Vælg en side

Vi har glædet os til at lancere B.93 Shoppen, hvor du kan købe B.93 merchandise og ikke mindst den nye fan- og klubtrøje. Du finder også aktuelle billetter og sæsonkort, der dog stadig bestiles via boldbillet.dk.

Vi har de seneste måneder arbejdet i kulissen for at blive klar til sæsonstart. Nu er den spritnye fan- og klubtrøje til 2021/22 sæsonen også blevet klar, netop som 1. Herresenior åbner efterårssæsonen 2021/22 med et spændende 1. runde opgør i Sydbank Pokalen ude mod HIK. Så timingen er perfekt til at opgradere din B.93 garderobe.

Du finder B.93 Shoppen på shop.b93.dk eller via b93.dk/shop.

Med B.93 Shoppen kan du købe den spritnye fan- og klubtrøje i enten hvid, sort eller pink, finde merchandise som de populære B.93 pins, hue, halstørklæder i enten blå-hvid eller mørkeblå, den klassiske B.93 Zippo lighter og finde de aktuelle billetter og sæsonkort, der fortsat sælges via Boldbillet.dk.

Du kan få sendt dine varer med posten eller hente dem gratis på kontoret på Svanemølleanlægget i åbningstiden eller i fanboden på Østerbro Stadion i forbindelse med 1. Herreseniors hjemmekampe.

Har du spørgsmål til B.93 Shoppen?

Du er altid velkommen til at skrive til b93shoppen@b93.dk, så hjælper vi dig hurtigst muligt.

Vi håber du vil tage godt imod B.93 Shoppen.

Det med småt

  • Vi har gjort vores bedste for at teste godt og have organisationen på plads. Men det kan være noget driller lidt i starten, og så håber vi I har tålmodighed med os
  • Du er altid velkommen til at skrive til os på b93shoppen@b93.dk, hvis du har spørgsmål
  • Når du køber fan- og klubtrøjen får du kort efter en mail fra info@boldbillet.dk til køb af et sæsonkort til alle B.93’s kampe i 2021/22-sæsonen. Vi er dog lidt udfordret på teknikken hos Boldbillet, så det kan være du modtager en billet til kampen på lørdag mod Brabrand i første omgang, og dit sæsonkort efterfølgende, men du kan stole på du har adgang til Østerbro Stadion, når du har købt trøjen i B.93 Shoppen
  • Du kan foreløbig ikke bestille tryk til din fan- og klubtrøje. Men vi arbejder på sagen og håber at kunne tilbyde det på et senere tidspunkt
  • Der vil hen af vejen komme flere og nye produkter til B.93 Shoppen. Du er altid velkommen til at sende os dine ideer
  • Spillesæt til dit hold bestiller du fortsat gennem Sport 24 shoppen.

Venlig hilsen
B.93

Topfoto: Mikkel Stenild.