B.93 Tennis Festival

Vi samler tennis på tværs af alder, niveau og interesser.

Vi er i fuld gang med at planlægge årets tennisfestival, som i år får et lidt ændret fokus i forhold til sidste år. Vi ønsker at skabe en stærkere lokal forankring, hvor klubbens egne medlemmer i endnu højere grad er i centrum.

Vi har en drøm om at skabe en uge, hvor vi engagerer alle klubbens medlemmer gennem forskellige aktiviteter, der kan styrke fællesskabet og binde os endnu tættere sammen – så alle føler, at de har en plads i klubben.

Den første nyhed er, at vi flytter klubmesterskaberne ind i festivalen. På den måde sikrer vi de bedste muligheder for godt vejr, når mesterskaberne skal afvikles. Vores plan er at skabe den samme gode stemning som sidste år, hvor vi samler mesterskaberne over få dage med lidt kortere kampe, så vi virkelig kan skabe en hyggelig og levende stemning i klubben.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag, lørdag og søndag den 12., 13. og 14. juni 2026, hvis du gerne vil deltage.

Vi glæder os allerede til en uge fyldt med gode oplevelser sammen med hele klubben.

Alt om B.93 Tennis Festival 2026

Med venlig hilsen
Trænerteamet

Foto: Claus Lunde.