Vælg en side

Det bedste ved B.93 er fællesskabet.

 

Vi har selvfølgelig en helt speciel profil som årets sidste. Den udvalgte til 93’eren denne gang er Mille Sne Hansborg Østersø, som er født 24. juni 2009. Mille spiller på U14 Liga 1, hvor hun banker mål ind. Hun er oppe på over 15 mål og er topscorer i denne sæson. Mille er en af landets mest spændende spillere  fra årgang 2009. Udover dette, er hun også træner i klubben – for et drengehold.

Milles familie består af mor (Jane), far (Klaus), lillebror (Rasmus), storebror (Peter) og storesøster (Anna). Mille fortæller at de to sidstnævnte er voksne. Mille er profil nummer 304  i “93 `eren” siden starten i marts 2017.

Grunden til jeg er i B.93
Flyttede fra HIK til B.93 i sommeren 2021. Dette fordi at jeg gerne ville møde spillere på et højere niveau og med samme motivation for fodbolden som mig selv.

Det jeg holder mest af ved B.93
Det bedste ved B.93 er fællesskabet på mit hold, og så har jeg verdens bedste træner i Rowshan. (RED/Rowshan Fatahi var profilen i “93 `eren” d. 5/10 2021)

Min største oplevelse i B.93 regi
Det var Mallorca-turen i 2021, hvor vi spillede et stævne hvor vi mødte mange store klubber, fx Barcelona.

Fem ting I skal vide om mig
1 … Jeg går på Københavns Skole og Idrætsakademi, så jeg kan kombinere skole og træning
2 … Jeg har spillet fodbold siden jeg var fem år og de første tre år med drengene
3 … Jeg er moster til to
4 … Jeg er blændende god med et spil “Diablo”
5 … Jeg drømmer om en professionel fodboldkarriere.

Skrevet af Claus Vandborg
Foto: Privatarkiv.