Vælg en side

Vi søger ekstra hænder til arbejdet med at flytte indhold til et spritnyt b93.dk, som vi arbejder på at lancere i det nye år.

Vi på tværs af alle afdelinger i B.93 – Klubben, Tennisafdelingen, Fodboldafdelingen og B.93 Copenhagen ApS – blevet enige om at det er tid til at samle hele Boldklubben af 1893 på et samlet og mere moderne website.

Vi satser på først i det nye år at kunne lancere en ny hjemmeside, hvor alt indholdet samles på b93.dk, og hvor vi arbejder målrettet på at gøre navigationen lettere og mere intuitiv at finde rundt i. Vi måler brugervenligheden af det nye site inden vi lancerer og ser meget frem til at præsentere det for jer.

I dag har vi ret forskellige udtryk på hjemmesiden / hjemmesiderne, afhængig af om det er den professionelle fodboldafdeling, Tennisafdelingen, Fodboldafdelingen eller Klubben. Det gør vi op med på det nye site.

Vil du hjælpe?

Vi håber at finde yngre såvel som ældre gode kræfter, der kunne tænke sig at give et nap med.

Især arbejdet med at flytte indhold fra de nuværende sites til den nye hjemmesiden kræver tid. Og der er mange andre opgaver, som vi godt kan bruge nogle ekstra hænder til.

Hvis du vil vide mere og kan afse lidt tid til dette gode projekt de kommende måneder, så tøv ikke med at kontakte webmaster Klaus B. Johansen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Webmaster
Klaus B. Johansen
webmaster@b93.dk

 

 

 

 

Topfoto: Bo Mortensen. Portrætfoto af webmaster Klaus B. Johansen: B.93 arkiv.