Hold på hat og løse tænder, spænd sikkerhedsselen …
Kommunikationsafdelingens litteraturanmelder Mogens Hansen er meget begejstret for Leif Clemens Pedersens nye bog “Fra Nørrebro til Jomfruøerne – via New York”.
”Lille Leif” fra Stenbroen
Bag øgenavnet finder man én af klubbens mangeårige medlemmer (siden 1948): Leif Clemens Pedersen. Øgenavnet titulerer han sig selv med, skønt han ikke er blandt de laveste her på jorden, men det kommer sig af at han har en storebror.
”Lille Leif” som er født i 1938 har begået en selvbiografi, som efterlader læseren (læs: undertegnede) forpustet og med ét spørgsmål: Hvornår dælen har denne personage fået tid til at sove?
Nå, men undertegnede har fået som opgave at skrive en boganmeldelse af denne nyligt udkomne bog. Nu er det jo nok ikke sådan, at alle boganmeldere nødvendigvis kender forfatteren bag en bog, og for mit vedkommende har jeg ikke kendt en dyt til ”Lille Leif” andet end fra to artikler på klubbens hjemmeside, nemlig et interview til Vinklen fra 26. maj 2018 og da Leif var ugens 93’er 7. januar 2022. Disse må jeg med skam erkende ikke at huske meget fra (undskyld Leif!).
Men det skal jeg love for at jeg er kommet til efter at have læst bogen, som for øvrigt er redigeret af vores Presse- og kommunikationschef Claus Vandborg.
Jeg tror, uden at fornærme ”Lille Leif”, at bogen ikke kan betegnes som skønlitteratur. Hvilket allerede første side giver et hint om: ”Der mangler kommaer ifølge nutidens danske retskrivning. Så her er de: ,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,. Læserne kan selv indsætte efter behov.” Ja, så er linjen ligesom lagt for bogen.
Bogen er egentlig struktureret ganske åbenlyst: En kort opridsning af familien og de omgivelser han er opvokset i. og bevæger sig herefter ganske naturligt gennem hele hans liv, frem til i dag hvor Leif er 84 år.
Ja, det var så den ultrakorte boganmeldelse. Hvis ikke din nysgerrighed er stillet herved, kommer her lidt mere og med ”Lille Leifs” egne ord: ”Hold på hat og løse tænder, spænd sikkerhedsselen …”.
”Lille Leif” og familie boede i ungdomsårene i området omkring Sankt Hans Torv i København (sjovt nok er undertegnede opvokset i Sankt Hans Gade). Her opnåede han efter eget udsagn, en meget vigtig og betydende uddannelse, som han i bogen kalder ”Gadens Universitet”.
Som læseren senere i bogen erfarer, gør ”Lille Leif” en stor dyd ud af netop denne livsopfattelse/uddannelse har hjulpet ham igennem de mange kontakter, møder, foreningsarbejde mm som indebar bekendtskaber og venskaber med personer som på papiret havde en langt højere uddannelsesstatus end hans egen.
Her blot et lille uddrag af venner og bekendtskaber:
- Erik Norman Svendsen (jo, det er ham!)
- Hans Gammeltoft-Hansen, tidligere Folketingets Ombudsmand
- Toppolitikere fra skiftende regeringer
- Købmand Fleggaard (jo jo, ham fra grænsehandlen)
- Verdenskendte ingeniører (som til en start ofte tog fejl af hvem de havde med at gøre!)
- Og mange, mange flere.
Leif og hans arbejdsliv følger i bogen naturligt efter ungdomsårene og da han fra start endte med arbejds- og bosteder i udlandet, er det en berejst herre som har skullet manøvrere rundt på mange planer.
Han har arbejdet i verdensomspændende ingeniørvirksomheder med projekter i nærmest hele verden, og efter eget udsagn efterhånden respekteret som ”ham den lyse høje dansker man ikke kan løbe om hjørnerne med” selvom man er “Hr. Ingeniør” eller her “Hr/Fru regeringspolitiker”.
Boganmelder Mogens Hansen i B.93 trøjen med Leif Clemens’ bog. Foto: Privat.
Men han havde jo også et privatliv som gennem alle årene har været med sin elskede livsledsager, Elisabeth Kolind. Fritiden skulle jo også udfyldes med andet, så skuespil, fodbold, forenings- og udvekslingsarbejde på tværs af kontinenter indeholder hans livshistorie også.
Måske har han haft en trang til ikke at glemme sin hjemstavn, og derfor startet et utal af udvekslings- og foreningsarbejde, i udpræget grad rundt om glæden ved den runde bold på grønsværen. Til gengæld har dette utrættelige arbejde indbragt ham det danske Ridderkors, som han helt i sin orden er vanvittig stolt af.
”Gadens Universitet” kan også noget.
Bogen med den aktuelle B.93 trøje.
Bogen vinder helt klart på ”Lille Leif’s” vidunderlige fortælleform, som giver sig udtryk i et hav af vanvittig sjove anekdoter, som kun Ebbe Rode (tidligere kendt skuespiller, 1910-1998) kunne fortælle. Dette er helt for undertegnedes egen regning
Disse anekdoter og sjove historier (oftest), har man indtryk af, er kommet til ham helt ustruktureret undervejs i skrivearbejdet. Derfor skal man holde tungen lige i munden, da de i første omgang en gang imellem ikke helt giver mening til afsnittet man læser. Men det efter min mening én af disse pudsigheder, som giver bogen en let og uformel form.
Hvad sidder man så tilbage med efter at have ”holdt på hat og løse tænder …”? Et indtryk af en ydmyg, stolt og vanvittig morsom person, der har oplevet og begået ufattelig mange ting som ”vi andre dødelige” ikke kommer i nærheden af.
En gang imellem kan man møde personer, som udbasunerer alt dét de har oplevet og bagefter tænker man: Ja, ja men så skulle du have været 60 år i stedet for de 30 du er! Det gælder bestemt ikke ”Lille Leif”, for så skulle han være 110 år.
Anekdoter fra undertegnede som giver mig et vist fællesskab med Leif Clemens Pedersen, selvom han helt sikkert heller ikke kender mig – og jeg i øvrigt overhovedet ikke kan måle mig med hans bedrifter:
- Han har mødt Michael Laudrup. Jeg har spillet mod ham i Ynglinge DM
- Vi har begge spillet på hold med ”Clemme” (Steen Clemmensen). Han i udlandet. Jeg på klubbens Danmarksserie-hold
- Jeg blev meldt ind i B.93 20 år efter ”Lille Leif”
- Jeg har ikke fået et Ridderkors, men et diplom af Preben Harris for veludført håndværk ved renovering af Folketeatret i 1987.
Tak for bogen, ”Lille Leif”.
Anmeldt af Mogens Hansen.
Topfoto: Privatarkiv. Foto af bogen sammen med B.93 trøjen: B.93. Mogens Hansen. Foto af Mogens Hansen med bogen: Privat. Portrætfoto af Leif Clemens: Claus Vandborg
