26. maj 2026

B.93-spillere udtaget til EM

Dansk Tennis Forbund har udtaget to B.93-spillere til internationale juniorturneringer i sommer – en flot anerkendelse af klubbens talentfulde ungdomsspillere.

Silas Agerbek Fridthjof kan se frem til ikke blot én, men to EM-deltagelser. Han er udtaget til U14 EM Individuelt, som spilles den 20.-26. juli 2026 i Most, Tjekkiet. Derudover er han udtaget til Hold EM for U14 drenge (Summer Cup), der afholdes den 24.-26. juni i Bremen, Tyskland – med eventuelt slutspil den 29. juni – 1. juli i Valencia, Spanien.

Maria Bogdanova er udtaget til Hold EM for U14 piger (Summer Cup), som spilles den 24.-26. juni i Lucciana, Frankrig – med eventuelt slutspil den 29. juni – 1. juli i Loano, Italien.

Vi ønsker Silas og Maria stort tillykke med udtagelserne og hepper på dem fra klubben – god fornøjelse derude!

Foto: B.93