Denne uges profil i 93’eren er en gammel (nogle vil sige ung) fodboldhelt, som har taget springet til at være sportsdirektør i B.93. Vi præsenterer Patrick Jan Mtiliga, født 28. juli 1981.
Dette var hvad han svarede, da jeg spurgte ham om hvad hans rolle er i klubben, svarede Patrick:
– At være bindeleddet imellem bestyrelse, ejerne og trænere, spillere og øvrige ansatte, og at udvikle klubbens potentiale, spillestil, filosofi. mentalitet og sammenhold.
Patrick (som blandt venner kaldes Palle) har en afrikansk far fra Tanzania og dansk mor. Han har været kæreste med Mai i 20 år og har tre drenge – Nelson (12 år), Alpha (10 år) og Morgan (1 1/2 år).
Grunden til jeg er i B.93
Jeg valgte B.93, fordi jeg har 93 i blodet. En stor del af min opvækst har jeg tilbragt i B.93. Jeg tror på klubbens værdier og jeg mener at klubben har et kæmpe uforløst potentiale, som jeg har mulighed for at præge med alle trænere og mine kollegaer i den sportslige ledelse. Vigtigst af alt er, at alle tror på visionen om at være en eliteklub.
Det jeg holder mest af ved B.93
Mangfoldigheden. Der er plads til forskelligheder og familiært. Mange af de spillere jeg har spillet sammen med – plus de nærmeste årgange – ser jeg endnu. Kodeordet i dag er kærlighed, men der har altid været kærlighed i klubben. Der er plads til den enkelte i B.93.
Min største oplevelse i B.93 regi
Jeg har utallige af gode oplevelser, Men den største kickstart for mig var da jeg fik min første kontrakt. Det var starten på en lang og fantastisk karriere, som jeg kigger tilbage på med stor stolthed takket være ikke mindst B.93. Gode minder har jeg også fra da jeg – som ungdomsspiller – scorede i en pokalfinale. Da jeg kom på 1. holdet første gang var det selvfølgelig også en stor oplevelse.
Fem ting I skal vide om mig
1 … Elsker musik og at gå til koncerter. Jeg har et hjemmestudie, hvor jeg sampler fra gamle vinylplader
2 … Jeg elsker god mad (hårdt presset indrømmer Patrick, at han ikke kan lide lever, webred.), og kan godt lide at lave mad. Har en bog med egne opskrifter
3 … Er vild med at rejse og møde andre kulturer
4 … Jeg kører tit på ladcykel med mine børn
5 … Dem der kender mig kalder mig Palle – et øgenavn jeg fik i mine ungdomsår.
P.S. Hvis du lige vil have genopfrisket B.93’s tre værdier Kærlighed (som Patrick omtaler herover), Udfordrende indsats og Enkelthed, så se og lyt med her. Se alle de portrætterede i 93’eren serien.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.