I forbindelse med 1. Kvindeseniors hjemmekamp mod Esbjerg fB på Svanemølleanlægget var piger og drenge fra fire ungdomshold – U12 Piger, U11 Drenge, U12 Drenge og U13 Drenge – med til at markere Europadagen i samarbejde med Europa-Kommisionens repræsentation i Danmark.
Europadagen er en fejring af 75 år med fred, fællesskab og sammenhold i Europa.
30 spillere fra de fire B.93-ungdomshold var med til indløbet til kampen på Sparekassen Danmark Arena på Svanemølleanlægget iført specialdesignede Europadag-trøjer og med B.93-flag i hænderne.
B.93 var dermed lørdag 9. maj 2026 en del af en stor fælles europæisk markering af fællesskabet – både på banen og på tværs af Europa – side om side med klubber som FC Barcelona, Real Madrid, Bayern München og Borussia Dortmund.
En festlig dag og en stor oplevelse for spillere og forældre.
Se også referatet fra kampen (der ganske apropos endte meget fredeligt med 0-0), det fælles Instagram opslag med EU i Danmark og mange flere fotos på facebook.com/b1893.
Foto fra midtercirklen af Sparekassen Danmark Arena lørdag 9. maj 2026

Spillerne fra B.93’s 1. Kvindesenior med indløbsbørnene i EU-trøjerne foran og med B.93 flag. Foto: Jeppe Wermuth.
B.93 er glade for at være med til at støtte denne vigtige sag på tværs af landegrænser.
Tak for opbakningen til spillere, ledere, trænere og forældre på alle fire hold.
Foto: Jeppe Wermuth.
