Juniorafdelingen summer af energi på udendørs tennisbanerne og i B.93 Hallen.
Her får du en introduktion til at spille juniortennis i B.93.
Hvad tilbyder vi?
Hos B.93 tilbyder vi tennistræning til alle børn i aldersgruppen 3 – 18 år, både dem som ønsker at spille for sjov, men også til dem som ønsker at spille turneringer. Derudover tilbyder vi camps fordelt på hele året, one2one undervisning og meget mere.
Familietennis
Vi tilbyder familietennis for børn i alderen 3–5 år, som ønsker at prøve tennis sammen med deres forældre. Til familietennis har vi en legende tilgang og målet er, at familien har en fest. Det skal være sjovt, men vi har også fokus på motorik, balance og koordination.
Man er 4-6 børn til en træner og forældrene er med på banen og hjælper til. Familietennis foregår om lørdagen klokken 9:00 – 10:00 og 10:00 – 11:00.
Læs mere om Familietennis.
Minitennis
Vi tilbyder minitennis for børn i alderen 6-8 år. På denne træning er man 24 børn på en stor bane, fordelt i hold af 4 spillere på en minibane med en træner.
Træningen forgår både i hverdage og lørdage, men de præcise dage og tidspunkter kan ændre sig alt efter sæsonen.
Se mere om mulighederne med Minitennis.
Juniortræning
Vi tilbyder juniortræning i alderen 9-18 år. På denne træning er man 8 spillere på en stor bane med en træner.
Træningen foregår mandag til fredag i tidsrummet 14:00 – 18:00 og lørdage i tidsrummet 12:00 – 14:00.
På denne side udfolder vi juniortennis træningen yderligere.
Priser
Vores priser afhænger af sæsonen og hvor mange timer om ugen man ønsker at spille. Indendørssæsonen består fx af to rater, hvorimod udendørssæsonen kun består af en rate.
1 time om ugen
1.725 kr.
2 timer om ugen
2.625 kr.
3 timer om ugen
3.425 kr.
4 timer om ugen
4.225 kr.
5 timer om ugen
4.625 kr.
6 timer om ugen
5.025 kr.
7 timer om ugen
5.425 kr.
8 timer om ugen
5.825 kr.
Derudover kræver det et aktivt medlemskab, for at kunne deltage i træningen. Medlemskabet koster 1.200 kr. om året + et engangsbeløb på 250 kr. for indmeldelsesgebyr.
Prøvetimer
Vi tilbyder desværre ikke prøvetimer. Men vi gør det på følgende måde:
- Opret en profil via vores hjemmeside
- Vi snakker sammen via mail og finder et hold, som man ønsker at spille på
- Der oprettes en faktura på træning og medlemskab
- Hvis du efter første gang finder ud af, at du gerne vil fortsætte så betales fakturaen. Hvis du ikke ønsker at fortsætte, så oplyses dette via mail til tennis@b93tennis.dk og fakturaen bliver fjernet.
Sæsoner og ferie
Vi har en udendørssæson, som forløber fra maj til og med september og en indendørssæson, som er opdelt i to perioder. Den første periode forløber fra oktober til januar og den anden periode forløber fra februar til april. Vi holder ferie samtidig med skoleferien og der er derfor ikke træning i ferierne.
Aflysninger
Da vejret om sommeren kan være usikkert, kan vi være nødsaget til at skulle aflyse træningen. Hvis det skulle ske at det regner, så aflyses træningen og ved dette tilfælde sker der ingen refusion.
Hvis træningen aflyses af en anden årsag, så refunderes træningstimen til ens profil.
Når der sker aflysninger eller ændringer grundet vejret meddeler vi dette på Facebook via vores hovedside: ‘B.93 Tennis’ og via ‘Forældregruppen, B93’. Det kræver ikke en Facebookprofil for at kunne se dette indhold. Derudover sender vi også en sms og mail.
Tennisskolen vs. turneringstræning
I B.93 er juniortræningen inddelt i to kategorier, den ene er tennisskolen og den anden er vores turneringstræning.
Når du er en del af tennisskolen kan du spille op til tre gange om ugen og her vægtes det højt at du har det sjovt og har mulighed for at træne sammen med sine venner og veninder.
Til turneringstræningen skal du spille minimum tre gange om ugen og der forventes det også, at du bruger dine weekender på individuelle turneringer og/eller holdkampe.
Tennisskolen
Hvis vi har ledige pladser og kan finde en tid der passer, så kan alle tilmelde sig vores tennisskole.
Når du tilmelder dig er det som udgangspunkt muligt at tilmelde sig to timer om ugen, men der kan være undtagelser, hvis der er ledige pladser og spillerne for eksempel kan komme tidligt på dagen eller træne i weekenden, så der er mulighed for at træne tre timer om ugen.
På tennisskolen stiller vi ikke krav om, at du skal træne på et specielt tidspunkt, men det afhænger mere af hvornår det passer og hvilke hold der er ledige, men det betyder ikke, at man kan få det man ønsker.
Dette skyldes, at der skal tages højde for en samlet træningsplan, antal pladser på holdene og hvilken årgang man er født i.
På tennisskolen vægter vi det sociale højt og går langt for at imødekomme ønsker fra spillerne, men det betyder ikke, at vi altid kan indfri dem. Det skal være sjovt at spille på Tennisskolen sammen med sine tennisvenner.
Undervisningen tager udgangspunkt i basal tennis teknik og mange forskellige spille øvelser. Hvis du har lyst til at spille turneringer og holdkampe, så er det bare fedt. Hvis du ikke har lyst, så̊ er det også̊ helt cool med os.
Turneringsgruppen
Det er ikke én selv, der bestemmer om man kan være en del af turneringsgruppen.
Det er et fælles trænerteam, der tager stilling til, om man kan komme med i turneringsgruppen. Derudover råder trænerteamet over et begrænset antal banetimer pr. uge samt trænerressourcer.
Derfor kan der være spillere, der lever op til klubbens kriterier, men bliver fravalgt grundet manglende ressourcer. Trænerteamet tager stilling ud fra følgende kriterier:
- Er det forældre drevet eller er det spilleren selv der vil?
- Indstilling på og uden for tennisbanen
- Aktivitet i forhold til træning, træningslejr, camps, holdkampe, turneringer og sociale aktiviteter
- Dit niveau.
Når du er med i turneringsgruppen, stiller vi en række krav til forældre og spillere:
- Det er som udgangspunkt ikke muligt at stille krav til, hvem du træner med, hvilken træner du har eller hvilke træningstidspunker du får tildelt
- Hvis du ikke er tilfreds, er det helt okay med trænerteamet. Du skal kun være der, hvis du synes du har lyst til at være en del af turneringsgruppen og bidrage positivt
- Der skal spilles individuelle turneringer og holdkampe for klubben
- Det forventes, at du deltager i klubbens sociale aktiviteter
- Det forventes, at du hjælper klubben, når der er brug for det
- Det forventes, at du er et forbillede for klubben – både ude og hjemme.
Du finder mere information om turneringstennis her.
Yderligere oplysninger
Vi glæder os til at høre fra dig., hvis du vil vide mere om juniortennnis i B.93.
Foto: Claus Lunde.

