Solen har skinnet lidt mere end sædvanligt på Tennisafdelingen i dag, da det er fem år siden Steen Højlo startede som sportschef i B.93.
Det har været en ren succeshistorie og det kan nævnes at siden Steen tiltrådte, har tennisafdelingen haft et samlet overskud på kr. 1.600.000 kr, og en femdobling af spillere på træningen, til nu 550.
Damerne har haft stor sportslig fremgang, og B.93 har taget to junior DM titler, og klubben har haft en medlemsfremgang på små 20 procent og et hav af nye aktiviteter for medlemmerne har set dagens lys.
Steen – og hans velfungerende team – har virkelig været en succes.
Steen er fra 1969 (født 2. maj) og er gift med Lone og har tre børn – Bjørk, Storm og Eigil.
B.93 ønsker Steen Højlo tillykke med dagen og ser frem til de næste fem års samarbejde.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Mark Bernquist.