Lone Vandborg er ubetinget den mest vindende tennisspiller i B.93’s historie. Efter hun modtog nålen for 50-års medlemskab af B.93 til den seneste generalforsamling, var Lone naturligvis en oplagt kandidat til “Vinklen”.
Som altid har den udvalgte fået en håndfuld spørgsmål. Se Lones svar her.
Du modtog 50-års nålen ved generalforsamlingen. Fortæl os hvordan det begyndte i B.93 for dig for et halvt århundrede siden?
– Min mor og far var danselærere og havde Andersens og Jensens Danseinstitut, hvor jeg gik til dans.
– Men mit hjerte bankede mere for noget med bold, og da jeg som 15-årig havde succes på Jon Bremerskovs nyanlagte tennisbane i hans sommerhus i Rørvig, fik jeg lov til at droppe dansen og gå til tennis i stedet.
– Min bror Claus spillede fodbold i B.93. Han var dog lidt loren ved, at lillesøster kom i klubben, men han overgav sig og var faktisk den som præsenterede mig for trænerne med ordene: “Lone bliver den bedste I nogensinde har haft”.
Efter at have vundet over 20 DM-titler, hvorfor og hvordan sluttede din aktive karriere så?
– Jeg havde en fantastisk dejlig aktiv tennistid. Jeg vandt mange DM, var på landsholdet og spillede på B.93’s førstehold, hvor alle mine gode venner også spillede. Jeg var heldig at kunne rejse jorden rundt som tennisspiller. Det var en skøn tid, og jeg nød det meget.
– Desværre begyndte min skulder at gøre mere og mere ondt, og det viste sig, at “supraspinatus” (et flot latinsk ord for en vigtig muskel/sene i skulderen) næsten var revet over. Det var i cirka 1992, og man havde ikke så stort held med den slags operationer.
– Så jeg stoppede med at spille tennis og slog mig på golfen i stedet. Jeg blev opereret 15 år senere, men det gik ikke så godt, så min bevægelse i skulderen er nu stærkt nedsat, men jeg har heldigvis ikke ondt til daglig. Jeg prøver en gang i mellem at spille lidt skumtennis, men det er bedre for skulderen at lade være.
Hvilke spillere og trænere haft den største indflydelse på din tid som aktiv?
– De første år blev jeg trænet af Torben Biilmann og lidt af Niels Knudsen. Torben trænede mig til mit første mesterskab, nemlig juniorsingle som 17-årig. Han lærte mig tålmodighed og aldrig at misse en bold.
– Senere kom Ernst Ecks til som min og førsteholdets træner. Han fik styr på mit spil rent teknisk. Han fik mig i god form igen. Der var gået lidt fest i den under gymnasietiden. Han motiverede mig til at prøve kræfter med spillere ude i verden, hvor jeg kom på WTA’s verdensranglisten. Det var en stor mundfuld for ham. Han var fantastisk for mig og min tennisudvikling.
– Jeg vil også nævne hele holdet af spillere på B.93 dengang. De var altid klar til at træne med mig og give mig gode råd, ligesom jeg altid kunne mærke den store opbakning fra alle 93’ere, når jeg spillede. Den hjælp og støtte var uvurderlig for mig som spiller.
– De venskaber vil jeg altid bære i mit hjerte.
Hvem vil du fremhæve af dine tidligere holdkaptajner og ledere?
– Torben Biilmann, som også trænede mig som helt ung, fik virkelig styr på økonomien, og han forbedrede vores forhold som førsteholdsspillere markant.
– Også ledere som Jon Bremerskov og Torben Henriksen gjorde meget for tennis i B.93.
– Der er naturligvis også mange andre, der har gjort en stor indsats gennem de år jeg spillede, men jeg vil fremhæve disse tre, fordi jeg ved, hvor meget arbejde, de lagde i det.
Hvordan ser du på dine mange år i B.93. Er der nogle specielle oplevelser, som du gerne vil dele med os?
– Jeg har haft så mange skønne og mindeværdige oplevelser med ’93. Alt fra vores første hold-DM over KB, nattetræning i den gamle tennishal, hygge med mine venner under halvtaget bag bane 1, sågar fysisk træning med Ernst Ecks på Østerbro Stadion med mavebøjninger i mudderet mindes jeg med glæde (jeg var dog ikke så glad for det dengang …).
– Lad mig sige det på den her måde: Jeg har elsket hvert øjeblik i de første 50 år som medlem i B.93, og jeg er gået i gang med de næste 50!
Skrevet af Claus Vandborg
Foto fra privatarkiv.
