Poul Christensen, der blev født 20. marts 1932, døde den sidste dag i maj. Han blev symbolsk nok 93 år.
Poul var pensionist nu, men havde et kæmpe navn i B.93 og i dansk tennis.
Poul styrede den meget berømte White Sport på Østerbrogade med en dygtig, hård og elegant stil. Poul var også spillerudvalgsformand og turneringsleder. Han havde selvfølgelig en baggrund som en klassisk tennisspiller, og har vundet et utal af titler.
Hans søn er den tidligere landsholdspiller og landsholdskaptajn Morten Christensen, som var en stor stjerne i B.93. Poul har to andre børn (Mette og Trine, som var lidt mindre gode til tennis). Poul var gift med Ulla.
Poul har været holdkaptajn for Nordisk Cup, Kings Cup og Davis Cup-holdene og formand for Københavns Tennis Union i seks år.
Poul Christensen var i Dansk Tennis Forbunds og B.93’s bestyrelse i 10 år. Han var redaktør af tennisbladet i cirka fire år, og fik i 1976 æresnålen af Dansk Tennis Forbund.
Poul har været medlem af B.93 siden 1962, og han var en stor personlighed og en hædersmand, som alle der har mødt ham vil være enig i.
Poul Christensen bisættes på Kapellet Holmens Kirkegård onsdag 11. juni kl 11.
Æret være Pouls minde.
Mindeord af Claus Vandborg.
Topfoto: B.93 arkiv. Portrætfoto: Privatarkiv.