Philip Helmer brænder for sin trænergerning.
Ugens profil er nummer 134 i rækken af klubpersonligheder, som vi har præsenteret siden vi startede tilbage i marts 2017. Ugens udvalgte 93’er er Philip Helmer (født 20, juli 1980) er endnu et godt eksempel på en af de mange dygtige (og ivrige) trænere og ledere vi har i klubben. Philip Helmer er – når han ikke knokler med de små talenter – adm. direktør og medejer i Procordo ApS, der leverer software til sundhedssektoren. Han er vores dygtige træner for 2012-3 og holdleder på U11 Elite. Philip fortæller selv om sine familieforhold herunder.
Grunden til jeg er i B.93
Som mange af de andre frivillige i B.93 var jeg en af forældrene der rakte hånden i vejret, da der blev spurgt om der var nogen, der kunne tænke sig at hjælpe til med træning da min egen dreng, Emil, startede i B.93 som 4-årig tilbage i 2013. Jeg er i B.93, fordi vi har en god klub med fantastiske børn, forældre og trænere som bruger rigtig mange timer om ugen for at gøre det sjovt at være en del af klubben.
Det jeg holder mest af ved B.93
At det er en klub der giver trænerne “frihed under ansvar”. Vi har mulighed for selv at planlægge og styre træningerne, samt mulighed for at få hjælp fra andre kompetente trænere, hvis der mangler inspiration. Derudover er der frivillige som Kim, der driver kiosken med et smil på læben og ikke er bleg for at stikke drengene en gratis is, hvis de har gjort noget ekstraordinært. Det giver mig fællesskabsfølelse, fordi det ikke er pengene, der driver værket, men glæden ved at hjælpe andre.
Min største oplevelse i B.93 regi
Nu har jeg to drenge, Bastian på 7 år, og Emil på 10, så der følger naturligvis to lige store oplevelser med, én for dem hver.
I sommeren 2018 skulle Emil til at rykke op på U10 og derfor skulle han og resten af holdet inddeles i forskellige niveauer. Mine medtrænere Michael Nyberg, Maiken Boe Espersen og Hans Sævereid og jeg, besluttede os for at spille vores sidste stævne ved Kerteminde Cup på Fyn. På trods af et stort niveauspænd mellem drengene besluttede vi os for at tilmelde os i U9B-rækken og blande drengene fra alle niveauer (A-D). Det skulle være en fælles tur, hvor alle spillede sammen og hyggede sig.
Stævnearrangørerne besluttede sig for at slå A og B puljerne sammen, så vi fik lidt sved på panden inden stævnet gik i gang, men drengene spillede fantastisk fodbold og begge vores hold kom i semifinalen … mod hinanden. Hvad gør man så, når der hverken skulle være vindere eller tabere? Man fortæller drengene at de bare skal spille semifinalen for sjov, og at de alle vil komme til at spille både bronze og guldkampen. Derved var vi pludselig 15 spillere pr. hold, men vi mente ikke at det var et problem da ALLE spillede og vi ikke stillede op med det stærkeste hold. Bronzekampen endte i straffespark, som vi ender med at vinde efter en fantastisk præstation af vores målmand Jonathan Petersen. Vi kunne godt se at modstanderholdet, stod og tog billeder af vores drenge på sidelinjen, da vi jo var lidt mange.
Dernæst spiller vi en vanvittig finale mod et stærkt spillende Ålholm, hvor vi med en god sjat held og endnu en stærk målmandspræstation vinder 3-1. Lige efter finalen kommer en af dommerne op og fortæller at Greve har klaget over at vi var for mange på holdet til bronze-kampen og vi blev derfor disket. Jeg talte med Greves trænere og forklarede situationen og at alle drenge fra begge vores hold spillede, men det ville de ikke lytte til (selvom vi havde slået dem 5-1 i puljekampen med det ene hold). For at undgå at blive kaldt op som vindere og derefter disket, talte jeg med Ålholms trænere og deres holdning var…” I vandt fair-and-square, selvfølgelig skal I have jeres pokal”. Stor ros til dem. Vi fik samtlige 15 op på podiet som vindere. Sikke en fantastisk dag.
For ikke at glemme den mindste, Bastian, så er vores største øjeblik, da de fornylig vandt Kronborg Cup. Det kan I læse mere om her, ved at klikke på billedet:
Fem ting I skal vide om mig
1 … Mit hold ejer alle de bolde, der er malet lyserødt på. :-)
2 … Jeg ville ønske at jeg fortsat kunne spille fodbold, men en korsbåndsskade har forvist mig til cykling og løb
3 … Min kone Mona er mindst lige så vild med fodbold, som jeg er
4 … Med undtagelse af lyn og torden, aflyser jeg aldrig en træning
5 … Jeg får tics, hvis ting er ineffektive og uigennemtænkte.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Claus Vandborg.
