Torben Klarskov og Klaas Muizelaar blev udnævnt til æresmedlemmer, mens Peter Lysdahl blev valgt til nye kasserer på generalforsamlingen i B.93.
Generalforsamlingen i Boldklubben af 1893 blev afholdt tirsdag den 24. april 2018 i en god og positiv stemning.
Forsamlingen valgte på indstilling fra klubbens hovedbestyrelse at udnævne Torben Klarskov Andersen og Klaas Muizelaar til æresmedlemmer som anerkendelse af deres mangeårige arbejde i klubbens tjeneste. Se alle B.93’s æresmedlemmer.
Café-udvalget blev kåret til Årets leder(e) for arbejdet med at forbedre klublokalerne og indrette lektiecafe. Et eksempel på det gode arbejde blev vist umiddelbart efter generalforsamlingen, hvor der Champions League-semifinale på storskærm i caféen. Se alle Årets ledere.
Bjarke Møller blev kåret til Årets B.93’er for sin store og succesrige arbejde med pige- og kvindeafdelingen, der stormer frem. Se alle Årets B.93’ere.
En række medlemmer kunne fejre jubilæum med langt medlemskab af klubben. Topscorer var Erik Brenting, der har været medlem i klubben i 90 år.
Formanden kunne i hovedbestyrelsens beretning fortælle om en klub med en sund økonomi, en god udvikling og et godt samarbejde på mange områder og udtrykte håb om, at vi kan bruge klubbens 125 års jubilæum til at styrke fællesskabsfølelsen og skabe opbakning om ikke mindst de bedste seniorhold i begge afdelinger.
Adam Mollerup ønskede efter to år at stoppe som kasserer i klubben på grund af stort privat arbejdspres. Generalforsamlingen valgte i stedet Peter Lysdahl som ny kasserer. Adam Mollerup blev valgt som tennisafdelingens repræsentant.
Læs det officielle og komplette referat med alle de gode og opmuntrende detaljer fra generalforsamlingen.