4. november 2021

Forslag om ændret kontingentstruktur

Fodboldbestyrelsen indstiller til en ændret struktur for kontingenterne. Se de gode grunde til forslaget herunder.

Fodboldafdelingen holder som bekendt årsmøde onsdag 10. november 2021 kl. 20.00 i caféen. Fodboldbestyrelsen har dette forslag med til afstemning:

Forslag til årsmødet 10. november 2021
Bestyrelsen kommer med forslag til ny kontingentstruktur pr. halvår:

  • Mikrobørn U2-U5: 893,00 kr.
  • Børn U6-U9: 1.200,00 kr.
  • Børn U10-U11 A-Elite 3.350,00 kr.
    • B+: 2.250,00 kr.
    • B: 2.000,00 kr.
  • Ungdom U12-U19 A-Elite: 3.350,00 kr.
    • B+: 2.250,00 kr.
    • B: 2.000,00 kr.
  • Senior/Oldboys U20-U100: 1.000,00 kr.
    • Pensionist formiddagsbold +65: 850,00 kr.

Filosofien bag kontingentstrukturen er, at dem der bruger klubben mest betaler mest, hvorfor Elitehold gradvist betaler mere.

Alle segmenter har i dag højtuddannede instruktører som sikrer den aldersrelaterede træning på et højt fagligt niveau.

Topfoto fra East Mallorca Girls Cup 2021: Søren Preuss.