Vælg en side

B.93 har byens bedste anlæg.

 

Den udvalgte til vores evige føljeton er Christian Gregersen (født 13. august 1967), som er et godt eksempel på hvorfor det ofte bliver en succeshistorie, når man rekrutterer forældre til trænergerningen. Christian arbejder med kommunikation, og er U12 træner i B.93.

På den civile side er Christians styrke indenfor kommunikation og event koordinering. Christian arbejder nu for Folketinget og FN med Demokratiets Dag og har tidligere arbejdet for adidas, PUMA, Copenhagen Fashion Week, Politiken og Apple.

Christian Gregersen har tre børn, hvoraf Elliot spiller U12 med faderen som træner.

Grunden til jeg er i B.93
Da min søn startede i B.93 for fire år siden stod jeg på sidelinien og tænkte: “Det ser sjovt ud. Jeg vil være med!” Og så startede jeg som hjælpetræner.

Det jeg holder mest af ved B.93
B.93 har byens bedste anlæg, som er min ægte hjemmebane, med de bedste ægte venner. Og selvfølgelig “Kim i Kiosken”.

Min største oplevelse i B.93 regi
Da min søn scorede hattrick og da B.93 rykkede op i 1. division. Jublen på sidelinjen var lige stor til begge oplevelser.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Det er meget sjovere at deltage aktivt i livet end kun at se på.
2 … Jeg er kandidat i geografi og samfundsfag og har arbejdet som journalist på Politiken, som PR konsulent og med events
3 … Har været fitness, ski, svømme- og Padel-træner
4 … Jeg bor på Østerbro og har tidligere spillet i B.93. Både tennis og fodbold
5 … Individet skal udvikle sig til træning. Til kamp kommer holdet først.

Skrevet af Claus Vandborg
Foto fra privatarkiv.