Det er altid sjovere at vinde.
Harvey Macaulay er ugens profil i “93’eren. Han er født 2. juli 1958, og er træner for klubbens for serie 2 hold. Sønnen Isaac (1999) er medlem af B.93. Harvey kommer fra Los Angeles, men betragter sig selv som adopteret Østerbroer, og har boet i bydelen siden han kom til Danmark i 1989.
Grunden til jeg er i B.93
I begyndelsen, var det et tilfælde på grund af et Skjold hold der gik i opløsning, og så flyttede en del af min søns hold plus mig over til B.93 og blev en del af træner Alper Ulgers hold ca. 2009-10. Alper var nødt til at flytte til sin ældste søns hold som træner, og jeg blev tilbage med et hold 9-10-årige.
Jeg har fulgt med holdet som drengene blev ældre, og nu spiller de i de voksnes rækker og en del er et hoved højere end mig. Jeg har altid følt mig hjemme i B.93, tak især til Jesper og Gitte på kontoret. Og fordi vi har aldrig været et elite hold, har presset fra forældrene og omgivelser ikke været belastende. De fleste drenge jeg har haft, spiller fordi de elsker fodbold og ikke fordi de skal nå helt op i systemet. Men jeg kan nu se at de generelt har et højt tekniske niveau. Vi er godt med i serie 2 og en fremtidig oprykning er ikke utænkelig.
Det jeg holder mest af ved B.93
Min familie og jeg har boet i forskellige lejligheder gennem årene, men altid på Østerbro. B.93 er en naturlig del af min baghave. Det er den kontakt jeg har haft med alle drengene gennem årene som har betydet mest. Og jeg har især nydt de diverse baggrunde mine hold har haft, danskere med rødder i Pakistan, Tyrkiet, Albanien, Syrien, Marokko, Italien, Afghanistan, Zimbabwe, USA m.fl. … Det er en fordel som en storby som København har, at vi har kontakt med så mange forskellige folk, og fodbold er det perfekte mødested. Selvom jeg tit skulle høre navne flere gange før jeg fattede dem.
Min største oplevelse i B.93 regi
Det er altid sjovere at vinde, men mine hold har ikke så ofte vundet deres rækker. De få gange vi har gjort det, blev det en stor oplevelse. Jeg husker især en sidste kamps sejr i Fælledparken over ØIF i 2016 (U17), hvor vi scorede det afgørende mål i næsten sidste minut til at vinde rækken. Magic.
Da drengene var mindre, spillede vi hvert år i Konica-Minolta Cup i Albertslund, og endte næsten altid med en sølvmedalje om halsen, som var både godt og lidt surt på samme tid.
Og så skal jeg fremhæve en tur til Bornholm i 2016 hvor holdet rimelig ufortjent vandt 1-0, og ved turen tilbage sang alle FCK slagsange hele vejen. Selvom det gjorde lidt ondt i mit Brøndby hjerte, var jeg også meget glad denne dag.
Fem ting du skal vide om mig
1 … Jeg er født i Portugal, men har også boet i Argentina, Wales og USA før jeg flyttede til Danmark. Min mor er fra England og min far fra Skotland. Det giver mig mange hold at støtte ved EM/VM
2 … Jeg begyndte at spille fodbold som 12-årig i Los Angeles og var målmand i starten. Jeg blev trænet af Amalio Garcia, som havde været målmand for det cubanske nationale hold, før han flygtede fra Castro regimet.
3 … Jeg har spillet serie 1 og serie 4 fodbold for klubben B77 i Rødovre
4 … Ingen tatoveringer
5 … Jeg er del ejer af et grafisk design studio, Imperiet, og har lavet bogomslag for danske forlag de sidste 25 år.
Skrevet af Claus Vandborg.
Fotos af Mads Mazanti.
