16. januar 2026

Malerarbejde og forbedringer i tennishallen

Vi er i gang med at give midterbygningen i tennishallen en omgang maling, så området fortsat fremstår pænt og indbydende – præcis som vi ønsker det i fællesskab.

Når malerarbejdet er afsluttet, udvælger vi en række billeder fra de seneste 10 år, som bliver lavet til tapet og hængt op i løbet af februar. På den måde får vi både forskønnet hallen og fortalt noget af klubbens historie.

Derudover opsætter vi flere akustikvægge rundt omkring i hallen for at forbedre lydmiljøet og skabe en endnu mere hyggelig og behagelig stemning.

Vi har også indhentet et tilbud på renovering af den gamle bænk, som står i stuen, og forventer, at den kan blive færdig inden for de kommende måneder.

Der kan i perioder være lidt rod i forbindelse med arbejdet – tak for jeres forståelse. Vi glæder os til at vise det færdige resultat frem.

Foto: Bo Mortensen.