Om Jubilæumsfonden
Jubilæumsfonden er stiftet, fordi klubben på jubilæumsdagen 19. maj 2018 modtog en gave på 126.593 kr. fra en kreds af medlemmer og venner af klubben. Hvert år uddeles derfor en pris til en person, som har gjort “en særlig indsats for at styrke sammenholdet, fællesskabsfølelsen og opbakningen til Boldklubben af 1893”.
Vil du indstille en B.93’er til prisen?
Så send en mail med navn og din begrundelse til bestyrelsesformand Torben Klarskov på klarskov@b93.dk.
Modtageren af jubilæumsprisen vælges af tre personer, som gennem tiden alle har gjort en fremragende indsats for B.93, og som har sagt ja til at udgøre Jubilæumsfondens bestyrelse.