Vælg en side
CRICKET, BRIDGE OG BORDTENNIS

Crickethistorie

Som det fremgår af klubbens historie blev B.93 stiftet i 1893 under navnet ”Cricketklubben af 1893”. Da fodbolden kom på programmet i 1896 skiftede klubben navn til ”Boldklubben af 1893” – i daglig tale B.93.

Crickethistorien de første 25 år (1893/1917) er beskrevet af Valdemar Brummerstedt. De 67 A4-sider (16.500 ord) fremgår af separat afsnit. Brummerstedt var medstifter af klubben, så han giver et unikt indblik i klubbens første leveår. Brummerstedt var den sidste, der talte med den legendariske formand I. C. Gandil, umiddelbart før denne begav sig ud på sin skæbnesvangre cykeltur i 1915.

Cricketafdelingen vandt KBU-turneringen i 1893, 1909, 1910 og 1950. KBU-pokalturneringen blev vundet i 1933. Den største triumf kom i 1950, da klubben vandt sin eneste DM-titel.

Dansk Cricket hørte under DBU indtil 1953, hvor Dansk Cricket Union blev selvstændig. Det var medens cricket stadig var under DBU, at der i 1948 blev indført DM i cricket. Vinderne fra de forskellige landsdele gik til slut spillet. Først i 1954 blev der indført en landsdækkende DM-turnering.

Se en oversigt over B.93’s 35 kampe i Dansk Cricket Forbund-regi. (Venligst udlånt af Jørgen Jønsson, webred.).

1893 – 1918

Læs Valdemar Brummersteds beskrivelse af de første 25 år her.

1919 – 1930

Efter cricket havde været inde i en sløj periode fandt man igen melodien, og man var tæt på KBU-mesterskabet i 1921. Den afgørende kamp mod AB blev tabt knebent. Det blev til flere andenpladser i 10-året. Blandt spillerne kan nævnes P. H. Wiinstedt, Poul Zølck, Henry Uldaler, Anthon Olsen og Michael Rohde.

1931 – 1940

Det blev til nogle andenpladser i KBU-turneringen, hvor man traditionen tro sloges med KB og AB og til dels Frem. I 1933 vandt B.93 sit eneste pokalmesterskab efter sejre over ACC (152 – 84), Frem (171 – 130) og i finalen KB (166 – 117). Blandt pokalvinderne kan nævnes Erik Christensen (Maler), P. H. Wiinstedt, Poul Zølck, Henry Nielsen (Brormand) og Ernst Spiegelhauer.

1941 – 1950

For første – og eneste – gang lykkedes det B.93 at vinde DM-titlen i 1950. Som vinder af KBU-turneringen mødte B.93 i semifinalen Korsør, som blev besejret uden besvær. I finalen gjaldt det AaB på udebane. Efter en spændende kamp sejrede B.93 noget overraskende med fem stående gærder og 1 point.

DM-holdet var: Poul Erik Olivius, Hans Rasmussen, Jørgen Petersen (Fisker-Jørgen), Ole Buhelt, Per Buhelt, Marinus Sørensen, Ove Sørensen, Palle Block-Jørgensen, Kaare Block-Jørgensen, Helmuth Nielsen (’Denger’), Svend ’Boston’ Nielsen, Knud Petersen, Eyvind Berger, Erik ’Maler’ Christensen, John Jønsson og klubbens senere formand Ove Jensen. De ni sidstnævnte opnåede alle kampe på 1. holdet i fodbold.

1951 – 1959

Allerede i sæsonens første kamp i 1951 sattes i B.93 en ny klubrekord. Mod Næstved på hjemmebane scorede holdet 394 points for tabet af seks gærder. Samtidig satte Ove Jensen ny dansk rekord ved at score 252 not out (45/4, 1/3, 10/2 og 49/1) på 2 timer/48 minutter med start klokken 09:02. Denne rekord bestod i knapt 50 år.

Ved indførelsen af den landsdækkende DM-turnering i 1954 blev B.93 placeret i 1. division. Det mente klubben ikke materialet var til, hvorfor man i stedet spillede i 2. division. Året efter spillede B.93 oprykningskamp til 1. division mod Esbjerg, men tabte.

Klubbens banesituation mellem Idrætsparken og Lægeforeningens Boliger var presset med kun to baner, hvoraf den ene var skøjtebane om vinteren. For at forbedre banesituationen blev cricketafdelingen i 1956 flyttet til Gentofte Stadion, hvor man både skulle træne og spille kampe.

Det skulle vise sig – ikke overraskende – at denne flytning blev cricketafdelingens død. I 1959 besluttede bestyrelsen derfor, at lukke afdelingen midlertidigt.

Et par år senere kunne den endelige nekrolog skrives.

Flest kampe (1893/1958)

Med udgangspunkt i statistikken i Jubilæumsskriftet 1953 ser en opgørelse over flest kampe således ud:

1: 151 kampe: Poul Hakon Wiinstedt
2: 135 kampe: Palle Bloch-Jørgensen
3: 129 kampe: Kaare Bloch-Jørgensen
4: 120 kampe: Hjalmar Hansen
5: 110 kampe: Niels Lage
6:   98 kampe: Erik Christensen (‘Maler’)
7:   97 kampe: Ove Jensen
8:   88 kampe: Jørgen Petersen (Fisker-Jørgen)
9:   77 kampe: Poul Zølck
10:   74 kampe: Henry Uldaler

Den sidste cricketkamp i B.93 blev spillet i 1958. Ifølge cricketvraget Ole ‘Jyde’ Christiansen fra Frem, var det cricketspillerne i Frem, der fik glæde af cricketmaterialerne fra B.93 (benskinner, bat m.v.).

24. november 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

Bridgehistorie

Bridgeklubben blev startet i efteråret 1933. Målet med bridgeturneringen var (paragraf 1):

”Til underholdning og fornøjelse for B.93’s medlemmer, arrangeres hver vintersæson en bridgeturnering, der står åben for medlemmer af B.93, dog således at aktive medlemmer af B.93 skal have været medlem af klubben i den forløbne sommersæson, medens passive medlemmer skal have været medlem af klubben de sidste 12 måneder ved anmeldelsen”.

I medlemsbladet fra august/september 1977 har Bridgeafdelingen fået usædvanlig megen spalteplads. Der er en annonce hvor der fortælles, at man starter et kursus for begyndere (20 aftener á tre timer). En anden annonce efterlyser en donor til spilleborde.

Om generalforsamlingen fortælles i samme nummer, at den som regel varer 5-6 minutter, og derefter spilles en stærk-svag turnering, i en overordentlig lun og særdeles hyggelig atmosfære. I indeværende sæson (1977/78) blev der spillet den anden fredag i måneden (september/april).

Efter at have deltaget i næsten 50 år i verdens ældste bridgeturnering ”Foreningernes Turnering” (fra 1927), lykkedes det for første gang i 1982 for B.93 at vinde turneringen. Parret der vandt den attraktive turnering var: Hans Christian Andersen og Lars Ridder Olsen. I 1986 gik det omvendt, idet B.93 for første gang rykkede ned i B-rækken.

Ove Salomonsen var med fra starten i 1933. Han opnåede tre andenpladser i klubturneringen med makkerne O. Hertz (1947 og 48) og Søren Friis (1961). Ved bridgeklubbens 50 års jubilæum i 1983 blev Ove udnævnt til bridgeklubbens første æresmedlem. Ove døde som 81-årig i 1984.


Koncentration om kortene. Herren i baggrunden har tilsyneladende givet op.


Før kortene findes frem vælger mange at spise. Maden er endnu ikke kommet på bordet. I vinduesrækken ses klubbens tidligere formand og æresmedlem, nu afdøde Ove Jensen. Ved siden af sidder Jørgen Bundgaard.

Der har været tre domierende par gennem tiderne. Det første par var Poul Zølck/Henning Benz, der vandt ni mesterskaber (1940/52). De blev afløst af Ernst Henriksen/Henning Wiig, der vandt hele 12 mesterskaber (1953/67). Det seneste storpar er Lars Ridder Olsen/Hans Christian Andersen, der siden 1978 har vundet omkring 15 mesterskaber.

I forbindelse med 50 års jubilæet skriver formanden Hans Christian Andersen i B.93’s medlemsblad bl.a.: “Meget er naturligvis anerledes i dag end for 50 år siden, hvor det kostede kr. 0,75 pr. aften for at deltage. Eller for 30 år siden, hvor der blandt sæsonens udgifter fandtes en post på kr. 3,05 til fortæring til reserver, ekspres indkaldte. Kontingentet er dog kun steget moderet, hvilket bl.a. skyldes, at vi spiller i klubbens egne lokaler. Det der kendetegner vor bridgeklub mest er, at selvom striden ved bordet kan være hård, så foregår det alligevel i en afslappet og selskabelig form. Man mindes Niels Knudsens doblinger, når han slog til glasset. Ind i mellem også en højrøstet form, når f.eks. Poul Zølck røst og latter lød, efterfulgt af Baunsøes bornholmske tungemål om ønske at få ro”.

I sæsonen 1982/83 var der 24 par med i turneringen. Det er rekord. I indeværende sæson er deltagertallet 20 par.

Medlemsbladet omtaler bridgeklubben meget sporadisk, og periodevis slet ikke (f.eks. 1960/67). Siden 2001 er bridgeklubben ikke omtalt.

Vi håber nedennævnte oversigter kan suppleres af nogle af bridgeklubbens medlemmer.

Klubmestre (sæson)

2013/14: Mogens Nielsen og Tove Carlsen
2012/13: Bente Esberg og Inga Thynebjerg
2011/12: Mogens L. Pedersen og Ole Plam
2010/11: Ady Kjærsgaard og Lars Korsholm
2009/10: Ruth Bank og Grethe Vestdam
2008/09: Gitte Elkan og Morten Ulrichsen
2007/08: Peter Herlev og Morten Ulrichsen
2006/07: Ady Kjærsgaard og Ole Bagger
2005/06: Klaus Groth og Jesper Trønning
2004/05: Kurt Rasmussen og Morten Ulrichsen
2003/04: Kurt Rasmussen og Morten Ulrichsen
2002/03: Klaus Groth og Ole Plam
2001/02: Ady Kjærsgaard og Hans Christian Andersen
2000/01: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (22 deltagende par)
1999/00: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (21 deltagende par)
1998/99: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (20 deltagende par)
1997/98: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen
1996/97: Klaus Groth og Ole Plam (15 deltagende par)
1995/96: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (18 deltagende par)
1994/95: Klaus Groth og Ole Plam (20 deltagende par)
1993/94: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (23 deltagende par)
1992/93: Andreas Richter og Inge Clemmesen (19 deltagende par)
1991/92: Klaus Groth og Ole Plam (23 deltagende par)
1990/91: Andreas Richter og Inge Clemmesen (21 deltagende par)
1989/90: Ole Lindhardt og Per Granlund (23 deltagende par)
1988/89: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (19 deltagende par)
1987/88: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (20 deltagende par)
1986/87: Andreas Richter og Inge Clemmesen (22 deltagende par)
1985/86: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (19 deltagende par)
1984/85: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (19 deltagende par)
1983/84: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (21 deltagende par)
1982/83: John Andreasen og Gert Knudsen (24 deltagende par/ny rekord)
1981/82: John Andreasen og Gert Knudsen (23 deltagende par)
1980/81: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (22 deltagende par)
1979/80: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (23 deltagende par)
1978/79: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen (22 deltagende par)
1977/78: Lars Ridder Olsen og Hans Christian Andersen
1976/77: John Andreasen og Povl Barfod
1975/76: Reinhold Nathansen og Allan Fogel
1974/75: Reinhold Nathansen og Allan Fogel
1973/74: Ukendt
1972/73: Ukendt
1971/72: Ukendt
1970/71: Henrik Lindholm og Henning Benz
1969/70: Henrik Lindholm og Henning Benzl
1968/69: Henrik Lindholm og Niels Knudsen
1967/68: Ernst Henriksen og Henning Wiig (makkerparret har vundet 12 mesterskab siden 1953)
1966/67: Ernst Henriksen og Henning Wiig
1965/66: Ukendt
1964/65: Ukendt
1963/64: Ukendt
1962/63: Ukendt
1961/62: Ukendt
1960/61: Ukendt
1959/60: Ernst Henriksen og Henning Wiig
1958/59: Ernst Henriksen og Henning Wiig (14 deltagende par)
1957/58: Ernst Henriksen og Henning Wiig
1956/57: Ernst Henriksen og Henning Wiig
1955/56: Ernst Henriksen og Henning Wiig
1954/55: Ernst Henriksen og Henning Wiig
1953/54: Ernst Henriksen og Henning Wiig (16 deltagende par)
1952/53: Ernst Henriksen og Henning Wiig (16 deltagende par)
1951/52: Poul Zølck og Henning Benz (20 deltagende par)
1950/51: Poul Zølck og Henning Benz (16 deltagende par)
1949/50: Ukendt
1948/49: Ukendt
1947/48: Ukendt
1946/47: Ukendt
1945/46: Poul Zølck og Henning Benz (16 deltagende par)
1944/45: Poul Zølck og Henning Benz
1943/44: Poul Zølck og Henning Benz (18 deltagende par)
1942/43: Poul Zølck og Henning Benz
1941/42: P. R. Jørgensen og L. P. Hansen (16 deltagende par)
1940/41: Poul Zølck og Henning Benz

Der foreligger ikke oplysninger om hvem der vandt i de første år (1933/34 – 1938/39).


Artikel om brigdeklubben i 1951 bragt i medlemsbladet fra december måned.

Bestyrelsen

Bestyrelsen har tilsyneladende altid bestået af tre personer. Medlemsbladet omtaler i mange tilfælde kun formanden. Nedennævnte oversigt er derfor med en del usikkerhed omkring årstallene.

2009/11: Ady Kjærsgaard (formand), Jørgen Bundgaard (kasserer) og Svend Kvorning (sekretær)
2000/09: Kaj Sode-Pedersen var formand en periode
1989/99: Bengt O. Kraft (formand), Per Bastgaard og Hans Christian Andersen (turneringsleder)
1979/89: Hans Christian Andersen (formand), Willy Johanneson og Arne Ohrt
1975/78: Hans Christian Andersen (formand), Willy Johanneson og Jørgen Andersen
1956/74: Ukendt
1954/55: Carl Nielsen (formand), Herdis Mølgaard og Else Baunøe
1952/53: Henning Benz (formand), Carl Nielsen og Else Baunøe
1950/51: Henning Benz (formand), Jørgen Andersen og Else Baunøe
1946/49: Ukendt
1944/45: K. Schrøder (formand), Henning Benz og Poul Fjælsted
1942/43: K. Schrøder (formand), Henning Benz og Ove Salomonsen
1939/42: Henning Benz (ny formand)
1933/41: Ukendt

Läkerol-pokalen (1940/50)

Siden 1935 spillede AB, B.93 og KB en trekantturnering i bridge. HIK kom med i 1939. I årene 1935/39 blev turneringen vundet af KB.

I oktober måned 1939 udsatte direktør K. K. Seidenfaden en pokal kaldet ”Boldklubbernes Bridgepokal”, men den er aldrig blevet kaldt andet end “Läkerol-pokalen”.

Et udvalg bestående af A. Elgaard (AB), P. R. Jørgensen (B.93) og B. Sichelkow (KB) udarbejdede t forslag til vedtægter for kampene om pokalen, og disse blev accepteret af alle fire klubber.

Turneringen skulle afholdes én gang årligt, fortrinsvis i årets første fire måneder. Der blev spillet alle mod alle, og hver klub stillede med fire hold á fire spillere. Klubbernes hold skulle opstilles efter styrke, og hold 1 spillede mod hold 1 o.s.v.

Pokalen skulle vindes tre gange i træk eller fire gange i alt for at blive ejendom.

Resultaterne blev

1940: B.93 (foran KB, AB og HIK)
1941: HIK (foran KB, AB og B.93)
1942: KB (foran AB, B.93 og HIK)
1943: KB (foran AB, B.93 og HIK)
1944: B.93 (foran AB, KB og HIK)
1945: Ikke spillet
1946: Ikke spillet
1947: AB (foran KB, B.93 og HIK)
1948: B.93 (foran KB, AB og HIK)
1949: KB (foran AB, HIK og B.93)
1950: B.93 (til ejendom) – (foran KB, AB og HIK).

I alt 46 forskellige spillere benyttede B.93. Flest ’kampe’ blev spillet af: Henning Benz, Poul Zølck, Viggo Baunøe, fru Baunøe, Christen Ramlow, Schrøder, Helge Hassel, fru Hassel, L. P. Hansen, P. R. Jørgensen og Henning Wiig.

10. april 2015 / Palle ”Banks” Jørgensen

Bordtennishistorie

Blandt de fire sportsgrene B.93 har haft på programmet, er bordtennis klart den mindste med op til 50 ’medlemmer’. Deltagerne kunne ikke specifikt være medlem af bordtennisafdelingen. Det krævedes, at de var medlem af fodbold, tennis eller cricket. Det blev til små 10 år med bordtennis. Bordtennis startede i 1940 og sluttede i 1949. Lidt pudsigt stoppede afdelingen i det år hvor Helmuth Jespersen hjemførte afdelingens eneste DM-titel.

Første gang man kan læse om Bordtennis er i historiens første medlemsblad, som udkom i juni 1942, hvor det afløste de tidligere årsskrifter (1914 – 1941). Medlemsbladet oplyste, at Kaj Hansen, den berømte fodboldspiller med øgenavnet ’Lille Kaj’, var blevet klubmester for senior i herresingle foran Finn Hunsbal. Klubmester for junior blev Christian Kjærside foran Helmuth Jespersen. Turneringsformen fremgår ikke, men ud fra ordvalget kunne det tyde på, at det var en alle- mod-alle turnering.

En unavngiven person skriver i medlemsbladet: “Vi vil selvfølgelig fortsætte bordtennisspillet til vinter, men var det ikke rigtigt at få det under lidt mere ordnede former. Dameomklædningsrummet, hvor juniores spillede, så ikke hyggeligt ud efter benyttelsen“.

1942 (oktober)

Det var svært for bordtennis, at få nogen egnede lokaler i klubhuset på P. H. Lings alle, kaldet Pavillonen. For at forbedre forholdene havde klubben lejet nogen lokaler i Hermeshallen, hvor der var ugentlig træning hver onsdag klokken 18-20. Her havde man fire borde til rådighed. Desuden var det gamle juniorlokale i Pavillonen også til rådighed.

1943 (januar)

For første gang deltog B.93 i Københavns Bordtennis Unions holdturnering. Seniorholdet havde slået Zero (6-3) og HIK (6-3) og tabt til KB (2-7) og H.38 (4-5). Også 2. senior havde vundet halvdelen af deres fire kampe. Der deltog også to juniorhold i turneringen. Referenten til medlemsbladet er John Andreasen, der er leder af afdelingen.

1943 (marts)

I københavnsmesterskabet vandt Helmuth Jespersen juniorsingle. Mester i B-single for senior blev parret Eyvind Berger og John Andreasen. Klubmester i senior blev på ny Kaj Hansen, som i finalen slog Børge Petersen. Juniormester blev Helmuth Jespersen foran Jørgen Hilborg.

I turneringen blev 1. holdet nummer fem ud af 10. Det blev til en fjerdeplads til 2. senior. De to juniorhold blev hhv. nummer tre og fire.

1943 (oktober)

John Andreasen kunne i medlemsbladet meddele: “Grundet de svigtende indtægter (lukket for tilskuere til divisionskampene, red.) kan klubben ikke afse penge til bordtennis. Anlægget på de åbne baner vil ikke blive åbnet i vintermånederne for at spare lys og varme. Der kan således kun blive tale om at spille i Hermeshallen, og så må vi altså selv betale. Med den rigtige tilslutning kan det blive 1½ – 2 kroner til hver, idet vi ikke regner med, at juniores skal betale. Forhåbentlig kan vi klare sagen på denne måde. Hvis ikke, må vi helt sløjfe bordtennis i den kommende sæson“.

1943 (december)

Det lykkedes at gennemføre lejemålet i Hermeshallen, og derigennem at skaffe spillerne nogen træning. Ved unionens store holdpokalturnering vandt juniorholdet turneringen, og hjemførte en smuk vandrepokal i diskometal (gad vide hvad det er for noget metal, red.). Holdet bestod af: Helmuth Jespersen, Svend ’Boston’ Nielsen, Kaj Truelsen og Kai Nielsen.

1944 (april)

Klubmester for senior blev Willy Scott Nielsen foran Helmuth Jespersen. Samme Helmuth Jespersen blev mester i juniorrækken foran Svend ’Boston’ Nielsen. Helmuth havde deltaget i seks åbne turneringer for juniores, og han havde vundet de fem af disse. Klubbens juniorhold vandt KBU-mesterskabet. Københavnsmester i herresingle blev klubbens Willy Scott Nissen efter smukt og elegant spil.

1944 (oktober)

Til erstatning for Hermeshallen havde klubben lejet sig ind i Unitarernes Hus, Østerbrogade 30 om fredagen (18-20) og lørdagen (19-21). Det så lederen John Andreasen som en klar forbedring. Det var tættere på klubben, der var flere borde og så kunne man få brusebad! Seniorerne skulle betale kr. 1,50 for sæsonen, medens et anonymt medlem (Michael Rohde, red.) dækkede udgiften for drenge og juniores.

1945 (februar)

Juniorholdet vandt såvel KBU-turneringen som pokaltuneringen. Og i junior-double blev Helmuth Jespersen og Palle Nielsen mestre.

1945 (april)

Willy Scott Nissen blev nummer to i såvel Københavns- som danmarksmesterskabet. Kaj Seip Nielsen og Svend ’Boston’ Nielsen blev Københavnsmestre i juniordouble. Det var en meget stor og meget behagelig overraskelse.

1945 (september)

Lederen John Andreasen, kaldet “Nikkelhorn”, kunne give dette dystre billede af situationen: “Det ser sort ud for den kommende sæson. Det er hverken til at få lokaler eller bolde. Desuden kniber det med folk til at påtage sig det administrative arbejde. Skulle der være en og anden, der har lyst til at gøre en indsats på det felt, og det er absolut nødvendigt, hvis vi skal gøre os håb om, at opretholde spillet her i klubben, bedes man snarest henvende stig til John Andreasen, der desværre ikke kan afse den nødvendige tid mere. Adressen er Slangerupgade 23, 3. sal, Nørrebro.”

1945 (november)

John Andreasen – som åbenbart alligevel havde fundet tid – kunne meddele, at spillestedet bliver juniorlokalet i klubhuset og vinterhaven foran restaurationen. Det var også lykkedes at leje Unitarernes Hus, hvor klubben havde overtaget den økonomiske garanti. Der var tilmeldt fem hold i turneringen (senior/1+2, junior/1+2 og drenge/1). Førsteholdet senior spillede uændret i 1. division (KBU), hvor modstanderne var Grøndal, KFUM, AB, ØB, Dalgas, KBK, Vebro, KB og Zero (med to hold). Klubbens 2. hold spillede i 3. division.

1946 (februar)

Året havde bragt stor fremgang på en bred font. Willy Scott Nissen blev nummer to i mesterrækken både i Københavns- og danmarksmesterskabet. Helmuth Jespersen blev Københavnsmester i juniorsingle. I juniordouble blev Svend ’Boston’ Nielsen og Kaj Seip Nielsen mestre. Juniorholdet blev både mester i KBU-turneringen og KBU-pokalturneringen.

1946 (marts)


Bordtennisholdet fra en holdkamp i 1946. Fra venstre ses: Aage Christensen, Kaj Hansen (Lille Kaj), Børge Petersen, Willy Scott Nissen, John Andreasen og Helmuth Jespersen.

Førsteholdet blev nummer tre i København, og var derved kvalificeret til at spille om DM. Om fredagen fik klubben først endelig besked om, at man skulle spille i Aalborg søndag. Det betød, at man skulle med toget lørdag formiddag. Som følge af, at man skulle have lørdagen fri for arbejde, måtte fire af de ordinære 1. holdsspillere melde afbud, og så blev holdet for svagt. Kampen blev tabt med 3-6. En stor trøst var det, at Willy Scott Nissen vandt Københavnsmesterskabet i herresingle. I finalen slog han danmarksmesteren Leif Skovgaard fra AB. Klubturneringen blev spillet som en handicapturnering – forunderligt.

1947 (november)

Det var 1½ år siden, at medlemsbladet havde fortalte noget om bordtennis. Den nye skribent P. T. Jørgensen kunne fortælle, at Københavns Bordtennis Union havde lavet en rangliste over de ti bedste. På denne optrådte Willy Scott Nissen som nummer to og Helmuth Jespersen som nummer tre. Det danske landshold skulle på turné til Norge og Sverige med tre spillere. Blandt disse var Willy Scott Nissen.

1947 (december)

Ved OB’s åbne mesterskaber tabte Helmuth Jespersen i finalen til den mangeårige danmarksmester Knud Runchel fra Grøndal Bordtennisklub. I turneringen vandt 1. holdet over Zero (6-3) og tabte til KBK (3-6). Alle kampene i 1. division blev afviklet i Squash-hallen i KB-Hallen. Willy Scott Nissen fortalte læserne om sin tur med landsholdet, hvor de to andre spillere var Leif Skovgaard (AB) og Erik Bilberg (KBK).

1948 (januar)

Til Københavnsmesterskabet skulle B.93 være repræsenteret af: Willy Scott Nissen, Helmuth Jespersen, Aage Christensen, Preben Poulsen, Knud Garval og Poul Prisler Hansen. Til årets VM, der skulle finde sted i London, var Willy Scott Nissen udtaget.

1948 (marts)

Ved DM for hold blev Brede besejret 7-2 i kvartfinalen. I semifinalen tabte B.93 med 1-5 til AB, som efterfølgende slog Grøndal i finalen. I de individuelle mesterskaber fik B.93 et halvt DM, idet Willy Scott Nissen vandt herredoublen sammen med Leif Skovgaard fra AB. Det skal bemærkes, at forbundet på hjemmesiden oplyser, at Willy Scott Nissen repræsenterede Grøndal. Det antages, at være ukorrekt, idet der i DBTU’s 25 års jubilæumsskrift fra 1968 (redigeret af John Idorn) i oversigten over DM-vindere fra 1948 i herredouble står: Willy Scott Nissen, B.93. Og iøvrigt tabte Helmuth Jespersen i herresingle semifinalen til Knud Runchel, der senere vandt finalen.

1948 (november)

Holdet i den bedste række i København var: Helmuth Jespersen, Aage Christensen, Børge Petersen, Knud Petersen, Eyvind Berger, Jørgen Petersen og Svend O. Nielsen. På andetholdet deltog: Svend ’Boston’ Nielsen, Kaj Seip Nielsen, Svend Bjarnæs, Erik Larsen, Arne Hansen, Verner Jespersen og Knud Garval. Planerne om at tilmelde et damehold blev ikke til noget og for første gang var der ikke tilmeldt nogle ungdomshold.

1949 (februar)

Det bedste seniorhold sluttede som nummer seks (ud af otte hold). Flest kampe spillede Helmuth Jespersen (26 kampe/16 sejre), Knud Petersen (26 kampe/5 sejre), Aage Christensen (24 kampe/12 sejre) og Eyvind Berger (24 kampe/11 sejre). Statistikken var udarbejdet af Helmuth Jespersen.

1949 (marts)

På generalforsamlingen blev bordtennis for første gang omtalt. Det skyldtes, at Helmuth Jespersen havde vundet DM kort forinden. Og i øvrigt var bordtennisafdelingen slet ikke omtalt i klubbens formålsparagraf. Bedriften blev markeret ved e kraftigt bifald og hurra-råb.

DM-turneringen var blevet afviklet i Aarhus, hvor Helmuths vej til titlen var således: Bent Andersen, Randers (w.o.), Alfred Petersen, Jylland (3-0), Flemming Thor Nielsen, Grøndal (3-1), Erik Bilberg, KBK (3-0), i semifinalen Th. Sonnichsen, Grøndal (3-0) og i finalen Harry Sørensen, Zero (21-14, 21-14 og 21-18). I herredouble nåede Helmuth sammen med Ole Holst (KB) til finalen, hvor det blev et knebent nederlag på 2-3 i sæt mod Harry Sørensen (Zero) og Christian Juhl (AB).

1949

Medlemsbladets omtale af bordtennis i 1949/marts blev sidste gang, at der blev ofret tryksværte på det lille hurtige spil. Det skyldtes, at afdelingen døde i løbet af året pga. manglende tilslutning. Klubbens danmarksmester Helmuth Jespersen skiftede til KBK. Han forsvarede sit DM i 1950 for sin nye klub. Han vandt DM de to nævnte gange.

Svend Helmuth Jespersen, som han retteligen hedder, kaldet ‘Smut’, var født den 4. marts 1928. Han boede i Søborg, da han døde den 15. marts 2013 kort tid efter sin 85 års fødselsdag. Som den eneste fra bordtennisafdelingen er Helmuth Jespersen optaget i klubbens ’Wall of Fame’.

16. marts 2013 / Palle “Banks” Jørgensen

Yderligere oplysninger