22. marts 2026

Stærkt fællesskab og masser af udvikling på træningslejr i Båstad

56 børn og unge spillere samt 9 trænere har i år deltaget i vores årlige træningslejr i Båstad – en uge præget af høj aktivitet, stærkt fællesskab og stor tennismæssig udvikling.

Programmet har budt på alsidig træning med fokus på både single og double, tekniske detaljer og individuelle justeringer. Spillerne har blandt andet arbejdet med videoanalyse af serven, som har givet værdifuld indsigt i deres eget spil. Der har været høj intensitet og stort engagement på banerne hele ugen.

Samtidig har vi haft fokus på variation i træningen med sjove og anderledes aktiviteter som hockey og blacepod, som har bidraget til både energi og smil på tværs af grupperne.

Et af ugens sociale højdepunkter var lørdag aften, hvor hele gruppen var ude at spille bowling. Her indtog vi 10 baner i to timer, og stemningen var i top med både konkurrence og masser af grin. Det var en aften, der virkelig understregede det stærke sammenhold i gruppen.

Træningslejren samlede spillere fra både tennisskolen og turneringsgruppen, hvilket er en vigtig del af vores arbejde i B.93 Tennis. Det skaber relationer på tværs af niveauer og aldre og er med til at styrke klubbens kultur og fællesskab – samtidig med at det giver spillerne nye perspektiver på deres egen udvikling.

Vi er stolte af den indsats og energi, alle spillere har lagt i løbet af ugen, og vi vil gerne sige en stor tak til både børn, unge og trænere for en fantastisk tur.

Vi glæder os allerede til at tage afsted igen næste år!

Foto: B.93 Tennis.