I dag præsenterer “93eren” hjernen bag vores hjemmesider og meget andet, nemlig Klaus B. Johansen.
Som var en habil fodboldspiller, men for altid vil været skrevet ind i historien (i hvert fald B.93`s historien). Klaus er et større geni på web-siden, end han var på fodboldbanen.
Klaus B. Johansen (25. maj 1974)
Klaus B. Johansen – B.’et står for Bjørn. Webmaster siden 2003. Gift med Tina og far til Liva, der fylder fem år 4. august. Bonus-søn: 29-årige Marco (læge og ph.D.).
Grunden til jeg er i B.93
Har spillet fodbold i klubben siden jeg flyttede til Østerbro, lige over for Sions Kirke på Østerbrogade et par udspark fra Svanemølleanlægget, tilbage i 1997. Startede på 3. senior under Flemming Johansen, nåede en enkelt DS-kamp under John Bredal (på bænken sammen med Mads Øland ude mod Virum-Sorgenfri). Mangeårigt venskab med gutterne på 3. senior, senere bl.a træner for 7. senior, som vi ganske ydmygt kaldte “Legendeholdet”.
Det jeg holder mest af ved B.93
Venskaberne, talentarbejdet, traditionerne, tirsdagstræninger, historien, webmaster-arbejdet, som giver masser af ny læring hver eneste dag.
Største 93-oplevelse
Jeg vil ikke pege på en enkelt oplevelse, men på hele det arbejde og det sammenhold, som jeg har været med til at bygge op omkring hjemmesiden, først med det gamle Millademo set-up fra sommeren 2003 til marts 2010, siden Joomla siderne, som stadig bruges på b93.dk og fodbold.b93.dk, men inden længe ændres til responsive WordPress sites i lighed med b93prof.dk og b93tennis.dk.
Samarbejdet har involveret et hav af frivillige, forældre, trænere, ledere, forskellige ejere af B.93 Kontraktfodbold. Især Hans Drachmann, der skrev oplægget til hjemmesiden i sin tid har været en vigtig nøgleperson omkring hjemmesiden lige siden starten, og er det stadig.
Lige nu er hjemmesiden vel inde i en af sine mest dynamiske perioder med stærke B.93 TV interviews og 93’eren portrætserien her med aktuelle og vigtige B.93 personligheder, drevet ikke mindst af Claus Vandborg og Brian Nehm, og det er spændende at lede og drive og udvikle de nye sites i samarbejde med Mogens Hansen og en masse andre gode kræfter i klubben.
Fem ting I skal vide om mig …
… Jeg arbejder til daglig som Customer Experience Manager hos Lauritz.com …
… Jeg er opvokset i Vallensbæk, flyttede til først til Østerbro, så til Nørrebro og bor nu med Tina og Liva på Frederiksberg …
… Foruden B.93 følger jeg Chelsea tæt, og har gjort det siden jeg boede i London som udvekslingsstuderende et halvt år for små 20 år siden …
… Jeg er uddannet inden for kommunikation (cand.comm. fra RUC med Historie som sidefag) …
… Jeg holder af en god bog, filmen “JFK” af Oliver Stone er min yndlingsfilm og House of Cards til en hver tid bedste tv-serie …
93’eren er skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Mark Bernquist.