Vores klubhus – Slottet – er i al ubeskedenhed et af Københavns smukkeste. Men det er også gammelt og slidt. En renovering har længe været påkrævet og stået højt på klubbens ønskeliste.
Københavns Kommune har nu glædet os med at bevilge et stort millionbeløb til en gennemgribende istandsættelse af Slottet, så det atter kan fremstå fra sin bedste side til glæde for vores mange medlemmer.
I løbet af det næste års tid vil tag, vinduer og døre blive udskiftet, mens facader og gavle blive istandsat. Dertil kommer istandsættelse af kloakker, etablering af ventilation i kælderen samt udskiftning af lofter og isolering på 2. sal.
Arbejdet er planlagt til at foregå fra 7. oktober 2024 til 30. september 2025 hver dag fra kl. 7:00 til kl. 17:00.
- De udendørs arbejder vil blive udført over hele denne periode
- De indvendige arbejder på 2. sal og sanering i tagetagen er planlagt til at finde sted fra 28. oktober 2024 til 3. januar 2025
- Vinduerne udskiftes fra 16. december 2024 til 28. marts 2025
- De indvendige arbejder i tagetagen finder sted fra 7. juli 2025 til 1. august 2025, mens der arbejdes i kælderen fra 3. februar 2025 til 28. februar 2025, og kloakkerne istandsættes fra 18. august 2025 til 19. september 2025.
Vær dog opmærksom på, at der er risiko for ændringer og forsinkelser.
Alle, der opholder sig i og omkring Slottet, vil opleve gener i form af støj og færre parkeringspladser, da dele af parkeringsarealet inddrages til opsætning af arbejdsskure. I forbindelse med udskiftningen af vinduerne og arbejderne på 2. sal vil der midlertidigt være hindret adgang til lokaler.
Vi beklager de gener, arbejdet påfører jer, og glæder os til at få Slottet tilbage i en ny og bedre forfatning.
Skrevet af Mads Mazanti Jensen
Foto: Johan Neve.