Vælg en side

Så er der åbnet for at indstille kandidater til jubilæumsprisen. En pris du måske kan blive indstillet til. Send dit forslag til klarskov@b93.dk.

 

Vi spurgte klubbens formand Hans Drachmann – som har nedsat udvalget – hvad det egentlig går ud på. Dette var formandens ord.

Hans Drachmann udtaler

– Hvem har i det forløbne år gjort “en særlig indsats for at styrke sammenholdet, fællesskabsfølelsen og opbakningen til Boldklubben af 1893” og dermed fortjent at blive hædret og modtage 5.000 kr.?

– Bestyrelsen bag B.93’s jubilæumsfond beder nu medlemmerne om at hjælpe til at finde frem til den eller de rette personer. Der er åbent for indstillinger frem til 3. april 2019. Vinderen vil derefter blive afsløret på klubbens generalforsamling 23. april 2019.

– Det er første gang efter 125 års fødselsdagen, at jubilæumsprisen uddeles. Baggrunden er, at klubben på jubilæumsdagen 19. maj 2018 modtog en gave på 126.593 kr. fra en kreds af medlemmer og venner af klubben. Modtageren af jubilæumsprisen vælges af tre personer, som gennem tiden alle har gjort en fremragende indsats for B.93, og som har sagt ja til at udgøre Jubilæumsfondens bestyrelse.

De tre medlemmer er

Indstilling af kandidater skal sendes til formanden for Jubilæumsfondens bestyrelse, Torben Klarskov Andersen på mailen klarskov@b93.dk.

Læs også om Jubilæumsfonden på denne side.

Skrevet af Claus Vandborg
Foto fra B.93’s arkiv.