Prisen som ”Årets leder i B.93” blev indstiftet af Hovedbestyrelsen i 1990.
Der blev udsat en vandrepokal til en leder, der havde gjort en særlig indsats for den samlede klub i det forgangne år.
Første uddeling skete på generalforsamlingen i 1990, og tilfaldt meget passende formanden for aktivitetsudvalget, den altid aktive Børge Carlsen.
Pokalen blev ikke uddelt i årene 2002, 2003 og 2004. Klubben havde de år en masse problemer, både ledelsesmæssigt og økonomisk.
Prismodtagere (hvor årstallet er det år hvor generalforsamlingen fandt sted)
Prisen blev uddelt for sidste gang i 2018.
2018: Cafeudvalget v) Jens Kolding, Benny Gerneke, Flemming Lauenborg, Ole Ringheim og Henrik Lindholm
2017: Morten Hemmingsen (fodbold)
2016: Cathrine Ørbeck Riis (tennis)
2015: Palle ‘Banks’ Jørgensen (fodbold)
2014: Jan Nygaard Jensen (tennis)
2013: Poul Aarøe (tennis)
2012: Torben Klarskov (fodbold)
2011: Torben Henriksen (tennis) – 2. gang
2010: Klaas Muizelaar (tennis)
2009: Jens Kampmann (tennis)
2008: Henrik Lindholm (fodbold) – 2. gang
2007: Torben Henriksen (tennis)
2006: Klaus B. Johansen (fodbold)
2005: Hans Drachmann (fodbold)
2001: Michel Zola (fodbold)
2000: Sara Crone (tennis)
1999: Mogens Hansen (fodbold)
1998: Freddie Birtø (fodbold)
1997: Jan Rasmussen (fodbold)
1996: Paul ’Ost’ Davidsen (fodbold)
1995: Torben Biilmann (tennis)
1994: John Larsen (fodbold)
1993: Kurt Olsen (fodbold)
1992: Henrik Lindholm (fodbold)
1991: Knud Petersen (fodbold)
1990: Børge Carlsen (fodbold)
Herunder finder du en begrundelse for tildelingerne.
2018: Cafeudvalget v) Jens Kolding, Benny Gerneke, Flemming Lauenborg, Ole Ringheim og Henrik Lindholm
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Udvalget bestod af fem personer, nemlig Jens Kolding, Benny Gerneke, Flemming Lauenborg, Ole Ringheim, og Henrik Lindholm. Opgaven var at modernisere restauranten så den tiltrak flere gæster. Det lykkedes så godt, at prisen for første gang var til en hel gruppe.
2017: Morten Hemmingsen
Årets leder blev Morten Hemmingsen fra Fodboldafdelingen. Morten sidder som Fodboldafdelingens repræsentant i Hovedbestyrelsen, og han har ydet en fremragende indsats bl.a. med lovliggørelse af Pavillionen og andre juridiske udfordringer. Morten er advokat.
2016: Cathrine Ørbeck Riis
Cathrine, energisk tennismedlem, født 08-03-1966, blev tildelt prisen som årets leder for den særlige indsats hun har gjort, som en repræsentant for klubben i Københavns Tennis. Cathrine har også været ansvarlig for afvikling af turneringer for ungdom i Københavns Tennis. Hun var fyldt 50 år tidligere på året.
2015: Palle ‘Banks’ Jørgensen
Blev valgt for sine forskellige jobs i klubben, så som: Ansvarlig for klubbens bogføring, medlem af jubilæumsudvalget, formand for Kulturudvalget, medlem af medlemsbladet, medlem af BackOp-foreningen, formand for Nostalgifesterne og ansvarlig for klubhistorien og statistik for 1. holdet.
2014: Jan Nygaard Jensen
Blev udvalgt for sit store arbejde i tennisafdelingen. Medlemsbladet havde ikke nævnt hvad var begrundelse, men der var ingen der protesterede, så det må have været fuldt fortjent.
2013: Poul Aarøe
Poul Aarøe, havde gennem en årrække gjort et enormt arbejde i Tennisafdelingen, hvor han bl.a. har arrangeret den populære ’Lørdagsopen’.
2012: Torben Klarskov
Torben overtog redaktionen af Fodboldbladet i 2010, da den gamle redaktør Freddie Birtø stoppede efter mange år. Torben er også suppleant (arbejdende) til Hovedbestyrelsen, og fungerer som sådan i møderne som referent. Torben er formand for BackOp Foreningen (tidligere 100 mandsklubben). Derudover har, den nu forhenværende skolelærer, netop påtaget sig jobbet som WEB-master i Klaus Johansens orlovsperiode på et års tid.
2011: Torben Henriksen
Klubbens husadvokat og fast dirigent ved generalforsamlingerne. Havde i det forgangne år lavet et stort arbejde omkring finansieringen af tennishallerne, og var indtrådt i ØI’s bestyrelse. Torben er aktiv tennis- og fodboldspiller. Torben blev også ’Årets leder’ i 2007.
2010: Klaas Muizelaar
Manden bag tennisafdelingens nye uvurderlige bookingsystem. Klubbens EDB-ekspert, som også er ansvarlige for bogføringssystemer, herunder ikke mindst det vigtige kontingentopkrævningssystem og FOS-regnskabet. Klaas var og er ydermere primus motor på den tekniske udvikling af den nye hjemmeside, som så dagens lys i marts 2010.
2009: Jens Kampmann
Den tidligere formand for B.93 (1983 – 86) gjorde comeback som formand for Østerbro Idrætspark, og var derved drivkraften bag opførelsen af de nye tennishaller på Svanemølleanlægget.
2008: Henrik Lindholm
Klubbens tidligere kasserer i 20 år og Æresmedlem fik endnu en æresbevisning. Denne gang for sit store arbejde med både ØI, selskabet bag divisionsholdet og klubbens likviditetsstyring. Henrik blev også “Årets leder” i 1992.
2007: Torben Henriksen
Den fodbold-og tennisspillende advokat udførte et fornemt arbejde i forbindelse med salget af den gamle tennishal på Gunnar Nu Hansens plads. Og timelønnen var på mikroniveau.
2006: Klaus B. Johansen
En helt enestående arbejdsindsats, ikke på midtbanen på Legendeholdet & Old Boys, men som klubbens Webmaster. Klaus B. har været med fra starten i 2003, og er hovedansvarlig for hjemmesidens udvikling.
2005: Hans Drachmann
Uhyre aktiv i klubbens vanskelige periode, først I fodboldbestyrelsen og herefter som sekretær i Hovedbestyrelsen. Var bagmanden bag de vigtige INFO-meddelelser til medlemmerne.
2001: Michel Zola
Meget aktiv ungdomsformand, som var den eneste der gik ind for, at oprettet et pigehold. Holdet blev oprettet, og de blev københavnsmester i debutsæsonen. Sikkerhedsvagt på Østerbro Stadion.
2000: Sara Crone
Havde med usædvanlig ihærdighed genoplivet det, at klubben igen arrangerer turneringer I tennisafdelingen. En dejlig glad og dygtig leder i tennisafdelingen.
1999: Mogens Hansen
Ungdomstræner og leder for de mindste årgange. Mogens havde selv haft en strålende ungdomskarriere på diverse hold under David Christensens ledelse. Han fik desværre kun 1 kamp på 1. holdet (i 1981) på grund af skader. Hans båd med navnet B1893 var på forsiden af Fodboldbladet i 2009.
1998: Freddie Birtø
Redaktør af medlemsbladet i over 10 år, og indtil for nylig også kampprogrammerne til divisionsholdets kampe. Derudover sekretær i Hovedbestyrelsen.
1997: Jan Rasmussen
Leder af Divisionsafdelingen. Kom ind i klubbens som forælder til David (årgang 76’), og blev den vej et stort aktiv for klubben, bl.a. i fodboldbestyrelsen, hvor han var formand.
1996: Paul “Ost” Davidsen
Formand for Old Boys afdelingen og formand for 100-mands klubben. Havde derudover udført et stort arbejde med, at koordinere inspektørområdet i det nye klubhus, Slottet.
1995: Torben Biilmann
Havde siddet som tennisafdelingens repræsentant i Hovedbestyrelsen i hele perioden omkring udflytningen fra Stadionbygningen til Svanemølleanlægget, og havde ydet en fremragende indsats. Efter endt arbejde kunne han trække sig ud med god samvittighed.
1994: John Larsen
Formand for aktivitetsudvalget, som brugte uanede tid i klubben, til trods for han havde sit eget VVS-firma. John var samtidig holdleder for DS-holdet.
1993: Kurt Olsen
I jubilæumsåret tilfaldt prisen den tidligere 1. holdsspiller, der havde været meget aktiv i klubben, både som holdleder for 1. holdet og som initiativtager til 100-mands klubben.
1992: Henrik Lindholm
Klubbens 54-årige kasserer og derved med i Hovedbestyrelsen. Havde de sidste 17 år havde udført et enormt stort og værdifuldt arbejde for klubben. Henrik ’protesterede’ over han fik pokalen, den burde tilfalde et medlem udenfor bestyrelsen.
1991: Knud Petersen
Klubbens gamle spiller og træner, medlem siden 1934, havde efter sin pensionering som ’gasmand’ , udført mange timers daglig arbejde for klubben med rengøring m.v.
1990: Børge Carlsen
Den 75-årige Børge fra Aktivitetsudvalget havde udført et kæmpearbejde med salg af lodder og målaktier samt en meget tæt kontakt til annoncører og sponsorer.
Profilerne er skrevet af Palle “Banks” Jørgensen.