Søg midler fra BackOp Foreningen via fodboldchef Christian Slot Thomsen
BackOp Foreningen er en støtteforening, som giver en økonomisk håndsrækning til spillere fra Ungdomsafdelingen i fodbold.
Hidtil har man kunnet søge om midler fra BackOp Foreningen via et ansøgningsskema her på hjemmesiden. Men nu vil foreningen sætte en ny ramme for ansøgningsprocessen.
Fra og med dags dato vil ansøgninger til BackOp Foreningen skulle adresseres til fodboldchef Christian Slot Thomsen, der en gang i kvartalet vil samle ansøgningerne og give dem videre til BackOp Foreningen.
Sekretær i BackOp Foreningen, Mads Mazanti Jensen, forklarer baggrunden for det nye tiltag
– BackOp Foreningen ønsker at støtte ungdomsmedlemmer fra alle segmenter af klubben, elite og bredde, piger og drenge.
– Hvis vi støtter baseret på de ansøgninger, vi selv modtager, kan vi selvsagt kun støtte alle segmenter i alle ungdomsafdelingen, hvis vi modtager ansøgninger fra alle segmenter i Ungdomsafdelingen.
– Vi tror, at Christian Slot Thomsen med sin indgående viden om Ungdomsafdelingen vil kunne hjælpe os med at nå bredere ud med vores støtte, så midlerne fra BackOp Foreningen kan komme flere medlemmer til gode.
Søger du og dit hold støtte fra BackOp Foreningen skal det således ikke længere foregå via et ansøgningsskema på foreningens hjemmeside, men ved henvendelse til Christian Slot Thomsen på kontoret eller ved at sende en mail til ct@b93.dk.
Det er ikke påkrævet med et ansøgningsskema, men giv Christian så præcise oplysninger som muligt om hold, formål og beløbet, der ansøges om. Ansøgninger til første kvartal af 2027 skal være Christian i hænde senest 31. december i år.
BackOp Foreningen ser frem til samarbejdet med Christian Slot Thomsen og til at kunne hjælpe flere ungdomsmedlemmer.
Foto: Tobias Kongsvang.
