Klik billedet
Æresmedlemmer Udskriv Email
Untitled document

Aeresmedlemsbevis_Godfred_Klint_250pxBegrebet Æresmedlem er den højeste udmærkelse klubben har. Og det er ikke et ærestegn, der hænger på træerne. I klubbens første 123 leveår er der kun udnævnt 22 æresmedlemmer.

Første gang der blev udnævnt et æresmedlem var tilbage til 1901, hvor tømrermester C. A. Tech var modtageren. Det meget specielle ved udnævnelsen var, at Tech slet ikke var medlem af klubben, jfr. hans profil nedenfor.

Der skulle gå 24 år før, den næste udnævnelse kom. Til gengæld var der hele tre der blev dekoreret, nemlig klubbens første formand P. N. Holst, og de to legender Johannes Gandil og Michael Rohde.

Ved generalforsamlingen i 2011 blev I. C. Gandil udnævnt til æresmedlem (posthumt), det skete 96 år efter hans død – det var på tide.

Blandt de 22 æresmedlemmer har de 12 været klubbens formand.


Oversigt - æresmedlemmer i B.93 gennem tiderne


I omvendt kronologisk orden er modtagerne (alder ved udnævnelsen i parentes):

2016 (nr. 22) - Jørgen Ritnagel (69 år)
2016 (nr. 21) - Erling Bøje (70 år)
2011 (nr. 20) – I. C. Gandil (afdød)
2010 (nr. 19) – Palle "Banks" Jørgensen (64 år)
2010 (nr. 18) – Freddie Birtø (77 år)
2005 (nr. 17) – Jørgen Norsker (68 år)
1998 (nr. 16) – Henrik Lindholm (59 år)
1993 (nr. 15) – Ove Jensen (73 år)
1984 (nr. 14) – John Andreasen (65 år)
1969 (nr. 13) – Knud Rasmussen (59 år)
1962 (nr. 12) – Harald T. Waagepetersen (78 år)
1959 (nr. 11) – Helge Hassel (62 år)
1957 (nr. 10) – Helge Scharff (63 år)
1948 (nr.   9) – Richard Lillie (63 år)
1948 (nr.   8) – Olaf Lindstrøm (62 år)
1948 (nr.   7) – Michael Rohde (53 år)
1933 (nr.   6) – Poul Groes (49 år)
1928 (nr.   5) – Gottfred Klint (56 år)
1925 (nr.   4) – Johannes Gandil (51 år)
1925 (nr.   3) – Aage Buntzen (55 år)
1925 (nr.   2) – Peter Nicholaj Holst (71 år)
1901 (nr.   1) – Carl Albert Tech (45 år)

Nedenfor en beskrivelse af hvert enkelt æresmedlem.


22. Jørgen Ritnagel (f. 23. maj 1946) - Æresmedlem i 2016 (69 år)

Ritter_Maj2016_300pxJørgen Ritnagel blev udnævnt til æresmedlem på generalforsamlingen 19. april 2016 (sammen med Erling Bøje).

Jørgen Ritnagel, eller Ritter som han kaldes af de fleste, har været medlem af klubben siden 1961. Han begyndte som ungdomsspiller og blev hurtigt træner i ungdomsafdelingen, og han derefter haft en lang række lederjob i klubben.

Det var legenden Poul Zølck, som havde spottet at det nok ikke blev til den store karriere som spiller, der i 1967 motiverede Ritter til at starte som ungdomstræner.

Ved siden af træner i ungdomsafdelingen sad Ritter også i hovedbestyrelsen som ungdomsformand (1976/78 og 1985/87). Han var en af hovedkrafterne bag den årlige ungdomsturnering, B93-Cupen, der eksisterede i 1972/92. Højdepunktet var når klubmedlemmet Dirch Passer kom og overrakte præmier.

Ritter har siddet i fodboldbestyrelsen i 19 år i perioden 1990/10, hvor han var ungdomsformand 1993/97 og fodboldformand 2003/10. Han var formand for oldboysafdelingen 1997/09. Ritter har siddet i Hovedbestyrelsen i p.t. 19 år. Ritter var konstitueret klubformand, da Johnny Wetterstein Hansen i 2014 blev leder af den nyoprettede skole.

Ritter har også i flere perioder siddet i bestyrelsen for det professionelle selskab bag 1. holdet i fodbold. Ritter har repræsenteret B.93 i DBU's repræsentantskab i en årrække, og han har tidligere modtaget både DBU's og KBU's sølvnål.

Ritter har gennem de sidste 20-25 år spillet med på diverse gammelmandshold og gør det fortsat, nu på klubbens ældste hold - Grand Veteran Masters (70+).

Ritter har haft en lang karriere indenfor salg af skrive-, tegne- og maleartikler som salgschef og senere salgsdirektør. Så det er ikke så få gange han har skaffet kuglepenne til møder i klubben.

21. Erling Bøje (f. 23.10.1945) - Æresmedlem i 2016 (70 år)

erling_boeje_aeresmedlem_april2016_300pxErling Bøje blev udnævnt til æresmedlem på generalforsamlingen den 19. april 2016. Erling kom til klubben som 22-årig fra Middelfart. Han spillede 184 kampe på 1. holdet i fodbold og var anfører i fem sæsoner, bl.a. på det hold, der rykkede op fra 3. division i 1972 og senere til bedste række i 1974. Utvivlsomt det bedste hold klubben har haft siden sidste DM-mesterskab i 1946.

Erling blev derefter en af landets første diplomtrænere, og han har været træner for 1. holdet i hele fire perioder. Erling var således træner for det hold, som rykkede op i Superligaen i 1998. Du kan læse mere om Erlings trænerkarriere under afsnittet med diviionstrænere gennem tiden.

I 2005, da det så sort ud for klubben efter nedrykning fra 1. division, og klubben lå i bunden af 2. division, trådte Erling til igen, denne gang som sportschef frem til 2012. Og da der i sommeren 2015 igen var ejerskifte i selskabet bag 1. senior, var Erling klar igen til at gå ind i den sportslige ledelse sammen med Frank Nielsen.

Erling Bøje blev i 2009 optaget i Wall of Fame (som er sportslig betinget), han modtog klubbens guldnål i 2011 (næststørste hædersbevisning) og nu er han altså æresmedlem. Pladen er fuld.







20. I. C. Gandil (f. 12.01.1865, død 24.05.1915) – Æresmedlem i 2011 (posthumt)

I. C. Gandil blev æresmedlem 96 år efter sin død. På generalforsamlingen i 2011 blev æresmedlemsskabet konfirmeret. Det var Palle ’Banks’, der havde gjort Hovedbestyrelsen opmærksom på, at listen over æresmedlemmer manglede en af klubbens afgjort største personer. Årsagen til at I. C. aldrig havde fået ærestegnet var, at han var død medens han var formand. Underligt at ingen havde tænkt på muligheden posthumt tidligere.

I. C. var klubbens anden formand. Han blev altid benævnt som I. C. Gandil, selvom han retteligen hed Jørgen Christian Gandil. I de 13 år han nåede at være formand ledede han klubben på en sådan måde, at han står som et lysende eksempel på hvad en formands initiativ og arbejdsvilje betyder. Gandil var lærer, og da han tillige var ugift havde han en del tid til rådighed, og den gav han helt og fuldt ud til klubben. Hans lillebror Johs. Gandil (f. 1873) var også en meget markant skikkelse i klubben, sad bl.a. 49 år i bestyrelsen (1895 – 1944).

I. C. Gandil havde den lykke at se smukke resultater af sin virke. Hans arbejde skabte B93 velordnede anlæg på P. H. Lings allé med fodbold- og tennisbaner, et anlæg der efter datidens forhold var et stor og mønsterværdigt anlæg. I 1912 kunne Gandil glæde sig over, at tennishallen stod færdig. Det var den første tennishal i København, og skabt på hans initiativ. Gandil var medlem af Københavns Idrætspark, og var initiativtager til, at Danmark fik dette nationalstadion (1911). Var desuden også initiativtager til opførelsen af Idrætshuset, som stod færdigt i 1914.

Det skulle ikke blive I. C. Gandil beskåret at blive en gammel mand. Under en cykeltur i Nordsjælland, den 24. maj 1915, blev han ramt af en hjertelammelse og døde i sin bedste alder, blot 50 år gammel. Sorgen var stor i B93, da budskabet om formandens alt for tidlige død nåede frem. I. C. Gandil blev begravet fra Sct. Jacobs Kirke på Østerbro under meget stor tilslutning. Han ligger begravet på Holmens Kirkegård. Der blev rejst en mindesten for I. C. Gandil, som i mange år stod på det gamle anlæg på P. H. Lings allé. Relieffet og mindetavlen hænger i indgangspartiet på ’Slottet’.


19. Palle "Banks" Jørgensen (født 19.10.1945) – Æresmedlem i 2010 (64 år)

Palle_Banks_300pxPalle ”Banks” Jørgensen blev æresmedlem i 2010, efter at have siddet i Hovedbestyrelsen 1985/87 og igen i 1997 som aktiveret suppleant. Han var op gennem 80’erne og 90’erne klubbens generalforsamlingsvalgt kritisk revisor, og en periode også referent for bestyrelsen. Palle Banks har været med i Kulturudvalget (tidligere Museumsudvalget) siden det blev opfundet i 1999. Han blev i 2008 formand for Oldboysafdelingen, hvor han tidligere i 13 år var kasserer. Og så har han været med i Fodboldbladet siden dets fødsel i 2002.

Palle blev medlem af B.93 i 1956, hvor han debuterede som målmand på 1. lilleput. Det er 55 år siden, og han står stadig på mål, nu hedder det bare Super Grand Old Masters. Han har spillet 160 kampe på 1./2.holdet, heraf de 150 på 2. holdet. Talnørden holder styr på sine kampe, pr. ultimo 2010 hedder kampantallet 984 kampe (KBU og DBU), oplyser hans kontor. Da han i 1972 klarede et straffespark i Sundby Idrætspark i en pokalkamp mod arvefjenden Fremad Amager (3-2), gav han sig selv øgenavnet Banks, efter den legendariske engelske målmand Gordon Banks. Han havde en hund der hed Gordon.

Udover statistik interesserer han sig for historie. Det har medført en strøm af bøger, tre om det danske fodboldlandshold, en om Superligaen og en om håndboldlandsholdenes (damer/herrer) historie. I 1999 skrev han en bog om B93’s fodboldhistorie. Den blev fulgt op af en ny bog om samme emne i 2008 med titlen ’Michael Rohde, og alle de andre’. Palle Banks var ansat i Landmandsbanken, omdøbt til Danske Bank, i perioden 1962/08, hvor han toppede som kontorchef. Efter pensioneringen er han blevet ansat som kontorchef for klubbens bilag. Hans fritidsinteresse er, sammen med Tommy Kuglepen, at fise land og rige rundt og besøge gamle landsholdsspillere, så som Carl Aage Præst, Harald Nielsen og Theil Drengsgaard. Palle Banks blev ’Årets 93’er’ i år 2000 og modtog Fortjenstnålen i 2006. 


18. Freddie Birtø (født 27.02.1933) – Æresmedlem i 2010 (77 år)    

Freddie_Birtoe_268pxFreddie Birtø blev æresmedlem i 2010, efter at have siddet i Hovedbestyrelsen 1989/97. Freddie, der er født og opvokset i Nakskov, kom ind i klubben på en lidt speciel måde. Freddie, der ikke var medlem af klubben, var en flittig tilskuer til 1. holdets kampe. Han var utilfreds med indholdet af kampprogrammet. Han skrev et brev til klubbens bestyrelse, og så skete der det samme som hvis man rækker fingrene i vejret til grundejerforeningens årlige generalforsamling, han blev valgt som ny redaktør af kampprogrammerne.

Freddie var redaktør af programmet i 13 år (1985/97), og allerede fire år efter blev han også redaktør af medlemsbladet. Det var han så i 12 år (1989/01). Samtidig blev han også valgt ind i Hovedbestyrelsen, hvor han sad i ni år (1989/97). Det var en periode med store udfordringer, ikke mindst de mange forhandlinger med Københavns Kommune om klubbens udflytning fra Stadionbygningen til Svanemølleanlægget. Freddie var samtidig chefredaktør for klubbens store 100 års jubilæumsskrift, og senere for tillægget ved 110 års jubilæet.

I 2002 havde klubben store ledelsesmæssige og økonomiske problemer, og som en konsekvens heraf udkom medlemsbladet ikke længere. Igen trådte Freddie i karakter, han foreslog Fodboldbestyrelsen, at man lavede et rent Fodboldblad. Hans tidligere samarbejde med tennisafdelingen om tennisstof gjorde, at han kun ville være med hvis det var et rent fodboldblad. I 2010 overlod Freddie redaktionsstolen til Torben Klarskov. Freddie var i 1999 med til at starte Kulturudvalget (som oprindelig hed Museumsudvalget). Han er stadig formand for udvalget. I 2005 fik Freddie, som den første i B.93, klubbens nyindstiftede Fortjenstnål (guldnål). En hæder der er lige under det uopnåelige – troede Freddie – begreb æresmedlem. 


17. Jørgen Norsker (født 03.02.1937/død 04.04.2016) – Æresmedlem i 2005 (68 år)

Norsker_Joergen_300pxJørgen Norsker blev æresmedlem i 2005, efter han havde været formand 1989/99. Norsker blev den første formand, der blev valgt efter kampafstemning. Det skete i et tæt opgør mod Jon Bremerskov. Det blev Norsker, der vandt afstemningen med 24 stemmer (102-78). Norsker er født 93’er. Hans far Aage Norsker spillede en enkelt 1. holdskamp (1927). Jørgen startede også som fodboldspiller, en alt i alt rimelig spiller. Allerede som drengespiller under Michael Rohde måtte Jørgen droppe fodboldspillet af helbredsmæssige årsager. Det blev så tennis i stedet for. I de 10 år Norsker var formand, var der mange udfordringer. Den største så afgjort forhandlingerne med Københavns Kommune i forbindelse med klubbens flytning fra det gamle anlæg på P. H. Lings allé (Stadionbygningen) til det nye Svanemølleanlæg. Det var en stor dag (11. juni 1992) for Jørgen Norsker da han og den øvrige Hovedbestyrelse, Torben Biilmann, Henrik Lindholm og Freddie Birtø kunne underskrive den endelige kontrakt på udebane med Københavns Kommune, repræsenteret af overborgmester Jens Kramer Mikkelsen. En fremragende indsats af de fire hæderspersoner samt deres medhjælpere, bl.a. arkitekt Helstad og advokat Hassel.

En anden af Norskers triumfer var gennemførelsen af klubbens 100 års jubilæum. På selve dagen, onsdag den 19. maj 1993, var der stor reception i klublokalet i Stadionbygningen. Solen skinnede og rigtig mange var mødt frem, bl.a. kulturminister Jytte Hilden, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen og ikke at forglemme den excentriske millionøse, grevinde Erna Hamilton. Selve jubilæumsfesten foregik om lørdagen tre dage senere, hvor 520 deltagere var samlet i den festklædte Tennishallen. Norskers sidste triumf som formand var oprykningen til superligaen som blev sikret med en sejr i Hvidovre i juni 1998. Efter 10 år forlod Norsker formandsposten. Var efterfølgende bestyrelsesmedlem i A/S’et (professionel fodbold), medstifter af museumsudvalget og formand for ungdomsfonden.




16. Henrik Lindholm (født 11.08.1938) – Æresmedlem i 1998 (59 år)


Henrik_Lindholm_Sakset_300pxHenrik von Lindholm blev æresmedlem i 1998, efter at have været kasserer i 1968/72 og igen 1982/98. Således sad Henrik Lindholm i hele 20 år på pengekassen, og det var i perioder med store økonomiske udfordringer, ikke mindst da klubben skulle forhandle med Københavns Kommune om vilkårene for udflytningen fra Stadionbygningen til Svanemølleanlægget. Henrik har været medlem af klubben fra ganske ung, der var igen vej, faderen Hans var inkarneret 93’er, og det blev Henrik også. Det er ikke til diskussion. Selv ville han meget gerne diskutere, og hvis han gav én ret, var det fordi han mente det. Henrik er en af historiens mest engagerede 93’er og samtidig er han den der i dag ved mest om klubben – alle inklusive.

Som fodboldspiller havde Henrik ikke den helt store karriere, det blev til rækkevinder på 3. junior og som senior toppede han på 4. holdet. Ingen forstod, at værdsætte hans – efter eget udsagn – åbenlyse talent. Når han ikke arbejdede for klubben, var han ansat i Landmandsbanken, senere navneskiftet til Danske Bank, hvor han opnåede at blive vicedirektør og få 40 års jubilæum.

Udover at være i hovedbestyrelsen har Henrik også været i bestyrelsen for selskabet bag divisionsholdet, en periode som formand. Han var i mange år kasserer for 100 mandsklubben, hvor han udover at kradse kontingent ind, sørgede for en udsøgt rødvin til generalforsamlingen. Henrik fik KBU’s sølvnål i 2005 og DBU's sølvnål i 2007. Han er derudover blevet 'Årets leder' i B.93 både i 1992 og i 2008, og han er den eneste der to gange har erhvervet denne titel. Henrik er gift med Lis, som han fandt på Handelshøjskolen. Lis havde en kort 'karriere' på klubbens tennisbaner.


15. Ove Jensen (født 07.11.1919/død 22.04.2011) – Æresmedlem i 1993 (73 år)


Jensen_Ove_300pxOve Bech Jensen blev æresmedlem i 1993, efter han havde været formand 1969/73. Det skete ved klubbens 100 års jubilæums fest i Tennishallen (lørdag den 22. maj). Det blev den gamle landsholdsmålmand Ove Jensen, der overtog formandsposten efter Knud Rasmussen, der i god tid havde bebudet sin afgang. Så allerede i maj 1968 samledes 11 gamle trofaste medlemmer med Svend Aage Østerby og Preben Kargaard som initiativtagere.

Det lå klart, at der skulle ske en større udskiftning af bestyrelsen. Det endte med, at Ove Jensen indvilgede i at stille op som ny formand. Det var heldigt for klubben, for Ove var lige så sikker i formandsstolen, som han havde været mellem stængerne (138 kampe og 12 landskampe). B93 var netop rykket helt ned i 3. division, og pressen var begyndt at tale om en storklub i opløsning.

Ove var fuld af gode ideer, og gik altid selv forrest for at løse opgaverne. Han fik ideen til showstævner i Idrætshuset med 93’eren Dirch Passer i hovedrollen, stor succes og penge i kassen. Ove havde den glæde, at B93 rykkede op i 2. division i 1972, det var med det talentfulde hold med Jens Kolding og Jan Højland i spidsen. Oves egen karriere fremgår under spillerprofiler. Og en lille pudsighed, som spiller hed han Ove Jensen, da han blev formand blev han kaldt sit fulde navn Ove Bech Jensen.





14. John Andreasen (født 20.12.1918/død 04.01.2001) – Æresmedlem i 1984 (65 år)


Andreasen_John_300pxJohn Andreasen blev Æresmedlem i 1984 efter han havde været formand i 1973/83. Det blev John A., der afløste Ove som formand i 1973, og sad på posten de næste 10 år. John A., den gang kaldet ”Nikkelhorn”, havde tidligere været med i lederarbejdet i mange år. John A. havde været i bestyrelsen 1946/50, kom tilbage i 1952/53 hvor han slog tennismanden Hugo Andersen med stemmerne 87-83 i kampen om pladsen som næstformand. I 1953 blev John A. kasserer i stedet for P. H. Wiinstedt. John A. var hovedmanden bag jubilæumskampen mod Juventus i 1953, som blev spillet i en udsolgt Idrætspark (41.800 tilskuere). Tempoet på afregning fra kampen gjorde, at John A. måtte trække sig som kasserer. Efter en stædig indsats kæmpede John A. sig tilbage til ledelsen, og det store comeback kom da han blev valgt til formand.

Gennem en periode på 25 år var John A. utvivlsomt den mest betydende person for B93, meget arbejdsom, mange private tilskud til diverse aktiviteter. Han ejede bl.a. firmaerne Apodan og No Name som begge var trøjesponsorer, og i øvrigt havde et væld af 93-spillere ansat. Udadtil blev John A. særlig kendt for sin lange kamp imod indførelsen af betalt fodbold. Det var ikke få gange han og Emil Sørensen fra FB var på talerstolen og advare imod dette ”skråplan”.  Da DBU så i 1978 indførte betalt fodbold, satte John A. sig ikke hen og surmulede i hjørnet, tværtimod var han hurtig, og B.93 indgik kontrakt med bl.a. Lars Hansen (KB), Frank Olsen (Køge) og Peter Hertz (Ballerup). Efter 10 år i formandsstolen trak John A. sig tilbage, men fire år senere lod han sig på ny vælge til bestyrelsen, denne gang som prof-formand. Det var så hans fjerde (og sidste) periode. I alt 20 år i bestyrelsen og mange år i spilleudvalget blev det til John A., som fik sin største personlige sejr da han blev udnævnt til æresmedlem.
Efter en stædig indsats kæmpede John A. sig tilbage til ledelsen, og det store comeback kom da han blev valgt til formand.


13. Knud Rasmussen (født 12.10.1909/død 30.04.1978) – Æresmedlem i 1969 (59 år)


Rasmussen_Knud_300pxKnud Rasmussen blev æresmedlem i 1969, efter han havde været formand 1955/69. Efter flere forgæves overtalelsesforsøg lykkedes det så i 1955 at få Knud ”Ras” til at iføre sig formandskasketten. Knud ”Ras” (eller Knud ”Richs”) var direktør for Rich-koncernen (kaffetilsætning). Efter nedrykningen i 1954 var klubben i store økonomiske problemer, og da Scharff måtte trække sig pga. sygdom, lykkedes det at få overtalt ”Ras” til at tage opgaven. Han var et menneske der når han gik ind til en opgave, bed sig fast i denne, og ikke standsede førend målet var nået. Det skulle blive til stor gavn for klubben i hele det administrative og økonomiske område, som klubben var ude at sejle i. Der var meget store økonomiske kvaler, og der blev udskrevet ekstra kontingent flere gange. Og der var hele flytningen fra den gamle ”Pavillion” til Stadionbygningen, omlægning af fodbold- og tennisbaner i forbindelse hermed. Sportslig gik det også op-og-ned i formandsperioden, to gange rykkede B93 op i 1. division (1958 og 1963), for at slutte med nedrykning til 3. division (1968).

Knud ”Ras” sad i hele 14 år som formand, og det er den længste ubrudte periode. Han havde mange gode mænd omkring sig. Der var dog én der overstrålede dem alle, arkitekten Viggo Jørgensen (f. 26.10.1902, død 12.08.1981), der var et utroligt aktiv for klubben og samtidig meget generøs. Knud ”Ras” var en fortrinlig fodboldspiller, selvom det kun blev til 35 kampe/2 mål (1932/40). Konkurrencen var på det tidspunkt ualmindelig hård. Efter fodboldkarrieren var Knud ”Ras” ofte at finde på tennisbanerne. Ingen tvivl om, at Knud ”Ras” har været en af de absolut bedste formænd gennem tiderne. Han blev æresmedlem, samtidig med han trådte tilbage som formand.






12. Harald T. Waagepetersen (født 18.12.1883/død 09.04.1970) – Æresmedlem i 1962 (78 år)


Aeresmedlem_Waage_PetersenHarald Thune Waagepetersen blev æresmedlem i 1962. Udnævnelsen kom samme dag som Tennishallen fejrede sit 50 års jubilæum. Waagepetersen havde spillet i hallen fra den blev indviet i 1912. På dagen spillede han herredouble med sine sædvanlige makkere. Ialt var de fire herrer over 300 år.

Waagepetersen var menigt bestyrelsesmedlem i 1917/20.

Han var en fortræffelig tennisspiller, der havde sin styrke på lukkede baner (indendørs).

Han blev tre gange dansk mester i herredouble med klubkammeraten Aage Madsen (1915, 18 og 19). Waagepetersen blev i 1914 indvalgt i DBU’s bestyrelse, som udover fodbold og cricket også opfattede tennis.

Sammen med Svend Olsen (KB) arbejdede Waagepetersen energisk for, at få Dansk Lawn Tennis Forbund stiftet, og i 1920 lykkedes det. Og de to nævnte betragtes som DLTF (nu: DTF) egentlige fædre.

Grosserer Waagepetersen blev ved stiftelsen i 1920 valgt som kasserer i DTLF. Det var han frem til 1924, hvor han afløste sin gamle makker Aage Madsen som næstformand, som han var i perioden 1924/26.

Waagepetersen er ikke glemt i tennisforbundet, idet man årligt uddeler DTF’s Ærestegn, som består af et af grossereren skænket cigaretetui. Selv modtog Waagepetersen DTF’s Æresnål i 1945.

De tre år Waagepetersen var i B.93’s bestyrelse udrettede han et meget stort og betydningsfuldt arbejde i klubbens tjeneste. Han var i flere år medlem af Tennishallens forretningsudvalg og dets kasserer fra 1916.

Han boede Svendsvej 1 B i Hørsholm ved sin død.























11. Helge Hassel (født 13.07.1896/død 10.06.1985) – Æresmedlem i 1959 (62 år)


Hassel_Helge_300pxHelge Hassel blev æresmedlem i 1959, efter han have været formand 1942/46. Hassel blev klubbens sjette formand, efter han forinden havde siddet 15 år i bestyrelsen. Hassel var ligesom de tidligere formænd Poul Groes og Olaf Lindstrøm tennismand. Derved var der udlignet til 3-3 mellem fodbold og tennis. Hassel havde været med i alle opgangsårene, og det var derfor ikke misundelsesværdigt at være formand under krigen med alle dets restriktioner og besværligheder. F.eks. måtte divisionskampene en tid ikke overværes af tilskuere, rejser blev aflyst pga. generalstrejker, og økonomien var vanskelig.

Klubbens 50 års jubilæum i 1943 blev dog fejret med en stor fest i den festsmykkede tennishal. Der blev også udgivet et flot jubilæumsskrift. Efter fire år som formand måtte Hassel trække sig tilbage fra posten i 1946 efter at have gennemgået en alvorlig operation. Tilbagetrækningen skete med god samvittighed, idet Hassel havde siddet 17 år i træk i bestyrelsen. Dertil kom, at han også sad i bestyrelsen for Dansk Tennis Forbund i mange år (formand 1949/58). Hassel blev æresmedlem i 1959 og modtog også DIF’s ærestegn (1956). Sønnen med samme navn, Helge Hassel, var klubbens juridiske rådgiver ved de vanskelige forhandlinger med Københavns Kommune i 90’erne vedr. udflytningen fra P. H. Lings allé til Svanemølleanlægget.







10. Helge Scharff (født 30.11.1893/død 22.11.1957) – Æresmedlem i 1957 (63 år)


Scharff_Helge_300pxHelge Scharff blev æresmedlem i 1957, efter at have været formand 1952/55. Scharff kom i bestyrelsen i 1936, de første 10 år som menigt medlem, herefter næstformand i seks år. I 1952 afløste Scharff så Becker som formand. Efter tre år i førersædet måtte Scharff trække sig af helbredsmæssige årsager. Scharff, der var civilingeniør, var meget aktiv på alle fronter i B93. Han var 93’er helt fra barnsben og forblev det med sjæl og sind hele sit liv.

Scharff, af vennerne kaldet ”Skipper”, var en fortrinlig fodboldspiller, med på de store tiders champagnehold. En uopslidelig, sej og stærk spiller. Han spillede 224 kampe/1 mål for B93 i perioden 1913/32, hvor han var med i imponerende 20 sæsoner i træk. Det blev også til en enkelt landskamp (1917), da Scharff i Stockholm afløste klubkammeraten Michael Rohde, der brækkede benet. Scharff var på banen fra starten i landskampen, men det var som linievogter. Det var dengang hvor de to landes reservespillere passede linierne. Den ordning er man ligesom gået bort fra.

Der skete mange ting medens Scharff var formand, stadiontribunen blev ombygget, klubben fik andre indgangsforhold til anlægget, berømte Carlos Pintér blev engageret som træner, ynglingene blev københavnsmester og pokalvinder og tabte knebent 2-3 ude til AGF i DM-finalen. Klubbens 60 års jubilæum blev fejret med en kamp mod Juventus (1-2) i en total udsolgt Idrætsparken (41.800 tilskuere). Og så var det jo i 1954, at B93 for første gang i historien rykkede ud af 1. division (0-0 i Køge). Scharff, der var ugift, var meget arbejdsom og havde en stædig mening. Det var sjældent han ikke havde sin pibe i munden. Modtog DIF’s ærestegn (1953) og nåede akkurat at blive æresmedlem. Han døde senere på året som 63-årig, hvor han boede Aldershvilevej 64, 1. sal i Gladsaxe Kommune.


9. Richard Lillie (født 03.08.1884/død 25.07.1978) – Æresmedlem i 1948 (63 år)


Lillie_Richard_300pxRichard Lillie blev æresmedlem i 1948, efter at have været formand 1946/48. Lillie blev formand lige efter anden verdenskrig, efter at have været i ”lære” de foregående 17 år som næstformand. Efter kun to år i førersædet trak Lillie sig tilbage.

Han kunne se tilbage på 19 år i bestyrelsen, hvor B.93 havde manifesteret sig som en meget omtalt storklub. Det var således Lillie der var formand i 1946, da klubben for sidste gang vandt det danske mesterskab i fodbold. I sin egenskab af rådmand, havde klubben også efterfølgende stor glæde af Lillie, når der skulle forhandles med de offentlige myndigheder.

I 1974 da Lillie blev 90 år havde medlemsbladet et stort interviewe med klubbens ældste medlem, den for længst pensionerede rådmand. Ved Lillies afgang i 1948 udnævntes han samtidig til æresmedlem. Lillie var også dekoreret med DIF’s ærestegn (1954) og Dansk Forening for Rosports ærestegn. Ved sin død boede han Tagensvej 186.















8. Olaf Lindstrøm (født 13-02.1886/død 29.05.1971) – Æresmedlem i 1948 (62 år)


Lindstrm_O_300pxOlaf Lindstrøm blev æresmedlem i 1948, efter at have været formand 1929/42. Lindstrøm var klubbens femte formand. Lindstrøm afløste Gottfred Klint, efter han havde siddet ni år i bestyrelsen som tennisrepræsentant.

Selv var han en glimrende tennisspiller, og blev DM-vinder i herredouble (indendørs) i 1926 med klubkammeraten Poul Henriksen. Lindstrøm bestred formandsposten i 13 år, hvilket han gjorde med stor smidighed og interesse. Han var afholdt af klubbens medlemmer og var i hele sin færd i klubben skattet for sin store elskværdighed og hjælpsomhed.

Lindstrøm huskes som en statelig rank person, der med sit hvide hår og sit venlige smil var en værdig repræsentant for B.93. Mange vanskelige spørgsmål har Lindstrøm løst i sin formandstid, og det var med stor beklagelse, både blandt hans kollegaer i bestyrelsen og blandt medlemmerne, da han trak sig tilbage efter veludført gerning. Han var født i Norge. Ved sin død boede han Annettevej 3 A, st. tv. I Gentofte.










7. Michael Rohde (født 03.03.1894/død 05.02.1979) – Æresmedlem i 1948 (53 år)


Rohde_MichaelMichael Rohde blev æresmedlem i 1948 efter en enestående fodboldkarriere og 47 år som træner i klubben. På 1. holdet blev det til 252 kampe/254 mål (1911/33). Ungdom: Lydia (der ophørte som klub) og B93 (13-17 år). Senior: B93 (1911-33). Rohde spillede 40 A-landskampe/22 mål (1915/31). Michael debuterede mod Norge i 1915 (8-1). Først 16 år senere spillede han – som 37-årig - sin sidste landskamp. I alt blev det til 40 landskampe, og tallet kunne være blevet endnu større, idet han mistede 12 landskampe pga af sit arbejde, hvortil kom, at han brækkede benet to gange. Alligevel havde Rohde landskamprekorden i en periode. Den blev senere overtaget af klubkammeraten Fritz Tarp. Rohde var med ved OL i 1920 (0-1 mod Spanien). Rohde, eller "Mikkel" som han også blev kaldt blandt venner, var en af de største spillere i historien. Han var en brillant teknisk fodboldspiller, der næsten altid spillede innerwing. Selvom han ikke var særlig høj, var han datidens bedste hovedstødsspiller.

Rohde var altid i perfekt træning, hurtig, snu som en (Mikkel) ræv, opfindsom og særdeles målfarlig. Han var fodboldens gentleman, publikumsfavoritten og uhyre populær overalt, hvor han kom frem - ikke mindst i Norge, Sverige og Finland. Rohde spillede et hav af internationale kampe. En af sine største præstationer ydede han, da B93 sensationelt slog professionelle Huddersfield (4-3). Rohde scorede alle fire mål. Han vandt DM i 1916, 1929 og 1930 for B93, som blev kaldt "champagneholdet". Rohde var ungdomstræner i B93 i 47 år, hvor opførsel og teknik stod øverst på listen. Han blev af B93's Museumsudvalg i 2000 kåret til "Århundredes B93'er". Af andre æresbevisninger kan nævnes DBU's Sølvnål (1953), J. L. Nathansens Mindepokal (1926) og DIF's Ærestegn (1960). Michael Rohde udgav i 1932 bogen "Tyve aar på holdet", der blev solgt i 6.000 eksemplarer. Hans fornavn var egentlig Mikael, men da stavemåden Michael altid er benyttet, respekteres dette. Mellemnavnet Laurits holdt han for sig selv.








6. Poul Groes (født 02.06.1883/død 20.11.1967) – Æresmedlem i 1933 (49 år)
   

Groes_Poul_300pxPoul Groes blev æresmedlem i 1933, i forbindelse med klubbens 40 års jubilæum, efter at have været formand 1915/21. I to perioder sad Groes samlet 13 år i bestyrelsen. Groes var klubbens tredje formand. Han overtog posten efter afdøde I. C. Gandil. Og derved blev Groes den første tennisspiller, der indtog formandsposten. Han vandt DM tre gange (1909, 11 og 12), alle i herredouble udendørs med klubkammeraten Axel Thaysson.

Groes, som var overretssagfører, var en både energisk og fremsynet mand, der ikke var bange for at vove noget. Selvom Groes var tennismand gjorde han også meget for fodbolden, bl.a. havde han sæde i fodboldsammenslutningen ”Stævnet”.

B.93 var en klub i rivende fremgang, da han gik af som formand i 1921. Groes var dog stadig glødende 93’er, og han blev næstformand i 1927/29. Han var juridisk rådgiver for klubben, og han var i mange år en fortrinlig dirigent på generalforsamlingerne, som dengang typisk blev overværet af 300 medlemmer.












5. Gottfred Klint (født 08.07.1871/død 07.06.1937) – Æresmedlem i 1928 (56 år)


Aeresmedlem_KlintGottfred Klint blev æresmedlem i 1928, efter han – som den eneste – havde været formand to gange, først 1893/02 og igen 1923/29. Klint var klubbens første formand, og medstifter af B.93. Klint høre til pionererne i dansk boldsport. Han startede i Melchioranernes Boldklub, hvor han spillede både fodbold og cricket. Han var tillige en glimrende organisationsmand. I 1892 opløstes MB, og da det samtidig gik ret skidt for ØB (=gamle ØB), samledes man fra de to klubber til et møde i ”Café Petersborg” i Odensegade. På mødet, som fandt sted 19. maj 1893, enedes man om at oprette en ny klub ”Cricketklubben af 1893”. De 20 deltagere valgte den første bestyrelse med 21-årige Gottfred Klint som formand. Stiftelsen blev markeret med et hurra-råb på tre lange og tre korte og et færdigt. Som bekendt består dette lidt utraditionelle hurra-råb stadigt.

Der blev etableret klublokale i en gammel villa på Nørre Allé (1. salen), og der blev spillet på Fælleden. Sammen med Johannes Gandil var Gottfred Klint bagmændene for, at der i 1896 udover cricket også blev indført fodbold. Samtidig skiftede klubben navn til nuværende, ”Boldklubben af 1893”. Samtidig fik man nyt klublokale på Lille Blegdamsvej. Da de store udfordringer med et nyt anlæg var startet, overlod Klint formandsposten til Johannes’ storebroder I. C. Gandil.  idet han ikke kunne gå så kraftigt ind i arbejdet, som han ønskede pga. eksamensforberedelser.


Klint tabte dog aldrig interessen for B.93, og da klubben mange år efter, i 1921, var i nød for gode medarbejdere, lod Klint sig vælge ind i bestyrelsen, hvor han blev næstformand under P. N. Holst-regimet. I 1923 blev Klint atter formand, og ledede som sådan sit hjertebarn til 1929, hvor sygdom tvang ham til at trække sig tilbage. Kontorchef Gottfred Klint var dekoreret med Ridderkorset af Dannebrog og havde modtaget DIF’s ærestegn (1929) og DBU’s guldemblem (1935).


4. Johannes Gandil (født 21.05.1873/død 07.03.1956) – Æresmedlem i 1925 (51 år)


Aeresmedlem_GandilJohannes Gandil blev æresmedlem i 1925, efter fremtrædende roller både på- og udenfor banen. Han nåede for B93 at spille 82 kampe/81 mål i perioden 1896/09. Da der blev indført landskampe i 1908 var Gandil i karrierens efterår. Han nåede akkurat at få sin debut på A-landsholdet i landskamp nr. to i historien. Det var OL-kampen i London/1908 mod Frankrig (A-hold), som gav en rekordsejr på 17-1. Gandil blev knæskadet, og denne skade bevirkede, at det blev "starten på enden" af en stor karriere. Johannes var 35 år da han debuterede, og var i små – pudsigt nok - 93 år den ældste debutant gennem tiderne. Rekorden blev slået i 2001 af målmanden Peter Kjær, der var 19 dage ældre. Gandil var en fantastisk fodboldspiller. Høj, kraftbetonet, lynende hurtig - og med en eminent boldbehandling. Han var i sin periode i en klasse for sig selv som højre wing. Havde han været englænder, var han uden tvivl blevet verdensberømt på sit fodboldspil. Han var en usvigelig sikker afslutter, han brændte aldrig en oplagt målchance.
Gandil var hovedmanden bag indførelse af fodbold i B.93, som var startet som ’Cricketklubben af 1893’. Tre år senere kom der fodbold på programmet, og det var jo en rigtig god idé (for hvem skulle man ellers have spillet for, red.). I medfør af fodboldens indtog tog klubben i 1896 navneforandring til ’Boldklubben af 1893’.

Gandil, som havde præliminæreksamen fra Pastor Andreasens Realskole, København, blev forstkandidat fra Landbohøjskolen i 1899. Han var en af dansk fodbolds stoute skikkelser, og han gik under betegnelsen "Fodboldkonsulen". Gandil var hovedmanden bag det gigantiske værk på 720 sider (vægt 3,2 kg), "Dansk Fodbold", der udkom i 1939, og som er et helt unikt og uvurderligt kildeskrift for eftertiden. Han var redaktør af "Sportsbladet" (1908-41) - sad i DBU's bestyrelse (1923-40) - sad i B93's bestyrelse (1895-1944) - altså i hele 49 år!! Gandil deltog også i OL i år 1900/Paris, men det var i 100 meter løb, hvor han i indledende heat blev nummer to i tiden 11,4 sek. Han modtog DBU's guld-emblem (1935) og blev Ridder af Dannebrog (1943, på klubbens 50 års jibilæumsdag). Han blev tildelt DIF's ærestegn i 1933, men ønskede ikke at modtage det (uvist af hvilken årsag). Storebroderen var I. C. Gandil, formand for B93 (1902-15).


3. Aage Buntzen (født 13.12.1869/død 09.09.1947) – Æresmedlem i 1925 (55 år)


Aeresmedlem_BuntzenAage Buntzen blev æresmedlem i 1925, efter af have siddet i klubbens bestyrelse i uafbrudt 29 år (1900/29), heraf de 26 år som kasserer. Buntzen hører til boldspillets pionerer. Han var allerede i slutningen af firserne formand og kasserer for den gamle Østerbros Boldklub (opløst 1892), som sammen med Melchioranernes Boldklub (opløst foråret 1893), dannede grundlag for starten af Cricketklubben af 1893, i daglig tale B 93 (eller B.93). Som aktiv spiller var han fremragende i både fodbold og cricket.

Buntzen var medlem af klubben lige fra dens stiftelse, og da man stod overfor en stor udvidelse af bestyrelsen i 1900, faldt det ganske naturligt, at man henvendte sig til ham, og bad ham overtage den vigtige post som klubbens kasserer for det projekterede nye anlæg. Buntzen var også på mange andre områder en god mand for B.93; han var således meget virksom ved dannelsen af det internationale Fodboldstævne (Stævnet), var medlem af dettes første komité og udrettede gennem mange år et stort arbejde som sekretær. Derudover var Buntzen næstformand i DBU 1916/23. Inklusiv den legendariske klubkasserer Henrik Lindholm er Buntzen den der har siddet længst på klubkassen, 26-20 i antal år i Buntzens favør.











2. P. N. Holst (født 23.03.1854/død 28.04.1926) – Æresmedlem i 1925 (71 år)


Aeresmedlem__HolstPeter Nicholaj Holst blev æresmedlem i 1925, efter at have været formand 1921/23. P. N. Holst, som han altid blev kaldt, var klubbens fjerde formand. Han var ingeniør og blev cand. polyt i 1880. Holst havde allerede før udnævnelsen til formand gjort et stort stykke arbejde i klubben.

Helt tilbage i år 1900, da klubben stod overfor store udvidelsesplaner, havde man henvendt sig til Holst. Da Gottfred Klint og Johannes Gandil forelagde ham klubbens store planer, blev han fyr og flamme. Holst fik sin ungdomsven, tømremester C. A. Tesch (se nedenfor) til at finansiere de ambitiøre planer med rækværk og byggeri af et klubhus. Det var en bedrift efter datidens forhold. Klubben var fattig, men Holst overtalte alle på den ene eller den anden måde.

Holst var altid parat til at påtage sig arbejde for klubben, men temperamentsfuld, som han var, skete det ikke altid uden forudgående varm debat, men var en sag afgjort efter afstemning i bestyrelsen, var han altid loyal, man kunne altid stole på ham i småt som i stort, thi han var en i højeste grad frisindet og retsindig personlighed.

Holst havde siddet 21 år i bestyrelsen førend han blev formand. Efter kun to år som formand, trak den 69-årige Holst sig tilbage til en plads som næstformand og overlod igen roret til den tidligere formand Gottfred Klint. Det blev en relativ kort tid som næstformand, idet Holst døde tre år senere.

Han blev borgerligt bisat og derpå kremeret. Året inden var han heldigvis blev udnævnt til æresmedlem. Holst er den indtil videre ældste formand i klubben med sine 69 år. P. N. Holst var formand for KBU i årene 1914/19. Vi har sporet, at P. N. Holst var født i Kiel. Han kom formentlig til Danmark i en ung alder. Han blev gift med Frederikke, født Olsen, som overlevede ham. De boede Enghavevej 61, 4. sal.


1. C. A. Tesch (født 11.04.1856/død 29.10.1943) – æresmedlem i 1901 (45 år)


Aeresmedlem_TechCarl Albert Tesch blev klubbens suverænt første – og yngste - æresmedlem i 1901. Og der gemmer sig den interessante historie, at han rent faktisk aldrig har været medlem af klubben. Da klubben i 1900 stod overfor store udvidelsesplaner med eget baneanlæg henvendte P. N. Holst fra bestyrelsen sig til sin ungdomsven C. A. Tech.

C. A. Tech der var tømrermester og legatstifter indvilgede i at rejse det senere så berømte plankeværk rundt om hele anlægget på P. H. Lings allé på kredit. Det næste problem der skulle klares, var opførelsen af klubbens pavillion (klubhus), og hertil krævedes langt større midler. Men P. N. Holst var ikke idrætsmand blot af navn, han klarede også denne hurdle med glans, idet han også fik C. A. Tesch til at påtage sig denne opgave. Det var en bedrift efter datidens forhold. Klubben var fattig.

Det står hen i det uvisse om C. A. Tech nogensinde fik dækket sine byggeudgifter. Til gengæld er det ganske vist, at blev han udnævnt som æresmedlem – klubbens første - ved afslutningen af byggerierne i 1901. Først 24 år senere fik han en kollega indenfor æresmedlemer i B.93, og det var ganske passende hans ungdomsven P. N. Holst. Carl Albert Tech blev gift 15.08.1883 med Laura Johanne Margrethe Bindseil (f. 09.10.1861 – død 09.03.1943). Ægteparret boede i Helsingborg ved deres begges død i løbet af 1943.








Alle profilerne er skrevet af Palle "Banks" Jørgensen
(også dem om ham selv, så den skal du nok tjekke).

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 18768
Senest opdateret: 28 oktober 2016