Sport har altid været hovedelementet i mit liv.
Ugens profil er Poul Aarøe, der er født 2. marts 1953. Poul har været selvstændig IT-konsulent på miljøområdet hele livet. Fra starten som 18-årig har konkurrencesport fyldt alt. Udover tennis, så har det været distanceløb, orienteringsløb, cykelløb, squash og badminton, hvor det største nok har været bronze til DM i HS mesterrækken, og fem gange Københavnsmester i HS mesterrækken – samt all time klubrekord i antal spillede holdkampe.
Han har kørt LørdagsOpen, klubmesterskaber, sommerturnering, været holdleder for seniorhold, opstartet nye ikke eksisterende breddetræning og været medlem af breddeudvalget i en lang årrække.
Jeg fik anbefalet Poul, som ugens profil af pålidelig kilde – og det ligner et godt valg.
Grunden til jeg er i B.93
Jeg var aldrig i tvivl om at B.93 skulle være MIN klub. Stor folkelig klub med højt til loftet og to fantastiske anlæg med det hyggelige og varme gamle anlæg og det pompøse nye anlæg og så ikke mindst LørdagsOpen, der nu som dengang på super vis opfanger nye medlemmer sportsligt og socialt.
Det jeg holder mest af ved B.93
B.93 er bare blevet bedre og bedre med fantastisk mange sportslige og sociale aktiviteter, hvor alle kan finde deres plads. For mig er det tætte sammenhold omkring mine nærmeste, holdkampene hvor jeg stadig spiller senior og 40+ holdkampe, klubmesterskaberne og LørdagsOpen toppen og så er hallen helt fantastisk.
Min største oplevelse i B.93 regi
Mine største oplevelser har været de sidste to år med holdkampe i senior og 40+ med super Gitte Rasmussen toppet af en vanvittig tur til senior holdkamp i 2019 i Nakskov kl. 10 om morgenen, hvor vi skulle vinde 5-0 og gjorde det. Mine største oplevelser er faktisk dagligdagen blandt mine nærmeste i en fantastisk klub. Og så vandt Rasmus Bundgaard og jeg lige klubmesterskabet i HD i bedst spillede række i 2013.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg er god ved dyr
2 … Kigger ikke tilbage, men kun fremad – så er ikke til fortid i alle facetter såsom musik, arkitektur og minder
3 … Er i bund og grund distancemand fra løbetiden, så kører på fysikken og ikke teknikken. Det er bare så meget federe at konkurrere sammen end bare tonse derudad alene til træning og konkurrence. Har altid kørt min krop super hårdt uden hjælp fra omgivelserne ved at lytte til den, så læger mm. er i bad standing
4 … Er til søde sager som flødeboller
5 … Har kørt hele vejen fra København til Athen på cykel.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Gitte Rasmussen.