Vælg en side

Jeg har fået mine bedste venner i B.93.

Claus Vandborg er født 4. september 1958. Han har spillet på alle klubbens hold, helt fra Lilleput til Old Boys, og der er ikke mange positioner som Claus ikke har haft i klubben. Han har været B.93’s presse- og kommunikationschef siden 2017, men er fra og med i dag sygemeldt på grund af en DBS operation.

Claus Vandborg er uddannet lærer og har undervist i mange år, blandt andet på Langelinieskolen og på Zahles Seminarieskole, men de fleste kender nok Claus bedst som tv-kommentator i over 17 år, hvor han var stemmen som mange kendte.

Når det drejer sig om B.93, har han styret Medlemsbladet, skrevet referater til aviserne, repræsenteret klubben i diverse medier, været ungdoms- og seniortræner, optrådt i 100-års revyen, siddet i Hovedbestyrelsen i næsten 10 år – og meget andet. Han var i divisionstruppen i 1982, hvor B.93 var blandt de fem bedste hold i Danmark og vandt pokalfinalen. Claus var planlagt til at starte inde i pokalfinalen, hvis Find Juhl ikke blev klar. Det blev den ældre og rutinerede Find Juhl kort før starten på finalen, og Claus gled ud af holdet 15 minutter før kickoff. Meget surt for Claus, som dog mener – ganske beskedent – at B.93 ikke havde vundet uden Find Juhl  på banen.

Claus mener selv at to af de største fingeraftryk han har efterladt i B.93, er dannelsen af gruppen “De Gyldne” og tiltaget med 93’eren, som kun kører når Claus styrer den. Derfor bliver denne profil den (foreløbigt) sidste.

Hvorfor er jeg i B.93
Jeg blev medlem af B.93 som 10-årig, som man skulle være fyldt dengang, da min far ville have jeg skulle spille i en divisionsklub. Efter første træning løb jeg grædende hjem. Det er jeg kommet over, og senere blev klubben og anlægget mit andet hjem.

Min største oplevelse i B.93
Det var stort, da jeg fik min debut på 1. senior, som dengang lå i landets bedste række.

Det var også fantastisk at stå i spidsen for divisionsholdet som træner. Det var som “vikar” i en kamp, som erstatning for den daværende træner, da jeg var hjælpetræner for holdet. Jeg er måske den eneste ubesejrede divisionstræner i B.93.

Glemmer aldrig da jeg fik lov at køre med spillerbussen til en oprykningskamp (ude mod Helsingør i 1971). Jeg var genert, og sagde ikke et ord, da jeg sad blandt alle mine helte. Vi vandt 4-0, men rykkede ikke op. – Jeg græd resten af dagen.

Men den største oplevelse i B.93 for mig, har været det sociale. Det var simpelthen uforligneligt, og fandtes ikke bedre dengang i de gyldne dage. Der var mange fester, arrangementer og ture i B.93 regi. For eksempel til Langeland, Odense, der var jule Five A Side hvert år, nytårsfester, og meget andet som dannede en vidunderlig kulisse for mig, i den svære periode, hvor man går fra at blive dreng til mand.

Det bedste ved B.93
Kammeratskabet og det faktum at jeg har fået mine bedste venner i B.93. Venskaber som i de fleste tilfælde går over 50 år tilbage.

Fem ting I ikke vidste om mig
1 … Kommer fra en familie med masser af plads og glæde over dans. Faktisk var min far (som døde i 1995) formand for Dansk Danseforbund – som svarer til DBU og i dag er samlet under Dans Danmark – og min mor (nu 91 år) er Danmarks længst fungerende danselærer. Familiens danseskole var faktisk verdens ældste. Jeg havde dog ikke dansen i blodet, og det er svært at spotte familiens dansegener hos mig.

2 … Jeg var ansat på CBS Records (det nuværende Sony Records), hvor jeg fik muligheden for at arbejde med min helt store interesse, nemlig musikken. Det er nok også der jeg har mine største kompetencer, og det var også gennem denne interesse, jeg lavede en cd Simplicity sammen med min gode ven, skole- og holdkammerat Ole Rojas.

3 … Tog til Australien i midt 80’erne, hvor jeg var Best Man for min bedste ven Skoller (aka John Skovdal, som desværre døde denne sommer) og havde overvejelser om at blive der. Det blev ved overvejelserne, så jeg tog hjem og blev anfører igen for klubbens Danmarksseriehold. ( som de vandt flere gange). Det var en tid hvor alle B.93 `s hold lå i de bedste rækker, og ofte vandt dem.

4 … Jeg har selvfølgelig også spillet tennis, dog kun på motionsplan. Min lillesøster Lone har til gengæld vundet et imponerende tocifret antal danske mesterskaber i denne ædle sportsgren, og er dermed den B.93’er som har vundet flest titler i klubben.

Claus Vandborg på sidelinjen som træner.

5 … Jeg har været træner for diverse klubber, hvor det var sjovt at opleve at man kunne gøre tingene anderledes. Jeg besluttede mig allerede som teenager, at jeg aldrig ville spille for andre klubber end B.93, og det har jeg holdt.

En personlig note fra webmaster Klaus B. Johansen her på falderebet
Det er intet mindre end imponerede hvordan Claus har holdt ved omkring denne 93’eren serie. Det har været en fornøjelse at være med gennem de seneste syv et halvt år med profilbeskrivelserne hver eneste uge.

Vi skal huske at sætte pris på alt det store arbejde mange forskellige gode mennesker laver for klubben. Vi er mange der hjælper i alle kroge af klubben med stort og småt, og har gjort det igennem mange år. Det er vigtigt og danner grundlaget og hele baggrunden for hele sammenhængskraften i klubben, en sammenhængskraft som 93’eren serien af aktuelt 396 portrætter i den grad emmer af og er et fornemt mønstereksempel på.

Vi runder nu serien af for nuværende, men det er mit klare håb og ønske, at vi genoptager serien i 2025, når Claus er på fode igen i det nye år.

Skrevet af Klaus B. Johansen.
Fotos: Privatarkiv (med manipuleret tv-foto i baggrunden af Frederik Knygberg).