B.93 har betydet alt for mig i mine unge og dannende år.
Det er en af de helt store danske landssholdspillere, vi præsenterer i denne uge. Den udvalgte til 93’eren er Niclas Jensen, som er født 17. august 1974. Niclas var ungdomsspiller i alle årene for B.93, minus det sidste år inden senior, hvor han skiftede til Lyngby. Niclas er far til tre børn (Alexander på 23 år, Mille på 21 år og Andreas på 15 år).
Niclas har spillet ikke mindre end 62 landskampe for Danmark og over 40 U-landskampe. Det er en ganske imponerende række klubber som ugens profil har spillet for som senior, nemlig Lyngby FC fra 1992-1996, PSV Eindhoven 1996-1997, FC København 1997-2002, Manchester City 2002-2003, Borussia Dortmund 2003-2005, Fulham FC 2005-2007 og igen FC København 2007-2010.
Tag dog ikke fejl, trods dette imponerende CV, er Niclas et ydmygt, venligt og høfligt menneske. Åbenbart et gen som far Jørgen har givet til begge sønner.
Grunden til jeg var i B.93
Min far spillede i en lille klub, der hedder B1960, hvor jeg startede som 4-årig. Vi boede inde i København og da B1960s yngste hold var miniput, dvs. 6-8 årige, faldt valget på B.93. Det var “Slagteren”, John Bredal, der boede i samme gård, der scoutede mig nede på asfalten og sagde til min far, at jeg da skulle til B.93.
Det jeg holder mest af ved B.93
Det føles som om, at der i “gamle dage” herskede en fuldstændig unik ånd i B.93.
Jeg brugte nærmest alle vågne timer, hvor jeg ikke var i skole, på det gamle anlæg bag Østerbro Stadions hovedtribune. Så spillede vi tennis, kort eller bordtennis før og efter træning og hele klubben summede af, at vi var en stor familie.
Vi var bolddrenge, når førsteholdet spillede og når de hilste på os om mandagen, voksede man 20 centimeter. Sammen med mine forældre, har B.93 betydet alt for mig i mine unge og dannende år. Disciplin, kammeratskab og at tage ansvar for et værdifuldt fællesskab er ting, jeg fik med mig videre i livet.
Min største oplevelse i B.93 regi
Uha, der er mange. Dengang var “B.93 Cup” en meget stor ting. Vi blev KBU mestre og spillede pokalfinale i Idrætsparken som miniput. Det var en kæmpe oplevelse.
Senere var vi fire år i træk på træningslejr i påsken, hvor vi besøgte min holdkammerat Michael Mazzonis familie i Verona, arrangeret af Michaels far, Luigi, som var en reservefar for os allesammen.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Flere af mine tætteste venner i dag, er holdkammerater fra min tid i B.93. En unik gave
2 … Min far, Jørgen, har været frivillig i +20 år og er en god til at grille pølser på kampdage. Han spiller stadig på SuperMasters holdet
3 … Mit første fritidsjob som 13-årig var i “Buret”, hvor jeg vaskede tøj og udleverede bolde til de forskellige hold
4 … Efter min aktive fodboldkarriere blev jeg i 2010 spilleragent. Det er et super spændende job, som stadig gør, at jeg har en hverdag fyldt med fodbold
5 … Min lillebror er Daniel Jensen, som også er ægte 93’er. Vi har dog til gode at spille sammen med for B.93. Hvem ved om det sker.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.
