Vælg en side

Vi har i dag – i “93 `eren” krumtappen på divisionsholdets midtbane Kristian Holm, som har benyttet sig af elegante skriftlige driblinger og således besvaret spørgeskemaet:

Kristian Holm Jensen (28. februar 1991)
Født i Holbæk, hvor jeg også er vokset op. Jeg spiller på den centrale midtbane, hvor jeg både har optrådt som 6’er, 8’er og 10’er. Jeg bor nu på Østerbro med min kæreste, Fie. På trods af at familien bor i Holbæk, må de være de mest trofaste fans på Østerbro Stadion. Storebror Andreas Holm er selv divisionsfodboldaktiv, da han spiller i FC Helsingør.

Grunden til jeg er i B.93
Jeg er en del af B93, da fodboldfilosofien i klubben stemmer overens med min fodboldfilosofi – den dominerende tilgang til spillet, både offensivt og defensivt. Særligt fokus på den boldbesiddende del med efterfølgende generes falder i min smag. Ja, jeg er Barca-fan :-)

Det jeg holder mest af ved B.93
Sammenholdet og det høje humør. Det skaber en kæmpe energi i truppen og dermed også den enkelte spiller. En energi som kommer til udtryk i omklædningen, på træningsbanen, i bussen til/fra udekamp og ikke mindst på kampdag.

Største 93-oplevelse
På trods af, at jeg kun har været i klubben i et halvt år, har jeg haft uforglemmelige oplevelser med B93. Sikring af oprykningsspillet samt avancement imod Esbjerg i pokalen ved FEDE – pokalkamp i Parken imod løverne var FEDEST.

Fem ting I skal vide om mig …
… Jeg studerer fysioterapi og har, lige nu, et ønske om at forblive i sports-/idrætsverden med denne uddannelse …
… Jeg har været anfører i Holbæk B&I i 3 år før jeg skiftede til B.93 …
… For mig findes intet bedre end at rejse og jeg har besøgt store dele af verden …
… Jeg har vundet 2. div med Holbæk i 2011, men måtte lade Blokhus FC tage oprykningspladsen efter to uafgjorte (reglen om udebanemål) i playoff kampene …
… Jeg er, højst sandsynligt, verdens dårligste taber …

93’eren er skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Mark Bernquist.