I B.93 har vi i mange år talt om processen. Om udviklingen. Om rejsen bag resultatet. Men hvis vi er ærlige, har vi ikke altid levet op til det, når de svære valg skulle træffes. Det var nemmere at dele et billede af en spiller, der løftede en pokal, end at fortælle historien om de to år med hårdt arbejde, der gik forud. Nemmere at fejre resultatet end at holde fast i retningen, da det kostede noget.
Det vil vi gerne ændre nu. Ikke ved at tale mere om det — men ved at gøre det anderledes, når det koster noget. Og det sker allerede i dag og det kan mærkes.
Det handler om hele klubben — ikke kun spillerne. Men om den ansatte, der møder et nyt medlem med interesse og varme. Om forælderen, der bakker op uden at overtage. Om det menige medlem, der holder en dør, rydder op eller siger godmorgen til én, de ikke kender.
Kultur bygges ikke af programmer. Den bygges af mennesker, der vælger at gøre det rigtige – også når ingen ser det eller når det er svært.
Det er baggrunden for B.93 High Performance. Men lad mig være tydelig om, hvad det er – og hvad det ikke er.
Det er ikke et eliteprogram i traditionel forstand. Det er ikke et skilt, man hænger op, eller et hold, man melder sig til. Det er en beslutning om at holde en standard for, hvad vi vil kendes for – ikke i kampstatistikker, men i den måde vi omgås hinanden på. I den måde vi taler om fejl. I den måde vi tager imod hinanden og hvordan vi handler generelt.
Det er en retning. Og vi er gået i gang.
Lad mig sige det, som det er: forandring skaber modstand. Det har vi allerede oplevet. Og det kommer vi til at opleve igen.
Når vi stiller nye krav til, hvordan vi arbejder med udvikling, vil nogen synes, det er unødvendigt. Når vi holder fast i en retning, der ikke giver resultater fra den ene dag til den anden, vil nogen miste tålmodigheden. Når vi beder folk om at gøre tingene anderledes end de plejer, vil nogen spørge, om det virkelig er nødvendigt.
Det er en naturlig reaktion. Og jeg forstår den.
Men modstand er ikke et tegn på, at vi er på vej i den forkerte retning. Modstand er næsten altid et tegn på, at vi er ved at røre ved noget, der betyder noget. Kultur sidder dybt. Den er opbygget over år – af vaner, af forventninger, af det, vi har accepteret som normalt. At ændre på den kræver ikke et nyt system. Det kræver mod til at holde fast, også når det er ubehageligt.
Det mod har vi valgt at have. Ikke fordi det er nemt, men fordi det er nødvendigt.
Vi kommer til at fejle undervejs. Men det er ikke et problem – det er en forudsætning. Det vigtige er, at vi fejler fremad og lærer af det åbent, i stedet for at gemme det væk. Fejl, der bliver talt om, er fejl, der gør os bedre. Fejl, der bliver skjult, gentages bare.
Kulturen skabes ikke fra toppen. Den skabes heller ikke af én person eller ét program. Den skabes af summen af alle de valg, der træffes i løbet af en dag i klubben – store og små, synlige og usynlige.
Måden en træner giver feedback på. Måden en forælder taler om et nederlag på vej hjem. Måden et ældre medlem tager imod et nyt medlem. Måden en ansat møder en frustreret forælder med ro og tydelighed.
Det er dem, der afgør, hvem vi er som klub. Ikke hvad der står på hjemmesiden.
Det kræver, at alle tager ansvar – trænere, ansatte, frivillige, forældre, medlemmer. Ikke fordi de bliver bedt om det, men fordi de forstår, at de er en del af noget større end sig selv.
Missionen er ikke at skabe et lukket segment af “de bedste”. Missionen er at skabe en kultur, som hele klubben kan spejle sig i – og som trækker alle op.
Spillere med glæde og passion. Spillere, der tør tage initiativ på banen, også når det er risikabelt. Spillere, der konkurrerer med fuld intensitet – men med respekt for processen og hinanden.
Men også forældre, der støtter uden at styre. Ansatte, der behandler hvert møde med et medlem som en mulighed for at gøre en forskel. Frivillige, der ved, at det, de gør, betyder noget – selv når det er usynligt.
Det er ikke noget, vi kan beslutte på et bestyrelsesmøde eller et trænermøde. Det er noget, der skal leves – af alle, hver dag.
Vi er ikke i mål. Det ved vi godt.
Men vi ved, hvad vi vil. Vi ved, hvad det kræver. Og vi har valgt at holde fast — også når det er svært, også når det tager tid, også når vi ikke kan vise resultatet endnu.
Det er præcis det, der gør det meningsfuldt.
B.93 High Performance er næste skridt. Men missionen er større end et program. Missionen er en klub, hvor alle — spillere, trænere, forældre, ansatte og medlemmer — vokser sammen.
Det arbejde fortsætter. Og det slutter ikke.
— Bo Eckardt Mortensen, Sportschef, B.93 Tennis
Foto: Victoria Andersen