Dagens profil i “93 eren” er Mads Mazanti Jensen (født 3. juni 1977). Mads er holdleder i sin egen klasse for 1. herresenior. Udover det arbejder han som oversætter, medarbejder i Tivoli og hvad han “nu ellers kan finde på”. Mads har to niecer i Vanløse og et langdistanceforhold til en gudinde fra Java – og så er han en af de mest vidende omkring det japanske sprog (Mads forklarer selv. hvis I vil høre mere). Han har været et scoop for divisionsholdet – også med sine referater.
Grunden til jeg er i B.93
At jeg elsker klubben.
Det jeg holder mest af ved B.93
At vi er gammel storhed fyldt med ambitiøse unge mennesker. Det er som at køre i et smukt veterantog med en motor fra et moderne højhastighedstog.
Min største oplevelse i B.93 regi
Da vi rykkede ned i Danmarksserien i 2012, valgte en kerne af spillere med Martin Heisterberg som samlingspunkt at blive i klubben, selv om de uden tvivl kunne have skiftet til højere rangerende klubber. Intet er bedre end at opleve spillernes kærlighed til klubben, når der er allermest brug for den.
Fem ting I skal vide om mig:
1 … Jeg er både glad for og bekymret over klubbens nuværende udvikling. Glad for at vores klub er så attraktiv, at vi bliver ved med at tiltrække nye medlemmer; bekymret over, at vi ikke har ressourcer nok til at rumme dem alle.
2 … Jeg er oprigtigt ked af, at jeg engang imellem opfører mig uforsonligt overfor klubbens ledere, når jeg er uenig i deres beslutninger. De, som gør en frivillig indsats for at hjælpe klubben, er egentlig de sidste mennesker i verden, jeg har lyst til at være i konflikt med. Ikke desto mindre kommer jeg altså til det engang imellem alligevel.
3 … Jeg bestræber mig for aldrig at være “i øjenhøjde” med andre mennesker. Jeg ser helst opad og udad (selv om jeg er hamrende nærsynet). I øvrigt er jeg heller ikke noget “helt menneske”, og har det glimrende med det. Jeg håber, at de unge mennesker i klubben forholder sig kritisk til vi såkaldt voksnes floskler og danner sig deres egen opfattelse af tilværelsen.
4 … Jeg mener, at 1. senior aldrig må blive en klub i klubben, heller ikke hvad angår materialer. Med det klart største materialebudget i klubben følger også en forpligtelse til at hjælpe klubbens andre hold så godt, vi kan.
5 … Jeg under alle mennesker at opleve frihedsrusen ved at fræse rundt på de bumpede grusveje mellem rismarkerne på Java og tårernes diskrete bagholdsangreb, når man trænger ind i poesiens hjertekamre ved en no-teater-forestilling i Japan. Større glæder findes ikke – det skulle da lige være en kamp på Østerbro Stadion.
Skrevet af Claus Vandborg.
Foto af Mark Bernquist.
