Vælg en side

B.93 HALLEN

B.93 Hallen blev opført og indviet i 2009 som erstatning for den gamle tennishal ved Østerbro Stadion, som B.93 solgte til Sparta som led i en samlet plan for idrætten på Østerbro. Med den nye hal fik B.93 fire topmoderne tennisbaner mod to baner i den gamle hal.

Hallen ejes 100 procent af B.93 gennem datterselskabet Østerbros Idrætspark A/S, der står for driften af hallen. Selskabet har sin egen bestyrelse, der med klubbens tidligere formand Jens Kampmann som formand i 2009 sikrede, at hallen blev opført til tiden og til den aftalte pris på 24 millioner kroner.

Østerbros Idrætspark har senere udvidet med en pavillon, der i øjeblikket bruges til styrketræning, og B.93 arbejder på at etablere et nyt og spændende børne- og familieidrætsområde på området mellem hallen, pavillonen og klubhuset.

Bestyrelsen i Østerbros Idrætspark A/S udgøres i dag af Torben Henriksen (formand), Jens Agerbak og Niels Kjærulf.

Læs mere om Tennisafdelingen i B.93 på b93tennis.dk.