Presse- og kommunikationschef Claus Vandborg har senest udtalt sig til en artikel om Østerbro i magasinet Atlas. Og flere andre landsdækkende medier har også fået øje på der sker noget i og omkring klubben og på Østerbro Stadion.
Det er skønt at se at mærke, hvordan omverdenen også får øje på at der sker noget særligt i vores dejlige klub i disse år. Vi har samlet et par eksempler på presseomtale fra året, der er gået. Nogle af dem desværre bag betalingsmur.
Magasinet Atlas med et portræt af Østerbro
Presse- og kommunikationschef Claus Vandborg udtaler sig til artiklen. Her har vi sakset det B.93-relevante ud:
– Den udvikling har de også mærket i den stolte traditionsklub B.93. Med eks-FCK’eren Nicolaj Thomsens målfarlighed og moderigtige mullet i spidsen for øbroholdet har 1. Divisionsklubbens fået en ny, ung hipsterfanskare, der har smag for naturvin, feinschmecker-fadøl og veganske wraps, og tager på tribunen for at få et skud autentisk foreningsfodbold i gammel-Københavnsk stil. Det hele kan fås på Østerbro Stadion, det ikoniske atletikstadion i skyggen af den kommercielle klubfodbolds arkitektoniske mastodont, Parken. »Det er et mærkeligt stadion, ik’? Det ligner jo noget fra DDR-tiden. Men det er meget charmerende på sin egen facon«, siger Claus Vandborg over en skrattende telefonforbindelse.
– Siden han som lilleputspiller sparkede til en fodbold for første gang iført Boldklubben af 1893’ dybhvide trikot, har Claus Vandborg aldrig for alvor taget trøjen af igen. I dag er han kommunikationschef i klubben, og har Østerbro indskrevet i sin sportssjæl. »Jeg holder meget af Østerbro, jeg holder meget af B.93. De ligger begge dybt i mit hjerte. Jeg synes, de hænger sammen, Østerbro og B.93«. Og Østerbro er et langt mere mangfoldigt og bredspektret nabolag end det snævre og snobbede ry bydelen har fået, mener han; »Jeg tror, Østerbro er det eneste sted, hvor du kan spille på hold med både direktører, arbejdsløse og bistandsklienter, tidligere fangevogtere og kunstskøjteløbere. Og de optræder bare som et hold. Ingen er mere værd end andre«. For Claus Vandborg kan både bydelen og B.93 sagtens rumme udviklingen i fansegmentet uden at miste kontakten til rødderne; »Jeg synes, det er sjovt, at der er en anden indgangsvinkel til det. Dermed ikke sagt at alt er rosenrødt, det er der intet, der er. Men hvis det hele holder indtil videre, så er jeg tilfreds«.
– Som teenager købte Claus Vandborg sit morgenbrød hos Bager Bosse på vejen hjem fra de sene byture, der også tog ham forbi Bopa Plads dengang det var et »taberområde«, hvor man kunne risikere at få et par på hovedet af rødderne fra Viborggade. »Bager Bosse har jo ligget der i en million år, men du skal ikke mere end et stenkast væk, så ligger der en ny økologisk bager. Men der er plads til begge ting«, siger Claus Vandborg. Det samme gør sig gældende i B.93, hvor man sagtens både kan elske og savne det, der var, uden samtidig at hade og bekæmpe det, der kommer; »Vi husker vores fortid, men er med i nutiden. Det er en af styrkerne ved klubben. Vi kan godt huske, hvordan det var, men vi er også godt klar over, at tingene udvikler sig«. »Der er jo så meget, “nå men alt det, og det var bedre i gamle dage” slutter Claus Vandborg.
Football in Denmark på besøg i B.93 og andre danske fodboldklubber
Henry Nicholls driver dygtigt og professionel Football in Denmark, som er en blog om dansk fodbold set fra engelsk perspektiv. Vi kan anbefale at følge Henry og Football in Denmark på X.
Henry Nicholls udgav i september 2023 denne fremragende artikel om hans rundtur til forskellige danske fodboldklubber. Herunder B.93. Et par af linjerne:
– As we arrived at the stadium a car pulled into a parking spot behind us, and out jumped Pablo Bresciani – a Copenhagen local I have gotten to know over the years and who I last saw before the Copenhagen derby the previous season. As both a member of the B.93 fanclub and a huge FCK fan he too had found himself in a position where a decision had to be made as to which game to attend, but having messaged him in the weeks leading up to the game I think I managed to twist his arm. Pablo showed us the merchandise stall the fan club set out by the main turnstiles, which featured t-shirts with typically dry Danish humour – ‘Referee you have a RESPONSIBILITY’ – and bucket hats, which a few achingly cool twentysomethings pulled up to purchase. We entered the stadium through a foot-operated manual turnstile, a throwback to when I used to watch Arsenal games at the old Highbury Stadium, and entered the sprawling stadium complex
Skynd dig at læse resten, hvis du ikke allerede har gjort det.
Dagbladet Børsen om B.93
22. april 2023 havde journalist Oliver Bodh Larsen denne fine artikel i Dagbladet Børsen.
Artiklen er desværre bag betalingsmur, så vi kan ikke bringe længere citater, men den er i hvert fald et prøve-abonnement værd at læse. Og teaser således med overskriften og indledning :
På Østerbro er et hold i 2. Division blevet kulturelitens fodboldklub
– Den stolte københavnerklub B.93 har i flere årtier ligget hen i retningsløs dvale. Men nu har nye, kreative kræfter, gamle ildsjæle samt et par solide investeringer bragt glæden tilbage – og et talstærkt, yngre publikum – til “Byens ægte hold”. Tag med til kamp i Danmarks måske mest hippe fodboldklub, hvor de ikke drikker bajere, men Bajeur …
Se hele artiklen på borsen.dk (bag betalingsmur).
Berlingske om B.93
26. november 2023 var det såmænd Berlingske, der også ville fortælle historien om B.93’s fremgang med at trække flere tilskuere på Østerbro Stadion. Du kan i artiklen blandt andet høre fra administrerende direktør i B.93 Kontrakt Fodbold ApS, Patrick Hyldgaard og formand for Hovedbestyrelsen i B.93. Hans Drachmann. Den starter således:
Spillerne får »sindssyg respons«, og de drikker naturvin på lægterne: »Hvis det ikke var for 93, var der intet Østerbro«
– Glem pølser og bajere og den gammeldags ambition om at spille i Superligaen. På Østerbro er succes ikke noget, man skaber på måltavlen. Her flokkes hipstere, og naturvinen flyder fra hanen. Velkommen til B. 93 og den moderne drøm.
»And she’ll tease you, she’ll unease you. All the better just to please you …«
Mørket har omsluttet København, men under projektørlyset på Østerbro Stadion er fredagsforfesten i gang.
Et par mænd med små uldhuer skutter sig foran naturvinbaren til lyden af Kim Carnes’ 1981-megahit »Bette Davis Eyes« …
Se hele artiklen på berlingske.dk (bag betalingsmur). Den er også et prøve-abonnement værd.
Fotos: Rich Thrift for Football In Denmark.