B.93’s historie

Det var på en af Østerbros mondæne restauranter, Café Pedersborg i Odensegade, at godt en snes personer mødtes den 19. maj 1893 og stiftede “Cricketklubben af 1893”. Deltagerne havde udspring i de to tidligere fodbold- og cricketklubber, Melchioranernes Boldklub (stiftet 1885) og Østerbro Boldklub (stiftet 1887), som begge var gået ind indenfor det sidste år, i hhv. 1892 og 1893. For god ordens skyld skal bemærkes, at der blev dannet en ny klub Ø.B. i 1894, som intet havde med Østerbro Boldklub at gøre, udover navnet.

Inden vi tager hul på historien vil vi bringe nogle facts:

Sportsgrene

Cricket 1893 – 1959 (måtte opgives pga. manglende plads)
Fodbold 1896 – ????
Tennis 1901 – ????
Bordtennis 1940 – 1949 (måtte opgives pga. manglende interesse)

Klubhus og anlæg

1893 – 1897 Villaen Nørre Allé 49, 1. sal (spillede på Fælleden)
1897 – 1901 Lejlighed i Lille Blegdamsstræde (spillede på Fælleden)
1901 – 1965 Pavillonen og et nye anlæg på P. H. Lings Allé
1965 – 1993 Stadionbygningen på anlægget på P. H. Lings Allé
1994 – ???? Slottet på Svanemølleanlægget. Tennisafdelingen bibeholdte desuden sit gamle anlæg på P.H. Lings Allé.

Ved udflytningen i 1994 bibeholdt Tennisafdelingen sit anlæg på P. H. Lings Allé. I 2009 solgte klubben tennishallen, og der blev i stedet bygget en dobbelt så stor hal på Svanemølleanlægget.

Se billeder fra klubbens anlæg og klubhuse gennem tiderne.

Mesterskaber

A: Cricket
DM: 1950
KBU-turneringen: 1893, 1909 og 1910
KBU-pokalturneringen: 1933.

B: Fodbold
DBU-turneringen: 1916, 1927, 1929, 1930, 1934, 1935, 1939, 1942 og 1946
KBU-turneringen: 1901, 1906, 1908, 1909, 1915, 1927, 1928, 1930, 1932 og 1934
DBU-pokalturneringen: 1982
KBU-pokalturneringen: 1910, 1915, 1918, 1922, 1926, 1929, 1930, 1931, 1932, 1934, 1939, 1941 og 1953
Læs mere fodboldhistorie. Klubbens historie fortalt gennem medlemsbladene.

C: Tennis
Holdmesterskaber, indendørs: 1986, 1987, 1990, 1994 og 2002
Holdmesterskaber, udendørs: 1997
Læs mere tennishistorie. Klubbens historie fortalt gennem bøger og blade.

D: Bordtennis
DM: 1949, Helmuth Jespersen (herresingle)
Læs mere bordtennishistorie.

Billeder

Klubhuset set fra parkeringspladsen ved indgangspartiet fra maj 2018. Foto: Mark Bernquist fra Fodboldafdelingen.

Klubhuset set fra Tennishallen med genspejling i marts 2016. Foto: Johan Neve fra Tennisafdelingen.


Forsiden af ’Slottet’ ved indflytningen i 1994.

Bagsiden af ’Slottet ved indflytningen i 1994.

Klublokalet i Stadionbygningen set udefra i 1990.

Det gamle klubhus, der gik under navnet “Den røde pavillon”. Træbygningen blev opført i 1901. For at give mere baneplads blev den hyggelige, men nedslidte, pavillon revet ned i 1965. I stedet flyttede klubben ind i bagsiden af stadiontribunen.

Klubbens bestyrelse som den så ud i år 1900 – 1901 fotograferet foran det nye klubhus, Pavillonen.

Bagerst f.v.: Gottfred Klint(formand), I. C. Gandil (næstformand), V. Schwanenflügel (menig) og N. S. Holbek (menig).

Forrest f.v.: P. N. Holst (menig), Anthon Maaløe (menig) , H. J. Koefoed (menig), Aage Buntzen (kasserer) og Johannes Gandil (menig).

Det var tilsyneladende et krav, at bestyrelsesmedlemmer skulle bære fuldskæg, være iført høj hat og gå med spadserestok.

Klubbens tidlige historie

1893 – 1915

Der var en del meget ivrige cricketspillere i M.B. og Ø.B., som ikke kunne tænke sig at opgive deres elskede cricketspil, hvorfor det faldt ganske af sig selv, at tanken om at danne en ny klub blev taget op til drøftelse. Der blev nedsat et udvalg bestående af Gottfred Klint, Valdemar E. Ipsen og Georg Nielsen (alle fra M.B.) og Frederik Nielsen, Viggo Petersen og den senere så kendte byggematador Harald Simonsen (alle fra Ø.B.). Efter mange drøftelser mødtes udvalget en aftensstund i Store Kongensgade 39 i Harald Simonsens hjem. Man var enige om, at det skulle være en eksklusiv cricketklub. Navnet på den nye klub var man til gengæld ikke enigE om, men så kom Simonsens søster, frøken Marie, ind til de ivrige og højtrøstede unge herrer og traf med sikkert kvindeligt instinkt det helt rigtige og moderne. Klubben burde kort og godt hedde “Cricketklubben af 1893”.

Der blev nu indkaldt til stiftelsesmøde den 19. maj 1893 i Café Petersborg – den gang Østerbros mest mondæne restaurant – på hjørnet af Odensegade vis á vis Café Odin. Der mødte godt en snes mennesker – både cricket- og fodboldspillere – op, og efter nogle forhandlinger, der bragte en del skuffelser mellem de fodboldinteresserede deltagere, vedtoges klubbens navn og love, ligesom man valgte klubbens første bestyrelse. Klubbens hurra: Tre lange, tre korte og “færdig” stammer også fra klubbens stiftelse.

Den første bestyrelse bestod af formand Gottfred Klint (M.B.), kasserer Valdemar E. Ipsen (M.B.), Georg Nielsen (M.B.), Frederik Nielsen (Ø.B.) og Viggo Petersen (Ø.B.). Klubben startede med 23 medlemmer, blandt disse brødrene Johannes og Edvard Gandil, Aage Buntzen, August Lange, Valdemar Brummerstedt og Lauritz Olsen, der alle kom fra Ø.B.

Det blev aftalt, at medlemmerne skulle indbetale kontingent efter evne. En yderst kammeratlig og fornuftig måde at overvinde de første vanskelige økonomiske besværligheder på. Det var nemlig ikke nogen billig fornøjelse at være medlem af cricketklubben; thi det forlangtes af spillerne, at de skulle være iført hvid hue med blåt skjold, hvid flonelsskjorte og hvide flonelsbenklæder med blåt livbælte. Og ingen fik lov at spille en kamp uden at være reglementeret påklædt. Holdet virkede da også meget stilfuldt og fornemt, når det stillede op i marken, og holdet spillede nydeligt cricket.

Klublokalet var første salen i en gammel villa på Nørre Allé 49 (på hjørnet af Tagensvej). Der var tre små stuer og køkken og derudover havde man adgang til noget af haven, hvor et lille overgroet lysthus var til stor glæde for medlemmerne. Her gik det ofte muntert til, ikke mindst når Viggo Petersen (Tykke Viggo), der altid blev kaldt ved fornavn, underholdt ved klaveret med sin mutterwitz. Den månedlige husleje var 10 kroner.

Spillepladsen var henlagt til Fælleden, nærmere betegnet øst for Rockefeller Instituttet. Der blev spillet hver aften kl. 18:00 og altid til to gærder som til kamp. En ulempe var det, at man måtte slæbe rekvisitterne frem og tilbage mellem klublokalet og spillepladsen, navnlig da man et par år senere begyndte at spille på crickettæppe. Der var ikke så få medlemmer, som var slemme til at unddrage sig arbejdstjenesten, og så måtte formanden optræde med sin myndighed.

Klubbens første kamp blev spillet den 25. juni 1893 på Fælleden mod Boldklubben Frem. Det var med bange anelser, at B.93 hin søndag formiddag gik til gærdet, men – takket være et fortræffeligt markspil – lykkedes det at vinde denne historiske kamp med seks point, resultat 93-87 (50-41 efter 1. innings). Sejren blev fejret i haven til villaen, der om aftenen var blevet pyntet med kulørte lamper, og mange skåler blev drukket på klubbens vel. En pudsighed eller skæbnen, at klubben lige akkurat scorede 93 point i sin første kamp, … – som for at stadfæste klubnavnet?

De fodboldinteresserede i klubben havde flere gange forsøgt at få fodbold på programmet, men blev afvist af bestyrelsen. I efteråret 1895 var der kun tilmeldt to hold til DBU-turneringen, og forbundet var derfor interesseret i at få Cricketklubben af 1893 med. Det lykkedes, med Johannes Gandil, der var vendt hjem efter et studieophold i provinsen, som frontfigur, omsider at få bestyrelsens accept. Klubbens første fodboldkamp, hvor holdet mødte i hel hvid dragt og bærende klubbens skjold på brystet, blev spillet den 12. april 1896 mod K.B., der vandt en sikker sejr på 2-0 over debutanten.

På generalforsamlingen den 17. maj 1897 vedtoges det at forandre klubbens navn til “Boldklubben af 1893”, hvilket kun var en naturlig konsekvens af begivenhedernes forløb. Der blev samme år oprettet en juniorafdeling, og klubben flyttede om efteråret fra Nørre Allé til Lille Blegdamsstræde, hvor man overtog K.B.’s fraflyttede lejlighed. Kårene var trange, idet klubben nu var over 100 medlemmer, og deltog med tre hold i turneringen. Men der skulle snart komme en løsning.

På arealet mellem Øster Allé og Jacobskirken havde kommunen indrettet en stor isbane. I foråret 1900 vedtog klubbens bestyrelse at søge kommunen om tilladelse til at benytte isbanen til spilleplads for klubben. Det lykkedes klubbens repræsentant, forstkandidat Johannes Gandil, at få kommunen til at være positiv overfor ideen. En god ting for de videre forhandlinger var, at Johannes storebror I. C. Gandil blev medlem af B.93, og samme år blev indvalgt i bestyrelsen som sekretær. Jens Christian Gandil, som altid blev benævnt som I. C. Gandil, kom til at betyde utrolig meget for klubben.

Det var ved I. C. Gandils initiativ blevet vedtaget, at klubben også skulle have Lawn-Tennis på sit program. Og i den anledning indgik arealet mellem isbanen og Jacobskirken nu også i klubbens lejeplaner med kommunen. Det lykkedes efter utallige forhandlinger at få sagen i orden, og lejekontrakten med Magistraten blev underskrevet 30.11.1900 (løbetiden var 20 år, som hurtigt efter blev forlænget til 99 år).

Projektet omkring lejemålet af arealet på 4 ha med etablering af to store fodboldbaner og 23 tennisbaner samt opførelse af en smuk toetagers Pavillon med efter datidens forhold alle mulige bekvemmeligheder, kunne syntes noget risikabelt. Det hele anlæg skønnedes at ville koste 50.000 kroner. Til sammenligning var klubbens kassebeholdning kun 89 kroner – og nåh ja – 63 øre.

Der blev imidlertid taget fat med største energi, og I. C. Gandil blev hurtigt ildsjælen i arbejdet. Han udfoldede en rastløs virksomhed tidlig og silde for at skaffe garanter, rejse lån og tilvejebringe gaver fra klubbens medlemmer og velyndere, men han havde heldigvis også den evne at få sine kolleger i bestyrelsen til at arbejde for fuld damp, og ved møder hver uge lykkedes det at undgå afslappelse i arbejdet.

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om opførelsen af pavillonen, i hvilken arkitekt Søren Lemche vandt 1. prisen. Gennem bestyrelsesmedlem P. N. Holst var man kommet i forbindelse med tømrermester C. A. Tesch, der viste klubben den store hjælp at rejse plankeværk omkring hele banen og stå for opførelsen af pavillonen – det hele på kredit. På en ekstraordinær generalforsamling 19.09.1901 blev C. A. Tesch udnævnt til klubbens første æresmedlem. Anlæggelse af tennisbaner med nødvendig planering af terrænet var også en kostbar historie, men her hjalp kassereren, fuldmægtig Aage Buntzen, klubben over de første vanskeligheder.

Medens opførelsen af pavillonen endnu stod på, fandt fodboldspillerne ud af, at de ikke ville blive ovre i Lille Blegdamsstræde, så klubben måtte leje telte, som blev sat op ved Lægeforeningens boliger. Her fik de tilladelse til at klæde sig om, men de måtte selv hente vand, da der endnu ikke var nogen opsynsmand, og de måtte spille på Østre Fælled, thi isbanen måtte ikke benyttes foreløbig.

Til den første generalforsamling under de nye forhold, der blev afholdt den 6. april 1901 i Søpavillonen, var der mødt ca. 60 medlemmer, hovedsagelig fodbold- og cricketspillere. På denne generalforsamling vedtoges det, at klubbens navn “Boldklubben af 1893” ikke nogensinde kan forandres. Endvidere vedtoges det, at spilleudvalgene skulle bestå af fem medlemmer, nemlig tre valgt på generalforsamlingen af klubbens medlemmer – henholdsvis for fodbold, cricket og tennis – samt to valgt af bestyrelsen.

Søndag den 28. april 1901 blev den første fodboldkamp spillet på banen; det var naturligvis en stor dag – modstanderen var Frem, og de var så ugæstfri at vinde turneringskampen med 3-2. Æren af at score det første mål tilfaldt dog hjemmeholdet, og meget passende var det signeret af Johannes Gandil, der sammen med sin bror I. C. havde været den dobbeltmotor, der havde trukket læsset, og nu så deres gode idé omsat i den herligste virkelighed. På klubbens fødselsdag 19. maj mødte man et udvalgt hold fra Berlin, og denne gang blev det til en hjemmesejr på 3-2. Billedet fra kampen pryder forsiden på den første B.93-bog, der udkom i 1999 (se billede til højre og læs mere om B.93 relaterede bøger her, red.).

Den store egentlige indvielsesfest fandt sted den 15. september og havde deltagelse af alle klubbens medlemmer samt mange honoratiores, så som borgmester, etatsråd A. Jacobi, admiral Koefoed med frue, turistforeningens formand, kammerherre C. von Krogh uden frue, DBU’s formand, kancelliråd A. Albertsen, DIF’s formand, kaptajn N. S. Holbek og mange flere. Bestyrelsen og de indbudte gæster samledes ved 15-tiden i opholdslokalet, hvor der blev budt cigarer, vin og kage. Der var stor ros til klubben for den største og smukkeste idrætspark af sin art i Danmark.

Tennis havde nogle startvanskeligheder med at tiltrække medlemmer, men I. C. Gandil løste denne opgave på sin sædvanlige forstående og ligefremme måde. Der fandtes to tennisbaner på Rosenvænget og ti baner på Strandboulevarden, som begge passedes af vejmand O. Christian Mogensen. Det blev aftalt at Mogensen skulle være klubbens tennisinspektør, således at det blev ham der stod for anlæggene af banerne ved Jacobskirken. Denne Mogensen var en afholdt mand, så han havde ikke svært ved at tiltrække nye medlemmer fra de to førnævnte anlæg.

På et bestyrelsesmøde i 1903 beklagede den nye kasserer P. N. Holst sig over klubbens økonomiske status, og opfordrede til al mulig sparsommelighed, hvilket han fik bestyrelsens opbakning til. Det kom derfor som et lyn fra en klar himmel, da formanden (siden 1902) I. C. Gandil senere på aften foreslog, at klubben omgående skulle gå i gang med at bygge en overdækket tennishal, der antageligt ville komme til at koste op imod 200.000 kroner.

Den 22. januar 1904 vedtoges det enstemmigt, at I. C. Gandil skulle ansøge Magistraten om at få et nærmere betegnet areal på Fælleden overladt til anlæg af to overdækkede tennisbaner. Det kostede Gandil otte års utrætteligt arbejde, før det lykkedes at få tennishallen opført og indviet. Et af de første punkter var at finde de rigtige personer til at gå ind for sagen. Her blev geheimeetatsraad Emil Vett (stifter af Magasin du Nord) en vigtig brik. Der blev udfærdiget lister på personer, som bestyrelsen skulle aflægge et besøg. Hvis der kom ugunstige svar tilbage, førte geheimeetatsråden navnet op på sin egen liste (sorte bog, red.), i al fald på alle dem, der efter hans mening burde være med.

Tennishallen stod færdig i starten af 1912. Den officielle indvielse fandt sted i februar 1912 under overværelse af Kronprins Christian og Kronprinsesse Alexandrine, der for øvrigt senere som Dronning havde sin faste spilletid i hallen. Blandt de mange indbudte kan nævnes borgmester Lehmann, overretssagfører L. Nathansen, DBU-formanden, postekspedient L. Sylow, kammersanger Helge Nissen og mange andre.

Hallen var ejet af A/S Kjøbenhavns Tennishal, hvis ejerkreds ikke var offentlig kendt. Bestyrelsesformanden var lensgreve Raben-Levetzau. I sin åbningstale redegjorde lensgreven for de mange vanskeligheder, man var stødt på gennem de otte år der var gået, både af økonomisk og administrativt art. Hallen var opført i jern og betonstøbt. Opførelsesprisen var på 120.000 kroner. Driften af hallen var overladt B.93, som optog ideen og stillede den af Magistraten overladte grund til rådighed, og under hele forberedelsen ydede sin støtte. Når klubben gennem overskud af driften havde tilbagebetalt hele aktiekapitalen uden renter, ville anlægget tilfalde den som ejendom, inklusive den uopsigelige 99-årige lejekontrakt på fremmed grund (det skete i 1929, red.). Det er den tennishal, som klubben solgte til Sparta i 2007 for 16.000.000 kroner.

Det var også I. C. Gandil, der var drivkraften bag opførelsen af Idrætshuset. Det var et meget slidsomt arbejde, der tog hårdt på helbredet, men slappe af eller give op ville han, trods advarsler fra sin læge og sine nærmeste, ikke høre tale om. Han fik da også den glæde at se bygningen færdig; den blev indviet den 6. juni 1914, men han var ikke så lidt nedbrudt og havde i den følgende vinter flere gange alvorlige vanskeligheder med sit svage hjerte. Om foråret 1915 måtte han gå til sengs, men rettede sig op igen og var med til de internationale fodboldkampe i begyndelsen af maj, men i Pinsen den 24. maj 1915, blev han på en cykeltur i Nordsjællands skove en morgenstund ramt af en hjertelammelse, der medførte en øjeblikkelig død. Hans begravelse blev arrangeret af klubben. Den foregik fra Sct. Jacobskirken under megen stor tilslutning.

Med I. C. Gandils død slutter denne udførlige beretning om klubbens første 22 leveår. Resten af gennemgangen sker i en kortere version.

Du kan fortsætte med at læse B.93’s historie fra 1914 og frem fortalt gennem bøger og blade. De sportslige resultater fremgår desuden på de repektive sider for Fodboldafdelingens historie og Tennisafdelingens historie. Tjek også B.93’s jubilæumsskrifter.

Luftfoto fra ca. 1960 af det gamle klubhus Pavillonen. Bagerst ses de to fodboldbaner og til venstre Lægeforeningens Boliger. Foran lidt af tennisbanerne og mindestenen for I. C. Gandil.

1918

Klubbens 25 års jubilæum blev markeret i beskeden form. Der var 1200 medlemmer. Et planlagt jubilæumsskrift blev ikke til noget.

1921

Det blev vedtaget, at man delte klubregnskabet op i afdelingerne. Det blev først effektueret nogle år senere, og blev endnu senere ændret tilbage. Først efter årtusindeskiftet delte man igen regnskabet op, angiveligt for at slippe for den årlige diskussion mellem fodbold og tennis.

1922

Lige før jul i 1921 startede en af klubbens store mindeværdige rejser, nemlig fodboldturen til Spanien. Efter tre kampe ved juletid i Bilbao og Madrid, spillede man tre kampe mod berømte FC Barcelona i starten af 1922 (1., 3. og 6. januar). Kampene endte – med B.93 nævnt først: 2-1, 1-4 og 2-0. Det i forvejen stærke 93-hold var forstærket med seks spillere fra KB, AB og B.1903.

1929

Tennishallen blev overdraget til B.93 efter aktiekapitalen var blevet afdraget. Og herved stod B.93 med en tennishal uden nogen gældsforpligtigelser.

1930

Fodbold vandt alle tre mesterskaber (DM, KBU-turneringen og KBU-pokalturneringen), og op gennem 30’erne var B.93 ret så dominerende med i alt 12 mesterskaber, som svarede til hvad Frem (5 titler), B.1903 (4 titler) og KB (3 titler) vandt tilsammen. AB vandt 2 titler og HIK 1 titel. Og B.93 blev døbt “Champagneholdet” – som sportsredaktøren Julius Larsen (Julle) skrev: “(…) fordi deres spil kunne være som et perlende brus, boblende over alle forventninger og føre til oplevelser, nydelser, som enhver måtte juble for“.

1931

Medlemstallet toppede med 2.600.

1933

Klubbens 40 års jubilæum blev markeret med en fest i Grev Moltkes Palæ i Bredgade. Til festlighederne deltog ca. 400 damer og herrer. Fire gamle “Melchioranere”, Gottfred Klint, Georg Nielsen, Otto Smith og Gotfred Strømann overrakte klubben Melchioranernes smukke silkefane, og bad bestyrelsen opbevare den med pietet, da den for mange år siden (1888) var broderet, syet og skænket klubben af dens damer. Vi kan glæde læserne med, at silkefanen fremdeles forefindes i god behold i Kulturudvalgets varetægt her 78 år efter.

1934

Fodbold vandt – som i 1930 – alle tre mesterskaber (DM, KBU-turneringen og KBU-pokalturneringen). Til gengæld satte Idrætsparken lejen af banen op, samtidig med den skar 14 løbende meter af klubbens fodboldbaner i forbindelse med opførelsen af den store nye ståtribune, som i folkemunde blev kaldt “’93s langside”. En klar forringelse af den brugsmæssige værdi af arealet.

1937

Der foretages en større om- og tilbygning af Pavillonen, der indlægges centralvarme og ventilationen moderniseres. Der opføres en sidebygning med en rummelig opholdsstue. Ved denne tilbygning lykkedes det at forøge det kammeratlige samvær i klubben, idet der indførtes faste klubaftener, og både tennis- og fodboldspillere kunne gennemføre bridgeturneringer i vinterens løb indenfor egne rammer.

1941

Bestyrelsen ansatte for første gang en inspektør, Hr. C. Bendix Christensen, som den øverste leder af klubbens anlæg, kontorer m.v. Et forslag som tit havde været drøftet, siden I. C. Gandil fremsatte det første gang i 1913, blev altså nu omsider opfyldt.

1942

De tre krigsvintre 1940, 41 og 42 havde gjort stor skade på banerne. Idrætsparken (KI) lovede, at gennemføre en gennemgribende renovation af banerne i jubilæumsåret 1943. Til gengæld afslog KI at flytte isbanen et andet sted hen. Banen ned mod Øster Allé blev om vinteren benyttet til skøjtebane, hvilket betød, at banen om foråret var lang tid om at blive brugbar. Afslaget blev begrundet med, at det var umuligt at skaffe rørmaterialer. Vi skal helt hen til slutningen af 50’erne førend klubben slap for at være skøjteklub.

1943

I anledning af 50 års jubilæet gjorde Johannes Gandil denne status:

“Det skal indrømmes, at klubbens beliggenhed i mange retninger er ideel, men med det opsving, sportsinteressen har taget, har rammerne længe været ved at sprænges. Det skal derfor være vort ønske ved jubilæet, at fremtiden må bringe os udvidelsesmuligheder, som i så høj grad tiltrænges og helst i tilknytning til vort nuværende anlæg. B.93 rummer jo dog en del af byens idræt, en del, som Østerbro har taget til sit hjerte.”

Jubilæet blev med en reception om eftermiddagen i Pavillonen. Om aftenen var der en storstilet fest i Tennishallen, hvor Johannes Gandil, næsten 50 år i bestyrelsen, blev dekoreret med Ridderkorset. I efteråret måtte B.93 spille de fleste kampe i Idrætsparken uden tilskuere pga. et forbud fra de tyske besættere. Det kostede klubben mange penge, idet tilskuertallet normalt lå omkring 10.000.

1945

På generalforsamlingen blev der for første gang uddelt nåle til 25 og 40 års jubilarer.

1946

To af klubbens stjernespillere, landsholdsspillerne Kaj Hansen og Arne Sørensen havde haft kontakt med Skovshoved (Salamander sagen), og blev efterfølgende erklæret professionelle af DBU. Tvunget af omstændighederne rejste de til Frankrig for at spille som professionelle. Da de vendte tilbage til Danmark blev begge nogle meget anerkendte trænere.

1949

Bordtennisafdelingen, som var blevet oprettet i 1940 på opfordring fra Michael Rohde, fik sin eneste DM-titel, da Helmuth Jespersen vandt herresingle. Samme år lukkede man afdelingen.

1950

Ligesom i 1921- 1922 var fodboldholdet på en stor tur til Spanien, som startede før jul og varede til ind i det nye år. De tre kampe blev overværet af i alt 100.000 tilskuere. Den bedste resultat blev opnået 1. juledag, hvor 50.000 tilskuere så B.93 spille 0-0 mod selveste Real Madrid. Blandt de fire gæstespillere var Knud Lundberg fra AB. For første – og eneste – gang vandt B.93 DM i Cricket. I finalen blev hjemmeholdet AaB besejret med fem stående gærde og 1 point.

1953

Den altoverskyggende begivenhed ved 60 års jubilæet var kampen i Idrætsparken mod selveste Juventus, som kunne præstere et angreb med tre danske stjernespillere, John Hansen, Karl Aage Hansen og Carl Aage Præst. Idrætsparken var totalt udsolgt med 41.800 tilskuere. B.93 forstærket med målmanden Per Henriksen (Frem) og angriberen Knud Lundberg (AB) tabte med 1-2. Jørgen Jacobsen scorede for B.93.

1954

For første gang i klubbens historie måtte man forlade landets bedste række. Det skete efter 0-0 i Køge i sidste runde, hvor tilskuerne hang i træerne og Køge-målmanden Henning Elting stod sit livs kamp. Med resultatet blev Køge den første DM-vinder fra Provinsen.

1959

B.93 blev født som en cricketklub, nu 66 år senere måtte man tage afsked med afdelingen. Grundet banesituationen var cricketafdelingen i midten af 50’erne blevet flyttet til Gentofte Stadion, hvor man lejede nogle baner. Sportsligt var det gået ned ad bakke, og i 1958 sluttede førsteholdet på en beskeden syvendeplads i 2. division. Det besluttedes i 1959 at lukke afdelingen midlertidigt, og der blev ikke anmeldt hold til turneringen. Det blev en permanent lukning, som måtte tilskrives klubbens banesituation. Netop banesituationen var gennem alle årene et problem, og der blev løbende ført forhandlinger med diverse borgmestre, men hver gang løb det ud i sandet. I flere tilfælde var der begrundet håb om, at Lægeforeningens Boliger skulle rives ned, men det blev ved håbet – det var ellers den mest oplagte udvidelsesmulighed for B.93, der med kun to fodboldbaner – der altid var nedslidte – havde store problemer.

1965

I en alder af 64 år måtte det kære klubhus Pavillonen lade livet. Det stod på en plads, der skulle bruges til en udvidelse af fodboldbanerne. Der var mange, der faldt i tanker over den beslutning og fik et stik i hjertet og ikke uden grund. Den flotte Pavillon, klubbens stolthed – klubbens ejendom, engang rejst af gode ’93’ere som noget nyt og elegant. Det må være et værdigt minde, at vor største fodboldbane nu ligger på det sted. Således tog formanden Knud Rasmussen afsked med Pavillonen:

“Efter mange forhandlinger med kommunen kunne klubben flytte ind i Stadionbygningen. Det krævede en større ombygning, bl.a. skulle en gammel keglebane fjernes. For at få byggetilladelse, var det en betingelse, at medlemmerne udførte for 80.000 kroner frivilligt arbejde. Omkring 125 medlemmer deltog aktivt i arbejdet. Ved indvielsesfesten i Stadionbygningen på klubbens 72 års fødselsdag den 19. maj var der en speciel hyldest til de 14 flittigste, der hver fik en guldnål. Arkitekt Viggo Jørgensen, der ledede arbejdet, fik for sin enestående indsats både en guldnål og en 93-ring.”

1989

For ikke at gøre historien for lang tager vi et pænt hop. (Læs meget mere historie via bøger og blade, red.).

Generalforsamlingen i 1989 skulle som sædvanlig holdes i klubhuset i Stadionbygningen. Men da det væltede ind med medlemmer, måtte man flytte hele menageriet over til en iskold tennishal. Der deltog 250 medlemmer, og flertallet af de stemmeberettigede var, for første gang i historien, fra tennis.

Et nyt forslag om opdeling af tennis og fodbold skarpere økonomisk samt en opdeling af en samlet bestyrelse på 11 til en Hovedbestyrelse på fire og to afdelingsbestyrelser (fodbold og tennis) var på tapetet. Disse to forslag druknede i valg af formand, hvor dette for første gang i historien skulle ske efter kampvalg. Ved midnatstid, temperaturen og stemningen var nu under frysepunktet, forelå resultatet:

Jørgen Norsker 102 stemmer
Jon Bremerskov 78 stemmer.

De to førnævnte forslag blev senere vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling.

1990

Den nye Hovedbestyrelse bestod af Jørgen Norsker (formand), Henrik Lindholm (næstformand), Torben Biilmann (tennis/næstformand) og Freddie Birtø (fodbold/sekretær). Det blev en særdeles travl periode for de fire i den øverste ledelse. Kommunen vedtog i 1989 en lokalplan, der gav politisk starttilladelse til en ombygning af Københavns Idrætspark, som ville omfatte klubbens fodboldareal (der hvor der i dag er P-plads, mellem Parken og Lægeforeningens Boliger).

Overborgmester Egon Weidekamp havde lovet, at en flytning af klubben indgik i de samlede planer, og området omkring Svanemølle Kaserne blev nævnt som en mulighed. Da AB i 60’erne stod i samme situation omkring anlægget på Nørre Allé, endte det med klubben blev sagt op (og måtte flytte til Gladsaxe). Et juridisk responsum godtgjorde, at B.93 ved en opsigelse kunne anlægge retssag og forvente et positivt resultat. Det var således klubbens trumfkort i forhandlingerne med kommunen.

Efter Jens Kramer Mikkelsen var tiltrådt som ny overborgmester kom der skred i forhandlingerne, og han udtalte, at B.93’s baneproblemer kunne og skulle løses. Løsningen kunne være arealet ved Østre Gasværk, og det blev det som bekendt. Rammeaftalen med kommunen om lejeaftalen på det nye anlæg, kaldet Svanemølleanlægget, overgangsordningen i udflytningsperioden m.v. blev underskrevet på Københavns Rådhus den 29. november 1990. Og Kramer Mikkelsen udtalte: “Nu er første halvleg overstået, de næste 2-3 år skal gå med at gennemføre 2. halvleg“.

1991 – 1993

Færdiggørelsen af Svanemølleanlægget kom til at tage noget længere tid end antaget. Det skyldtes primært, at den miljømæssige sikring af arealet var noget mere omfattende end anslået, da jorden viste sig at være meget forurenet. Det viste sig af samme årsag umuligt at bygge et klubhus på arealet. I stedet valgte man at ombygge en tidligere hospitalsbygning på Øresundshospitalet, den som i dag danner rammen om hele klubben, kaldet “Slottet”. Hele projektet blev vedtaget på et møde i Københavns Kommunens Borgerrepræsentation den 11. juni 1992. Den løsning er der vist ingen der kan klage over.

Planen om at hele flytningen skulle være på plads inden klubbens 100 års jubilæum i 1993, måtte droppes. Det betød også, at hele fodboldafdelingen måtte spille alle deres hjemmekampe på Fælleden i endnu en periode. Til trods for de langtfra optimale forhold lykkedes det at fastholde medlemstallet i fodboldafdelingen.

Klubbens 100 års jubilæum blev fejret ved en reception på dagen, den 19. maj 1993, i klublokalerne i Stadionbygningen. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og antallet af gratulanter var meget stort. Blandt notabiliteterne kan nævnes kulturminister Jytte Hilden, overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, FCK-formanden Harald Nielsen og DBU-ledelsen anført af formanden Poul Hyldgaard og generalsekretæren Jim Stjerne Hansen. Et par dage senere, lørdag aften, blev den egentlige jubilæumsfest holdt – som i 1943 – i Tennishallen. Deltagerantallet var på omkring 500 mennesker. Der findes en video af arrangementet, som Kulturudvalget er i besidelse af.

1994

Efter langvarige forhandlinger underskrev klubben 24. august 1994 den endelige lejeaftale omkring Svanemølleanlægget. Overborgmesteren underskrev aftalen den 1. november på Københavns Rådhus i overværelse af Hovedbestyrelsen, som heldigvis havde været den samme under hele forløbet. I Kulturudvalget findes samtlige referater af de mange – og svære – forhandlinger med kommunen. Klubben skylder firkløveret, Norsker, Lindholm, Biilmann og Birtø stor tak for deres udholdenhed. Den officielle indvielse fandt sted den 6. december 1994, hvor overborgmester Jens Kramer Mikkelsen klippede snoren.

Fra den officielle indvielse af Svanemølleanlægget 6. december 1994. Overborgmesteren Jens Kramer Mikkelsen gratulerer klubbens formand Jørgen Norsker.

Jens Kramer Mikkelsen klipper snoren til åbningen af Svanemølleanlægget.

2003

Klubbens 110 års jubilæum blev som sådan ikke fejret. Kulturudvalget, som dengang hed Museumsudvalget, udgav under ledelse af Freddie Birtø et flot jubilæumsskrift på 32 sider, som omhandlede de begivenhedsrige 10 sidste år. Ved samme lejlighed afslørede man udvalgets nye tiltag i form af en “Wall of Fame”, hvor 28 af klubbens største sportsprofiler havde fundet plads. Kredsen er sidenhen udvidet med Knud Petersen og Erling Bøje.

2006

I efteråret indgik B.93 aftale om at sælge den gamle tennishal ved Østerbro Stadion til atletikklubben Sparta, som et led i en stor samlet helhedsløsning for idrætten på Østerbro, som også betød renovering af Østerbro Stadion og opførelse af en ny skøjtehal i Ryparken til Østerbros skøjteklubber. Det endelige salg af tennishallen blev effektueret i 2008/09, pris DKK 16.000.000,-.

2009

Til erstatning for den gamle tennishal med to baner opførte B.93 gennem datterselskabet Østerbro Idrætspark A/S en ny tennishal med fire baner og omklædning og opholdsfaciliteter på anlægget ved Svanemøllen.

2014

Der bliver oprettet (selvejende insitution) B.93 Skole- og Idrætsakademi med opstart 1. august 2014. Første skoleår er der fire klasser (4. – 7. klasse). Privatskolen har ialt over 90 elever, som enten er tennis- eller fodboldspillere. Som skoleleder udpeges initiativtageren, klubbens formand, Johnny Wetterstein Hansen. Som konstitueret klubformand vælger hovedbestyrelsen Jørgen Ritnagel.

4. januar 2015 / Palle ’Banks’ Jørgensen

Yderligere oplysninger