Hans Drachmann i Vinklen

Hans Drachmann er ikke alene klubbens glimrende formand, men nu også æresmedlem af vores dejlige klub.

Hans var naturligvis oplagt til at være profilen i “Vinklen”, og fik derfor en håndfuld spørgsmål, som I kan se svarene på her.

Tillykke med æresmedlemsskabet. Hvordan føles det at blive udnævnt som æresmedlem af sin hjerteklub?

– Det er en glæde at blive udnævnt til æresmedlem i en klub, der har betydet meget for mig, siden jeg var dreng, og hvor jeg har så mange gode venner.

– Og det er en ære – det ligger jo i ordet – at blive æresmedlem i en klub med den historie og position i dansk idræt, som B.93 har. Og så er det jo et fornemt selskab, jeg er kommet i.

Tag os igennem hvordan det hele startede for dig i B.93 som ungdomsspiller?

– Jeg forsøgte at blive medlem af B.93 som 8-årig. Vi boede i Reersøgade, jeg gik på Strandvejsskolen, og B.93 var den store, fornemme klub på Østerbro.

– Men dengang kunne man først blive meldt ind i det år, man fyldte 10 år, så jeg måtte vente til året efter, hvor jeg startede med indendørs træning på Klostervængets Skole.

– Første dag var jeg til træning med 1958-årgangen, som havde Jørgen Ritnagel som træner, og man skulle blandt andet kunne tage bolden mellem fødderne og med hælen sparke den over hovedet og derefter brage den mod mål. Der var flere af 58-drengene, der kunne.

– Heldigvis hørte jeg ikke til der, men hos Valdemar Pociot, som havde puslingene (det hed miniputterne dengang). Han mente, jeg “kunne spille fodbold”, så i forårets første kamp debuterede jeg på 1. puslinge som centerforward mod Brønshøj på Raadvadvej. Vi tabte 4-1, og jeg har ikke spillet centerforward siden. Jeg kom ned på midtbanen.

– Og så er det bare gået slag i slag på alle holdene og med en masse store oplevelser og mange venskaber siden. Med en perlerække af gode trænere og mennesker. Max Buus, Leif Holm, Finn Jacobsen, Gert Theil Hansen, og som senior John Sinding, Erling Bøje, John Verner og Allan Steen.

– Og så var der jo det særlige ved B.93, at det var her stand up-genren blev opfundet af folk som John Bollmann, Lasse Specht, Kurt Olsen med flere. Det var uden entré. Man skulle bare komme over i klubhuset, så der var jeg altid, når jeg ikke skulle i skole.

Hvilke højdepunkter vil du gerne fremhæve fra din aktive spillerkarriere?

– Det var et højdepunkt, da vi som 1. ynglinge i 1977 kom i pokalfinalen mod Vanløse IF, som blev spillet for et stort publikum i Valby Idrætspark. Første kamp skulle vi have vundet, men de fik helt uretfærdigt udlignet til 2-2. Så måtte vi i omkamp, som blev spillet som aftenkamp på Østerbro Stadion, hvor lyset desværre ikke var så godt dengang. Så vi tabte 4-1.

– Som senior var det største selvfølgelig at komme på 1. holdet, hvilket jeg aldrig havde drømt om, før John Sinding tog mig med til en træningskamp mod Kalmar, da jeg var 1. års senior.

– Jeg fik debut som 19-årig i bedste række mod AaB på Aalborg Stadion. Vi vandt overbevisende med 3-1. De største kampe det år var mod Esbjerg fB, som blev Danmarksmestre. Vi vandt 3-0 på udebane, hvor Johnny Petersen scorede tre mål på langskud mod landsholdsmålmanden Ole Kjær. Hjemme – i Idrætsparken – spillede vi 1-1.

– I begge kampe blev jeg sat til at sætte Jens Jørn Bertelsen, som var en fænomenal spiller og Esbjergs største stjerne, ud af spillet (med lovlige midler). Det gik fint.

– Jeg fik en enkelt sæson på 1. holdet i 1979. Senere flyttede jeg til Aarhus for at uddanne mig, og her kom jeg til at spille med en masse sympatiske spillere i Skovbakken i næstbedste række.

– Og så gik der ellers arbejde og 7. holds fodbold i den. Vi vandt til gengæld serie 2 hvert år.

Hvordan startede det som leder i B.93 for dig?

– Hvis man ser bort fra, at jeg som helt ung var træner og i en periode hjælperedaktør for Medlemsbladet, begge sammen med Claus Vandborg, og har været holdleder, så startede det i 2002, hvor klubben nærmest var brudt sammen efter en helt uansvarlig forvaltning af økonomien i både det professionelle selskab og i Fodboldafdelingen.

– Klubben havde kun cirka 1.300 medlemmer. 552 i Fodboldafdelingen. Tennisafdelingen led voldsomt under krisen. Og når sådan noget sker, flygter alle fra en klub. Alle var uvenner. Alt sejlede.

– Klubben havde ingen hjemmeside, så for at hjælpe tilbød jeg at lave en hjemmeside med opbygning og tekster, men jeg kunne ikke lave det tekniske.

– Den daværende Hovedbestyrelse sagde ja tak, men da jeg efter en uges ferie havde afleveret hjemmesiden, kunne de ikke finde ud af at tage imod den. Og man kan være sikker på, at en klub, der ikke kan tage mod hjælp, ikke vil kunne løse alvorlige problemer, så jeg stillede op til Fodboldbestyrelsen.

– Vi fik samlet et hold af gode B.93’ere, der gik ind i først fodboldbestyrelse og derefter Hovedbestyrelsen med folk som Johnny Wetterstein, Hans Bay og Jørgen Ritnagel. Vi trak i stor udstrækning på de gamle kæmper Henrik Lindholm og Jørgen Norsker, som også måtte i aktion igen.

– Vi fik ansat Jesper Nielsen som leder i Fodboldafdelingen, og i løbet af nogle år var B.93 en af Danmarks tre største klubber.

– Klaus B. Johansen og Inder Sapru kom og tilbød at få hjemmesiden op at køre, og det sagde vi ja til, og den har jo udviklet sig fornemt siden da.

– Det var ikke min hensigt at skulle være leder i så mange år, men den ene opgave og det ene problem, som vi lige skulle løse tog det andet.

– Først skulle vi rette op på økonomien, så fik vi 1. senior tilbage fra Preben Elkjær og Thomas Olsen, der havde ydet en god indsats i nogle år.

– Så skulle vi have renoveret Østerbro Stadion, solgt den gamle tennishal og bygget en ny. Senere skulle der laves lokalplan, og vi skulle udvikle anlægget sammen med kommunen.

– Og for nogle år siden fik vi så den ulykkelige sag, hvor kommunen vil have ophævet vores lejekontrakt, som har været et fundament for klubben i mere end 100 år. Så der er bare hele tiden kommet nye opgaver til, som vi har været nødt til at håndtere. Nu er det blevet til foreløbig 23 år.

Du havde meldt dit stop som formand i B.93, men du valgte heldigvis at tage en tur mere som formand, og blev genvalgt uden andre kandidater. Hvad er grunden til din beslutning om at forlænge din formandstid?

– Jeg havde i juni sidste år meddelt, at jeg ville stoppe som formand ved generalforsamlingen i april i år.

– Dengang regnede vi med, at sagen med kommunen, som har trukket os i en voldgift, ville være afsluttet i 2024, men advokater kan være år om at klare det, som vi andre kan klare på en måned eller to, så sagen er trukket ud i fem år nu.

– På den baggrund bad Fodboldbestyrelsen og Tennisbestyrelsen mig i enighed om at tage en tur mere, og det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg håber så, at vi kan kombinere det med nogle nye, gode udviklingstiltag for klubben.

Skrevet af Claus Vandborg.
Topfoto: Jeppe Wermuth. Foto af Hans Drachmann i aktion som spiller og leder: B.93 arkiv.