B.93 har et fantastisk kammeratskab.
Michael Westergaard Christensen er født 2. september 1962, og er Key Account Manager hos Antalis A/S. Han kom i lære i 1979 hos P. Malling papir engros. Vores tidligere storspiller Finn Ilsø, som var den valgte til 93’eren 14. februar 2023, er for øvrigt udlært samme sted.
Michael har været i papirbranchen lige siden slutningen af 70’erne. Dagens udvalgte er specialist i salg af Papir, Karton & Visual produkter, men han har jo også 45 års rutine, så det er ikke overraskende.
MIchael WC (som er et af hans kælenavne) er gift med Karina Christensen, og det har de været i 27 år. De har Mie W.C (26 år), som spiller på Damsø Boldklubs 2. divisionshold. Michael har en papsøn Ronnie Lind på 40 år. Michael har også børnebørn, nemlig Lucas, der spiller på DS-Holdet i Ledøje-Smørum, Samuel som spiller U14 i FC Nordsjælland og Claudia, der er på U12-holdet i Ledøje-Smørum.
Michael WC er ganske bidt af musik. Han ses tit til rockkoncerter, og vi kan også røbe at hans smag er meget bred. Michael var ikke var den hurtigste spiller i B.93 i de gyldne dage, men det er der nok kun få som husker.
Grunden til jeg er/var i B.93
Havde allerede i mine tidlige år, en stor glæde med at lege og spille fodbold. Drfor meldte min far mig ind i B.93 i 1970. Der var jeg otte år gammel. Kontigentet var dengang 30 kr. + 5 kr. gebyr pr. halvår. Jeg er stadig aktivt medlem i B.93.
Det jeg holder mest af ved B.93
B.93 har et fantastisk kammeratskab, for mig især igennem ungdomsårene i årgang 62/63, hvilket også forsatte i de tre år som seniorspiller, inden jeg skulle prøve mig af i andre klubber.
Elsker historien og traditionen bag klubben, ni mesterskaber osv., selvom det er nogle år siden (1946, webred.).
Deltager så vidt muligt i De Gyldnes arrangementer.
Følger divisionsholdet, hvor der er masser af potentiale til at komme højre op i 1. division, Super med den stemning, der kommet igen på Østerbro Stadion
Min største oplevelse i B.93 regi
Årets Drengespiller i 1976.
KBU Pokalfinale i den gamle Idrætspark 18. august 1974 – for snart 50 år siden. Vi tabte desværre til Boldklubben Frem
Spillede på et fantastisk hold hold med blandt andre Wlady Jatczak, Lars Højberg, Iver Blegvad, Claus Jensen, Mogens Hansen, Søren Bo Christensen og Finn Berglund.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Nåede desværre kun to DS-kampe, men vandt serie 1 med 3. holdet.
2 … Fik mine 1. holdskampe i Skovshoved, ØB og Viktoria.
3 … Bakker op om støtteforeningen BackOp.
4 … Mine favorit hold ude i verden er Stoke City, Real Madrid og Bayern München.
5 … Født og opvokset på Østerbro. Jeg gik på Bryggervangen Skole.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra familiearkiv.