Diversiteten og kammeratskabet er det bedste.
Kenneth Steen Carstensen er ugens udvalgte til 93’eren. Kenneth præsenterer sig selv som formueforvalter, og har været det siden 2021, efter 32 år som rådgiver i Ingeniørforeningen. I 2004 og 2005 var han medlem af Fodboldbestyrelsen i B.93, og fortæller han har været spillende vandbærer siden 1996.
Gift med den smukkeste korpige på Østerbro “LiseFlotte” og sammen har de tre børn, Simon Carstensen, Iben og Malene. Derudover fire børnebørn med krudt i støvlerne. Kenneth er en flink fyr, og virker som at have et godt socialt blik på livet. Bemærk at han åbenbart har adgang til at låne fodboldtrøjer fra vores kvinde-/pigeafdeling.
Grunden til at jeg er i B.93
I mange år havde jeg forsøgt at få Erik Norsker til DAI klubben “Røde Stjerne”, men det endte med at Erik fik mig til træning i B.93. Og så var jeg solgt, da jeg oplevede Jens Koldings kropsfinter, Ole Petersens autoritet, Henrik Buchs overblik, for blot at nævne nogle af de dygtige spillere jeg mødte her.
En anden årsag var også, at jeg meldte min søn Simon ind i B.93 og gerne ville være en del af klubben sammen med ham. Han skulle ikke i Skjold, som de fleste mødre i kvarteret (komponistkvarteret) anbefalede, da Skjold kun trænede en gang om ugen og ikke var så eliteorienteret.
Det jeg holder mest af ved B.93
Diversiteten og kammeratskabet er det bedste. At møde mennesker på og udenfor banen, i en uformel atmosfære, på kryds og tværs af kulturer, alder og formåen og nu også med blandede køn. Samt lytte til min gamle holdkammerat Jesper Nielsen (daglig leder i B.93) optræde med sine pædagogiske lejrbålssange, medens Carlo Merolli plejer sin ømme storetå og synger med på Italiensk.
Min største oplevelse i B.93
På banen: Der har været mange store oplevelser hvilket, min garderobe og mit glasskab vidner om. I en årrække modtog vi præmier i form af t-shirts og cognac glas. LiseFlotte, min hustru, nyder at se mig i en af de gamle t -shirts og elsker når vinderglassene står fremme.
Skal jeg vælge et højdepunkt vil jeg fremhæve den interne klubkamp mellem Veteraner og Old Boys, en kamp som havde alt i sig, og hvor vi slog de unge drenge fra Old Boys.
Men de største fodboldmæssige oplevelser har været de mange Danmarks- og udlandsture i kølvandet på min søns fodbold, fra miniput til senior. Da han som ung i Parken i Pokalfinalen blev kampens spiller og ikke ville give hånd til Don Ø i forbindelse med præmieoverrækkelsen, da han repræsenterede FCK. Og da Simon – som seniorspiller for B 93 – løb ind på banen i Sundby Idrætspark mod Fremad Amager, min ungdomsklub og tilholdssted.
Udenfor banen er det klubarrangementer som italiensk vinsmagning med Carlo Merolli for otte år siden, dokumenteret ved Erik Norsker (se reportagen på YouTube, webred.). En fantastisk fest, hvor ingen gik ædru hjem og nogle var heldige at få kysset med en korpige.
Derudover, at jeg fik Peter Lysdahl til klubben, manden der lærte mig at kaste indkast fremad banen og ikke bagud.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Den hurtigste “etbenede” spiller i klubben (udtalt af Jens Kolding). Jeg har haltet de sidste 10 år – måske 15 – grundet lidt for mange “Fremad Amager” tacklinger
2 … Mange øgenavne: Gatusso (italiensk hårdtarbejdende fodboldspiller). “Lilleput”, efter at brændt en stor målchance. “Mr. Flow “, da Ole Petersen som ingeniør havde læst en kursusbeskrivelse/introduktion til begrebet “Flow” i Ugebladet Ingeniøren, som bar mit navn, og det var han meget taknemmelig for at blive introduceret til
3 … Stor beundrer af Mads Mazanti, chefredaktøren på klubbladet, Anton Rothstein, fanklubben, og alle de frivillige klubfolk. For blot at nævne et par stykker, der ikke er i dagspressen hver dag
4 … Er fortsat i gang med en genopbygningsfase. Fysisk træning med John Verner. Mentaltræning med Ole Petersen. Musikalsk grundforståelse ved Hans Drachmann, Ole Rojas, Claus Vandborg. Peter “Mugabe”, Frans Bak m.fl.
5 … I min sidste kamp som drengesspiller for Fremad Amager scorede jeg, og fik en varm omfavnelse af min holdkammerat Frank Arnesen. Efter dette var jeg solgt til fodbold. “What a Wonderfull World”.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto fra privatarkiv
