Kurt Sejerø var en stabil spiller, han spillede således alle sine 30 kampe i træk. I 1963 var han med i de første 17 kampe, hvorefter hans plads blev overtaget af John Christensen, der således var med i de afsluttende kampe, som endte med at betyde oprykning til 1. division.

Kurt Sejerøs backmakker var Leif Rønnow i de fleste kampe. I fem kampe var hans makker Bengt Annemann, og så havde klubben divisionernes tungeste, langsomste og største backpar. Kurt Sejerø havde Bent Jørgensen som målmand i 28 kampe og Fahrenholtz i sine to sidste kampe mod Skovshoved (4-3) og Horsens (2-4).

Kurt Sejerø modtog ’Beckers skål’ i 1963 som årets spiller. Som formanden Knud Rasmussen sagde ved overrækkelsen, så havde Kurt Sejerø ydet en helstøbt energisk holdpræstation, som havde vakt alle beundring. Et populært valg, og retur til Sejerø med Sejerø.

20. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

Profil_ManglerNielsen, Leif

Leif Jes Nielsen, f. 23-03-1933 (København), angriber, 7 kampe/2 mål (1958/59).

Leif Nielsen, der blev kaldt 'Lille Leif', kom fra Frem, og der er hverken tale om landsholdsmålmanden Leif Nielsen fra Frem eller angriberen Leif Nielsen (Osten) fra Frem. Denne Leif Nielsen havde spillet 2 kampe/0 mål for Frem i 1954.

Leif Nielsen debuterede i den første kamp i sæsonen 1958 hvor B.93 hjemme, i dette tilfælde Vanløse Idrætspark, møde oprykkerne fra Frederikshavn.

Holdet var: Kurt Hansen – Leif Rønnow, Ole Flemming Hansen – Erik Jepsen, Leif Petersen, Børge Christensen – Henning Bjerregaard, Erik Strand, Leif Poulsen, Leif Nielsen og Finn Jensen (fra CIK).

Kampen endte 2-2, for B.93 scorede Henning Bjerregaard og Leif Poulsen (Sløjfe).

Leif Nielsen var med i de tre første kampe, så blev hans plads overtaget af Per Sørensen i fire kampe. Leif tilbageerobrede pladsen i foråret tre kampe. Han var slet ikke på holdet i efteråret, hvor B.93 endte med, at rykke op efter en dramatisk afslutning i Næstved (2-1).

Leif Nielsen var med i den første kamp i 1959 mod Skovshoved (2-3), som var klubbens første kamp i den bedste række siden nedrykningen i 1954 i Køge. Det blev samtidig hans sidste kamp. Leif var ansat som kontorassistent på B&W.

Leif Nielsen døde den 8. december 1985 (Gladsaxe). Han blev 52 år.

17. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

 

Nielsen_Leif_FunckeNielsen, Leif Funcke

Leif Funcke Nielsen, f. 23-08-1965 (Frederiksberg), forsvarsspiller, 206 kampe/7 mål (1986/95).

Ungdom: Lillerød og Birkerød. Senior: Birkerød (1984/85), B.93 (1986/95) og Fremad Valby (1995/96). Funcke, venstrebenet, var en fremragende fodboldspiller, god i både defensiven og offensiven. Og så havde han et hurtigt antrit. Han spillede langt de fleste kampe som venstre back. Når Funcke rykkede med frem på venstrekanten, var der altid fare på færde. Han havde en vis evne til at komme til baglinjen.

Funcke vil komme i betragtning, hver gang nogle kommer i tanke om, at de vil sætte alle tiders 93-hold.

Træning var ikke noget der sagde Funcke ret meget, og det var årsagen til at karrieren – alt i alt - blev for beskeden.

Funcke scorede et af de vigtigste mål i klubbens historie. Den 17-11-1991 spillede B.93 sæsonens (2. division/øst) sidste kamp i Greve. Hjemmeholdet spillede for 2. pladsen (playoff-kampe), medens B.93 spillede for, at undgå nedrykning til Danmarksserien.

Efter 20 minutters spil scorede Funcke et fremragende mål på langskud, årets mål iflg. Greve Lokalavis. Målet betød måske, at B.93 ikke tabte kampen, som havde betydet en katastrofal nedrykning.

Leif Funcke stoppede som 30-årig, tog lige en sæson i Fremad Valby, hvor Kenneth Bech var træner.

Han har arbejdet i Danske Bank-koncernen siden 1986, aktuelt er han sagsbehandler i Danica Pension. Er far til tre, årgang 1989, 96 og 02. Funcke er ungdomstræner i Allerød.

25. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




nielsen_leoNielsen, Leo

Leo Thorvald Nielsen, f. 19-02-1918 (København), forsvarsspiller, 22 kampe/0 mål (1937/39). Spillede 1 A-landskamp/0 mål (1946) og 1 U-landskamp/0 mål (1946) – begge kampe for Frem.

Ungdom: Frem og B.93. Senior: B.93 (1937/39), ØB (1940) og Frem (1940/49 - 133 kampe/3 mål). Leo Nielsen var en høj, kraftig spiller med en god teknik og et fænomenalt hovedspil, og så kunne han sparke til en bold. Da han senere blev træner, foregik målmandstræningen med bare tæer foret med vat samt nogle tynde gummisko. Og så kunne han i timevis stå og sparke til boldene, som var både hårde og skæve.

Når man siger Leo Nielsen, så er navnet tæt forbundet med to klubber, nemlig Frem og B.93. Han var ungdomsspiller, spillede på 1. holdet, og var 1.holdstræner i begge klubber. Han er let at kende på billeder, idet han havde en markant midterskilning.

Leo Nielsen vandt DM med Frem i 1941 og i 1944.

Leo var træner for Frem (1952/56). Største triumf var da Frem vandt DBU-pokalfinalen i 1956. AB blev besejret med 1-0 på mål af reserven Oluf Henriksen, bror til Per og Egon, der scorede på et hovedstød på målet ned mod Hockeybanen. Samme år blev Leo afløst af John Hansen, der var vendt hjem fra Italien. Hjemvendte professionelle fik en latterlig karantæne på to år. De måtte trods alt godt være træner.

Leo Nielsen var træner for Hvidovre allerede i 1945/46, medens han stadig spillede. En ny DBU-lov gjorde, at han måtte stoppe trænergerningen. Man måtte ikke være spiller og samtidig træner for et hold der spillede entrégivende kampe.

Leo Nielsen blev herefter træner for B.93 (1956/58), hvor han i 1958 havde den triumf, at klubben kom tilbage til 1. division. Det skete efter et rent drama i Næstved (2-1) i sæsonens sidste kamp. Derved havde Næstved sat er rekordstort forspring over styr, og blev snydt på målstregen af B1903 og B.93.

Det kunne desværre ikke lade sig gøre, at han fortsatte sin trænergerning i B.93, og det blev i stedet Arno Nielsen, der skulle have holdet i 1. division (og det igen succes, seks point i 22 kampe). Leo vendte tilbage til Frem (1959/60). Ved siden af var han træner for B-landsholdet i 1959. Senere blev Leo Nielsen træner for Viborg, Lyngby og HIK.

Leo Nielsen døde den 13. juni 1981 (Valby). Han blev 63 år.

15. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


anielsen_madsNielsen, Mads

Se også B.93 TV spillerprofil interview fra april 2011.

Mads Elias Elttör Nielsen, f. 15-10-1991 (København), forsvarsspiller, 79 kampe/7 mål (2010/16).

Ungdom: B.93. Senior: B.93 (2010/12), Birkerød (2012/13), Brønshøj (2013), B.93 (2014 - ingen kampe), Prespa (2014 - 13 kampe/1 mål), Frem (2015, forår - 14 kampe/2 mål) og B.93 (efterår 2015>).

Mads er et af klubbens egne talenter, født og opvokset i B.93. Allerede som 4-årig begyndte Mads i klubben. Mads er en stor og robust forsvarsspiller med et godt hovedspil.

Han er hurtigere end man umiddelbart skulle tro. Og han sparker som en hest - med pil opad. I foråret 2011 scorede han to gange direkte på frispark fra stor afstand. I efterået 2011 scorede han på frispark fra 40 meter ude mod BSV (Rundforbi Stadion).  

Mads Nielsen debuterede på førsteholdet som 18-årig den 1. maj 2010.

Det var lokalopgøret mod Skjold på Østerbro Stadion. En kamp som B.93 vandt historisk stort med 5-0, målscorer Bashkim Kadrii (3), Sadulla Elezi (1) og Emil Dyre Nielsen (1). 

Holdet var: Jakob Thomsen – Wissam Nielsen, Martin Heisterberg, Mads Ibenfeldt, Aske Krohn – Henik Lyngsø Olsen, Heino Hansen, Thomas Høegh – Emil Dyre Nielsen, Bashkim Kadrii og Sadulla Elezi. På bænken: Jacob Abildgaard, Mads Heisterberg og Mads Nielsen. Træner: Jeppe Tengbjerg.

Mads var med i hele sæsonen 2010/11, hvor han spillede 29 kampe og scorede fire mål, mod BSV (2-2), Stenløse (3-1), Elite 3000 (2-2) og Allerød (3-2).

Og i øvrigt var Mads slet ikke debutant på Østerbro Stadion mod Skjold. Han var i mange år bolddreng når divisionsholdet spillede. Hans far Dan Nielsen var kontrollør.

I sæsonen 2011/12 spillede Mads 26 kampe. Han scorede direkte på et frispark fra omkring 40 meters afstand i udekampen mod BSV (1-2) på Rundforbi Stadion. Sæsonen blev en stor skuffelse, idet B.93 endte med at rykke ud af 2. division. Sammen med Mourad El Bariaki, Wissam Nielsen og Omar Roshani skiftede Mads til Birkerød i sæsonen 2012/13. I sommerpausen 2013 skiftede Mads til 1. divisionsklubben Brønshøj, der havde mistet mange spillere. Det blev ikke til spilletid i Brønshøj pga. skader. I foråret 2014 vendte Mads tilbage til B.93, hvor han lige nåede at være bænkevarmer i sæsonens sidste kamp hjemme mod Avarta (4-1). Mads var ikke med i efteråret pga. skader.

I foråret 2015 var Mads fri af skader, og han startede op i Frem (med succes), hvor han blev holdkammerat med bl.a. Emil Dyre Nielsen. Efter moderklubben kortvarrigt overtog alle anparter i juli 2015, og Frank Nielsen kom tilbage (nu som sportschef), kom Mads tilbage til sin barndomsklub. I efteråret 2015 spillede Mads 12 kampe. Han fik et noget urimeligt rødt kort i hjemmekampen mod Marienlyst (5-1). I foråret 2016 tilkæmpede Mads sig en fast plads på midtbanen. Han måtte melde fra til den sidste kamp mod Odder, idet han var faldet på sin cykel og fået et kompliceret kravebensbrud.

Bruddet var så kompliceret, at Mads var ude hele efteråret 2016. Men i foråret 2017 er Mads igen aktiv i truppen. Om hans kontrakt indeholder et forbud mod at cykle vides ikke.

14. december 2016 / Palle ”Banks” Jørgensen


Nielsen_MichaelNielsen, Michael

Michael Beck (tidligere Nielsen, Rasmussen og Beck Rasmussen), f. 25-08-1973 (RH, København), angriber, 41 kampe/5 mål (1991/92). Spillede 2 Y-landskampe/1 mål (1991) og 5 J-landskampe/0 mål (1989) for B.93.

Ungdom: HB (4-12 år), B1903 (12-15 år) og B93 (15-18 år). Senior: B93 (1991/92 – 41 kampe/5 mål), Herfølge (1992/95) og Frem (1995-96 – 7 kampe/0 mål). Herefter spillende træner i HB (3 år), KFUM (4 år) og igen i HB.

Michael var en teknisk offensiv spiller, gode afleveringer. Han debuterede på juniorlandsholdet i 1989, hvor Jeppe Tengbjerg og Ole Puggaard også var med i nederlaget på 1-3 mod Sverige.

Michael Nielsen var en af støtterne på klubbens meget stærke ynglingehold, hvor træneren Finn ’Ludo’ Jensen bl.a. kunne disponere over Mikkel Grønlykke, Søren Frandsen, Jim Nielsen, Morten Møller, Peter Hasselgren, Mark Mladenovic samt de to senere A-landsholdsspillere Niclas Jensen (Danmark) og Thomas Christiansen (Spanien).

Hans debutkamp for B.93 var sidste kamp i foråret 1991 mod Kastrup (4-2). Holdet var: Nicolas Nielsen – Jan Jacobsen, Michael Petersen, Ivar Blegvad, Espen Seir (debut) – René Johansson, Michael Nielsen (debut), Leif Funcke Nielsen – Cliff Hansen, Flemming Jørgensen og Thomas Christiansen (debut). På bænken: Kasper Steenbach og Michael Jørgensen. Træner: Arne Nielsen.  

Michael Nielsen, senere Rasmussen, arbejder som massør og zoneterapeut. Selv var han ofte skadet.

25. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen









Nielsen_Morten_BNielsen, Morten B.

Morten Bøhme Nielsen, f. 21-10-1974 (Rødovre), angriber, 11 kampe/7 mål (1995). Spillede 9 Y-landskampe/5 mål, 25 J-landskampe/4 mål og 2 D-landskampe/0 mål i perioden 1990/93. Alle kampene for Brøndby.

Ungdom: Greve og Brøndby (fra 12 år). Senior: Brøndby (1992/95 – 25 kampe/5 mål), B.93 (1995/efterår), FC København (1996/forår – 12 kampe/3 mål), Herfølge (1996/98 – 45 turneringskampe/10 mål), Fremad Amager (1998/99) og Frem (1999/01- 22 kampe/9 mål).

Morten B. blev lejet af Brøndby i kort inde i sæsonen 1995/96. Efter en ny skadespause havde han brug for at få nogle divisionskampe, og B.93 havde brug for en målfarlig angriber. Samtidig havde man forstærket det offensive med den tidligere 93’ere Mukremin Jasar. Sæsonen i 1. division var startet dårligt, og allerede efter to kampe (0-6 mod AB og 1-3 mod Herning), skiftede man træneren Allan Hebo Larsen ud med Johnny Petersen.

Morten B. debuterede – og Mukremin gjorde comeback - i udekampen mod Hvidovre (1-2): 1. Jan Hoffmann – 2. Dan Lübbers, 3. Henrik Fricke, 4. Michael Madsen, 5. Mads Øland – 6. Morten Rutkjær, 7. Søren Meibom, 8. Peter Bo Hansen, 9. Per Sefort – 10. Morten B. Nielsen og 11. Mukremin Jasar. Indskiftet: Thomas Jensen, David Rasmussen (1 mål) og Assad Trad.

Makkerparret i front Morten B. Nielsen og Mukremin Jasar var et par giftige herrer, og de var den medvirkende årsag til at B.93 i efterårets sidste 11 kampe scorede 21 mål, hvoraf makkerparret scorede de 16 mål, fordelt på Mukremin Jasar med ni mål og Morten B. Nielsen med syv mål.

Efter succesen var B.93 interesseret i at forlænge lejemålet med Morten B. Det blev ikke til noget, og Brøndby valgte at sælge ham til FC København. Endnu engang røg han ind i skader, og opnåede kun 12 kampe for FCK. Så Morten B. er medlem af den snævre kreds, der har spillet i superligaen for både Brøndby og FCK. 

Morten B. (185 cm/81 kg) var en meget lovende central angriber i ungdomsårene, fremragende teknik og antrit. Han var spået en stor karriere, men flere alvorlige knæskader medførte, at han må slutte med fodbolden som 26-årig. Morten B. er uddannt ejendomsmægler og ansat i BRF-Kredit som kunderådgiver. 

Som et kuriosum kan nævnes, at Morten B. Nielsen spillede sammen med vor WEB-master Klaus B. Johansen og Ole Puggaard på Brøndbys juniorhold.


17. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




Nielsen_NicolasNielsen, Nicolas

Nicolas Manley Nielsen, f. 01-02-1971 (Frederiksberg), målmand, 242 kampe/0 mål (1990/07).

Ungdom: B.93, Hvidovre (1. års yng.) og Lyngby (2. års yng.). Senior: B.93 (1990/93 – 42 kampe), Frederikssund (1995/96), Brønshøj (1996/98 - 54 kampe),  B.93 (1998/01 – 83 kampe), Hvidovre (2001 - 1 kamp) og B.93 (2002/07 - 117 kampe). Nicolas var en fysisk stærk målmand på omkring 188 cm. Han var ganske frygtløs og var specialist i mand mod mand situationer.

Nicolas karriere i B.93 var delt i to faser. Han fik sin debut som 19-årig. Bo Nielsen var skadet i efteråret, og var erstattet af Per Rasmussen. Efter syv kampe blev Per erstattet af Nicolas, som derved fik sin debut i hjemmekampen på Østerbro Stadion mod Brønshøj.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Kenth Segerlund, Søren Christoffersen, René Johansson, Leif Funcke Nielsen – Frederik W. Nielsen, Chris Hansen, Claus Pedersen – Tom Sander, Kim Valentin og Tonni Jensen. På bænken: Jens Nørager og Jan Hansen. Træner: Arne Nielsen.

Kampen sluttede 3-3 efter pausestillingen var 3-0. For B.93 scorede Kim Valentin, Tonni Jensen og Claus Pedersen. Sæsonen 1990 i 2. division var den sidste før turneringsomlægningen til efterår/forår og indførelse af begrebet superligaen. Med en 13. plads (ud af 14) kom B.93 ikke med på superligatoget, første afgang.

Nicolas beholdt målmandspladsen resten af 1990. Bo Nielsen var tilbage i målet i 1991, men blev igen skadet, og Nicolas var med i årets sidste 32 kampe (ud af ialt 40 kampe). I 1992/93 stod Nicolas i skyggen af René Heitmann, som i efteråret 1993 blev afløst af Jan Hoffmann. Det blev uden konkurrence af Nicolas, idet han startede sin soldaterkarriere på to år i Aalborg.

Medens Nico var kriger var handskerne lagt på hylden. Han genoptog karrieren i Frederikssund, hvor han efter to år blev hentet til Brønshøj, hvor det blev til 54 kampe for hvepsene.

Nicolas Nielsen vendte retur til B.93 i 1998, hvor han gjorde comeback i superligaen, da Kim Toxværd blev skadet. Og hvilken comeback-kamp. Hjemmekamp på Østerbro Stadion mod mesterskabsfavoritten Brøndby med en debuterende træner Peter Grahn. På den regnvåde bane vandt B.93 en sensationel sejr, måske den største i superligahistorien, med 1-0 (selvmål af Brian Jensen, flot hovedstød). Dagens helt var Nicolas. Han opnåede 19 kampe i superligaen samt to røde kort, begge noget tvivlsomme.

I de kommende sæsoner var Nicolas lidt i konkurrence med kroaten Vedran Covis (2000/01) og senere noget mere med ungdomslandsholdsmålmanden Theis F. Rasmussen (2001/04). I karrierens efterår var konkurrenten bosnieren Goran Alikalfic. Trods alle disse konkurrenter opnåede Nicolas i periode to i alt 200 kampe.

Med sine i alt 242 kampe har Nicolas sneget sig ind på Top-10 over spillere med flest kampe for B.93. I august 2014 startede B.93's Skole- og Idrætsakademi. Blandt lærestaben er Nicolas. 

Nicolas har siden 2007 været målmandstræner for klubbens bedste målmænd og nogle af de unge målmandstalenter. Da Nico, som han kaldes i dagligdagen, også fungerer som en form for trænerassistent, er han fast med på bænken når divisionsholdet spiller. Og det kan høres på modsatte langside. Nico er ofte anvendt som målmandsreserve. Det gav ham en – succesfuld – indskiftning senest den 11. november 2007 nede i Greve (1-1). Der er således gået over 17 år mellem hans første og sidste divisionskamp.

Nicolas, der bor i Helsinge, har været bænkevarmer i præcis 100 kampe (pr. 31-12-2015). De senere år har han været målmandsgardering når andenmålmanden var forhindret, senest i sidste kamp i efteråret 2015, udekampen mod Dalum (3-3). Midt i anden halvleg blev Frederik Bruhn angrebet voldsomt, og lå længe i græsset. Nicolas var i fuld gang med opbevaringen, da Frederik valgte at spille videre. Derved gik 44-årige Nicolas glip af en sjælden rekord, nemlig som ældste spiller gennem tiderne. Rekorden tilhører Michael Rohde, der i 1933 spillede sin sidste kamp i en alder af 39½ år.  Nicolas har spillet 41 kampe på 2. holdet.

18. november 2015 / Palle ”Banks” Jørgensen


nielsen_peter

Nielsen, Peter Henry

Peter Henry Jørge Fritz Nielsen, f. 10-02-1886 (Roskilde), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (1907).

Peter Nielsen fik sin debut i sæsonen 1906/07 i kampen mod Frem (6-1). Kampen forinden havde B.93 spillet 5-5 mod AB. Det dårlige forsvarsspil betød flre ændringer, bl.a. blev højre back Wilhelm Johansen afløst af Peter Henry.

Holdet mod Frem: Holger Schouboe – Peter Henry Nielsen, Johannes Fritsch – Jacob Tannenberg, Emil Jørgensen, Sven Hansen – Johannes Gandil, Ove Petersen/Palsby, August Lindgren, Anthon Olsen og Henry Rambusch.

Normalt ville en kamp mod Frem samle omkring 2.000 tilskuere. Men da kampen blev spillet allerede kl. 11:00 om formiddagen (28. oktober), og det var bidende koldt, kom der kun 200 og så på. Det blev til en fin debut til den 21-årige Peter Henry. Han var da også med i sæsonens sidste dem kampe.

KBU-turneringen 1906/07 blev ikke afgjort, idet KB og B.93 havde lige mange point (12 point for otte kampe). At B.93's målscore vsr 41-17 mod 24-20var unionen helt lige glade med. Det kunne være klubbens fodboldbestyrelse skulle gå op på 2. salen på Slottet og drøfte sagen med KBU, eller DBU København som det hedder nu om dage.

Hvis man kigger i 93-bogen fra 2008 vil man erfare, at vi beklageligvis havde delt Peter Henry Nielsen i to personer (Henry Nielsen og Peter Nielsen). Skaden er nu udbedret.

Peter Henry, der var repræsentant, døde i 1953.

3. november 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen


 

 



 

Nielsen_Poul_1

Nielsen, Poul

Poul Gilbert Leonhard Hans Nielsen, f. 17-06-1895 (København), angriber, 11 kampe/1 mål (1922/23). Spillede 1 A-landskamp/0 mål (1920) for ØB.

Ungdom: ØB. Senior: ØB (1914/21) og B.93 (1922/23). Poul Nielsen var en farlig angriber med et hurtigt antrit og gode afleveringer. Han spillede for det meste venstre wing.

På grund af navnesammenfaldet med den noget mere kendte Poul ”Tist” Nielsen (KB), der scorede 52 mål i sine 38 A-landskampe (rekorden blev tangeret af Jon Dahl Tomasson i 2010), fik Poul Gilbert Leonhardt Hans Nielsen tildelt det noget spøjse øgenavn ’Den falske Tist’.

Poul var med ved OL i 1920 (Antwerpen), dog med status som reserve. Danmark røg ud efter første kamp, hvor man sensationelt tabte 0-1 til upåagtede Spanien, der spillede sin første landskamp. I første kamp efter OL-fiaskoen, var Poul Nielsen, fra fælledklubben ØB, en af de fire debutanter. Pressen døbte landsholdet "Brolæggerholdet". Skriverkarlene mente, at holdet var udtaget efter kvantiteten og ikke kvaliteten. Det kom dog ikke til stik, Danmark vandt i Stockholm med 2-0 over Sverige. De tre øvrige debutanter var Poul Graae (KB, målmand), Jens Jensen (B1903) og Ernst Nilsson (B1903).

Poul Nielsen, der var maskinarbejder, skiftede i 1922 til naboklubben B.93. I sæsonen efter blev Poul Nielsen, så alvorlig skadet, at han måtte slutte karrieren som 28-årig. Så det var ikke megen glæde B.93 nåede at få af ’Den falske Tist’.

Det var i kampen KB-B.93 (1-2), at landsholdsspilleren Valdemar Laursen satte en voldsom tackling ind. For den ureglementerede tackling blev, den normalt fair spillende KB’er, idømt 1 års karantæne.

Poul Nielsen, den falske Tist, døde den 12. februar 1970 (Østerbro). Han blev 74 år.

15. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



 

Nielsen_Poul_oNielsen, Poul Ø.

Poul Ørholt Nielsen, f. 08-02-1961 (Virum), forsvarsspiller, 15 kampe/0 mål (1986).

Poul Ø. Nielsen kom til klubben som 25-årig før 86-sæsonen. Han kom fra Helsingør, hvor han i 1985 spillede 18 kampe/0 mål (3. division). Inden da havde Poul Ø. spillet i HIK.

Forsvarsspilleren debuterede allerede i 86-sæsonens første kamp, som foregik på Østerbro Stadion mod B1909. Det var en kamp i 2. division, idet B.93 var rykket ud af den bedste række i 1985. Der var en debutant mere, nemlig midtbanedynamoen Johnny Hansen (klubbens nuværende formand, red.). 

Holdet var: Bo Nielsen – Allan Nedergaard, Ole Petersen, Lars Højberg, Poul Ø. Nielsen – Steen Jepsen, Johnny Hansen, Jan Jacobsen – Per Jensen, Torben Rasmussen og Henrik Nielsen. På bænken: Jens Kolding og Steen Jakobsen. Træner: Lars Francker.

Kampen blev tabt 1-2, efter hjemmeholdet havde ført 1-0 på et mål af Torben Rasmussen. Der var en debutant mere, idet Lars Francker havde afløst den mangeårige træner Erik Dennung (1969/72 og 1980/85, i alt 10 år). Der var comeback til Jens Kolding efter to år i Brøndby. Han startede på bænken, fordi han havde haft hånden i gips.

Poul Ø. var med i det meste af foråret og lidt af efteråret. Hans plads blev overtaget af Claus Mortensen, som blev rykket ned fra midtbanen. Heller ikke træneren Lars Francker kunne fastholde sin plads. Hans job blev overtaget af Allan Steen, og B.93 sikrede sig i årets sidste kamp, som også var mod B1909, denne gang i Odense, med en sejr på 3-1. Usædvanligt, at turneringens første og sidste kamp var mod samme modstander.

Poul Ø. spillede kun tre kampe i efteråret og seks kampe på 2. holdet. Vi har ikke styr på om han forsatte i en anden klub. Poul Ø. bor i Nærum.

30. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



 

 

Profil_Mangler

Nielsen, Reno

Reno Holtzmann Nielsen, f. 29-03-1963 (Rødovre), angriber, 3 kampe/0 mål (1989).

Nå, her har vi virkeligt et problem. Hvem er den mand mon? Det kunne være ’ham’, der spillede i Kastrup og Greve.

Reno Nielsen på 26 år debuterede i den første kamp i efteråret 1989. Det lød til, at være en overkommelig opgave, idet B.93 på hjemmebane skulle møde Dragsholm i pokalturneringen. Det var før DBU ændrede reglerne, således lavstplacerede havde hjemmebane. Nu undgik man derfor, at undersøge hvor Dragsholm var placeret (på landkortet, red.).

Holdet var: Bo Nielsen – Thomas Olsen, Frederik W. Nielsen, René Johansson, Leif Funcke Nielsen – Chris Hansen, Wlady Jatczak, Claus Pedersen – Henrik Pedersn og Frank Husum. På bænken: Reno Nielsen og Allan Henriksen. Træner: Arne Nielsen.

Pokalkampen blev vundet beskedent med 3-0, målscorer Claus Mortensen (2) og Henrik Pedersen (1). Og Reno Nielsen kom på banen i 2. halvleg, så han har forhåbentligt givet en omgang efter kampen.

Reno havde tilsvarende opgaver i turneringen ude mod Albertslund (1-1) og ude mod Viking (2-0).

Reno Nielsen spillede 5 kampe på 2. holdet samme år.

Reno bor i Brøndby. Et profilbillede og bedre tekst ville pynte.

2. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Nielsen_SimonNielsen, Simon

Simon Nielsen, f. 09-07-1988 (Odense), angriber, 10 kampe/1 mål (2007).

Simon Nielsen var en af klubbens egne talenter. Han var en pågående angriber med en god sparketeknik. Efter nogle succesfulde kampe på 2. holdet var han klar til divisionsfodbold.

Simon Nielsen fik sin debut som 18-årig i årets første kamp, anden halvdel af sæsonen 2006/07 i 2. division/øst, som var en hjemmekamp mod LFA den 31. marts 2007. B.93 overvintrede tre point efter Hvidovre og to point efter Roskilde i toppen af rækken blandt de oprykningsberettigede (Brøndby II førte rækken, red.), så et spændende forår ventede.

Holdet var: Emil Jensen (debut) – Kasper Larsen, Mark Strøm, Kenneth Tange (debut), Dragan Bakovic – Venhar Sabani, Troels Jensen, Thomas Domino Andersen (debut), Quang Pham – Kristian Nielsen og Ronny B. Petersen. På bænken: Goran Alikalfic (målmand), Martin Drescher, Glenn Marcher og Simon Nielsen (debut). Træner: Michael Schäfer.

Det blev en dårlig start på foråret, idet B.93 tabte med hele 3-6 efter pausestillingen 1-4. I pausen blev tre mand udskiftet, nemlig Thomas Domino Andersen, Troels Jensen og Quang Pham. De blev erstattet af Glenn Marcher, Martin Drescher og debutanten Simon Nielsen, som således var med til at spille 2-2 i anden halvleg.

Simon Nielsen var indestarter i de to næste kampe, som var mod Glostrup, ude (2-0) og Holbæk, hjemme (0-2). Så røg han på bænken, kom ind og scorede mod AB 70 (1-2), var indestarter mod Brøndby II (2-1) og på bænken mod Skovlunde (3-0). Status for foråret 2007 blev 6 kampe/1 mål.

I efteråret 2007 var trafikken endnu mere uregelmæssig (ligesom DSB, red.), og det blev kun til fire kampe, heraf de tre med start på bænken.

Herefter stoppede Simon Nielsen fodboldkarrieren. Det var en skam, at talentet opgav så hurtigt.

17. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Nielsen1Nielsen, Svend 'Boston"

Svend Nielsen, f. 20-11-1928 (Østerbro), forsvarsspiller, 139 kampe/11 mål (1946/61). Spillede 13 A-landskampe/2 mål (1950/52).

De fem Nielsen-brødre i aldersorden, øgenavne og kampantal: 1:Henry (f. 1913, Brormand/6 A-landskampe/0 mål, 137 kampe/81 mål for B.93). 2: Arno (f. 1914, Tju-hej, 2 A-landskampe/0 mål, 135 kampe/17 mål for B.93). 3: Helmut (f. 1919, Denger/2 U-landskampe/0 mål, 217 kampe/121 mål for B.93). 4: Bent (f. 1923, Bitter, 30 kampe/0 mål for B.93). 5: Svend (f. 1928/Boston, 13 A-landskampe/2 mål, 139 kampe/11 mål for B.93). I alt 21 A-landskampe/3 mål og 658 kampe/230 mål for B.93. Tre brødre på A-landsholdet er rekord.

Ungdom: B.93. Senior: B.93 (1946-53), Roubaix/Frankrig (1954-57 - 75 kampe) og B93 (1961). Svend var den yngste af de fem berømte brødre. Han var en særdeles stærk forsvarsspiller, hård og meget kontant. Svend gik for alvor til vaflerne. Han havde et meget hårdt skud, som i 1960 blev målt til 115,8 km i timen.

Svend debuterede på A-landsholdet som venstre back i Idrætsparken mod Norge (4-0). Det var under noget usædvanlige vilkår. Han havde været på tre timers militærøvelse på selve kampdagen! Efter en blød 1. halvleg fandt han melodien efter pausen. Ved OL i Helsingfors i 1952, var ’Boston’ iflg. Knud Lundberg, Danmarks bedste spiller. I OL-kampen mod Polen (2-0) scorede han med et kanonskud, direkte på frispark - næsten fra banens midte. Bolden røg ind i netmaskerne via fjerneste målhjørne under tordnende bifald fra tilskuerne.

Ved samme OL, i kampen mod Grækenland (2-1), afleverede en græker en snotklat i hovedet på en af danskerne, nemlig højre wing, lille Jørgen W. Hansen, KB (kaldet murer), som i øvrigt altid spillede med briller. Da ’Boston’ hørte om episode, aftalte de, at næste gang Danmark fik indkast, skulle Jørgen W. kaste bolden hen til grækeren. Han nåede ikke, at tage sig i agt for at ’Boston’ kom stormende. Grækeren blev båret ud på en båre. Det var vist sidste gang han spyttede på en modstander.

Da ”Boston” debuterede på landsholdet, blev der skrevet historie, idet der nu var tre brødre, der alle havde spillet på A-landsholdet. Tidligere havde hans to ældre brødre, Henry og Arno været på A-landsholdet. Rekorden var tæt på at få et hak mere, men målfarlige Helmut Nielsen måtte nøjes med at komme på U-landsholdet.

"Boston" var den yngste af de fem brødre, og han blev naturligvis medlem af B.93 ligesom sine brødre. I 1953 blev han solgt til italienske AS Roma. Grundet et importforbud måtte Roma udleje ham til franske Roubaix, hvor han spillede alle sine tre år som professionel. Trods et brækket ben blev det til 75 kampe. Men den store succes blev opholdet dog ikke.

Efter hjemkomsten, og udstået karantæne på de obligatoriske to år, gjorde han et kort comeback som 32-årig for sin gamle klub. "Boston", der egentlig var uddannet papirskærer, blev efter hjemkomsten ansat som havnefunktionær.

Svend havde en mindre karriere som træner for bl.a. Herlev, Bagsværd og Skjold. Han var til stede, da Kulturudvalgets nystiftede ”Wall of Fame” blev afsløret. Det skete ved klubbens 110 års jubilæum (19. maj 2003). Svend ’Boston’ var meget naturligt blandt de udvalgte.

Svend ’Boston’ Nielsen døde den 25. maj 2005 (København). Han blev 76 år.

15. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



aNielsen_WissamNielsen, Wissam

Wissam Ouahmamou Nielsen, f. 11-10-1990 (København), forsvarsspiller, 44 kampe/1 mål (2007/12). Spillede 1 kamp/0 mål på U18-landsholdet i 2007 for B.93.

Ungdom: Sundby, Fremad Amager og B.93 (14-17 år). Senior: B.93 (2007>). 

Wissam er en fysisk stærk forsvarsspiller, hurtig og nærkampstærk. Han er en offensiv højre back, der har specialiseret sig i overlap på højre kanten.

Wissam debuterede på førsteholdet den 20. oktober 2007, netop fyldt 17 år. Det var i udekampen mod BSV (Søllerød Vedbæk), hvor han var sat på i stedet for Kenneth Tange.

Holdet var: Ulrik Thomsen – Wissam Nielsen, Mark Strøm, Martin Heisterberg, Kasper Larsen – Lars Hjortshøj, Dragan Bakovic, Kristian Nielsen – Glen Marcher, Simon Nielsen, Venhar Sabani. På bænken: Nicolas Nielsen (målmand), Jonas Schumacher, Mads Heisterberg og Martin Drescher. Træner: Erling Bøje.

Det blev til et nederlag på 1-2 på Vedbæk Stadion. Men Wissam Nielsen fik en imponerende flot debut.

Fire dage senere debuterede Wissam igen, denne gang på det danske U18-landshold, der spillede en venskabskamp mod Østrig (0-3) i byen Lindabruun. Efter blot 19 minutters spil, måtte Wissam udgå med en alvorlig korsbåndskade. 

Bortset fra en pokalkamp i efteråret 2009 (1-2 mod Greve) var Wissam først tilbage i foråret 2010. Så ledbåndsskaden med følgeskader kostede Wissam 2½ år af sin karriere. Wissam var stærkt spillende i foråret. Til sidst virkede han slidt, bl.a. i playoff kampen hjemme mod Hobro (0-2).

I sæsonen 2010/11 var Wissam ude i 3-4 perioder. I efteråret 2011 har han endnu ikke været til disposition. I foråret 2012 var også en periode med skader. Det blev dog til 9 kampe, og det lykkedes Wissam at score sit første seniormål. Det skete i hjemmekampen mod Rishøj (6-1).

13. juni 2012 / Palle ”Banks” Jørgensen



nielsen_aage_witt

Nielsen, Aage Viit

Aage Vitt Nielsen, f. 01-02-1906 (København), midtbanespiller, 2 kampe/0 mål (1930).

Aage spillede to kampe i sæsonen 1929/30. Det var sæsonens to sidste kampe i DM-turneringens 1. division, som var noget speciel skruet sammen. Der var 10 hold, og det var en enkeltturnering.

Ved siden af spilledes en KBU-turnering med seks hold, som spilledes som en dobbeltturnering. Den ene af de indbyrdes kampe – efter lodtrækning – talte også i DM-turneringen. Hvis du ikke forstår en meter, så ringer du bare (til Peter eller Palle).

Aages to kampe var mod Korsør (4-0) og OB (4-1), og han havde derved en lille beskeden andel i klubbens DM-titel.

Aage Vitt Nielsen, kommunelærer, sad i bestyrelsen 1941/48. Han var i det hele taget en meget aktiv leder. Han var en af dem der sad længst tid i spilleudvalget. Da medlemsbladet startede i 1941, kom Aage i bladudvalget. Og derudover var Aage Vitt i mange år klubbens repræsentant i fodboldsammenslutningen Stævnet.

Aage Vitt Nielsen, døde den 25. maj 1972 (København). Han blev 66 år.

7. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



 






Niilonen_KarlooNiilonen, Kaarlo

Kaarlo Emil Niilonen, f. 03-06-1922 (Finland), angriber, 9 kampe/3 mål (1947).

Kaarlo Niilonen kom som 24-årig til København, sommeren 1946. Han valgte, at melde sig i B.93. Han havde spillet i den finske klub Kotkan Työväen Palloilijat (1939/46) og var kendt som en målfarlig angriber.

Kaarlo kunne skrive landsholdsspiller på sit visitkort. Han havde spillet 3 landskampe/0 mål for Finland (1943/46). Kaarlo var således med i landskampen i 1946 i Helsingfors mod Danmark. Det blev en sikker dansk sejr på 5-2.

På det danske landshold var hele fem fra B.93, nemlig Ove Jensen, Poul L. Hansen, Jørgen Hammeken, Arne Sørensen og Kaj Hansen. Pudsigt nok var de fire målscorere fra ’fremmede’ klubber, nemlig Erling Sørensen, Frem (2), Ivan Jensen, AB samt Johannes Pløger, Frem og Carl Aage Præst, ØB.

Han debuterede for B.93 i udekampen i Aalborg mod AaB, hvor han kom med i stedet for den senere formand John Andreasen. Holdet var:
Ove Jensen – Poul L. Hansen, Knud Børge Overgaard – Jørgen Hammeken, Per Brandtmar, Eyvind Berger – Kaj Larsen, Svend ’Boston’ Nielsen, Helmut Nielsen, Arne Petersen og Kaarlo Niilonen.

Kampen blev vundet 2-0 af B.93. Kaarlo markerede sin debutkamp med en scoring. Det andet mål blev begået af Kaj Larsen.

Kaarlo var med resten af foråret 1947 og starten af 1948. Det blev kun til ni kampe. Han skiftede – han er nok blevet fisket - til fiskerbyen Skovshoved, som var kendt for at tiltrække spillere (og give dem bonus under bordet). Nu var fru Niilonen ansat hos Salamander Handsker, som var det firma der skaffede penge til spillerne (se eventuelt profiler på Kaj Hansen og Arne Sørensen). Kaarlo fortsatte senere som professionel spiller i Schweiz.

Kaarlo fik en lang trænerkarriere i klubberne: FC Solothurn/Schweiz (1954/56), Viborg FF (1958/60), AaB (1960/69), Frederikshavn (1976/78) og Hjørring (1979).

Kaarlo og fru Maja blev det første inspektørpar da AaB i 1970 flyttede til klubbens nye anlæg i Øster Uttrup. Senere bosatte parret sig i Frederikshavn.

Kaarlo Niilonen døde den 24. februar 1996 (Frederikshavn). Han blev 73 år.

12. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




Nordskov_ChristianNordskov, Christian

Christian Nordskov Villumsen (f. Pedersen), f. 18-01-1973 (København), forsvarsspiller, 15 kampe/0 mål (1994/95).

Christian Nordskov var en høj forsvarsspiller på omkring 190 centimeter. Han var trods sin højde meget hurtig. Han skiftede efter 1½ år i klubben til Fremad Amager. Det skulle 2½ år senere vise sig, at være en fordel for B.93.

Christian debuterede som 21-årig på førsteholdet. Det var første kamp i efterårssæsonen 1994, som var en halvårsturnering med 18 kampe, som foregik i 1. division (næstbedste række). Det var en hjemmekamp mod Hvidovre.

Holdet var: Jan Hoffmann – Jan Carlsen, Henrik Fricke, Thomas Raaschou, Dan Lübbers – Flemming Andersen, Peter Bo Hansen, Leif Funcke Nielsen, Peter Madsen – Henrik Nielsen og Flemming Jørgensen. På bænken: Mads Øland og Christian Nordskov. Træner: Allan Hebo Larsen.

Kampen blev tabt med 1-4. Det var skuffende, især fordi B.93 forinden var ubesejret i de foregående 29 kampe, hvor træneren var Erling Bøje. Til dagens kamp var der debut til den nye træner Allan Hebo Larsen, der tidligere havde spillet i netop Hvidovre.

Christian spillede ni kampe i efteråret 1994, de fem som indestarter. I 1995 blev det til yderligere seks kampe, så han fik aldrig etableret sig fast på førsteholdet. Christian spillede 31 kampe på 2. holdet (1995/96), og det var med John Bredal som træner.

Da B.93 i næstsidste runde af sæsonen 1997/98 spillede mod Fremad Amager på Østerbro Stadion fik Christian en hovedrolle. Ved stillingen 1-1 sparkede han et indlæg ind i egen kasse, således B.93 vandt kampen med 2-1. Han må have følt, at han skyldte klubben et eller andet. Derved kunne B.93 selv afgøre oprykningen til superligaen i sidste runde mod Hvidovre (4-2). Tak til Christian.

Christian Nordskov boede i et rækkehus i Virum, hvor naboen var sekundaoggammelmandsfodboldspillerlegenden i B.93, nu pensionerede, Kai Boll Christensen. Så mon ikke Kai Boll var inde med en pilsner til Christian efter oprykningen til Superligaen.

Og i øvrigt skal vi have mere styr på Christians klubforløb ved lejlighed.

8. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Norsker_AageNorsker, Aage

Aage Norsker, f. 17-03-1901 (Frederiksberg), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (1927).

Det blev kun til en enkelt førsteholdskamp til den solide forsvarsspiller. Det var KBU-kampen i efteråret 1927 i Idrætsparken mod AB. Holdet var:
Holdet var: Svend Jensen – Fritz Tarp, Charles Jensen – Aage Norsker, Poul Jensen, Helge Scharff – Svend Petersen, Michael Rohde, Erling Christensen, Anthon Olsen og Georg Hansen.

Kampen sluttede 0-0. Hele anden halvleg måtte B.93 spille med 10 mand, idet Erling Christensen var blevet alvorlig knæskadet, efter en al for voldsom tackling af AB’eren Henrik Wahl.

Aage Norsker var ansat i Kjøbenhavns Handelsbank, og spillede for banken i   HBKU-turneringen (Handels-og Kontorstandens Boldspil Union). Da kloge folk i 1928 satte alle tiders HBKU-hold var der flere 93’ere md. Som centerhalf Aage Norsker (Handelsbanken), som højre innerwing Michael Rohde (B&W) og som venstre innerwing Kaj Uldaler (vinfirmaet Wilhelm Christiansen).

Som 36-årig, nærmere betegnet, 03-02-1937, fik Aage en søn, som blev døbt Jørgen. Denne Jørgen Norsker blev klubbens formand 1989/99. Så skide være med, at Aage kun fik en førsteholdskamp. En endnu yngre søn Erik Norsker (20-11-1956), er også aktiv i B.93, ikke mindst på banen, hvor han er en lynhurtig angriber, der scorer et utal af mål.

Aage Norsker døde den 1. august 1980 (Strandboulevarden 5, 2. tv. på Østerbro). Han blev 79 år. Sønnen Jørgen døde 4. februar 2016; han blev også 79 år.

8. februar 2016 / Palle ”Banks” Jørgensen



nur_achmedNur, Ahmad

Ahmad Kim Nur, f. 04-11-1969 (København), angriber, 6 kampe/1 mål (1988/89).

Ahmad Nur var en lille finurlig mørklødet angriber. Han var lynhurtig, og var en evig kilde til uro hos modstandernes forsvar. Han var ungdomsspiller i B.93, og kom på udvalgt KBU-hold.

Som førsteårs senior kom han på 2. holdet (1988). Han gjorde det så fint, at han samme år også fik sin debut på 1. holdet. Ahmad Nur på 18 år debuterede i Sundby Idrætspark mod Fremad Amager i turneringskamp nummer 17 i 2. division. 

Holdet var: Jean Jensen – Johnny W. Hansen, Claus Mortensen, René Johansson, Leif Funcke Nielsen – Michael Dahl, Steen M. Jensen, Wlady Jatczak – Jens Kolding, Ahmed Nur og Kenneth Bech. På bænken: Carsten Friis og Peter Svendsen (Tysker). Træner: Karsten Aabrink. 

Det blev til et nederlag på 1-2, Jens Kolding reducerede på straffespark. Der var hele 2.263 tilskuere, der så Ahmad Nurs debut. Mange af hjemmeholdets tilskuere, dem ved ølvognene, brugte tiden på at forfølge den mørke Ahmad med racistiske tilråb. På de tider var det ikke så almindeligt med ’solbrændte’ spillere.

Nu var Ahmad Nur, også benævnt som Nur Ahmad, ikke en type, der tog drillerier særlig tungt. Han var en glad dreng. For nylig blev han fanget af ’Slemme, slemme, piger’ under en taxakørsel. Da virkeligheden gik op for Ahmad Nur, var han den, der morede sig mest. 

Ahmad fik efter sin debut de næste tre kampe, alle som indskifter. Han udlignede kort før tid i udekampen mod Roskilde (1-1), og så var han en rigtig glad dreng. Han fik yderligere to indskiftningsjobs i 1989.

Ahmad Nur spillede 73 kampe på 2. holdet i perioden 1988/94. Fordelingen var: 1988 (19 kampe), 1989 (22 kampe), 1990 (4 kampe), 1992 (15 kampe) og 1994 (13 kampe). Ahmad spillede for Brønshøj i 1990/91.

2. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



nygaard_anders2Nygaard, Anders

Anders Nygaard Pedersen, f. 20-03-1976 (Taastrup), angriber, 17 kampe/2 mål (2003/04).

Anders Nygaard kom til klubben fra Glostrup. Han havde inden spillet 21 kampe/1 mål for Hvidovre (2001). Han var en udpræget angrebsspiller, som mest befandt sig i boksen. Han havde et godt skud og så var han hovedstødsstærk.

Anders debuterede som 27-årig i hjemmekampen den 6. april 2003 mod B1913. Turneringskamp nummer 18 i 1. division i sæsonen 2002/03.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Michael Jensen, Sladan Peric, Jimmy Müller, Michael Jakobsen – Peter Rewers, Troels Jensen, Ole Puggaard – Christian Brøndum, Dennis Bo Mortensen og René Tengstedt. På bænken: Theis F. Rasmussen (målmand), Glenn Marcher, Jonas Troest og Anders Nygaard. Træner: Jesper Pedersen.

Det blev en dramatisk kamp. B.93 førte 3-1, men så begik målmanden Nicolas Nielsen to straffespark i det 74. og 80. minut, og begge gange scorede Danny Carlsen, så kampen sluttede 3-3. Og Nicolas røg ud ved det andet straffespark. 

Anders spillede 9 kampe/1 mål i foråret 2003. Han scorede hjemme mod B1909 (1-3).

Anders spillede 8 kampe/1 mål i foråret 2004. Han scorede i sin sidste kamp, ude mod Randers Freja (2-3). 

I sommerpausen 2004 skiftede Anders til Ølstykke. Han vendte senere tilbage til Glostrup.

Anders Nygaard bor i Hedehusene.

15. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Norager_JensNørager, Jens

Jens Nørager Christensen, f. 13-07-1961 (København), angriber, 47 kampe/4 mål (1982/90).

Jens Nørager spillede for B.93 i to perioder, først 1982/84 (26 kampe/3 mål) og senere 1990 (21 kampe/1 mål). Nørager kom fra Skovshoved som 20-årig i 1982. Han var en uhyre målfarlig lille tætbygget angriber. Han gjorde sig legendarisk i B.93 i pokalomkampen mod B1903 (1-0). 

Nørager fik sin debut på førsteholdet den 9. maj 1982 på Gentofte Stadion mod B1903, kamp nummer syv i 1. division (bedste række).

Holdet var: Bo Skovbjerg – Kim Hansen, Ole Petersen, Find Juhl Jensen, Kim Rasmussen – Jan Kreibke, Keld Kristensen, Bjarne Pettersson – Tonny Madsen, Lars Francker og Flemming Osbæck. På bænken: Claus Vandborg og Jens Nørager. Træner: Erik Dennung.

Kampen var speciel, idet de to hold 11 dage senere skulle mødes i pokalfinalen. Generalprøven blev vundet med 1-0 af B1903 på mål af Niels Haarbye. Både Claus Vandborg og Jens Nørager fik deres debut, da de kom på banen i løbet af 2. halvleg.

Den ordinære pokalfinale den 20. maj sluttede 3-3. De første 90 minutter var sluttet 2-2, og den forlængede spilletid endte 1-1. Jens Nørager var kommet på banen i slutningen af 2. halvleg, uden det gjorde den store forskel. 

I finaleomkampen 20 dage senere den 9. juni, som var en hundekold onsdag aften i Idrætsparken, sad Nørager og frøs på bænken. Han kom ind i stedet for Lars Francker fem minutter før tid. Og to minutter senere blev han pokalhelt, da han kastede sig frem og headede et indlæg fra Jens Kolding i kassen. 

Der er mange måder at gøre opmærksom på sig selv. Denne måde var en af de mere fornuftige. Det var i øvrigt det første mål postbuddet scorede på førsteholdet. Det må siges at være timing.

Efter forårssæsonen 1984 skiftede Jens Nørager til netop B1903. Senere spillede han for Vanløse. Han vendte tilbage til B.93 i 1990, hvor han spillede sine sidste 21 kampe for klubben. Herefter skiftede han igen til B1903.

Jens Nørager var en ofte benyttet joker på bænken. I sine 47 kampe for B.93 var de 23 med start på bænken. Han spillede 41 kampe på 2. holdet, hvor han scorede 23 mål, heraf fire i kampen mod Rødovre (6-0) i 1983. 

Jens Nørager spiller gammelmandsfodbold i sin ungdomsklub Skovshoved.

Der findes ingen statue af Jens Nørager på Svanemølleanlægget. 

29. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



noerregaard_aage

Nørregaard, Aage

Aage Freddy Nørregaard, f. 04-06-1913 (København), forsvarsspiller, 29 kampe/0 mål (1932/44).

Aage Nørregaard debuterede som 19-årig i 1. divisionskampen i Idrætsparken mod AB. Efter Poul Jensen var stoppet (222 kampe), ledte man efter hans afløser. Holdet mod AB:
Hans Pedersen – Børge Holmfred, Ejner V. Hansen – Knud Rasmussen, Aage Nørregaard, Haldur Lasthein – Carl Stoltz, Børge Petersen, Svend Petersen, Kaj Robdrup og Erik Christensen.

Selvom B.93 tabte kampen 1-2 beholdt Aage Nørregaard pladsen de næste fire kampe. Han nåede op på 29 kampe, det var sådan set fint nok, bortset fra han skulle bruge 12 år på det. Pladsen som centerhalf blev først varetaget af Poul Zølck og senere af Henry Nielsen (Brormand).

Aage Nørregaard var med i det ’konsortium’ der opfandt Ove Jensen som ny formand i 1969. Han kom også selv i bestyrelsen, men kun en enkelt sæson 1969/70.

Aage Nørregaard, der var aktiv i oldboysbestyrelsen, arrangerede i 90’erne en stor USA-tur for de gamle, hvor man bl.a. besøgte Leif Clemens Pedersen, der på det tidspunkt arbejdede i USA. Nu bor han på St. Croix, hvis han ikke er på besøg i klubben – har sommerhus i Ålsgårde.

Aage Nørregaard døde den 12. november 2000 (Hellerup). Han blev 87 år.

7. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



oemig_harald

Oemig, Harald

Harald Oemig, f. 09-06-1879 (København), angriber, 28 kampe/7 mål (1898/04).

Harald var med på klubbens første udenlandsrejse, som i 1902 gik til Ungarn og Bøhmen. Det var her, at man i Budapest spillede mod holdet med det forunderlige navn: Budapesti Posta-es Tavirde Tisztwiselök Sport-Egyesülete. B.93 vandt kampen 2-0. De fire kampe i Ungarn og Bøhmen blev alle vundet (24-0 i målscore). På vejen hjem spillede man mod Slavia i Prag (4-3).

Harald var også med til at vinde klubbens første KBU-mesterskab. Det var i 1901.

Harald Oemig døde den 31. januar 1957 (København). Han blev 77 år.

23. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen














Offenbach_Paul_nyOffenbach, Poul

Poul Johan Offenbach (f. Jensen), f. 10-11-1902 (København), angriber, 24 kampe/4 mål (1924/31).

Poul Jensen, som han hed dengang, debuterede i foråret 1924 mod Frem (2-0). Han blev kaldt ’lille pølse’, naturligvis fordi han hed det samme som den rigtige pølse, nemlig klubbens landsholdsspiller Poul Jensen.

Måske i konsekvens heraf, skifte den lille pølse sit efternavn Jensen ud med Offenbach. Og han blev i øvrigt konsekvent kaldt ’Boffa’. Hvor navnet stammer fra vides ikke. Boffa havde sin egen lille købmandsforretning, og han var kendt som den lille købmand, der altid var i godt humør.

Boffa fik en lang tidsmæssig karriere på 1. hold, men antallet af kampe var begrænset. Han havde kampe hver sæson, som antalsmæssigt - med start i 1923/24 - udgjorde: 4, 1, 5, 6, 2, 2, 1 og til sidst 3 kampe i (1930/31).

Selvom han var meget lille spillede han centerforward i hovedparten af kampene. Det blev til fire mål fordelt mod Fremad A. (3-1), SIF (5-1), Fredericia (3-0) og AGF (3-1). Når Boffa scorede var det ensbetydende med sejr.

Boffa spillede de sidste fem kampe i foråret 1927, som sluttede af med DM-finalen mod Skovshoved, der som SBU-klub var blevet provinsmestre efter sejre over Rønne (5-1), B1901 (4-2) og B1909 (3-2). Holdet i finalen:
Svend Jensen – Fritz Tarp, Knud Andersen – Poul Zølck, Poul Jensen, Helge Scharff – Poul Jensen/Offenbach, William Gram, Magnus Simonsen, Anthon Olsen og Georg Hansen.

B.93 vandt 5-1 (1-1). Det var Buffa der udlignede til 1-1 i slutningen af 1. halvleg. Og i anden halvleg blev SIF kørt over på den opbløde bane.

Poul Offenbach døde den 6. september 1972 (København). Han blev 69 år. Han boede Sølvgade 105, 5. tv. I København ved sin død.

6. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




Emmanuel_Ogude_Foraar2016_300pxOgude, Emmanuel

Emmanuel Ogude Ifeanyi, f. 29-03-1994 (Nigeria), angriber, 29 kampe/20 mål (2016).

Emmanuel på 21 år kom til klubben i slutningen af 2015 med bestyrelsesformanden i ApS'et, advokat Lars Lüthjohan, som mellemmand, og iøvrigt også som husvært. Lars havde tidligere huset udenlandske spillere i FCK. Og Emmanuel var uden sammenligning den mest velopdragne og taknemmelige lejer.

Emmanuel havde en fortid i Maccabi Petach Tikva/Israel (2013/14) og Hapoel Ashkelov/Israel (2014/15). Han har været med på det nigerianske U17-landshold.

Emmanuel er en fysisk stærk spiller med en fremragende teknik og med hurtige fødder og en stor springkraft. Og hans skudstyrke er imponerende. Han scorede et fantastisk mål i hjemmekampen mod AB Tårnby (4-1) i april 2016, da han fra sidelinjen omkring midten sparkede bolden over i fjerneste hjørne. Det flotteste mål der er scoret på Østerbro Stadion i årevis.

Emmanuel debuterede i hjemmekampen mod B1908 (24.03.2016), hvor holdet var:

Ronni Raun - Jonas Berg, Marco Holst, Martin Heisterberg, Emil Farver - Andreas Kaltoft, Anton Peterlin, Sebastian Czajkowski - Omar Roshani, Mohammad Ali og Oliver Drost. Indskiftet: Adam Jørgensen, Emmanuel Ogude og Michael Jonssen. Træner: Morten Rutkjær.

Det blev en sikker hjemmesejr på 3-1. På grund af skader blev det kun til 12 kampe i foråret. Alligevel scorede Emmanuel 8 mål, og han var med sin energi og teknik en klar forstærkning af holdet. Nu håber vi han kan holde sig skadesfri i efterårets kampe.

Efteråret 2016 blev en stor succes for Ogude, han blev topscorer i 2. division (11 mål i 14 kampe), B.93 kvalificerede sig til oprykningsspillet, B.93 slog superligaholdet Esbjerg 1-0 (Ogude scorede sejrsmålet i 88. minut) og Ogude blev af divisionsforeningen kåret til årets profil i 2. divisionerne. Og han blev også - ikke overraskende - kåret til efterårets spiller i B.93. Den populære og attraktive spiller forlængede sin kontrakt med B.93 med et halvt år til 31-12-2017. Guldfuglen sluttede året med en uges træningsophold i Brøndby.

25. november 2016 / Palle 'Banks' Jørgensen


Profil_Mangler

Ohlsen, Arvid

Arvid Valdemar Ohlsen, f. 08-06-1910 (København), midtbanespiller, 7 kampe/0 mål (1933/36).

Arvid Ohlsen debuterede i maj 1933 i sæsonens sidste kamp i 1. division, hvor modstanderen var KB.

Haldur Lasthein og Henry Nielsen havde meldt afbud, og det gav debut til Arvid og Victor, så holdet blev: Svend Jensen – Raymond Hansen, Børge Holmfred – Arvid Ohlsen, Knud Rasmussen, Victor Andersson – Carl Stoltz, Børge Mørch, Svend Petersen, Kaj Uldaler og Erik Christensen.

Den nye halfbackkæde blev ingen succes. KB vandt en sikker sejr på 4-0.

Tre af KB’s mål blev scoret af Wilhelm Nielsen (født 1899/død 1986), der var far til den berømte tennisspiller Kurt Nielsen (født 1930/død 2010).

Arvid må have gjort det rimeligt, for han fik genvalg til kampen efter, sæsonens sidste i KBU-turneringen mod Fremad A. (3-1). Og det blev til endnu fem kampe i 33/34 og 35/36-sæsonerne.

Arvid Ohlsen døde den 2. november 1983 (Gladsaxe). Han blev 73 år.

7. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




olesen_heineOlesen, Heine

Heine Max Olesen, f. 11-04-1981 (Grenaa), angriber, 8 kampe/1 mål (2005).

Heine Olesen kom fra Grenaa i foråret 2005. Sæsonen 2004/05 blev kaotisk, idet ejerne Preben Elkjær og Thomas Olsen kort før sæsonstarten meddelte, at de ville droppe ejerskabet. Kort inden havde forårets træner Peter Nielsen meddelt, at han stoppede. Derved var divisionsholdet uden træner, uden spillere og uden penge. 

Det lykkedes klubben, at få Dan Lübbers og Danny Jung til at påtage sig jobbet som spillende trænere. De havde kun kort tid til, at få samlet en trup. Efteråret 2004 havde resulteret i 15 kampe og 11 point. Så derfor var det passende med forstærkninger.
Heine Olesen var en energisk angrebsspiller, der gik gennem ild og vand. Han debuterede som 24-årig i hjemmekampen mod Fremad Amager, som var turneringskamp nummer 16 i sæsonen 2004/05 i 1. division.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Kim Madsen, Nikolaj Lund (debut), Martin L. Jensen, Jonas Schumacher – Emil Dyre Nielsen, Danny Mirabel - Jesper Falck (debut), Bo Henriksen (debut) og Danny Jung. På bænken: Andreas Schaarup (målmand), Adam Geertsen, Anders Hadberg og Heine Olesen (debut). Træner: Danny Jung og Dan Lübbers.

Kampen blev tabt med 1-2, og derved var situationen i bundstriden ikke blevet lysere. Heine kom på banen i det 77. minut, og det lykkedes ham at reducere til 1-2 i det 90. minut. Da de to næste kampe mod Dalum (1-4) og NFA (1-2) og blev tabt, valgte bestyrelsen at udskifte makkerparret Danny Jung og Dan Lübbers med den nye træner Ole Mørk. 

Den første kamp med Ole Mørk som træner var positiv, idet udekampen mod Brønshøj sluttede 2-2. Som sædvanlig var Heine på bænken med indskiftning i 2. halvleg. Det var han også i næste kamp, hjemme mod AB (1-3). Og igen blev Heine indskiftet i 2. halvleg, og han scorede minuttet efter, at han var kommet på banen – scoringen var beklageligvis i form af et rødt kort. 

Efter fem kampe som udestarter, efterfulgt af to spilledags karantæne og endnu to kampe som udestarter lykkedes det endelig Heine, at få en plads i startopstillingen. Det var i udekampen mod Ølstykke, som resulterede i forårets eneste sejr (2-1). Trods denne succes var det Heines sidste kamp. Det skyldes, at han brækkede anklen.

Trænerskiftet gav ikke den ønskede chokvirkning (12 kampe og 6 point), og B.93 røg ud med et brag. 

Heine forsøgte senere et comeback i Værløse, men anklen holdt ikke. Her syv år efter volder anklen stadig problemer trods jævnlige operationer. Heine bor i dag i fødebyen Grenaa, hvor han driver en restaurant og fiskebutik.

13. marts 2012 / Palle ”Banks” Jørgensen



olesen_michael_2Olesen, Michael

Michael Olesen, f. 31-10-1966 (København), midtbanespiller, 4 kampe/0 mål (1985).

Michael O. har kun spillet i B.93. Han var ungdomsspiller med Torben Rasmussen, der var den store stjerne, så Michael skulle bare spille bolden i dybden, så klarede Torben resten med sin hurtighed. Netop hurtighed var ikke Michaels speciale. Til gengæld var han en eminent tekniker.

Michael O. fik sin debut på førsteholdet som 18-årig den 28.september 1985. Han var udtaget til kampen på Østerbro Stadion mod Køge. Sæsonens kamp 23 i 1. division. Han debuterede sammen med målmanden Bo Nielsen. De var kommet med i stedet for Carsten Friis og Jean Jensen.

Holdet var: Bo Nielsen – Ole Rojas, Tom Jensen, Ole Petersen, Poul Jørgensen – Jan Jacobsen, Lars Vang Jensen, Allan Nedergaard, Steen Jakobsen – Henrik Nielsen og Per Jensen. På bænken: Michael Olesen og Michael Dahl. Træner: Erik Dennung. 

Kampen sluttede 1-1, efter Ole Rojas havde scoret til 1-0. Michael O. kom ind for Steen Jakobsen i 2. halvleg.

Det var oplagt, at B.93 ikke kunne undgå nedrykning, så man ville spille nogle unge spillere ind. Michael O. fik tre kampe yderligere i slutningen af sæsonen. Det var mod Næstved (2-2), Herfølge (0-2) og AGF (2-3). B.93 rykkede ud sammen med Frem, Hvidovre og Køge. Alle fire hold havde været danske mestre – pudsigt, men sandt.

Michael O. kom ikke senere på 1. holdet, og mon ikke det har været hans egen skyld. Han havde ikke ry for, at være en træningsnarkoman. Ambitionerne har nok nærmere gået på at have det sjovt.

Michael Olesen spillede 33 kampe på 2. holdet i perioden 1985/93. Kamptallet var fordelt således: 18, 4, 4, 1, 2, 0, 0, 0 og 4.  Med 18 kampe i 1985 var han med på holdet, ud fra kampantal, der vandt DS: Jean Jensen – Bent Due, Lars Højberg, Steen Larsen, Lars Arnskov – Kent Klausen, Michael Olesen, Claus Jensen – Claus Madsen, Per Jensen og Lars Mortensen.

Michael Olesen, der var portør på RH, blev senere ansat i klubkammeraten Leo Noers ’Enetpulse’, der primært formidler sportsresultater.

Michael O. spiller gammelmandsfodbold i B.93. Han har endnu ikke fået bræt alt krudtet af. Resultater fra veteranholdet indgår dog ikke i enetpulse-konceptet.

30. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



olsen_alfOlsen, Alf

Alf Aage Olsen, f. 03-09-1893 (Frederiksberg), angriber, 47 kampe/28 mål (1910/14).

Spillede 19 A-landskampe/8 mål (1912/26), fordelt på B93 (1), KB (13) og Fremad Amager (5). Alf Olsen var den første der opnåede landskamp for flere forskellige klubber. Han scorede i sine første fire landskampe, en rekord der stadig består. Alf var ikke så stor, men han var en fremragende boldjonglør, en tekniker af højeste internationale klasse, og så han havde en sparketeknik, som kun få danskere var i nærheden af.

I KBU-historiens første pokalfinale (1910) B93-KB 2-0 scorede han til 1-0 efter at have snydt tre mand. Han ramlede sammen med KB's målmand Ludwig Drescher og faldt besvimet om, men nåede at spørge "Blev der mål". Alf blev straks kørt på hospitalet, hvor det viste sig at han havde brækket anklen. Situationen blev årets hit i Blæksprutten.

Alf var købmand. Han døde 18-08-1976 (Vanløse) som 82-årig.

1. juli 2011 / Palle "Banks" Jørgensen.

 


 



Olsen_AllanOlsen, Allan

Allan Arnecke Olsen, f. 21-10-1973 (Amager), angriber, 7 kampe/2 mål (1993).

Senior: Kastrup (1992), B.93 (1993), Kastrup (1993/95), Fremad Amager (1995/96) og AB (1996/97).

Allan Olsen kom til klubben fra Kastrup før foråret 1993, klubbens 100 års jubilæumsår. Allan var en høj angriber, hurtig og målfarlig. Han var en lidt beskeden type.

Allan debuterede som 19-årig på førsteholdet i forårets første kamp, den 20. marts hjemme mod fængselsbyen Horsens. En kamp i 1. division, hvor begge hold var oprykkere.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Mark Mladenovic, Henrik Fricke, Jan Jacobsen, Lars Ibsen (debut) – Thomas Raaschou, Jan Carlsen, Peter Bo Hansen – Tom Sander, Flemming Jørgensen og Danny Jung. På bænken: Mads Øland og Allan Olsen (debut). Træner: Erling Bøje.

Kampen sluttede 2-2, begge mål scoret af Danny Jung. Og Allan Olsen kom på banen i 2. halvleg. Det så bare 329 tilskuere. Allan Olsen var med i sæsonens første syv kampe, de tre som indestarter. Han scorede i hjemmekampene mod Vanløse (1-0) og Nørresundby (1-2).

Allan Olsen sluttede foråret med tre kampe på 2. holdet, som var under ledelse af træneren Finn ’Ludo’ Jensen.

Efter kun en halvsæson i B.93 vendte Allan tilbage til de valgte omgivelser i Kastrup. Han skiftede i foråret 1997 til superligaklubben AB, hvor han fik Christian Andersen som træner. Efter 14 superligakampe/5 mål fik hans karriere en særdeles brat afslutning, søndag den 27. juli 1997. Inden busafgang til udekampen i Ikast blev han anholdt i klubbens cafeteria af narkopolitiet.

Allan Olsen fik efterfølgende en lang fængselsstraf på seks år for sit virke som narkopusher. Dommen blev efterfølgende forlænget pga. påvirkning (trussel) af vidner. Tilbage til 1995 havde han modtaget tre domme for narko, og afsonet tre måneders fængsel, hvilket AB godt havde hørt rygter om. Alligevel gav de han en toårig kontrakt.

Den korte tid Allan var i B.93, var han kendt som en beskeden og høflig ung mand. Ingen vidste, at han levede på 1. klasse med dyre biler, luksuslejlighed, speedbåd og jævnlige kasinobesøg.

6. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Olsen_AnthonOlsen, Anthon

Ole Anton Olsen, f. 14-09-1889 (København), angriber, 227 kampe/268 mål (1904/28). Spillede 16 A-landskampe/14 mål (1912/27). 

Anthon fik en forrygende landsholdsdebut ved OL i 1912. Mod Norge scorede han tre mål (7-0), i semifinalen mod Holland to mål (4-1), og i finalen mod Storbritannien to mål (2-4). Især målet mod Holland til 4-1 gav stor omtale i den udenlandske presse. Det var et kanonmål, hvor han helflugtede bolden i nettet fra 30 meter. 

Anthons hårde skud i almindelighed, og det omtalte mål i særdeleshed, gav ham tilnavnet "kanonen". OL-finalen var hans eneste nederlag i sine16 landskampe. Den sidste landskamp Anthon spillede, var et comeback i 1927 efter seks års fravær. Han var på det tidspunkt 38 år, hvilket historisk kun er overgået af Morten Olsen og Jørgen Olesen (AGF).

Ungdom: Hermod, Freja, ØB og B.93. Som maskinmester var han ofte på farten, hvilket gik noget ud over karrieren. Senere blev han maskinmester i Østerbro Svømmehal. Den hårdtskydende Anthon var altid i en eminent kondition. 

Anthon debuterede for B.93 som 16-årig, og spillede den sidste kamp som 38-årig. I mellemtiden var der gået 22 år, 9 md. og 23 dage. Der er klubrekord, efter følger Michael Rohde (21 år, 11 md., 16 dag). I kampen om ældste spiller er stillingen omvendt. Med sine imponerende 268 mål er Anthon klubbens mest scorende, igen foran Michael Rohde (254 mål). Anthon var med til at vinde DM i 1916 og 1927.

Egentlig hed han Anton (og ikke Anthon), men da han næsten altid blev benævnt Anthon respekteres dette. Anthon sad i bestyrelsen 1920/21 og 1926/29. Han var en rigtig klubmand, meget afholdt.

Anthon var søn af Johan Peter Olsen og Flora Frederikke, født Seiffert. Anthon var den yngste af tre børn. Han var underlagt storesøstrene Julie *15.03.1881 og Henriette *06.09.1882. Anthon blev gift 14.06.1919 (ikke 01.11.1919 som Politiets Registerblade siger) med Carla Christine Olsen (som var født Olsen) *14.02.1892 (døde 23.02.1978). Sammen fik de datteren Else *02.11.1923.

Anthon Olsen døde den 17. marts 1972 (Gentofte). Han blev 82 år.

12. juli 2011 / Palle ’Banks’ Jørgensen



olsen_bent_b93Olsen, Bent

Bent Thyge Olsen, f. 04-02-1945 (København), midtbanespiller, 1 kamp/0 mål (1967).

Bent Olsen, bedre kendt som ’Nobby’, har altid kun spillet i B.93. Han spillede tre år som junior, da man opdagede han havde opgivet forkert fødselsår ved indmeldelsen som lilleput. Lidt tidligt, at starte en kriminel karriere. De mange år som junior havde åbenbart sin fordel. 

Bent Olsen kom med på KBU-holdet til det årlige landsjuniorstævne i Vejle i 1961. Han gjorde det så godt, at han efter stævnet blev nomineret til et ’All-star hold’, som så således ud: Gert Krogh (Nexø) – Torben Svensson (B1901), Hardy Hansen (Frem) – Bent Olsen (B.93), Jørgen Ole Holm (Viking), Ebbe Pedersen (Herfølge) – Heinz Sørensen (ØB), Frank Mathiesen (B1903), Freddy Hansen (Odense KFUM), Jørgen Peter Hansen (Esbjerg) og Peter Lee Sørensen (Lyngby).

Som ungdomsspiller var Bent Olsen kendt som én der gik til makroner, deraf tilnavnet Nobby, opkaldt efter den engelske terrier Nobby Stiles. Som højre half var hans direkte modstandere spillere som Finn Laudrup (Vanløse), Frank Mathiesen (B1903) og Frits Ahlstrøm (KB). De brød sig ikke om når Nobby gik til stålet, han tacklede på alle mulige måder, også med røven.

Nobbys karriere som 1. holdsspiller begrænsede sig til en 12-mand i pokalkampen i Holstebro (1-3) i 1967. Da han kom på banen fra starten af 2. halvleg, Tom Andersen udgik med en skade, blev han den første i klubhistorien der blev skiftet ind. Begrebet 12-mand var indført i DBU-pokalturneringen 1967/68 (og turneringen 1968). Der var afbud fra Flemming Nielsen og Tom Søndergaard, som ikke ’havde tid’.

Pokalholdet var: Bent Jørgensen – Hans Paulander, Tom Andersen – Bernhard Deneke, Svend Hansen, Flemming Mathiesen – Per Jürgensen, Leif Kronholm, Arvid Christensen, Kenn Hansen og Finn ’Ludo’ Jensen. På bænken: Bent Olsen. Træner: Bengt Annemann. 

Da Bent Olsen kom på banen var stillingen 1-0 til Holstebro fra Jyllandsserien. Arvid Christensen reducerede til 2-1, men hjemmeholdet svarede igen med endnu et mål. Skandale.

Bent Olsens største succes som senior var, da han som førsteårs senior var med til at vinde Københavnsserien med 2. holdet. Det var med spillere som Flemming Mathiesen, Jens Øhrwald, Eugen Pedersen, Lindy Olsen, Kurt Arnskov og på kassen Preben Fahrenholtz eller Palle ’Banks’ Jørgensen.

Bent Olsen har spillet på alle klubbens hold – fra lilleput til Grand Old Masters. Efter et nyt knæ er han holdt op med at tackle igennem. Bent var ansat mange år i DSB, som ansvarlig for skinnerne lå som de skulle. Da klubben flyttede til Svanemølleanlægget, og han hørte, at 2. salen på ’Slottet’ havde været beboelse for Øresundshospitalets sygeplejeelever, var han straks oppe og se, om der var nogen der ikke var flyttet endnu. 

Bent Olsen, der er i sauna hver tirsdag sammen med Finn Jacobsen, Ole ’Grønthandler’ og Hans Hesselberg, var i mange år blomsteransvarlig på den store terrasse.

20. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Olsen_BjarneOlsen, Bjarne

Bjarne William Olsen, f. 11-11-1945 (Frederiksberg), målmand, 17 kampe/0 mål (1966/69). 

Bjarne Olsen, blikkenslager, kom til klubben i 1965 fra den lille klub Hekla. Han havde spillet enkelte kampe på Heklas førstehold, men det var som højre half. Kloge hoveder i B.93 fandt på, at han skulle være målmand.

Og allerede året efter debuterede han på førsteholdet. Bjarne var en smidig målmand, hurtig på stregen. Han var ikke så dominerende ude i feltet, hvilket var meget naturligt med den manglende rutine.

Bjarne fik sin debut i pokalkampen ude mod Ballerup den 25. september 1966, årets eneste kamp hvor den normale målmand Bent Jørgensen ikke kunne spille.

Holdet var: Bjarne Olsen – Kurt Olsen, Peter Larsen – Bernhard Deneke, John Christensen, Leif Kronholm – Per Jürgensen, Erik Rønnow, Arvid Christensen, Svend Petersen og Finn ’Ludo’ Jensen. Træner: Bengt Annemann.

Det blev til en sikker sejr på 2-0 til favoritterne fra B.93. Og Bjarne Olsen havde en rolig dag i buret. Målscorer var Svend Petersen og Arvid Christensen.

Efter B.93 i 1967 (2. division) havde tabt 3-4 på Østerbro Stadion til Vanløse i en underholdende kamp, blev Bent Jørgensen sat af til fordel for Bjarne, der var med i de næste tre kampe mod: B1909 (1-3), Randers F. (1-5) og Næstved (2-3). Herefter var det retur med Støvsugeren i målet.

Bjarne Olsen stod til gengæld hele foråret 1969, klubbens første sæson nede i 3. division. Han stod en fin halvsæson. I efteråret var Bent Jørgensen, der havde spillet 199 kampe, tilbage i målet.

Bjarne stoppede ved udgangen af 1969 efter tre år i klubben. Og vi tror nok han helt stoppede med fodbolden, både på mål og i marken. Han bor på Amager. 

22. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Olsen_Carl Olsen, Carl

Carl Olsen, f. 28-07-1896 (København), forsvarsspiller, 28 kampe/0 mål (1913/15).

Ungdom/senior: B.93. Da Carl blev senior, kom han straks på 1. holdet som back. Hans udvikling som spiller var jævn og pålidelig, noget der stod nøje i forbindelse med hele hans karakter og naturel. Civilt var Carl kontorelev hos DFDS. Ligesom på sit kontor, var han på boldbanen et interesseret, flittigt og pålideligt ungt menneske med et meget vindende væsen.

Carl Olsen debuterede 07-09-1913 mod B1903 (6-0), og han spillede samtlige kampe i 1913/14 og 1914/15. Han blev KBU-mester i 1914/15. Hans sidste kamp 16-05-1915 var en særlig pokalturnering, hvor kun de fire baneejende klubber (AB, KB, Frem og B.93) deltog. B.93 spillede 1-1 mod Frem – og B.93 tabte lodtrækningen. Blot 83 dage senere tabte Carl kampen mod Øresund.

Holdet i hans sidste kamp: Hans Julius Rützebeck – Carl Olsen, Georg larsen – Einar Madsen, Christian Hansen, Christian Grøthan – Victor Klein, Michael Rohde, Carl Schultz, Anthon Olsen og Harald Hansen.

Til trods for sin uge alder nåede Carl Olsen at blive medlem af spilleudvalgene for fodbold og cricket. Han var spået en stor fremtid i klubben som fodboldspiller og som official. Sådan skulle det ikke gå.

Carl var en ivrig rosportsmand. Han kom ulykkeligt af dage under en rotur på Øresund. Han var på rotur med DFDS' personaleroklub. Robåden blev væltet af en kastevind. Carl ville svømme efter hjælp, de andre blev ved båden og blev reddet af en tilsejlenden båd. Carl derimod nåede aldrig i land.

Carls lillebror Eduard Olsen (f. 1901), debuterede for B.93 i 1920, men det oplevede Carl ulykkeligvis ikke. Og i øvrigt overtog lillebroderen Carls elevplads i DFDS (i 1915). Eduard opnåede 50 års jubilæum i DFDS.

Carl Olsen døde den 8. august 1915 (København). Han blev blot 19 år.

22. august 2015 / Palle ”Banks” Jørgensen



Eduard_Olsen_300px

Olsen, Eduard

Harry Eduard Olsen, f. 06-08-1901 (København), midtbanespiller/angriber, 8 kampe/2 mål (1920/27).

Eduard var lillebror til Carl Olsen, der nåede at spille 28 kampe (1913/15), inden han så tragisk druknede i Øresund i en alder af 19 år. Eduard overtog storebror Carls elevplads i DFDS i 1915. Han opnåede, at blive kontorchef for indenlandsgodsekspeditionen. Han fejrede 50 års jubilæum i november 1965 og gik på pension året efter.

Eduard Olsen, der blev regnet for et stort talent, debuterede i 1920. Men syv år senere havde han spillet ni kampe. Og det var først i 1928 han fik sit ’gennembrud’.

Efter at have vundet KBU-turneringen skulle B.93 spille om DM. Første step var Kredskampe, hvor B.93 var i pulje med Korsør (7-1), B1909 (2-2) og Fredericia (3-0). De fem kredsvindere, Frem (0-1), HB (8-2), Fremad A. (9-2) og B1903 (3-1), skulle herefter mødes i en enkeltturnering om DM.

I den sidstnævnte kamp mod B1903 stillede B.93 op således: Svend Jensen – Charles Jensen, Helge Scharff – Poul Zølck, Poul Jensen, Ejner H. Hansen – Leo Hansen, Michael Rohde, Eduard Olsen, Anthon Olsen og Georg Hansen. Med to mål var Eduard i høj grad medvirkende til sejren på 3-1.

Slutstillingen var den, at B.93 (målscore 20-6), Frem (18-11) og B1903 (15-7) alle havde 6 point. Fremad havde 2 point og sensationen HB havde 0 point.

DBU udskrev omkampe mellem B.93, Frem og B1903, idet unionen ikke regnede med målkvotient (de havde nok ingen lommeregner). Da B.93 skulle på tur til Norge/Sverige og B1903 havde arrangeret 25 års jubilæumskampe meldte de fra. Det hele endte med, at der ikke blev kåret nogen mestre i 1928. Derved gik B.93 glip af et danmarksmesterskab til samlingen.

Eduard blev i 1924 gift med Hedvig Fricke (1899/95). De fik en datter i 1930 og et barnebarn Pernille Fricke Pedersen i 1954, som i 1989 fik en søn (som kun Hedvig oplevede). Barnebarnet Pernille har fremtryllet et billede af sin morfar Eduard, som hun betegner som et meget omsorgsfuldt menneske, en dejlig ægtefælle, far og morfar. 

Eduard Olsen døde den 15. februar 1985 (Charlottenlund). Han blev 83 år.

22. august 2015 / Palle ”Banks” Jørgensen




Ny_Profilfoto_Mangler_300x300px

Olsen, Ernst

Knud Ernst Olsen, f. 16-09-1902 (København), angriber, 3 kampe/4 mål (1921).

Ernst Olsen fik en debut der ville noget. Han blev i fraværet af Michael Rohde udtaget til pokalkampen mod KFUM den 18. september 1921 i Kjøbenhavns Idrætspark.

Holdet var: Kaj Olsen – Georg Larsen, Helge Scharff – Christian Grøthan, Poul Jensen, Oscar Jensen – August Bøge, Ernst Olsen (debut), Magnus Simonsen, Anthon Olsen og Otto Palby.

B.93 vandt den forventede sikre sejr med 7-3 (3-1). I kampens 52. minut scorede Ernst Olsen til 4-1. Det var ikke så usædvanligt; det usædvanlige var, at det var hans fjerde mål.

Det var altså tæt på, at han havde tangeret Otto Palbys rekord med fire debutmål i første halvleg. Samme Palby. Det ene mål Ernst scorede (til 2-1), var dog noget tvivlsomt. Dommeren Poul Nielsen (den falske Tist), dømte bolden over stregen, selvom han var placeret 40 meter fra målet.

Ernst Olsen fik genvalg til semifinalen mod ØB (7-0), hvor han ikke scorede. Det blev også til en speciel turneringskamp mod mellemrækkeholdet Viktoria (6-0), hvor han heller ikke scorede. Til KBU-pokalfinalen mod B1903 (1-2) var Ernst erstattet af Michael Rohde – og det er jo ingen skam.

Ernst Olsen døde den 16. november 1972 (Vanløse). Han blev 70 år.

6. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




olsen_frankOlsen, Frank

Frank Olsen, f. 07-06-1955 (Brøndbyvester), angriber, 32 kampe/8 mål (1978). 

Frank Olsen på 22 år kom fra Køge i forbindelse med, at der blev indført betalt fodbold i 1978. Frank spillede i Køge i 1977 (23 kampe/6 mål). Han havde spillet 128 kampe for Brøndby.

Udover Frank gik B.93 ud og hentede: Lars Hansen (KB), Henrik Sørensen (B1903), Kim Lyshøj (B1903), Peter Hertz (Ballerup) og Klaus Juliussen (Næstved). Spillerne fik en beskeden månedlig løn på et par tusinde. Til gengæld fik de 600 kroner i bonus pr. point, hvis de var med i kampen. Frank, som spillede alle kampene, fik således DKK 21.300,- i bonus.

Frank Olsen var en målfarlig angriber, der primært spillede på venstrekanten. Frank debuterede i den første kamp med betalt fodbold (over bordet) i 1978. Det blev 1. divisionskampen B.93-AGF, der blev spillet lørdag den 1. april i Idrætsparken, der åbnede betalt fodbold.

Holdet var: Peter Jørgensen – Gunnar Aagesen, Ole Petersen, Peter Hertz, Jan Ilsø – Ole Jensen, Kim Lyshøj – Henrik Sørensen, Lars Hansen og Frank Olsen. På bænken: Finn Ilsø og Steen Jepsen. Træner: John Sinding.

Kampen blev vundet 3-1 (2-0). Lars Hansen scorede til 1-0 og 2-0 og Henrik Sørensen til 3-1.

Frank viste sin målfarlighed ved at score otte mål: Slagelse (3-3), Frem (2-0), Esbjerg (3-1), Næstved (3-0), OB (1-3), Skovbakken (4-0), Frem (1-0) og Randers Freja (3-1).

Frank Olsen havde sin pæne andel af den gode sæson i 1. division, hvor B.93 sluttede som nummer syv med 30 kampe, 15 vundet, 4 uafgjorte og 11 tabte. Målscore 45-40. Vinder af det første DM med betalt fodbold blev: Vejle foran Esbjerg og AGF – herefter: OB, B1903, KB, B.93, Slagelse, Skovbakken, Frem, Kastrup, B1901, Næstved og de tre nedrykkere: Frederikshavn, Køge og Randers Freja.

Frank Olsen vendte tilbage til nedrykkede Køge i 1979, hvor han spillede 29 kampe/18 mål.

26. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



olsen_georg

Olsen, Georg

Georg ’Baunsøe’ Olsen, f. 05-01-1884 (København), forsvarsspiller, 52 kampe/0 mål (1917/22).

Georg Olsen kom fra Frem, hvor han ikke er noteret for nogen førsteholdskampe.

Georg debuterede i en alder af 33 år i den første kamp i sæsonen 1917/18, som var mod B1903. Det blev en solid sejr på 8-0 til B.93 på mål af Anthon Olsen (4), Michael Rohde (2), Victor Klein og Poul Jensen.

Georg, der var fabrikant, og i øvrigt gik under navnet Baunsøe, spillede back i samtlige sine 52 kampe. Langt de fleste i venstre side.

I pokalturneringen 1918 var B.93 kommet i finalen efter lette sejre over HIK (10-1), HB (10-0) og Borup (6-0). Lodtrækningsheldet ophørte af naturlige årsager til finalen, som var Frem.

Holdet var: Willy Hansen – Oluf Kinck Petersen, Georg Olsen – Christian Grøthan, Fritz Tarp, Helge Scharff – August Bøge, Michael Rohde, Poul Jensen, Anthon Olsen og Otto Palby.

Finalen blev vundet af B.93 med de sikre og underholdende cifre 5-2.

Dagens helt var storskytten Anthon Olsen med fire mål. Det sidste blev sat ind af Poul ’Pølse’ Jensen, der startede sin karriere helt i front.

Vi må have forsket i hans høje debutalder og baggrunden for han gik under navnet Baunsøe. Det bliver ikke i denne uge.

Georg Olsen døde den 31. december 1951 (København). Han blev 67 år.

6. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



aOlsen_Henrik_LyngsoOlsen, Henrik Lyngsø

Henrik Lyngsø Olsen, f. 25-02-1984 (Glostrup), angriber, 113 kampe/51 mål (2005/11).

Ungdom: Blovstrød, Birkerød, LFA, Birkerød. Senior: Birkerød (2003/05), B.93 (2005/07 – 50 kampe/32 mål), AB (2007/08), B.93 (2008/11 – 63 kampe/19 mål), Birkerød (2011/13),Blovstrød (2013/14) og Birkerød (2014/efterår>). 

Henrik Lyngsø Olsen kom til B.93 fra Birkerød som 21-årig. Han var en kompromisløs angriber, målfarlig og pågående. Da Henrik kom til klubben, var det er hold i krise. B.93 var rykket ud af 1. division. Træneren Ole Mørk skulle fortsætte med det klare mål, at få holdet tilbage til 1. division. 

Henrik debuterede i den første kamp i sæsonen 2005/06, som var en udekamp mod Brøndby II.  Det var et skræmmende ringe hold, det var lykkedes træneren Ole Mørk at stable på benene. Vel nok det dårligste i historien. 

Holdet var: Nicolas Nielsen – Bjarke Vind, Kasper Larsen, Mike Linde Andersen (debut), Yves Mavula (debut) – Kim Madsen, Aske Krohn – Emil Dyre Nielsen, Amin El-Chaer (debut), Henrik Lyngsø Olsen og Anders Hadberg. På bænken: Esben Madsen (målmand), Vehbi Sariboga (debut), Michael Szymanski og Ronnie Mirabel (debut). Træner: Ole Mørk.   

Det blev til et nederlag på 0-2. Brøndbys divisionsreserver var klart overlegne. Det blev et dårligt efterår med 14 kampe og sølle ni point. Ole Mørk fik ikke forlænget sin kontrakt, og Michael Schäfer skulle redde B.93 ud af suppedasen. Det lykkedes, så B.93 endte på 8. pladsen. 

Henrik fik sit gennembrud i sæsonen 2006/07 hvor han scorede 22 mål i 25 kampe. Indenfor otte dage i september 2006 scorede han ni gange i alt, fordelt således, hjemme mod KB 5-0 (2 mål), hjemme mod Glostrup 6-0 (4 mål) og ude mod Roskilde 4-0 (3 mål).

Efter sæsonen blev Henrik kontaktet af 1. divisionsklubben Frem, som tilbød ham en kontrakt, som han ikke kunne sige nej til. Problemet var bare, at Frem, pga. økonomien, slet ikke måtte indgå nye aftaler. Kontrakten måtte derfor rives i stykker. I stedet kom Henrik til AB, hvor han spillede 1½ år, uden den helt store succes.

Henrik vendte tilbage til B.93 i foråret 2009. Efter en skadespause var han med på bænken, sammen med bl.a. Olcay Senoglu, i den afgørende kvalifikationskamp i Brabrand. De kom begge på banen efter Brabrand på et kvarter, havde vendt 0-2 til 3-2. Første kamp på det nyrenoverede Østerbro Stadion var endt 0-0. Det var klubbens største skuffelse siden 1954 (nedrykning i Køge, red.).

Henriks anden periode i B.93 varede 2½ år. Han spillede for det meste på midtbanen, hvor han udførte et enormt arbejde. Hans træfsikkerhed var til gengæld ikke, hvad den havde været. Og så røg han ind i en masse skader, et alderdomstegn. Det blev til 63 kampe/19 mål.

Efter sæsonen 2010/11 valgte Henrik, at vende tilbage til sin gamle klub Birkerød, der var rykket op i 2. division/øst. Her blev han genforenet med Kofi Dakinah og Jan Isaksen. Efter to sæsoner i Birkerød valgte Henrik Lyngsø i sommeren 2013, at skifte til barndomsklubben Blovstrød i Serie 2. Han kunne ikke opfylde kravet til træningsmængden i Birkerød. Henrik var i sæsonen 2013/14 med til at spille Blovstrød op i Serie I. I efteråret 2014 vendte Henrik endnu engang tilbage til Birkerød, der netop var rykket ned i DS.

27. juli 2014 / Palle ”Banks” Jørgensen


 

olsen_kaj

Olsen, Kaj

Kaj Olsen, f. 19-11-1896 (Roskilde), målmand, 56 kampe/0 mål (1920/25).

Kaj Olsen på 23 år blev klubbens faste målmand de kommende fem sæsoner.

Sæsonen 1920/21 var startet med markspilleren Charles Jensen på kassen i de første fire kampe, men så kom Kaj til udefra. Noget usædvanligt fik han sin debut i en pokalfinale.

Modstanderen var B1903. Efter fem minutter førte B.93 med 2-1 (to mål af Michael Rohde), men endte med at tabe 2-3. Der var 7000 tilskuere i Idrætsparken.

Dommeren Lauritz Andersen (Velo) udviste Anthon Olsen for at klappe og samtidig råbe ’Bravo, det var godt dømt’ af en offsidekendelse.

B1903 havde 17 skud på mål og B.93 tilsvarende 16. Til gengæld vandt B.93 med 8-5 i hjørnespark.

Kaj Olsen var med på den store treugers tur til Spanien i 1921/22, hvor han – noget usædvanligt - var eneste målmand i truppen på 18. Han var således ankermand i de tre berømte kampe mod Barcelona (2-1, 1-4 og 2-0).

Det lykkedes Kaj Olsen at blive pokalmester. Det var i 1922, hvor Frem blev besejret med 4-0.

Holdet var: Kaj Olsen – Fritz Tarp, Charles Jensen – Christian Grøthan, Poul Jensen, Helge Scharff – August Bøge, Michael Rohde, Magnus Simonsen, Poul Nielsen (den falske Tist) og Georg Hansen. Det så 14000 tilskuere.

Ved starten af sæsonen 1925/26 blev Kaj Olsen vippet af målmandspinden, men det var ingen skam.

Hans afløser var nemlig Svend Jensen, klubbens gennem tiden suverænt bedste målmand (41 A-landskampe), og vel nok landets næstbedste (efter Peter Schmeichel) i historien.

Kaj Olsen døde den 4. juni 1932 (Søborg). Han blev 35 år.

6. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen





Olsen_Kurt

Olsen, Kurt

Kurt Guttmann Olsen, f. 01-08-1939 (København), forsvarsspiller, 141 kampe/10 mål (1958/66).

Ungdom/Senior: B.93. Kurt var en fysisk stærk spiller med en fin sparketeknik. Spillede altid med optimisme og godt humør. Og han gik altid til vaflerne. Kurt var angriber som ungdomsspiller og i starten af sin seniorkarriere. Senere spillede han højre eller venstre back.

Kurt Olsen fik en debut der ville noget (30-11-1958). Som nyoprykket ynglingespiller skulle han afløse den normale centerforward Leif Poulsen (Sløjfe), der var skadet. Kampen i Næstved var afgørende for oprykning til 1. division, og hjemmeholdet var storfavorit. Olsen fik en kanondebut ved at score til 1-0 på hovedstød. B.93 vandt 2-1 (sejrsmål af Henning Bjerregaard), og rykkede overraskende op i 1. division.

Kurt var med til endnu en oprykning, som også hang i en tynd tråd. Det var i 1963, hvor B.93 vandt 3-0 ude over Odense KFUM, og rykkede op i 1. division, da Horsens kun spillede 1-1 ude mod det absolutte bundhold HIK. Busturen hjem fra Odense var meget munter, med Olsen som dirigent.

Kurt opnåede at spille syv forskellige pladser i sine ni år på førsteholdet. Højre back (43 kampe), venstre back (52 kampe), højre wing (15 kampe), højre innerwing (7 kampe), centerforward (9 kampe), venstre innerwing (3 kampe) og venstre wing (12 kampe).

Kurt Olsen var en meget underholdende type. Han stod for adskillige five-a-sider sammen med Jørgen Finkelstein, og der var ikke et øje tørt. Kurt, eller bare Olsen, var i mange år holdleder for 1. holdet. Det var også Kurt der stiftede støtteforeningen ’100-mandsklubben’ (nu: BackOp Foreningen). Kurt var en underholdende opråber til Banko, hvor han charmerede alle de ældre damer.

Kurt og hans daværende ægtefælle Tove var klubbens restauratør i flere år. Deres datter Anette var gift med 1. holdsspilleren Carsten Jørgensen. Senere dannede Olsen par med klubbens restauratør Bente Stiborg. Olsen var – sammen med Ole Andersen (ikke divisionsspilleren) - ejer af værtshuset Lincoln på hjørnet af Strandboulevarden og Classensgade.

26. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen





olsen_lauritzOlsen, Lauritz

Lauritz Olsen, f. 22-02-1869 (København), forsvarsspiller, 28 kampe/0 mål (1896/04).

Lauritz Olsen er historisk, idet han deltog i klubbens første officielle turneringskamp, søndag den 12. april 1896. Kampen, der blev spillet på Blegdamsfælleden kl. 13:00, var mod KB, og endte med et nedelag på 0-2. Begge mål blev scoret af Vilhelm Schultzer.

Holdopstillingen: 1. Alfred Hauch – 2. August Lange, 3. Peter Mikkelsen – 4. V. Neuhausen, 5. Axel Andersen Byrval, 6. Lauritz Olsen – 7. Johannes Gandil, 8. Oscar Sørensen Windinge, 9. Jacob Staal, 10. Christian Knauer og 11. Christian Arnesen.

KBU-turneringen havde kun deltagelse af AB, KB og B.93. Frem deltog ikke i årets turnering pga. dårlige resultater i sidste sæson (4 kampe/0 point, målscore 4-22). Axel Andersen Byrval og Peter Mikkelsen var derfor skiftet midlertidigt til B.93.

Lauritz Olsen, populært kaldet ’Næse-Olsen’ eller ’Sorte-Olsen’, var på holdet til 1904. Han var en ganske ejendommelig spiller. Han spillede altid med lorgnetter. Lauritz havde ikke meget begreb om at hjælpe forward, og kunne navnlig ikke sparke hen ad jorden. Men han var svær at komme forbi. Han var som halfback næsten uopslidelig, og ved sin energi og udholdenhed foregik han altid sine kammerater med det bedste eksempel.

Lauritz, cand. theol., kommunelærer, var et af de gamle ØB-medlemmer (’Gamle ØB’), der ved sammenslutningen med Melchioranerne, blev B.93’er. Han var klubbens kasserer i fire år (1896/00).

Lauritz Olsen døde den 12. maj 1928 (København). Han blev 59 år.

22. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




Olsen_LindyOlsen, Lindy

Lejf Lindy Olsen, f. 28-04-1942 (Stenmagle), angriber, 50 kampe/14 mål (1963/66).

Ungdom: Viktoria (10-14 år) og B1903 (15-18 år). Senior: B1903 (1961 - 1 kamp), B.93 (1962/66), Taastrup (1967/72) og Brøndby IF (1973).

Lindy Olsen kom som 20-årig fra B1903. Han arbejdede sammen med målmanden Bent Jørgensen på Titan. Lindy var angriber, enten på fløjen eller som frontangriber. Lindy, der var tætbygget, havde nogle ordentlige lårbasser, og han sparkede forrygende hårdt. Til gengæld var han lidt tung i bevægelserne.

Lindy debuterede på 1. holdet den 19. maj 1963, som var klubbens 70 års fødselsdag. Jubilæumskampen var en almindelig turneringskamp i 2. division mod Vanløse. I 1963 opererede B.93 med tre forskellige hjemmebaner (Københavns Idrætspark, Vanløse Idrætspark og Østerbro Stadion). I dagens anledning blev kampen spillet i Idrætsparken.

Holdet mod VIF: Bent Jørgensen – Leif Rønnow, Kurt ’Sejerø’ Nielsen – Bjarne Eklund, Leif Petersen, Finn Pedersen – Niels Forsingdal, Bernhard Deneke, Arvid Christensen, Jørgen Jacobsen og Lindy Olsen. Træner: Knud Petersen

Klubben fik sin bedste jubilæumsgave, en sejr på 2-0, målscorer Niels Forsingdal og Arvid Christensen. Og sejren betød, at B.93 for alvor kom i gang i turneringen.

Lindy fik en afgørende betydning i årets sidste kamp på udebane mod Odense KFUM, hvor det blev til en sejr på 3-0. Lindy Olsen scorede to mål og Bernhard Deneke et enkelt. Sejren betød en overraskende oprykning til 1. division, idet Horsens ude mod det abolutte bundhold HIK kun fik uafgjort (1-1). Så der var ikke mange, der drak kaffe på busturen hjem fra Odense.  

I sæsonen 1964, som således var i den bedste række, spillede han 14 kampe/3 mål. Resten af årets kampe spillede han på 2. holdet, der overraskende vandt Københavnsserien for første gang i 21 år. 

Lindy spillede kun fem kampe i 1965. Året efter (1966) spillede han de første 14 kampe, hvorefter han blev afløst af den 19-årige bankelev i Landmandsbanken (nu: Danske Bank) Finn ’Ludo’ Jensen. Året efter skiftede Lindy til Taastrup IK. Han boede i Brøndbyester, og syntes afstanden til Østerbro var for stor. Hans søn Lennart Olsen blev førsteholdsspiller i Brøndby IF (53 kampe) og blev senere træner for forskellige sjællandske hold. Lindy bor i Nykøbing Sjælland.

11. april 2017 / Palle ”Banks” Jørgensen



Nicolai-OlsenOlsen, Nicolai

Nicolai Dahl Olsen, f. 05-05-1996 (Rønne), angriber, 41 kampe/3 mål (2014/16).

Nicolai kom til klubben fra Brøndby i sommeren 2013. Han blev topscorer for U19-holdet i sæsonen 2013/14. Nicolai spiller primært venstre kant, men kan også spille 9er og højre kant. Spidskompetencer: Er meget rolig med bolden, pasningssikker, god til at erobre bolde, hovedspillet, træningsparat. Således beskriver U19-træneren Michael Hjortkjær en af sine nøglespillere.



Nicolai fik sin debut på førsteholdet i efteråret 2014, pokalkampen ude mod Jægersborg (3-0). Holdet var:

Frederik Bruhn – Jason Svensson, Marco Holst, Martin Heisterberg, Thomas Høegh – Morten Levinsen, Danny Mirabel, Bjørn Zabell – Ercan Demirbas, Jack Castelijns og Omar Roshani. Indskiftet: Simon Carstensen, Sefa Ünsal og Nicolai Olsen. Målmandsreserve: Ronni Raun.



Den 18-årige bornholmer blev indkaldt til pokalkampen i sidste øjeblik, idet der var indløbet afbud fra Oliver Drost. Han kom på banen i 70. minut, og nåede at give et godt og uimponeret indtryk. Pokalkampen blev vundet med sikre 3-0.

Nicolai fik kontrakt i slutningen af 2014. I foråret 2015 fik Nicolai forøget sit kamptal med 10, heraf tre i startopstillingen. I efteråret 2015 blev det til yderligere syv kampe, de tre som indestarter. Hans første mål kom i udekampen mod Svendborg (3-1). I foråret 2016 blev kamptallet forøget med ni, de fleste som indskifter. I efteråret 2016 blev det til 14 kampe, de ni som indestarter. Han scorede to mål i pokalkampen ude mod Roskilde KFUM (4-1).

20. november 2016 / Palle ’Banks’ Jørgensen




Olsen_RudolfOlsen, Rudolf

Rudolf Olsen, angriber, 2 kampe/0 mål (1948).

Rudolf Olsen debuterede i kamp fire i efteråret 1948 i 1. division. Rudolf var kommet med som højre wing i stedet for Sven Lorentzen, der havde fået konstateret nyrebetændelse. Som innerwing havde Rudolf en kollega, nemlig Arne Rasmussen, der også var debutant. Modstanderen var ØB.

Holdet var: Ove Jensen – Aage Christensen, Per Brandtmar – Tommy Thomasen, Poul Andersen, John Jønsson – Rudolf Olsen, Arne Rasmussen, Mogens Crone, Kaj Larsen og Aksel Kørner.

Kampen sluttede 1-1 og tilskuertallet sagde 7.200. Derved havde B.93 efter de første fire kampe, som var imod Køge (1-4), AGF (1-1), AB (1-4) og altså ØB (1-1) sølle to point.

Rudolf fik også næste kamp, som var mod Frem (0-2). Det blev en kort optræden, idet Rudolf fik en flænge i baghovedet og måtte køres på hospitalet. Han vendte dog tilbage til kampen, og det var med den største forbinding, der endnu var set i Idrætsparken. Det er forklaringen på det underlige profilbillede.

Det lykkedes dog B.93 at slutte turneringen 1948/49 som næstsidst (12 p.) foran B1909 (9 p.).

Som man kan se af holdopstillingen ovenfor, var det ikke et superhold. Siden klubben blev dansk mester i 1946 havde man mistet spillere som: Poul L. Hansen, Christen Brøgger (AB), Halvor Larsen, Arne Sørensen, Knud Børge Overgaard, Kaj Hansen, Jørgen Leschly Sørensen og Jørgen Hammeken (vendte senere tilbage).

Vi mangler oplysninger om Rudolf Olsen, bl.a. hans fødselsdato.

10. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen




Olsen_ThomasOlsen, Thomas

Thomas Michael Olsen, f. 24-08-1966 (Frederiksberg), forsvarsspiller, 95 kampe/7 mål (1987/90).

Thomas Olsen kom fra Fremad Amager i januar 1987. Thomas var en kropstærk og hurtig back. Han var en temperamentsfuld højre back, der tacklede igennem. Nogle gange lidt for meget. Han fik da også tre røde kort i sine fire år på førsteholdet (1987, 88 og 90). Han var en offensiv back, og scorede da også syv mål.

Thomas debuterede som 20-årig i den første kamp i sæsonen 1987. Modstanderen var Svendborg (1-1) på Østerbro Stadion. En kamp i 2. division, næstbedste række.

Holdet var: Jean Jensen – Thomas Olsen, Tom Jensen, Michael Dahl, Claus Mortensen – Johnny W. Hansen, Jesper Christiansen, Leif Funcke Nielsen – Jens Kolding, Torben Rasmussen og Henrik Nielsen. På bænken: Steen Larsen og Lars Højberg (kom ikke ind). Træner: Allan Steen. 

Thomas var med i 23 (ud af 27) kampe i 1987, hvor det blev til en 6. plads. I 1988 var Thomas med i 21 (ud af 27) kampe, hvor det blev til en 13. plads og nedrykning. I 1989, året hvor han ikke fik rødt, var Thomas med i samtlige 29 kampe, og med en førsteplads rykkede B.93 retur til 2. division. I hans sidste sæson 1990, var han med i 22 (ud af 27) kampe, hvor det blev til en 13. plads. Nedrykningen var suspenderet pga. turneringsomlægning. Derved spillede Thomas 95 ud af 110 mulige kampe.

Thomas skiftede i 1991 til Fremad Valby, der havde en del tidligere 93'ere, nemlig Kenneth Bech, Allan Henriksen og Michel Thyge.


Thomas’ far Vagn Olsen (årgang 1943) var landsholdsspiller i håndbold. Han spillede 11 A-landskampe/7 mål i 1970/73 for Efterslægten. Vagn, der var playmaker, spillede også for Ajax. Vagn spillede oldboys i B.93, og han var en kortere periode holdleder for divisionsholdet i B.93. 

Far og søn drev nogle sportsforretninger sammen. Thomas bor på Amager.

30. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



orben_will

Orben, Will

William Robert Orben, kalder sig Will, f. 30-03-1974 (USA), angriber, 14 kampe/1 mål (2001).

Ungdom: Lehigh University (USA). Senior: Hershey Wildcats/USA, FC København (1999/00), Viborg (2000), FCK (2001 – 2. holdet), Ølstykke (2001), B.93 (2001) og Skjold (2002). Rejste herefter hjem til USA, hvor han blev træner for skoleholdet Boys Varsity Soccer.

Will Orben meldte sig i FCK, han ville godt spille på 2. holdet. Efter et stykke tid kom Will på en deltidskontrakt, som samtidig indebar, at han derudover skulle være medhjælper for Parkens groundsman Chris Hague med at vedligeholde Parkens græs. Senere blev Will rykket op i førsteholdstruppen, og fik fultidskontrakt.

Efter et par måneder i Ølstykke kom Will til B.93 i efteråret 2001, hvor han spillede næsten alle kampene i front. Det blev dog kun til et enkelt mål (1-3 mod Frem).

Will debuterede ude mod Hvidovre (2-1).

Holdet var: Nicolas Nielsen – Rasmus K. Andersen, Thomas Høy (1 mål), Thomas Axel Madsen, Niels Madsen – Thomas Abel (1 mål), Morten Karlsen, Newroz Dogan – Ulrik Drost, Will Orben og Øssur Hansen. På bænken: Theis F. Rasmussen (målmand), Dan Lübbers, Bashkim Ziberi og Christian Brøndum. Træner: Jesper Pedersen.

Will Orben skiftede til naboklubben Skjold i 2002. I efteråret rejste han hjem til USA.

26. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



ortiz_mauricio

Ortiz, Mauricio

Mauricio Matias Ortiz, f. 24-06-1986 (Argentina), angriber, 4 kampe/0 mål (2009).

Ungdom: Argentina og AGF. Senior: AGF (2003/05 - 2 kampe/1 mål) og Ølstykke (2005/09 - 92 kampe), B.93 (2009), Birkerød (2009/10), B.93 (2010 – ingen kampe), Stenløse (2011/foråret), B.93 (2011 - 2. hold), Birkerød (2012/13) og Værebro (2014>).

En driblestærk, lille, venstrebenet, offensiv spiller. Mauricio blev hentet til AGF som 16-årig. Det var den tidligere danske landsholdsstjerne Henning Jensen, der var mellemmand via sine kontakter i Spanien. Mauricio debuterede for AGF som 18-årig, scorede, og blev betegnet som den nye Maradona. Det blev dog kun til to kampe for ’Maradona’.

Mauricia kom til B.93 som 23-årig. Det var første gang, at B.93 havde en spiller med argentinsk pas. Han havde gjort opmærksom på sig selv sæsonen forinden B.93-Ølstykke (2-3), eneste nederlag på hjemmebanen i Valby i hele sæsonen. Mauricio scorede et kanonmål for Ølstykke.

Han debuterede i den første kamp i sæsonen 2009/10, hjemmekampen mod Brøndby II (1-3). Holdet var: Jakob Thomsen – Casper Abildgaard, Rang Shawkat, Mads Ibenfeldt, Aske Krohn – Emil Dyre Nielsen, Thomas Høegh, Bashkim Ziberi, Dennis Bo Mortensen - Bashkim Kadrii og Geert Baunsgaard. På bænken: Mo Thegler (målmand), Henrik Lyngsø Olsen, Martin Heisterberg og Mauricio Ortiz.

Det blev kun til fire kampe for Mauricio. Han vendte tilbage til B.93 i 2011 (2. holdet), da udlændingestyrelsen ikke ville forlænge hans opholdstilladelse, såfremt han kun spillede i Danmarksserien. Maurice vendte tilbage til Birkerød i 2012. I efteråret 2013 blev angriberen omskolet til venstre back. Resultatet blev to røde kort samme efterår (mod B93/2-2 og FC Nordvest/3-4). Ved udgangen af efterårssæsonen rejste Mauricio tilbage til Argentina, men vendte hurtigt tilbage til Danmark.

12. august 2014 / Palle ”Banks” Jørgensen


ortiz_patrick
Ortiz, Patrick

Patrick Ortiz Andersen, f. 10-03-1989 (Islands Brygge, København), midtbane, 1 kamp/1 mål (2012).

Ungdom: Fremad Amager og B.93 (fra junior). Senior: Lyngby, FA 2000 og B.93. Patrick kom tilbage til B.93 i sommeren 2012, hvor han skulle være med til, at få klubben tilbage til divisionerne. For første gang i historien rykkede B.93 ud af divisionerne i foråret 2012.

I efteråret 2012 spillede Patrick på 2. holdet i Københavnsserien. Det blev til en enkelt kamp på førsteholdet. I pokalkampen mod Avarta (4-0) kom Patrick på banen 20 minutter før tid. 

Holdet var: Jakob Thomsen - Martin Heisterberg, Marco Holst, Rang Shawkat, Christian Andreasen - Philip Bank, Thomas Høegh, Rami Jiowda, Danny Mirabel - Chris Sørensen og Emil Dyre Nielsen. På bænken: Mads Heisterberg, Nico Jørgensen og Patrick Ortiz. Målmandsreserve: Simon Bloch Jørgensen. Træner: Kim Splidsboel.

Efter blot 13 debutminutter scorede Patrick kampens sidste mål. Hvis han lægger støvlerne på hylden nu, vil han have et superflot scoringsgenenmsnit, især hvis det bliver udmålt på spilletid.

18. november 2012 / Palle 'Banks' Jørgensen












osbaeck_flemmingOsbæck, Flemming

Flemming Osbæck, f. 11-05-1953 (København), midtbanespiller, 10 kampe/2 mål (1982).

Flemming Osbæck havde altid spillet i Kastrup, da han i 1982 foretog et overraskende skift til B.93. Han havde spillet 155 kampe for Kastrup (1972/78). Efter en alvorlig knæskade var Flemming stoppet med fodbold, og i stedet været træner for AB 70 og Dalgas.

Efter en pause på fem år genoptog han karrieren, og det blev altså i B.93. Flemming var en allround spiller med en eminent sparketeknik. Efter et par kampe på 2. holdet var han klar til, at få sin debut på førsteholdet. Det skete i udekampen mod Kolding i 1. division.

Holdet var: Bo Skovbjerg – Kim Hansen, Ole Petersen, Peter Hertz, Bjarne Pettersson – Kim Rasmussen, Jan Kreibke, Wlady Jatczak, Keld Kristensen – Lars Francker og Jens Kolding. På bænken: Tonny Madsen og Flemming Osbæck. Træner: Erik Dennung.

Kampen i Kolding blev vundet med 2-1, og Flemming kom ind i 70. minut for en skadet Jens Kolding.

Flemming Osbæck tilkæmpede sig en plads på midtbanen, og var som sådan med i begge pokalfinalerne mod B1903. I den ordinære pokalfinale scorede Osbæck til en føring på 2-1 (82. minut), da han tacklede sig igennem tre mand og hamrede bolden ind bag Per Poulsen. Kort før tid udlignede Pierre Larsen på straffespark. Den forlængede spilletid sluttede 1-1, og så skulle der efter datidens regler spilels en ny kamp. Den vandt B.93 med Osbæck på midtbanen 1-0 (Jens Nørager).

Flemming spillede 8 kampe/1 mål/1 rødt kort på 2. holdet i 1982.

Trods succesen skiftede Flemming Osbæck tilbage til sin barndomsklub Kastrup i 1983. Hans noget mere kendte storebror Jørgen Osbæck spillede al sin tid i Kastrup. Hans scorede et utal af mål.

Flemming Osbæck vendte tilbage til B.93 som oldboys. Det blev fatalt. I en veterankamp på Fælleden, hvor B.93 spillede før udflytningen til Svanemølleanlægget, faldt han pludselig om, ramt af et hjertestop. Alle genoplivningsforsøg var forgæves. 

Flemming, der lige havde købt ejerlejlighed med sin kæreste og mor til hans to børn, blev kun 40 år.   

Flemming Osbæck døde den 21. april 1994 (boede på Amager). Han blev 40 år.

29. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

overgaard_knud_boergeOvergaard, Knud Børge

Knud Børge Overgaard, f. 21-03-1918 (Viby J.), midtbanespiller, 111 kampe/11 mål (1940/48). Spillede 8 A-landskampe/0 mål (1945/48).

Ungdom: AGF. Senior: AGF (1936/40 - 61 kampe/19 mål) og B.93 (1940-48). 

Knud Børge debuterede på landsholdet (1945)  i "frihedskampen" ude mod Sverige (1-2) på sin favoritplads som venstre half. K. B. Overgaard var med ved OL i London 1948. Her spillede han venstre back i alle fire kampe.  

Kort før OL havde Overgaard spillet venstre back i en kamp for Stævnet, og der spillede han overfor selveste Stanley Matthews, som han holdt totalt i skak. Da Knud Bastrup-Birk blev skadet i sidste landskamp før OL, var sagen klar. Selvom Overgaard ikke nåede op på niveau med Bastrup-Birk, klarede han sig fint under OL, og han kunne med god samvittighed rejse hjem med sin bronzemedalje. 

Knud Børge Overgaard, eller ”KB” som han altid blev kaldt, var en eminent fighter og en typisk holdspiller. På sine store dage var han den fødte landsholdsspiller. Hans foretrukne plads var som venstre half, hvor han da også spillede det meste af tiden. Han vandt DM med B93 i 1946. Broderen Poul Erik Overgaard var målmand for AGF. Ved sin død havde ”KB” en gård i Hjørring og en villa i Gentofte.

DA klubben flyttede fra det gale klubhus (Pavillonen) til Stadionbygningen var Knud Børge et stort aktiv.

Knud Børge Overgaard døde den 20. oktober 1985. Han blev 67 år.

12. juli 2011 / Palle ’Banks’ Jørgensen



ovesen_klaesOvesen, Klaes

Klaes Ovesen, f. 07-01-1988 (Gladsaxe), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (2010).

Klaes Ovesen var en forsvarsspiller, der kom fra GVI i foråret 2010. Klaes havde spillet 23 kampe/2 mål for GVI, og var i 2009 kåret til ’årets spiller’. Han ville godt prøve sig af som divisionsspiller, hvorfor han skiftede til B.93.

Det blev kun til en enkel kamp i 2. division for den 22-årige. Han fik sin debut for B.93 i 2. divisionskampen ude mod Brøndby II (divisionsreserverne) den 18. april 2010.

Holdet var: Jakob Thomsen – Casper Abildgaard, Martin Heisterberg, Mads Ibenfeldt, Thomas Høegh – Henrik Lyngsø Olsen, Heino Hansen, Bashkim Ziberi – Emil Dyre Nielsen, Bashkim Kadrii og Sadulla Elezi. På bænken: Nicolas Nielsen (målmandsreserve), Dragan Bakovic, Geert Baunsgaard, Klaes Ovesen, Jacob Abildgaard (ikke ind) og Jannik Zimling (ikke ind). Træner: Jeppe Tengbjerg.

Det blev til en sejr på 3-1, målscorer Emil Dyre Nielsen (2) og Martin Heisterberg (1). Og Klaes Ovesen kom ind 10 minutter før tid for Henrik Lyngsø Olsen, og kunne være med til at fejre den flotte sejr. 

Det viste sig, at dette var kamp to i en sejrrække på 12 kampe i træk. Derved sluttede B.93 på 2. pladsen og tabte efterfølgende playoff kampene til Hobro (0-2, 1-3). Og der blev ikke flere kampe til Klaes, der med bare 10 minutter på førsteholdet ligger i den tunge ende over samlet spilletid. Sidstepladsen indehaves af Ibrahim Mansary med bare fem minutter.

Klaes Ovesen sluttede i sommerpausen, og vendte tilbage til GVI. 

3. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen



Skrevet af   
Antal hits: 53
Senest opdateret: 26 juni 2017