Klik billedet
Børge Christensens legat Udskriv E-mail

Untitled document

Børge Christensens legat (uddelt siden 1993)

Børge Christensen var i mange år ungdomstræner og -leder i B.93. Desuden fik han sæde i KBU’s bestyrelse, hvor han specielt havde med ungdomsfodbold at gøre. I 70’erne og 80’erne var Børge desuden tilknyttet det danske ynglingelandshold for DBU, og ”Onkel Børge”, som han blev kaldt af spillerne, har passet og plejet mange af de senere A-landsholdsspillere.

Børge Christensen døde den 10. februar 1992 i en alder af 70 år. Inden havde han besluttet, at oprette et Mindelegat på kr. 118.093 (klubbens fødeår med et – ikke uvæsentligt – foranstillet 1-tal og et nultal), hvorfra renter skulle udbetales til en ungdomstræner eller leder i B.93, som har gjort en ekstraordinær indsats for klubben i det forgangne år.

Der blev nedsat en komité på tre personer (på forhånd valgt af Børge), som administrerer legatet og også står for udvælgelsen af den (eller de) personer, som skal modtage legatet. Komiteen bestod af Ole Petersen (formand), Jørgen ”Swing” Christensen (som blev afløst af Tommy Møller i 2012) og Jørgen Ritnagel.

Den årlige afgørelse træffes den 26. oktober (Børges fødselsdag), og uddeles på årsmøde i Fodboldafdelingen i november måned. Den årlige pris er på 1893 kroner, som svarer til klubbens stiftelsesår, samt en evigt vandrende hæderspokal. I gamle dage fik modtageren også en mindepokal, men den faldt bort, da sølvsmeden Erik Dennung døde i 2007.


MODTAGERE AF BØRGE STRØYER CHRISTENSENS UNGDOMSLEGAT

Herunder finder du beskrivelser og billeder af vinderne af legatet.


2015: Erdin Iljazovski

Erdin_1

Årets prismodtager af hæderspokalen og den berømte check på 1893 kroner, blev
Erdin Iljazovski der er cheftræner for U15-holdet, drenge. Og det har været med stor succes. Holdet spiller god teknisk fodbold, er gode kammerater og udviser en eksemplarisk opførsel, såvel på som udenfor banen. Erdin er født i Jugoslavien (Makedonien), kom til Danmark i en alder af tre måneder. Erdin spillede fodbold i Skjold, Brøndby (ungdomskontrakt), Fremad Amager, Lyngby (superligakampe), Skovshoved og de sidste ni år BSV (Boldklubben Søllerød Vedbæk). Han var en teknisk fremragende spiller, der først sluttede karrieren som 39-årig. Allerede måneden efter kåringen i B.93 blev Erdin kåret til Danmarks bedste ungdomstræner af TV 3 Sports ungdomsprogram Golazo.




2014: Casper Wulff/Morten Hemmingsen og Lars Gerner Hansen/Jane Møller


Der var hele to prisvindere, som ovenikøbet i begge tilfælde var et makkerpar. Begge parrene modtog en check på kr. 1.893,-.

Casper_Wulff_Morten_Hemmingsen_300pxCasper Wulff og Morten Hemmingsen fik deres pris for bl.a. at have arrangeret et meget succesrigt børnestævne i 2014. 
















Jane_Moeller_Lars_Gerner_300pxOg Lars Gerner Hansen og Jane Møller fik prisen for at have skabt et enestående fællesskab for U13 pigerne 'Hyggerne'.























2013: Marco Kiefer

Marco_Kieffer_300pxÅrets modtager Marco Kiefer fik prisen for sit store arbejde med ungdomsafdelingen, hvor han primært tager sig af U12-holdet.


















2012: Poul Fenger

Poul_Fenger_300pxÅrets modtager Poul Fenger fik prisen, pokal plus check på kr. 1.893,- for sin store og langvarige indsats i ungdomsafdelingen.

Der var penge i kassen, så Harvey Macaulay, der også havde gjort en stor indsat i ungdomsafdelingen (træner for U14) fik en særpris på samme beløb.





















2011: Kim Petersen

Årets prismodtager af hæderspokalen blev Kim Petersen, der er en meget populær træner for U15-pigerne. 

Det er Kims U15-piger, der er boldpiger, når divisionsholdet spiller på Østerbro Stadion. Kim, der er 46 år, har været i klubben i seks år. Hans datter Kathrine er med på U15-holdet og blandt de søde og boldsikre boldpiger.


2010: Jesper Nielsen


Jesper_Nielsen_Legat2010_300px
Årets prismodtager af hæderspokalen – og checken på 1893 kroner – blev Jesper Nielsen, fodboldafdelingens daglige leder og ungdomskonsulent. Jespers meget engagerede arbejde var en stor del af forklaringen på klubbens eksplosive medlemsudvikling. Når de små kommer til træning, er det første de spørger om ’hvor er Jesper’. Legatbestyrelsen havde haft overvejelser om en ansat kunne modtage prisen, men konklusionen var, at det var der ikke noget til hinder for – og det er der vist ingen der kan være uenig i. 










2009: Nicolaj Bo Hjeds

Nicolai_Hjeds_Legat_2009_300pxÅrets prismodtager af hæderspokalen og den berømte check på 1893 kroner blev Nicolaj Hjeds, som allerede i 1995 lugtede til hædersprisen. Nicolaj modtog prisen for sit arbejde med de små årgange, som han bla. havde givet en uforglemmelig tur til selveste FC Barcelona. Udover sit job som TV-kommentator på Kanal 6 – primært med spansk fodbold – er Nicolai medlem af Fodboldbestyrelsen.











2008: Medi Neziri


Medi_300pxÅrets prismodtager af hæderspokalen og den behagelige check blev Medi Neziri, der var valgt for sit store og engagerede arbejde i ungdomsafdelingen. Som det fremgår af navnet er prismodtageren ikke ’her fra byen’. Medi blev derved den første med anden etnisk baggrund, der fik sit navn i pokalen. Samme aften blev populære Medi også indvalgt i fodboldbestyrelsen. Udover Medi blev også Naja Vester betænkt med en check på samme beløb, 1893 kroner, ligeledes for sit flotte arbejde i ungdomsafdelingen.













2007: Michael og Morten Mathiassen

MM_Mathiassen_Legat_2007_300pxFor anden gang (se 1997) var der to prismodtagere, denne gang brødrene Michael og Morten Mathisen. Pokalen skulle de dele, som brødre de dele. Til gengæld modtog de hver en check på de sædvanlige 1893 kroner. Valget var truffet pga. deres store arbejde i drengeafdelingen, samt mange andre gøremål i klubben – og på Østerbro Stadion til divisionsholdets kampe. 











2006: Mads Kusk

Mads_Kusk_Legat_2006_300pxÅrets prismodtager af hæderspokalen med den behagelige check på 1893 kroner blev Mads Kusk for sit arbejde som Ungdomsformand og næstformand i Fodboldbestyrelsen. I fritiden var Mads Kusk aktiv på 2. holdet og i øvrigt også til five-a-siden med sin guitar (ingen af delene giver point i relation til hæderspokalen, red.). Årets ekstrauddeling gik til Gustav Cudjoe, Robert Nielsen og Kenneth Kiel, der hver modtog 700 kroner. 










2005: Pernille Jørgensen

Pernille_Joergensen_Ungdomslegat_300pxÅrets prismodtager af hæderspokalen med checken på 1893 kroner tilfaldt for første gang en kvinde. Modtageren Pernille Jørgensen havde virket en del år i miniputafdelingen. Om sommeren havde Pernille trådt til og reddet sommerskolen på et tidspunkt, hvor tingene var løbet løbsk. Pernille var desuden aktiv spiller på dameholdet.



















2004: Lasse Nielsen og/eller Morten Grahn


Morten_Grahn_Ungdomslegat_248pxÅrets prismodtager blev Lasse Nielsen, der modtog hæderspokalen samt den traditionelle check på 1893 kroner. Lasse havde ydet en eminent indsats for drengeholdet. Desuden modtog Morten Grahn en check på 1000 kroner for sit arbejde i ungdomsafdelingen. Årsagen til den lidt kryptiske overskrift – og/eller – er tragiskkomisk. Legatbestyrelsen havde besluttet, at årets modtager skulle være Morten Grahn, og Lasse skulle være den sekundære modtager. Da legatchefen Ole Petersen ikke var til stede ved overrækkelsen, gik der totalt kluddermor i overrækkelsen, som blev den omvendte af det der var besluttet.











Lasse_Nielsen_Legat2004_300px
















2003: Tommy Møller


Tommy_Moeller_Ungdomslegat_300pxÅrets prismodtager, hæderspokalen og den traditionelle check på 1893 kroner, tilfaldt den mangeårige leder i miniputafdelingen Tommy Møller. I princippet kunne man tildele Tommy pokalen hvert år, han er stadig meget aktiv, både blandt de helt unge, i bestyrelsen og for bolddrengene (som er piger) ved divisionskampene på Østerbro Stadion. Da ungdomsafdelingen ikke havde forbrugt hele sidste års tilskud til målnet, blev bevillingen forhøjet yderligere.








2002: Jesper Moos

J_Moes_AaretsLeder_300pxÅrets prismodtager, hæderspokal og den traditionelle check på 1893 kroner, blev Jesper Moos for sit arbejde i miniputafdelingen og på fodboldskolen i B.93. Da ungdomsafdelingen – overraskende nok – ikke havde gjort brug af sidste års tilsagn på 3500 kroner, blev dette beløb med tillæg af 2500 kroner stillet til rådighed for ungdomsafdelingen, øremærket til fodboldmålnet.











2001: Michael Ekmann

Årets prismodtager, hæderspokalen og 1893 kroner, blev Michael Ekmann, der havde ydet en stor aktiv indsats i miniafdelingen. Derudover modtog 1. junior en check på 1000 kroner til en afslutningsfest i anledning af det flotte danmarksmesterskab. Ungdomsafdelingen modtog et tilsagn på 3500 kroner til køb af rekvisitter.


2000: Michel Zola

Zola_AaretsLeder_300pxHæderspokalen og den traditionelle check på 1893 kroner tilfaldt Michel Zola for sit meget engagerede arbejde i mikroafdelingen.

Michel, der også var Ungdomsformand, blev senere drivkraften i den nystartede dameafdeling.

Derudover var der 1500 kroner til 1. junior for mange flotte præstationer.

Og endelig modtog hele ungdomsafdelingen 4500 kroner til køb af fodbolde.








1999: Kim Breum

BoergeC_Breum_Final

Årets uddeling var speciel, idet Kim Breum modtog pokalen for anden gang – og det har ingen andre præsteret. Kim, tidligere ungdomsformand, bestyrelsesmedlem og baneansvarlig, havde udført et kæmpearbejde for mikroputterne. Desuden modtog Michael Jørgensen en erkendtlighed på 1.000 kroner for sin indsats for miniputterne. Endelig var der 2000 kroner til 2. junior, der havde vundet rækken.


























1998: Niels Frederiksen

Niels_Frederiksen_Ungdomslegat_287pxHæderspokalen og 1893 kroner gik til Niels Frederiksen, som anerkendelse af hans succes som træner for 1. drenge, der vandt københavnsmesterskabet. Der var også en check på 3500 kroner til 1. drenge til hjælp til en rejse. Ungdomsfonden overrakte også to skilderier til at pynte i ungdomslokalet. Billederne kom aldrig op og hænge, og pengene var derfor spildt, som legatformanden Ole Petersen har noteret i bøgerne.























1997: Frank Nielsen og Bent Hansen

BoergeC_1997_Sakset_400px

Første fællesuddeling. Pokalen måtte de dele, til gengæld fik de hver en check på det sædvanlige beløb 1893 kroner. De har nok været tilfredse med, at det ikke var omvendt.

De to trænere for 1. junior, havde lavet mange spændende initiativer og opnået flotte sportslige resultater.

En pudsighed var det, at der blev afsat 3.500 kroner til modernisering af ungdomslokalet. Pengene blev aldrig udbetalt.










1996: Johnny Hansen


BoergeC_1996_Sakset_400pxJohnny Hansen modtog hæderspokalen, en pokal og en check på 1893 kroner, som træner for 1. lilleput, hvor han havde ydet en ekstraordinær stor indsats.

Derudover modtog Erik Petersen en check på 1200 kroner for sit arbejde i miniafdelingen. Klubben modtog derudover to sæt udebanetøj.












1995: Jimmy Johansen

BoergeC_1995_Sakset_400px

Jimmy modtog årets hæderspokal for sit eminente trænerarbejde for 1. junior. Ved modtagelsen donerede Jimmy halvdelen af checken til sin hjælpetræner Nikolaj Hjeds.

Derudover blev Mogens Hansen betænkt med 1200 kroner for sin trænergerning for 1. drenge. Klubben modtog en check på 5000 kroner til køb af minimål.

På billedet ses Jimmy Johansen og Ulrik Ulriksen. Sidstnævnte repræsenterer Mogens Hansen, der var forhindret på dagen.











1994: Kim Breum

BoergeC_Breum_Final

Kim Breum modtog årets hæderspokal og – for første gang – den traditionelle check på 1893 kroner.

Kim var en leder for de mindste spillere, mikroputterne. En meget engageret og populær leder. Kim hvilede ikke på laurbærrene, fem år senere - i 1999 - modtog han for anden gang prisen.

Ved årets ekstrauddeling blev 1. junior betænkt med en check på 2000 kroner.
























1993: Jan Hansen

BoergeC_1994_Junior_Sakset_400px

Mindelegatets første pris tilfaldt "Jernmanden", som havde gjort et meget flot arbejde som ungdomstræner. Udover hæderspokalen modtog Jernmanden en check på 2593 kroner, og det var 600 kroner mere end de efterfølgende modtager fik.

Derudover blev mikroputterne (ved Kim Breum) og ungdomsafdelingen (ved Jan Rasmussen) også betænkt med hhv. 2500 og 4000 kroner.

På billedet, som er fra prisoverrækkelsen i 1994, ses fra venstre Jan Hansen (Jernmanden), tre juniorspillere med bl.a. Daniel Jensen, samt Kim Breum (vinderen i 1994).




Profilerne er skrevet af Palle "Banks" Jørgensen. 


Skrevet af   
Antal hits: 3185
Senest opdateret: 16 september 2017