Vælg en side
TENNISHISTORIE

Klubben indførte tennis i 1901, hvor man i forvejen havde cricket og fodbold på programmet. Disse to sportsgrene blev udført på Fælleden.

Inden vi ser lidt nærmere på tennishistorien kigger vi på de sportslige resultater. Klubben har vundet DM for hold udendørs en enkelt gang (1997) samt DM for hold indendørs seks gange (1986, 1987, 1990, 1992, 1994 og 2002). Derudover er det blevet 186 individuelle DM-mesterskaber, som dog skal reduceres til 112,5 når doublerne naturligt nok kun tælles for 0,5 pr. person.

DM i tennis blev indført i 1904, hvor Thorkil Hillerup fra KB vandt herresingle udendørs. Først i 1914, der skulle lige bygges nogle tennishaller, blev der også indført DM indendørs, eller som det blev betegnet ’ DM på overdækket bane’. Fra 1921 blev der afviklet fem rækker (HS, DS, HD, DD og MD) både uden- og indendørs.

Dansk Tennis Forbund, dengang Dansk Lawn-Tennis Forbund, hørte oprindelig under Dansk Boldspil Union (DBU). Først i 1920 blev tennissporten udskilt som et selvstændigt forbund. Hvis man kigger på DTF’s opgørelser opererer de først med DM-vindere fra 1921, hvorved de tilsidesætter mestrene fra 1904/20, hvilket jo er ulogisk. I samtlige vore opgørelser og statistikker regnes fra starten i 1904.

Blandt DTF’s topledere finder vi en del 93’ere, som eksempelvis Harald T. Waagepetersen, Helge Hassel, Carl Johan Klein og Aage Madsen.

De første DM-vindere fra B.93 kom i 1911 hvor Mary Herskind vandt damedouble og makkerparret Poul Groes og Axel Thayssen vandt i herredouble. I alt har B.93-spillere vundet i Herresingle (22 gange), Damesingle (17 gange), Herredouble (73 personer), Damedouble (33 personer) og Mixdouble (41 personer). Det er fordelt på 27 herrespillere og 20 damespillere.

På herresiden har de dominerende været Morten Christensen med 15 mesterskaber (heraf fem i single), Henning Wiig med 12 mesterskaber (heraf fire i single), Povl Henriksen med 12 mesterskaber (heraf kun et i single) og Axel Petersen med 11 mesterskaber (heraf hele otte i single).

På damesiden finder vi i de øverste geledder Lone Vandborg med 17 mesterskaber (heraf fire i single), doublespecialisten Lise Kaae Sørensen/Evers med 13 mesterskaber (ingen i single) forfulgt af Ebba Meyer, Else Dam, Margrethe Kähler, Gitte Grage/Ejlerskov og Inger Hammer/Barfod.

På klubbasis har KB været ret så dominerende. Af de 948 afholdte mesterskaber (pr. 31-12-2011) har KB vundet de 396,5 mesterskaber. Nummer to på listen ligger HIK, der ikke har vundet en titel siden 1997 (Karin Ptaszek), med 240,5 mesterskab. På tredjepladsen kommer så B.93 med førnævnte 112,5 mesterskab. Herefter følger Lyngby (57,0), Hørsholm/Rungsted (34,5) og TK Odense/OB (11,0).

Der henvises i øvrigt til de underliggende sider:

1900 – 1924

Baggrunden for der blev indført tennis var, at klubben erhvervede sig arealet mellem Øster Allé og Sct. Jacobs kirke.

På arealet mellem Øster allé og Jacobskirken havde kommunen indrettet en stor isbane. I foråret 1900 vedtog klubbens bestyrelse, at søge kommunen om tilladelse til at benytte isbanen til spilleplads for klubben. Det lykkedes klubbens repræsentant, forstkandidat Johannes Gandil, at få kommunen til at vær positiv overfor ideen. En god ting for de videre forhandlinger var, at Johannes storebror I. C. Gandil blev medlem af B.93, og samme år blev indvalgt i bestyrelsen som sekretær. Jens Christian Gandil, som altid blev benævnt som I. C. Gandil, kom til at betyde utrolig meget for klubben, og ikke mindst tennisafdelingen.

Det var ved I. C. Gandils initiativ blevet vedtaget, at klubben også skulle have Lawn-Tennis på sit program. Og i den anledning indgik arealet mellem isbanen og Jacobskirken nu også i klubbens lejeplaner med kommunen. Det lykkedes efter utallige forhandlinger at få sagen i orden, og lejekontrakten med Magistraten blev underskrevet 30.11.1900 (løbetiden var 20 år, som hurtigt efter blev forlænget til 99 år).

Projektet omkring lejemålet af arealet på 4 ha med etablering af to store fodboldbaner og 23 tennisbaner samt opførelse af en smuk toetagers Pavillon med efter datidens forhold alle mulige bekvemmeligheder, kunne syntes noget risikabelt. Det hele anlæg skønnedes, at ville koste 50.000 kroner. Til sammenligning var klubbens kassebeholdning kun 89 kroner – og nåh ja – 63 ører.

Der blev imidlertid taget fat med største energi, og I. C. Gandil blev hurtigt sjælen i arbejdet. Han udfoldede en rastløs virksomhed tidlig og silde for at skaffe garanter, rejse lån og tilvejebringe gaver fra klubbens medlemmer og velyndere, men han havde heldigvis også den evne at få sine kolleger i bestyrelsen til at arbejde for fuld damp, og ved møder hver uge lykkedes det at undgå afslappelse i arbejdet.

Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence om opførelsen af Pavillonen (klubhuset), i hvilken arkitekt Søren Lemche vandt 1. prisen. Gennem bestyrelsesmedlem P. N. Holst var man kommet i forbindelse med tømrermester C. A. Tesch, der viste klubben den store hjælp at rejse planeværk omkring hele banen og stå for opførelsen af pavillonen – det hele på kredit.  På en ekstraordinær generalforsamling 19.09.1901 blev C. A. Tesch udnævnt til klubbens første æresmedlem. Anlæggelse af tennisbaner med nødvendig planering af terrænet var også en kostbar historie, men her hjalp kassereren, fuldmægtig Aage Buntzen, klubben over de første vanskeligheder.

Til den første generalforsamling under de nye forhold, der blev afholdt den 6. april 1901 i Søpavillonen, var der mødt ca. 60 medlemmer, hovedsagelig fodbold- og cricketspillere. På denne generalforsamling vedtoges det, at klubbens navn ’Boldklubben af 1893’ ikke nogensinde kan forandres. Endvidere vedtoges det, at spilleudvalgene skulle bestå af fem medlemmer, nemlig tre valgt på generalforsamlingen af klubbens medlemmer – henholdsvis for fodbold, cricket og tennis – samt to valgt af bestyrelsen.

Tennis havde nogle startvanskeligheder med at tiltrække medlemmer, men I. C. Gandil løste denne opgave på sin sædvanlige forstående og ligefremme måde. Der fandtes to tennisbaner på Rosenvænget og ti baner på Strandboulevarden, som begge passedes af vejmand O. Christian Mogensen. Det blev aftalt at Mogensen skulle være klubbens tennisinspektør, således at det blev ham der stod for anlæggene af banerne ved Jacobskirken. Denne Mogensen var en afholdt mand, så han havde ikke vært ved at tiltrække nye medlemmer fra de to førnævnte anlæg.

På et bestyrelsesmøde i 1903 beklagede den nye kasserer P. N. Holst sig over klubbens økonomiske status, og opfordrede til al mulig sparsommelighed, hvilket han fik bestyrelsens opbakning til. Det kom som et lyn fra en klar himmel, da formanden (siden 1902) I. C. Gandil senere på aften foreslog, at klubben omgående skulle gå i gang med at bygge en overdækket tennishal, der antageligt ville komme til at koste op imod 200.000 kroner.

Den 22. januar 1904 vedtoges det enstemmigt, at I. C. Gandil skulle ansøge Magistraten om at få et nærmere betegnet areal på Fælleden overladt til anlæg af to overdækkede tennisbaner. Det kostede Gandil otte års utrættelig arbejde, før det lykkedes at få tennishallen opført og indviet. Et af de første punkter var, at finde de rigtige personer til at gå ind for sagen. Her blev geheimeetatsraad Emil Vett (stifter af Magasin du Nord) en vigtig brik. Der blev udfærdiget lister på personer, som bestyrelsen skulle aflægge et besøg. Hvis der kom ugunstige svar tilbage, førte geheimeetatsråden navnet op på sin egen liste (sorte bog, red.), i al fald på alle dem, der efter hans mening burde være med.

Tennishallen stod færdig i starten af 1912. Den officielle indvielse fandt sted i februar 1912 under overværelse af Kronprins Christian og Kronprinsesse Alexandrine, der for øvrigt senere som Dronning havde sin faste spilletid i hallen. Blandt de mange indbudte kan nævnes borgmester Lehmann, overretssagfører L. Nathansen, DBU-formanden, postekspedient L. Sylow, kammersanger Helge Nissen og mange andre.

Hallen var ejet af A/S Kjøbenhavns Tennishal, hvis ejerkreds ikke var offentlig kendt, hvor bestyrelsesformanden var lensgreve Raben-Levetzau. I sin åbningstale redegjorde lensgreven for de mange vanskeligheder forhold man havde været igennem de otte år der var gået, både af økonomisk og administrativt art. Hallen var opført i jern og betonstøbt. Opførelsesprisen var på 120.000 kroner. Driften af hallen var overladt B.93, som optog ideen og stillede den af Magistraten overladte grund til rådighed, og under hele forberedelsen ydede sin støtte. Når klubben gennem overskud af driften havde tilbagebetalt hele aktiekapitalen uden renter, ville anlægget tilfalde den som ejendom, incl. den uopsigelige 99-årig lejekontrakt på fremmed grund (det skete i 1929, red.). Det er den hal klubben solgte til Sparta i 2007 for 16.000.000 kroner.

1921

Det blev vedtaget, at man delte klubregnskabet op i afdelingerne. Det blev først effektueret nogle år senere, og blev endnu senere ændret tilbage. Først efter årtusindeskiftet delte man igen regnskabet op, angiveligt for at slippe for den årlige diskussion mellem fodbold og tennis.

1929

Tennishallen blev overdraget til B.93 efter aktiekapitalen var blevet afdraget. Og herved stod B.93 med en tennishal uden nogen gældsforpligtigelser.

1965

Pavillonen blev revet ned, og klublokalerne blev i stedet etableret i Stadionbygningen. Det skete for at skaffe mere plads til fodbolden. Antallet af tennisbaner på oprindelig 23 var løbende reduceret i forbindelse med udvidelse af Idrætsparken, bygning af Stadiontribunen og nu ved anlæg af terrasse foran klubhuset. Baneantallet var nede på 14-16 baner.

1993

Da klubben flyttede fra P. H. Lings Allé til Svanemølleanlægget med fem fodboldbaner og otte tennisbaner, var det ikke en total flytning. På P. H. Lings Allé beholdte man otte tennisbaner ligesom villaen blev omdannet fra administrationskontor til klubhus for tennis. Herved havde B.93 tennis to steder med i alt 16 baner, ligeligt fordelt. Tennisbanerne på Svanemølleanlægget blev indviet med afholdelse af DM i 1993.

2006

I efteråret indgik B.93 aftale om at sælge den gamle tennishal ved Østerbro Stadion til atletikklubben Sparta, som et led i en stor samlet helhedsløsning for idrætten på Østerbro, som også betød renovering af Østerbro Stadion og opførelse af en ny skøjtehal i Ryparken til Østerbros skøjteklubber. Det endelig salg af tennishallen blev effektueret i 2008/09, pris DKK 16.000.000,-.

2009

Til erstatning for den gamle tennishal med to baner opførte B.93 gennem datterselskabet Østerbro Idrætspark A/S en ny tennishal med fire baner og omklædning og opholdsfaciliteter på anlægget ved Svanemøllen. Hovedparten af opførelsessummen blev finansieret ved friværdien i den gamle tennishal på omkring 12 mio. kroner.

14. marts 2012 / Palle ’Banks’ Jørgensen

Yderligere oplysninger