Vælg en side

Vores håb er at mange mennesker kommer på Østerbro Stadion til den spændende efterårssæson for begge vores elitehold på seniorplan. Gerne så mange som på det valgte topfoto.

Så her kommer en tidlig opfordring om at støtte op om vores 1. senior for kvinder – som jo debuterer i den bedste danske række, 3F Ligaen – og omkring vores 1. senior for herrer, som også går en virkelig spændende og vigtig sæson i møde.

Jeg spurgte cheftræner Danny Jung og cheftræner og Jessica Rodríguez om et par ord omkring dette efterår.

Her er ordene fra Jessica Rodríguez

– 3F Ligaen er den højeste liga nationalt, hvor vi skal spille mod de bedste hold – og vi er ivrige for at komme i gang med den nye sæson.

– Vi forsætter med stammen af de spillere, som vi rykkede op med – og vi har også fået tilgang. Vi har et ungt hold, men et hold som spiller på højeste niveau. Planen er at gå endnu et gear op, og stadig træne hårdt – med det samme system til træning, men hæve os til et endnu bedre niveau.

– Spillerne og trænerne i teamet vil forsætte med at udvikle sig – og vi vil komme på det højest mulige niveau. Vi håber at komme i gang på den bedste måde og udnytte vores evner og talent, siger Jessica Rodríguez.

Her er hvad Danny Jung udtalte omkring til samme spørgsmål

– En spændende halvsæson venter. Kun et hold er gengangere fra den seneste halvsæson, og det er HIK. Netop HIK ser jeg faktisk som det bedste hold i rækken, da de har haft et par år med samme træner og spillere, og derfor den kontinuitet som er nødvendig for at præstere godt over tid.

– En del hold har fået nye trænere, og med diverse spillerafgange og -tilgange, kan det være svært at udpege umiddelbare favoritter til de seks første pladser, som jo udløser en plads i forårets oprykningsspil. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at møde dygtige hold gennem hele sæsonen, og det skal være med til at øge kravene til os selv.

– Vi skal træne endnu bedre, forberede os grundigere og i det hele taget give det hele et løft. Vi skifter næsten halvdelen af vores trup, og det kommer selvfølgelig til at influere lidt på stabiliteten i starten, og vi kommer til at have stor fokus på at få lært hinanden at kende, så vi kan fremstå som en stærk og modstandsdygtig enhed.

– Vi har mistet en del rutinerede, men den sportslige ledelse har arbejdet hårdt og fokuseret på erstatninger, og de nye spillere vi henter ind er da også primært tænkt som nogle der kan højne det generelle niveau til træning og kamp. Udover Stokholm, Sammy og Anders Thomsen, regner vi med at tilknytte endnu 3-4 spændende spillere, og der kommer en del til prøvetræning de første par uger.

– Vi ved præcis hvad vi leder efter, og jeg er sikker på, at vi kommer til at stå stærkt til efterårets kampe”.

Vi håber alle vil bakke op omkring de to hold, og komme på Østerbro Stadion.

Kamprogrammer

Se kvindernes kampprogram i 3F Ligaen.
Se divisionsherrernes kampprogram.

Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Hans Drachmann.